Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Man må ændre sit liv, hvis man har taget en andens.Hovedpersonen i denne bog blev i 2018 dømt for drab efter et drive by-skyderi, som var kulminationen på en blodig konflikt om 500.000 euro. Under sin afsoning gik han i exit, uden at gå til politiet, og i denne bog fortæller han sin egen historie. Om en rodløs barndom med kriminel debut som 14-årig. Om rødderne fra Ydre Nørrebro, der printede navnet Brothas på deres T-shirts, blev kvarterets førende gadebande og gik i krig mod resten af det kriminelle København – i en uendelig konflikt om underverdenen, udkæmpet af unge mænd, der kaldte sig brødre, indtil de vendte pistolerne mod hinanden.BRØDRE er en brutal og øjenåbnende fortælling om uløselige kriminelle regnskaber, der først går op, når den ene part ender i en kiste, og den anden sidder i en fængselscelle. Bogen er dokumentarisk, baseret på sagsakter og journalistisk research. Men også dybt personlig, baseret på over 100 timers samtaler med en mand fra miljøet, der levede femten år som fuldtidskriminel og betaler prisen, nu hvor hver dag er en kamp for ikke at falde tilbage til gamle vaner. Han har mistet venner og folk, som han kaldte brødre. Nogle er døde, andre blev fjender. Han har kappet båndene for at leve et liv uden kriminalitet. Bogen viser, at kampen er lang og ensom, men at exit er den eneste udvej for en gammel gangster.
OVERLEV af Ali Najei er en kriminel coming of age-fortælling fra den københavnske underverden.Ali vokser op i Nordvestkvarteret med masser af kærlighed. Hård kærlighed. Han stjæler de første 20.000 som 12-årig. Handler hash og begår røveri som 15-årig.Ali lever godt, når han lever uden for loven. Gennem 10 år suser han videre i de kriminelles dødsdrom. Han slår og stikker sig frem, og det er hans held, at han sidder i fængsel, da hans lillebror bliver skudt ned i en kiosk i Nordvest.I dag har Ali sagt farvel til det kriminelle fællesskab, som han endte med at bruge sin ungdom på. Han har afsonet syv år for brandstiftelse, røverier, våbenbesiddelse, salg af narko og grov vold. I sin selvbiografi fortæller han om alt det, der gik galt. Men det er også en fortælling, der spreder håb og viser, at der er mennesker på begge sider af en celledør, og at ét menneske kan plante det frø, der gør forskellen på et liv i kriminalitet og et liv uden.Ali Najeis historie er et sjældent kig ind i miljøer, der normalt er lukkede, men som i denne bog portrætteres både ærligt, kærligt og kritisk.
Kontoret 3.0 er en kollektivroman, hvis handling udspilles i det københavnske Nordvest i en meget stor tidligere industribygning, der nu fungerer som kommunalt center. Persongalleriet udgøres af centerets ansatte, der i svingende grad er beskæftigede med at finde arbejde til de jobsøgende. Beskæftiget med beskæftigelse. Romanen er et kalejdoskop, og fiktionen understøttes med autentiske indslag. Jobcenteret er som alle andre offentlige institutioner underlagt de politiske omskiftelser, som de ansatte langtfra kan gennemskue, endsige være forberedte på. Arbejdet skifter således bestandigt karakter, hvilket giver anledning til mange konflikter. Ledelsen selv forstår heller ikke, hvad vej de politiske vinde blæser. Der arbejdes med flad struktur. Find selv ud af det. Undertiden er de ansatte undervisere, undertiden vejledere, undertiden kontrollanter, måske ledvogtere i en for alle uigennemskuelig blanding, hvilket bidrager til de mystifikationer, der skaber projektioner, fantasier og hallucinationer. Bygningen begynder at leve sit eget liv. En medarbejder findes død. Korthuset falder sammen.”Der er så mange indfald som står i kø for at blive genfortalt. Jeg læser med evig glæde. Det er jo Ulysses på Jobcenteret!”Jens Blendstrup, forfatter”Med mange erfaringer fra en offentlig institution kan jeg i mangt og meget spejle mig i den absurditet og de kortsynede beslutningsprocesser man nu – på behørig afstand – kan klukle over. Jeg græmmes, jeg griner og genser. Ej blot til lyst ...”Mads Th. Haugsted, billedkunstner, cand.mag.
Lige uden for Nørrebro og lige før forstæderne ligger Københavns nordvestkvarter – et af byens mest alsidige områder.I denne guidebog fortæller kunsthistorikeren Birgitte Zachoom det kvarter, hun selv har boet i siden 2003. NORDVEST er en hyldest til en bydel under stadig forandring, men som stadig rummer både det rå og det polerede, når forladte industribygninger møder arkitektur i verdensklasse.Ved Utterslev Mose og Emdrup Sø ligger nydelige villakvarterer. Fuglekvarteret er præget af arbejderboliger,og perler som Grundtvigs Kirke og Bispebjerg Hospital står som markante vartegn for bydelen.Tag bogen under armen, når du går eller cykler rundt i Nordvest. Bogens mange indtagende fotos er taget af fotografen Lars Gundersen.
#Nordvest er en hyldest til København Nordvest for det spændende område det er. Nordvest er mangfoldig og interessant på mange niveauer.Her ligger store parcelhuset med udsigt over Utterslev mose, andelslejligheder hvor familier nyder aftensolen på altanen, samt socialt boligbyggeri der huser folk med alverdens baggrunde.Alt dette og meget mere kommer til udtryk gennem de interessante billeder i denne skønne og uformelle bog, som alle der har et tilhørsforhold til Nordvest med garanti vil elske.Det specielle ved bogen er ikke kun de uformelle billeder, men også det faktum at der ingen stedsbeskrivelser er. Du skal selv udforske området, og finde stederne eller spørge venner til råds, hvis du ikke allerede er helt opdateret med alt i NV, god fornøjelse.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.