Bøger om Nordbo

Det er 300 år siden missionæren Hans Egede rejste til Grønland og for alvor knyttede landet tæt til Danmark.Men vidste du, at der har boet mennesker i Grønland 15 gange så lang tid, som Grønland og Danmark har været knyttet sammen?Vidste du, at den grønlandske historie handler om gentagne indvandringer? Mennesker, med rødder enten langt mod vest eller langt mod øst, er kommet vandrende eller sejlende til Grønland, har bosat sig i landet for en tid for så at forsvinde igen. Efter nogle hundrede år gentager det sig. Igen og igen. Vidste du, at de arktiske jægerkulturer nok var stenalderfolk, men at deres redskaber til jagt på sæl, hvalros, moskus og rensdyr var højt specialiserede? Og at deres evner til at sy skindtøj, så de kunne overleve i sneen og kulden, var uovertruffen?Vidste du, at grønlænderne midt i 1800-tallet var det mest alfabetiserede folk i verden, og at de var de første til at udgive aviser med farvebilleder. Det var 100 år før vi gjorde det i Danmark?Vidste du, at det vi kalder krigen om vejret under Anden Verdenskrig udspandt sig i Nordøstgrønland med brug af både hundeslæde og amerikanske bombefly?Vidste du, at mange i Grønland i dag ønsker at forlade Rigsfællesskabet med Danmark og Færøerne for at blive et selvstændigt land?Det er disse og mange andre spørgsmål Grønlands Historie og dette opgavehæfte har fokus på. Forhåbentlig kan de hjælpe dig til at blive klogere på hvem grønlænderne var og er, og hvor de er på vej hen.

Grønlands Historie er ikke Sandheden om Grønlands historie. Derimod er det et forsøg på at skabe sammenhænge i og overblik over mere end 4500 års historie. Et spænd i tid, der er ca. 15 gange større end den tid grønlændere og danskere har haft sammen siden Hans Egede grundlagde missionen og den første koloni blandt grønlænderne.Grundfortællingen i den grønlandske historie er den gentagne indvandring, hvor mennesker, med rødder enten langt mod vest eller langt mod øst, er kommet vandrende eller sejlende til Grønland, har bosat sig i landet for en tid for siden at forsvinde igen. Efter nogle hundrede år gentager det sig. Igen og igen. Lige indtil i dag.Grønland står på tærsklen til uafhængighed fra Danmark. Den politiske elites ord og handlinger peger utvetydigt den vej. Hvordan den fremtidige relation til Danmark og Rigsfællesskabet bliver, er fortsat uvist. Gentager historien sig, så danskerne kan blive det næste folk, der må forlade Grønland? En forståelse for fortiden og de hændelser, der har været med til at forme nutiden, er det bedste afsæt for også at sige og mene noget om fremtiden. Derfor inddrager denne bog om Grønlands Historie også landets fremtid, for fremtiden begynder nu. Det er mit håb, at læseren vil sidde tilbage med en indsigt og forståelse, der sætter kommende storpolitiske hændelser, folkelige krav og både grønlandsk og dansk selvforståelse lidt i relief!

Undervisningsmaterialet i forbindelse med Grønlands Historie er skabt for at højne danske skoleelevers viden om og forståelse for Grønland. Det er skabt for at få Grønland sat på skoleskemaet. En rapport fra Undervisningsministeriet fra 2019 viser således at:1) Størst grundlæggende viden blandt danske skoleelever om Grønland, finder man inden for spørgsmål om demografi, natur og klima. Viden om Grønlands historie, Rigsfællesskabet og det moderne Grønland er noget mere mangelfuldt.2) Der er en sammenhæng mellem dem, der har det højeste vidensniveau, og den gruppe, der er uenige i, at Grønland bør blive selvstændigt.3) Der er en klar sammenhæng mellem følelsen af samhørighed med Grønland og vidensniveauet om Grønland.Samtidig udtrykkes det ofte i den grønlandske debat, at vidensniveauet i Danmark om Grønland og grønlandske problemstillinger er uønsket lavt. Så længe Grønland er en del af Rigsfællesskabet, og sikkert også længe efter det eventuelt ikke længere er tilfældet, så længe der er mange personlige bånd mellem Grønland og Danmark, og så længe omkring en fjerdedel af den grønlandske befolkning er bosat i Danmark, burde undervisning i og viden om Grønland prioriteres i det danske skolevæsen.Det er det, opgavehæftet i relation til Grønlands Historie skal hjælpe med til.Udgangspunktet er netop historiefaget, idet den naturfaglige tilgang synes bedre dækket ind. Helt naturligt lægger faget sig op ad andre humanistiske tilgange: kristendomsfaget ift. myter og sagn, samfundsfaget ift. styreformernes, økonomiens og erhvervslivets udvikling samt litteraturdelen af danskfaget.