Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En mand sendte en e-mail til Gasolins gode ven, Peter Ingemann, hvori han fortalte, at han her i midten af fyrrerne endelig havde realiseret sin drøm og købt en guitar. Nu skulle han rigtig hjem og hygge sig med sin nye spade, så glad gik han på biblioteket for at låne Gasolin sangbogen. Temmelig overrasket blev han, da han fik at vide, at en sådan ikke fandtes, og som han skrev: ´Det kan da ikke være rigtigt!´ Det er dette ønske, Gasolin nu har imødekommet, og de håber, at mange flere end den ukendte e-mail-mand vil få glæde af The Black Songbook.For første gang udgives Gasolins sange som sangbog. Det har i årevis været et brændende ønske for mange og en gåde, hvorfor en sådan sangbog ikke fandtes! Men den er simpelthen bare ikke blevet lavet - før nu.Gasolin har selv valgt deres gamle ven og tourmusiker, Klaus Agerschou til at skrive sangene ud på noder. Og alle teksterne findes derudover med becifringer, for dem der blot har brug for akkorderne. Alle tonearter er de originale, så man kan spille sammen med Gasolin’ på pladerne. Vigtige kor- og instrumenttemaer er, hvor der er plads, lagt som små noder sammen med sanglinjen. Ellers er de noteret efter sangen. De steder, hvor der ligger 2. og 3. stemmer på leadsangen, er de noteret. Guitarakkorderne findes bagerst i bogen, så det er lige til at gå til.
Akkompagnementsbog til Kirkesangbogen, som er det nye supplement til salmebogen. Bogen indeholder arrangementer for klaver og orgel til Kirkesangbogens 229 salmer og sange.A4 tværformat.Indbundet i lærred med guldpræg.
Bogen er et længe næret ønske af Visevenner og mange yndere af Erik Grips sange. En egentlig biografi er det ikke, men de mange anekdoter, sangtekster og kommentarer fra mere end 50 år som folkesanger/visesanger i Danmark gør det næsten ud for en sådan. Bogen gir et indblik i de tider hvor mange var sammen om at høre sange i klubber og på festivaler.
Når begyndere har lært de første få akkorder på keyboardet, kan de allerede spille adskillige sange til disse. Problemet er, at de ofte kun har de sange, som de har fået udleveret i forbindelse med undervisning eller er i deres lærebog, og når de kigger i andre sangbøger, er sangene skrevet med akkorder, som de ikke kan endnu. De har tilmed endnu ikke lært at transponere til andre tonearter. De får øvet akkordskiftene på de sange, som de har, men det bliver kedeligt i længden, og interessen risikerer at forsvinde.Denne sangbog kommer begynderen i møde med et udvalg af sange, så hun ikke tærsker på det samme hele tiden. Den kan anvendes hvad enten du spiller godt gammeldags klaver, sågar stueorgel eller et moderne elektronisk keyboard af den ene eller anden art. Om du skulle spille klaverharmonika vil du også kunne bruge den, der er et appendiks om at finde harmonierne på knapperne på venstre side.Der er også et appendiks om at transponere til andre tonearter.
Bogen er dels en personlig skildring af det ofte dramatiske liv som underviser gennem en vanskelig periode i slut-tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne, dels et kig ind bag kulisserne i et organisatorisk amatørmusikliv, hvor mange uforudsete ting kan ske. Bogen er baseret på en mængde personligt samlede dokumenter, der rækker helt tilbage til 1950erne, og der forekommer derfor en lang række citater fra denne samling, som er med til at belyse de forskellige temaer i bogen. Derfor betegnelsen: En dokumentarisk skildring. Bidrag fra indlæg i Helsingør Dagblad spiller en stor rolle i bogen.Temaerne, der omhandles, er bl.a.: Musikalsk baggrund, studietid, tiden som underviser på de to gymnasier, musicals på Espergærde Gymnasium, musiklivet generelt i Helsingør kommune, de forskellige ensembler som han har været aktiv i, mødet med de talrige professionelle musikere og sangere og de mange amatører og gymnasieelever.Bogens røde tråd er: Fællesskab gennem musik, hvor mennesker yder sammen uanset alder, køn, uddannelse og social status.
Alle kan være med, når de bedste børnesange findes frem fra vores fælles sangskat.Sangskattekisten er et kendt og elsket fænomen i småbørnsfamilier og institutioner landet over, med flere millioner views på YouTube. Foruden sangtekster og søde og farverige illustrationer indeholder bogen også nodesats til alle sange samt QR-koder med direkte link til de animerede indspilninger. "Sangskattekisten" er fællessang, når den er allerbedst – for børn og voksne i alle aldre. Om forfatteren: Marie-Louise Højer Jensen (f. 1981) er uddannet fra The Animation Workshop i 2009. Kort efter blev hun ansat hos Aardman Animation Studios i Bristol på Frode Får. Hun har altid følt et behov for at skabe og fortælle historier og med god inspiration i bagagen, vendte hun snuden mod Viborg for igen at blive en del af det kreative miljø i og omkring The Animation Workshop.
16 klaverstykker af den færøske komponist Pauli í Sandagerði (f. 1955), halvt om halvt ungdomsværker i klassisk-romantisk stil, skrevet i første halvdel af 1970'erne, og nyere værker i mere moderne stil, skrevet i perioden 1994 til 2022.Spilleteknisk spænder stykkerne fra mellemniveau til professionelt niveau.
”Vibens sange” er en samling af ti viser, som indgår i Ditte Svanes roman "Hvor vinger vokser". Nodehæftet indeholder tekster, noder og becifringer. Alle melodier er skrevet i den danske fællessangstradition og har til formål at være lette at synge både alene og sammen. Melodierne er skrevet i en ambitus, der passer til almindelige sangstemmer, og becifringen er holdt simpel, så de fleste klaverkyndige kan være med.De ti sange bindes sammen af rammefortællingen fra "Hvor vinger vokser". Tematisk spænder de bredt, men omhandler alle noget almenmenneskeligt - glæden ved natur, forsøg på at begribe det abstrakte, kærlighed, mod og venskab.
Harmoni, kontemplativ meditation og en altomfavnende ro er nøglebegreber i disse 13 minimalistiske og yderst billedskabende klaverstykker af den unge færøske komponist Eli Tausen á Lava (f. 1997).Tausen á Lava debuterede som komponist i 2015 og har komponeret omkring 40 større og mindre musikværker for forskellige besætninger - soloinstrumenter, kammerensembler samt større orkesterbesætninger.Tausen á Lava skriver musik i en post-klassisk, ofte minimalistisk stil, og klaverstykkerne i denne udgivelse - komponeret i perioden 2019-2023 - er måske de mest miniumalistiske af hans minimalistiske værker.Tolv af stykkerne findes udgivet på komponistens digitale albums "Impressions" (Tutl, 2020) og "In a field" (Tutl, 2022), som er tilgængelige på diverse online musiktjenester.
Digte og noder om og til årstiderne og forfatterens datter
Ulven med den runde bowlerhat ved godt, hvad folk i byen siger om den – ”Ulven kommer”! Men dens natur er i virkeligheden ganske blid, og måske er den mere bange for menneskene end omvendt … Derfor går den først ud, når natten falder på, for at spille sin melodi på det fine instrument okarianen. Heldigvis følger Måne med, og det gør du, kære læser, forhåbentlig også. For så bliver Ulv glad!Ulv, Måne og okarina er begået af to prisnominerede og -belønnede Mette'r: Mette Hegnhøj og Mette Marcussen, der også lod sig inspirere af natten i billedbogen med den enkle titel En nat (2021), tildelt fem hjerter i Politiken og seks stjerner i Kristeligt Dagblad.
Dette er sangbogen med både noder samt pædagogiske anvisninger til den tredje børneplade fra AnneO, cd'en HOV-HOV, DER' MERE.Bogen er fyldt med fantastisk sangbare sange, der er lige til at bruge i institutionen eller derhjemme med dit barn. Mød blandt andet Badeanden; Sommerfuglen; flamingoen Flemming, der har gået til yoga samt lær at vinke som de kongelige i Kongeligt Goddag.Sangene er meget varierende i stilart med alt lige fra rock (Rockhunden) over tyroler-polka (Bjerggeden) og jazz-vals (Sov Nu) til EDM (Skøjteprinsessen).
Et nodehæfte med nye danske sange af komponisten Gert Bach til digte af Jeppe Aakjær fra digtsamlingen Rugens Sange. Nodeudgivelsen i 2016 falder sammen med 150-året for Jeppe Aakjærs fødsel. Sangene er meget melodiøse og kan både anvendes til solosang, fællessang og som udgangspunkt for korudsættelse. Noderne fremstår som melodi med becifring. Sangene er blevet udgivet på CD i 2006 i 100-året for udgivelsen af Aakjærs digtsamling Rugens Sange. Nodehæftet, som udgives i 2016, er så en fejring af 150-året for Aakjærs fødsel.
"Jensen, Nyhavn og Musikken", en episk nodebog til læsning og til at stille på klaverets nodestander og spille fra og med! Bogen unddrager sig en genrebetegnelse; er det en udviklingsroman i nodemæssige brevvekslinger? Der er melodier af Ejler Nyhavn og kontraarrangementer af Henrik Møller Jensen, en samtale der udspinder sig; men der er også tekster, essays og personlige erindringer, af både Nyhavn og Jensen. Der er sidst i bogen et fyldigt appendiks, hvor arrangementernes instrumentstemmer (obo, violin og klaver) er udskrevne til praktisk brug. Dette er en ny type bog - i dialogens tegn.Emneord: henrik møller jensen, ejler nyhavn, essay, komposition, klassisk, obo, klaver, violin, jazz, bach, beethoven, haydn, schubert, fuga, sonate, noder, stemmer, blues, tradition, europa, tonalitet, modernisme, jazzstandard, edition bubonis, tage aille borges, jens carl sanderhoff, forlaget armé, ravnerock, taben.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.