Bøger om Nietzsche

Vi frygtløse er Friedrich Nietzsches nyskrevne femte bog til genudgivelsen i juni 1887 af de fire bøger i Den muntre videnskab fra 1882. Konsekvensen af, at ”Gud er død”, er for Nietzsche et Europa præget af had og frygt hos de mange svage i ånden, med fanatisme til følge: "Men vi frygtløse, vi denne tidsalders mere åndelige mennesker, vi kender vor fordel godt nok til netop som de mere åndelige at leve uden frygt for denne tid." Med den sjældne "frie ånds" særegne vid og viden træder Nietzsche op mod denne tid med bidende sarkasme i sine konstant afprøvende, omtænkende aforismer. Vi må indse, at der, hvor vi tror os mest os selv – i vores egen bevidsthed – er vi i virkeligheden mindst os selv. Bevidsthed er næsten kun et socialt fænomen, begrænset som den er af sprog. Vi må overvinde os selv, og komme væk fra mennesket med dets flokmentalitet og middelmådighed og skabe et nyt formål, en ny sundhed. Vi må gå ud fra den personlige erfaring, erkende, at krop og tænkning ikke kan adskilles. Vi må gå imod det mekaniske verdensbillede og ikke tro, at vi kan sætte livet på formel – hverken religiøst eller videnskabeligt. Oversat, indledt og med noter af Niels Henningsen.

Morgenrøde består af i alt 575 små og større tekststykker, hvori Nietzsche reflekterer videre over alt, kun alt for menneskeligt (der var titlen på hans foregående værk). Værkets fragmentariske karakter reflekterer i sig selv den gamle verdens opbrud til den frembrydende modernitet samtidig med at det udtrykker den erkendendes forsøg på at være loyal over for denne kompleksitet. Nietzsches ætsende analyser af vægtige problemstillinger og hans træffende iagttagelser såvel som den store integritet, der bærer dem, vil fortsat tale til læsere af i dag. Morgenrøde er det sidste af Nietzsches store værker, der hermed for første gang foreligger på dansk.Filosoffen Friedrich Nietzsche (1844- 1900) var født i Tyskland (Sachsen) ud af en præsteslægt. Professor i klassisk filologi 1869-79. Nietzsche spænder i sin filosofi over en perspektivrig kritik af både kultur, religion, moral, kunst, sprog og erkendelse. Han er berømt eller berygtet for sine ord om, at “Gud er død"; men hans filosofi er samtidig et vedholdende forsøg på at afkode den deraf følgende nihilisme og på den anden side at skabe modværdier – måske nye, men da mere livskraftige illusioner. Hans mest kendte værk er Således talte Zarathustra. Ved sin filosofis talrige facetter, vide udblik og en inciterende formuleringskunst er Nietzsche forblevet en stadig levende og diskuteret inspirationskilde. Selv skulle han ikke opleve noget af al denne yndest: ved årsskiftet 1888-89 udsluktes hans bevidstheds lys, og han forblev lige til sin død formørket.

Her præsenteres fire store eksistenstænkere i en spændende og lettilgængelig form.Bliv klogere på deres liv og tanker, og læs, hvad deres hovedærinde egentlig var. Og hvad du kan bruge deres tanker til i dag.?Livet kan forspildes på mange måder. I vane, i selvpromovering, i ængstelse, i uopmærksomhed, i kynisme. Det har nogle mere blik for end andre.De fire tænkere, som skildres i denne bog, registrerer med seismografisk følsomhed både misbruget og den manglende brug af vores fælles liv. Det forstemmer dem, men det lammer dem ikke. Tværtimod vækker erkendelsen deres livslyst og kampgejst. De vælger hellere indignationen og oprøret end fortrængningen. Og de ejer alle viljen, modet og formatet til at gå den selvstændige vej. Op af moradset og ud på de åbne sletter.?

Edith Södergrans Septemberlyren er et ikonisk værk fra forfatteren der betegnes som den første, og største, modernist i svensk-finsk poesi. Digtsamlingens “Indledende bemærkning” er en bredside til tidens (mandlige) kritikere og det litterære parnas, og vel en af de mest kraftfulde indledninger nogensinde skrevet til en digtsamling. Den afsluttes med de senere så berømte ord:Min selvsikkerhed beror på at jeg har opdaget mine dimensioner. Det er ikke op til mig at gøre mig mindre end jeg er.Södergran hengiver sig betingelsesløst til digtenes skabende kraft. Ofte bevæger hun sig gennem utopiske landskaber. Ofte med stærk inspiration fra Nietzsche. Og ofte med et engagement, en insisteren og en vildskab der er hæsblæsende.TRIUMF AT VÆRE TIL . . .Hvad frygter jeg? Jeg er en del af uendeligheden.Jeg er en del af altets store kraft,en ensom verden i millioner af verdener,som en førstegradsstjerne der slukkes sidst.Triumf at leve, triumf at ånde, triumf at være til!Triumf at mærke tiden løbe iskold gennem sine årerog høre nattens tavse flodog stå på bjerget under solen.Jeg går på sol, jeg står på sol,jeg kender ikke til andet end sol.Tid — forvandlerske, tid — fordærverske, tid — fortryllerske,kommer du med nye rænker, tusind kneb for at byde mig en tilværelsesom et lille frø, som en snoet slange, som en klippe midt i havet?Tid — din morderske — vig fra mig!Solen fylder mit bryst op til randen med dejlig honningog hun siger: engang slukkes alle stjerner, men de lyser altid uden frygt.

Liget der blev oppe på jorden placerer sig i tilsigtet forlængelse af Edvard Beyers omfattende værk Nietzsche i Norden – et pionerarbejde, i forhold til hvilket de her fremlagte 14 bidrag skal betragtes som ajourføring og videre refleksion. Hensigten er at skabe en opdateret belysning og drøftelse af modtagelsen og bearbejdelsen af Nietzsches filosofi i Norden, samt fremadrettet at stille det spørgsmål, om bearbejdelsen af Nietzsche og hans provokerende ideer, her­under den omstridte overmennesketanke, overhovedet er blevet ført i bund. Bogen spørger, om man med samme ret kan erkende umuligheden af et gennemgribende opgør og i stedet tænke, at vi vel aldrig kan eller bør blive færdige med at tage konsekvens på Nietzsche. Heraf bogens titel: Liget der blev oppe på jorden.

LIVSVILJE er det niende bind i serien: "Ufuldendte serenader" som udtrykker en læsning af Friedrich Nietzsches forfatterskab; deraf undertitlen: "Et Nietzschesk kraftbind".

Peter Thielsts indføring i NIETZSCHES FILOSOFI genopstår i 3. reviderede udgave med nyt format og layout. Det er fortsat en præsentation af værker og indføring i tanker, som - efter et overblikskap. om biografi, forfatterskab og filosofisk baggrund - følger forfatterskabet kronologisk fra 'Tragediens fødsel' (1872) til 'Ecce Homo' (1888). Værkerne er således rammen om filosofiformidlingen, det være sig det dionysiske vs. det apollinske, historiesynet, moralkritikken, Guds død/opgøret med kristendommen, overmennesket, viljen til magt, den forestående 'omvurdering af alle værdier' - og en hel del mere.

Genremæssigt læner de foreliggende digte sig op ad de digte, Ezra Pound skrev under fællesbetegnelsen Cantos, og som blandede en række mytologiske og historiske figurer ind i aktuelle, satiriske beretninger om mere eller mindre opdigtede begivenheder. De har derfor fået undertitlen Delvist i en forgængers fodspor. Men de aktuelle begivenheder, der berøres i de foreliggende Cantos, er i naturligvis i høj grad ført up to date, og Ezra Pounds mange referencer til en stort set ukendt græsk, romersk og middelalderlig litteratur er erstattet af referencer til mere velkendte forfattere såsom Kingo, Grundtvig, Oehlenschlæger, Johannes V. Jensen og Jeppe Aakjær og såmænd også Nietzsche og Shakespeare. Men der er da også blevet plads til en enkelt reference til 1. Mosebog og den græske digterinde Sapfo. De satiriske indslag er, langt mere end hos Ezra Pound, knyttet til beskrivelser af en mere eller mindre selvbestaltet kulturelites gøren og laden. Honi soit qui mal y pense. Uddrag af bogen Hvor saligt at sidde her i mimrelund og opfriske gamle minder og føle, hvor godt vi stadig hører til i den øverste elite af de snakkende klasser øverst i velfærdspyramiden. Således talede to gamle gutter vekselvist med to gamle tanter, velanbragte med udsigt ud over Øresund og i læ for vestenvinden. En kanariefugl i bur sørgede for et af de idylliske indslag i seancen, og en kat gik omkring og tænkte på lidt af hvert, men i hvert fald også på kanariefuglen. Om forfatteren Severin Olesen Larsen er biostatistiker af profession, primært knyttet til medicinsk forskning på Seruminstituttet, hvor han har været med til at publicere 200 videnskabelige artikler. En livslang interesse for historie og antropologi har sideløbende hermed ført til bestræbelser for at formulere lyriske udtryk for samspillet mellem menneske, historie og natur.

Den verdensberømte filosof Friedrich Nietzsches angreb på komponisten Richard Wagner, der ifølge Nietzsche havde involveret sig selv for meget i den populistiske bevægelse Völkisch og antisemitismen. Nietzsche mener, at Wagner er udtryk for en større samfundsmæssig "sygdom", nemlig den nihilisme som filosoffen selv har beskrevet udpræget i sine egne værker. Kritikken står i skarp kontrast til Nietzsches tidligere skrifter om Wagner, der hyldede komponisten for at udfylde et betydeligt behov i musikken for at bevæge sig ud over det analytiske og lidenskabløse. Friedrich Nietzsche (1844-1900) var en af de vigtigste filosoffer i moderne filosofi. Han var stærkt kritisk overfor herskende samfundsnormer og skrev kritisk om blandt andet moral, religion og kultur. Nietzsches udtalelse "Gud er død" er blevet ikonisk og betragtes i dag som et udtryk for filosoffens bekymring over Vesteuropas udvikling i hans samtid.

"Det filosofiske indslag i kulturdebatten er uundværligt, hvis ikke denne debat skal blive domineret af demagogiske frasemagere." Med blandt andre disse linjer fra forordet præsenterer teolog og filosof Peter Kemp tolv artikler om ældre og – især – nyere filosoffer, hvis arbejder har kaldt på samtidens interesse.Navne som Descartes, Bergson, Kierkegaard, Sartre, Mounier, Nietzsche, Marcuse, Habermas, Merleau-Ponty, Ricœur, Adorno m. fl. giver et fingerpeg om bogens spændvidde, og Peter Kemp går i dybden med emner som idéhistorie, eksistensfilosofi, oprørsfilosofi, sprogfilosofi og etik.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

Med udgangspunkt i værkerne Schopenhauer als Erzieher og Also sprach Zarathustra tager Mette Blok Friedrich Nietzsches filosofiske status op til overvejelse og søger at rehabilitere ham som etiker.I bogen vises det, hvordan Nietzsches velkendte, aggressive moral- og religionskritik må ses på baggrund af hans positive, opbyggelige bidrag til en ny moral og en anderledes forstået religiøsitet, der lader platonismen bag sig og plæderer for en særlig form for naturalisme. Hermed går forfatteren imod to hovedstrømme i Nietzsche-receptionen. Dels den engelsksprogede, der typisk ser Nietzsche som undergraveren af enhver moral, dels den tyske, der i traditionen efter Heidegger snarere ser Nietzsche som metafysiker end som etiker.Bogen bidrager således til en ny forståelse af Friedrich Nietzsches filosofi.Mette Blok, mag.art. i filosofi og ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet.