Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Tildelt Nordisk Råds Litteraturpris 2019Bagsidetekst:På en strand under Krebsens vendekreds vandrer unge drenge rundt og udførerservices der er afledt af solen, mens de konspirerer om hvordan de kan løsrivesig fra dens magt. I København misser en IT-konsulent sit arbejdsmøde og lader sig i stedet forføre af en bleg, ung mand der indvier ham i derivathandlen, en spøgelsesøkonomi der har overtaget den finansielle styring. En gammel mand i sorg forelsker sig i en fremmed genstand i ørkenen; mens hans kone er til koncert i Las Vegas forsøger han at forene sig med den. I noget man kunne kalde London prøver tre mennesker på at være en familie, men presses af afhængighed, økonomi og det barn der er på vej.Vidende eller uvidende deltager de alle sammen i afviklingen af denne verden, i forberedelsen til den der skal komme.
Karl Ove Knausgård er en eftertragtet essayist, også internationalt, og det essayistiske er en drivende kraft i hele hans forfatterskab. I denne samling følger vi ham på en rejse gennem Amerika og ind på en operationsstue i Albanien, hvor der udføres hjernekirurgi. Samlingen består tillige af tekster om litteratur, maleri, fotografi, om kunstens tilblivelse og vilkårene for at skabe, altid med det underliggende ønske om at se bag de kategorier, der former vores blik på os selv og verden. Han skriver blandt andre om Anselm Kiefer, Anna Bjerger, Jon Fosse, om Michel Houellebecq og Laurie Anderson. "Knausgård er et enormt essayistisk talent." The New York Times
"Sherlock Holmes’ eventyr" rummer nogle af de allerbedste historier om verdenslitteraturens mest berømte makkerpar. Her må Holmes og Watson bekæmpe Ku Klux Klans forfærdelige forbrydelser, bevæge sig rundt blandt professionelle tiggere i London, opklare sagen om tyveriet af en i sandhed sjælden ædelsten og løse mysteriet i mesterstykket "Det brogede bånd" – den historie Conan Doyle selv opfattede som en af sine bedste. For slet ikke at nævne sagen om den legendariske eventyrerske Irene Adler, som for Holmes altid vil være Kvinden.Historierne i denne bog er: "Skandale i Bøhmen", "En sag om identitet", "De Rødhåredes Forening", "Mysteriet i Boscombedalen", "De fem appelsinkerner", "Manden med den skæve mund", "Den blå karfunkel", "Det brogede bånd", "Ingeniørens tommelfinger", "Den adelige ungkarl", "Berylkronen" og "Blodbøgene".Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave består af ni bind svarende til de ni originale bøger. Bøgerne er forsynet med forord og noter og udstyret med originalillustrationer. Udgivelsen sker under vejledning af cand.mag. Svend Ranild, forfatter og Sherlock Holmes-kender.Sir Arthur Ignatius Conan Doyle (1859-1930) var uddannet læge, men begyndte tidligt at skrive og forlod efterhånden lægegerningen helt til fordel for forfatterkarrieren. Doyle skrev i mange genrer – historiske romaner, science-fiction, eventyrromaner og nonfiktion – men det var historierne om mesterdetektiven Sherlock Holmes, der slog hans navn fast ogblev hans eviggyldige bidrag til verdenslitteraturhistorien.
"Da jeg vendte mig igen, stod Sherlock Holmes og smilede til mig hen over mit skrivebord. Jeg rejste mig op, stirrede fuldstændig forbløffet på ham nogle sekunder, og så lader det til, at jeg må være besvimet for første og sidste gang i mit liv."Ti år efter Sherlock Holmes’ formodede død i Reichenbach-vandfaldet, bøjede Arthur Conan Doyle sig med Sherlock Holmes vender tilbage for presset fra sine fans og pustede igen liv i sin figur. Til Dr. Watsons overraskelse og til glæde for sine fans, dukkede Holmes igen op i Baker Street for at påbegynde en ny stribe eventyr.Udgivelsen er en storskrift-udgave i 2 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
Hvordan er det at blive forelsket i en fætter? Kan man flygte fra sin egen familie? Hvad gør man, når ens skilsmisseramte far er gået i hundene? Det er ikke altid nemt at være en del af en familie, og der kan ske hvad som helst mellem familiemedlemmer."Mellem os" er en novellesamling med bidrag fra ti danske forfattere, der alle forholder sig til familien.De danske forfattere Sebastian Bune, Sarah Engell, Stine Haynes, Thomas Korsgaard, Thomas Lagermand Lundme, Laura Ringo, Glenn Ringtved, Jesper Wung-Sung, Kim Fupz Aakeson og Kristina Aamand har alle beskæftiget sig litterært med familien og familielivet.
"Han er forbrydelsens Napoleon, Watson ... Han sidder ubevægelig, som en edderkop midt i sit spind, men dette spind består af tusindvis af tråde, og han er bevidst om selv den mindste bevægelse i enhver af dem."I "over tusind sager" har Sherlock Holmes bekæmpet ondskab og kriminalitet og sørget for, at de skyldige blev bragt bag lås og slå. Men den største skurk af dem alle, en højt begavet mand, hvis hånd Holmes har anet bag en stor del af forbrydelserne, er hidtil undsluppet ham: Professor Moriarty. Holmes har dog langsomt arbejdet sig ind på ham, og nu er tiden kommet, hvor de to store modstandere endelig må krydse klinger.I sine "Erindringer om Sherlock Holmes" beretter dr. Watson om dette store og skæbnesvangre opgør. Om dette og om andre af vennen og mesterdetektivens store sager – mysteriet om den forsvundne væddeløbshest Silver Blaze, gåden om Musgraveritualet og mange, mange flere.Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave består af ni bind svarende til de ni originale bøger. Bøgerne er forsynet med forord og noter og udstyret med originalillustrationer. Udgivelsen sker under vejledning af cand.mag. Svend Ranild, forfatter og Sherlock Holmes-kender.Sir Arthur Ignatius Conan Doyle (1859-1930) var uddannet læge, men begyndte tidligt at skrive og forlod efterhånden lægegerningen helt til fordel for forfatterkarrieren. Doyle skrev i mange genrer – historiske romaner, science-fiction, eventyrromaner og nonfiktion – men det var historierne om mesterdetektiven Sherlock Holmes, der slog hans navn fast ogblev hans eviggyldige bidrag til verdenslitteraturhistorien.
I Zombieland er der ikke nogen trøst at hente. Det er gys og gru i en samfundsrealistisk fiktion. Det er Grønland uden filter. Novellerne afbrydes af korthistorier og digte; små tableauer af sørgelige og grumme begivenheder. Voldsomme konsekvenser for i forvejen udsatte skæbner udgør omdrejningspunktet for Sørine Steenholdts stærke, selvstændige debut: voldtægt, selvmord, hashmisbrug, ildebrand og biltyveri ... de færreste går ram forbi. Sørine Steenholdt er født i 1986 i Paamiut i Sydgrønland. Hun læser sprog, litteratur og medier på universitetet i Nuuk. Novellerne er oversat til dansk af Niviaq Korneliussen. De ekspressionistiske illustrationer i Zombieland er skabt af den unge, grønlandske kunstner Maja-Lisa Kehlet Hansen."Og man væmmes og græmmes over de voldsomme udladninger og personernes drift imod det uoprettelige. ’Zombieland’ er stærk kost. Bogen er på én gang skrevet både udefra og indefra. Det er dens store styrke. Man glemmer den ikke."- Politiken ♥♥♥♥♥"Den virkelighedsnære forbindelse gør Zombieland til en samfundskritik af passiviteten hos mennesker, der forsømmer sig selv og overlader ansvaret til andre. Den er et vigtigt indefra vidnesbyrd om de dystre sider af Grønland: vold, ensomhed, tab og svigt."- Nordjyske Stiftstidende ★★★★★
En flok oldinge vender tilbage til den gade, som de voksede op i, og leger barndommens lege. Dåseskjul er sin sag, når bentøjet svigter. Men de leger til langt ud på natten, indtil de kaldes hjem for sidste gang. På Urukaiplateauet på sibiriske tundra vågner en mand mirakuløst efter årtusinders nedfrysning i permafrosten. Han bliver en sensation og et sexsymbol. Unge kvinder strømmer til tundraen. Men det er svært at omstille sig til moderne kvinders krav efter 25.000 år på is. Mød Blendstrups fantastiske figurgalleri. Mød manden, der åd af mørket. Mød udbryderkongen Sarkofag-Ole, der brød ud af tusindvis af pengeskabe, dusinvis af ægteskaber og til sidst brød ud af døden. Mød optimistjollesejleren Bo, der rundede den forkerte bøje og endte med at sejle jorden rundt. I sine sublime og humoristiske noveller fortæller Jens Blendstrup med sprudlende originalitet om mennesker, der pludselig befinder sig i uvante situationer.
I vor tid udkom oprindeligt i 1925 og var den samling af noveller, der først henledte verdens opmærksomhed på Ernest Hemingway. Novellerne viser hans alsidighed som forfatter og kaster et fascinerende lys over temaerne i hans store romaner - krig, kærlighed, heltemod.Denne samling indeholder nogle af hans mest berømte noveller, bl.a. Indianerlejr, Doktoren og doktorens kone, Tredages-stormen, Bokseren og Store flod med to hjerter. ?Det er i Hemingways noveller, at man stadig oplever hans storhed som forfatter. De er to the point og skrevet med en præcision, som er Hemingways helt egen stil. Jeg har læst dem alle flere gange, men vender ofte tilbage til dem. Det er Hemingways novellekunst, der gør ham til en af det 20. århundredes allerstørste forfattere." LEIF DAVIDSEN
Novellix – Stor litteratur i et lille formatDette er en æske fyldt med fortællinger om kærlighed: om stor forelskelse og hjertesorg, om forfængelighed og ondskab, omtanke og skuffelse. Fire noveller skrevet af nogle af vores mest elskede forfattere gennem tiderne.Æsken indeholder fire bøger:Oscar Wilde – Nattergalen og rosen & Sfinksen uden hemmelighederVirginia Woolf – ArvenMary Shelley – Kærlighed på prøveLev Tolstoj – Efter ballet
Hvad sker der, når man plukker onde blomster? Hvad skal man sige i sin åbningstale, når ens fine, nye museum er sunket i jorden? Og hvad stiller man op, når man har glædet sig til at opleve Dovers hvide klipper, men er forhindret af sin egen død? Det er den slags spørgsmål, personerne tumler med i Gunnhild Øyehaugs noveller. Den norske forfatter er internationalt anerkendt for sine korte tekster, hvor perspektivskift og overraskende udviklinger lurer i hver eneste sætning. ”Onde blomster” indeholder 25 noveller, der både læner sig op ad genrens konventioner og bryder alle dens regler. Med vanlig sans for sammenstødet mellem det, der er normalt, og det, der normalt er umuligt, skriver Øyehaug om kærlighed, død, forvandling og ål.Om forfatteren: Gunnhild Øyehaug (f. 1975) er forfatter og underviser ved skrivekunstakademiet i Bergen. Hun debuterede i 1998 og har siden udgivet både romaner, digte, essays og noveller. Hun slog igennem med den anmelderroste roman "Vente, blinke" (da. 2010), som vandt Sultprisen i Norge og blev nomineret til den amerikanske National Book Award. Hendes bøger er oversat til engelsk, tysk, hollandsk og svensk.
Novellix - Stor litteratur i et lille formatDen britiske kriminalforfatter Agatha Christie betog gennem en mere end fem årtier lang karriere et verdensomspændende publikum, der hungrede efter hendes gåder. Adskillige ikoniske detektivkarakterer stammer fra Christies hånd – heriblandt Hercule Poirot og Miss Marple – men også det mindre kendte ægtepar, amatørerne Tommy & Tuppence. De er alle at finde i denne æske – sammen med et selvstændigt retssalsdrama, der om noget viser, hvorfor forfatteren nyder kælenavne som Mistress of Mystery, Duchess of Death og Queen of Crime. Fire spændende mysterier – med overraskende løsninger.Æsken indeholder fire bøger:Den tilslørede dameMålebåndsmordetDet ubrydelige alibiAnklagerens vidne
Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2020 "Når man bliver sendt ud af Fríða Ísbergs noveller, vil man bare ind igen." – Litteratursiden.dk "Ísberg skriver med en syrligfrisk lydhørhed over for de diskrete men overvældende følelser af akavethed og besvær, som siver gennem hverdagen." – Weekendavisen "Man er ustandselig spændt på, hvad der venter i næste novelle." – Politiken, 4 hjerter "Fríða Ísberg skriver med en autencitet og ægthed, der brænder igennem (...) 'Kløe' er en særdeles vellykket novellesamling." – Bogvægten.dk "Den sjælelige kløe, Ísberg efterlader gennem sine fænomenale sidebemærkninger, fortjener et spotlys uden lige." – Nordlitt.dk "... beskriver rammende og med en kirurgs præcision en række forskellige hverdagssituationer, der irriterer os." – Bogblogger.dk "Ísberg skriver let og enkelt (...) Det er autentisk, og det er ganske befriende på en både veltænkt og givende måde." – Skrivforlivet.dk "Av for satan!" – Dansk BiblioteksCenterEn original, poetisk og morsom novellesamling om konflikter mellem generationer og køn, parforhold og sex, stereotypers og afhængigheders forbandelse, skyld og undertrykkelse, traditioner, der klinger hult, kærlighed, der er tidskrævende og svær at opnå, samt udholdenhed og en kvælende sorg – kort fortalt om mennesker, som på den ene eller anden måde får fnat af deres samtids forventninger eller krav og sidder fast i egne forhold og i deres omgang med andre. ” Ustyrlig” – Auður Ava Ólafsdóttir "En kommende mester i novellens kunst." – Morgunblaðið
Novellix – Stor litteratur i et lille formatI denne æske samles fire noveller fra fire toneangivende klassiske forfattere. Hver især, og på hver sin måde, har de i slutningen af 1800-tallet været med til at sætte præg på den litterære periode, vi kender som Det moderne gennembrud. Gennem tidstypiske fortællinger om klasseforskelle, drømme og depraveret kærlighed – i samtiden radikale temaer – bidrog de blandt andre til en ændring i opfattelsen af kønsroller og seksualitet. Lær fire forfattere at kende, som argumenterede for en realistisk og kritisk skildring af virkeligheden – og at litteraturen skal sætte problemer under debat.Æsken indeholder fire bøger: Henrik Pontoppidan – Knokkelmanden, J.P. Jacobsen – Et skud i tågen, Olivia Levison – Indespærret, Herman Bang – Irene Holm
Georgi Gospodinov roses af internationale og danske anmeldere med ord som ”litterær partikelaccelerator”; ”redder både verden og litteraturen”; ”verdenslitteratur”; ”skriver forbandet godt”; ”europæiske forfatteres superliga”.Hans En naturlig roman og Melankoliens fysik er udkommet i Helle Dalgaards oversættelse, og hun har til Blinde Vajsja valgt en samling af hans bedste noveller særligt til det danske publikum, ligesom Gospodinov har skrevet et efterord særligt til den danske udgave.Novellerne hæver læseren op i en slags litterær helikopter, hvor tiden flyder ud og man bevæger sig ubesværet rundt, uanset om året er 1989, 1931, 2000 eller langt ude i fremtiden. Noveller der udhæver for øjet, hvad der er det væsentlige.
Frygtelige Fynske Fortællinger er tilbage! Med 16 forskellige noveller indenfor gysergenren, som alle foregår på, eller omkring, Fyn.Foruden Fyn, er temaet for antologien, samlet i 2021, "Alt godt fra havet". Så gør dig klar til smukke fynske strande, rundfarte i det sydfynske øhav, klamt tang, saltvand, strandvaskere, rædsler fra under havet og meget, meget mere.Så lås dørene, sæt dig godt til rette, og dyk ned i nye frygtelige fynske fortællinger."Frygtelige Fynske Fortællinger 2: Alt godt fra havet" indeholder i alt 16 skræmmende noveller fra 15 forfattere. Novellerne er alle tilblevet i 2021, og er aldrig udgivet før.Antologien indeholder bidrag fra:Enebærodde af A SilvestriEn frygtelig kærlighedshistorie af Anne-Mette BrandtNedad af Christine GodmanFjorden af Gry OustrupPortenes tavle Jakob af Alexander BrahmHunderups hævn af Jane MondrupLige til at spise af Kasper GrandetoftSten, stumper og det salte skum af Karsten Brandt-KnudsenGensyn af Karina SundHvad havet bragte af Maria Sofie HenriksenIglens mærke af Niels KjærgaardSkadedyr af Niels KjærgaardFru Virosa af R.H. JørgensenSundfarten af Sophie VahlFør vi vågner af Torben HusumSkarpretteren af Thomas Stordal
De otte noveller beskæftiger sig med små forskydninger i stille liv. Forfatterens ærinde er at finde skønheden i en hverdag, hvor ensomheden kommer til udtryk på ret særpræget vis, men alligevel forbliver genkendelig. I titelnovellen ’Hulmønster’ forsøger en datter at få sin demente mor til at reparere et mølædt sjal, i novellen ’Sand’ påtager et firma sig at bilægge familiestridigheder med bevægende breve. I ’Hinkesten’ vil hovedpersonen for alt i verden ikke ud at rejse, mens hovedpersonen i ’Historiens vingesus’ måske ender med at give efter for sin udlængsel.
Noveller, lyrik og billedkunst skaber her en mosaik om nordisk identitet og kvindeliv. Samtidig har forfatteren udgivet musikalbummet NINA - Hun står i nordenvind med relation til novellesamlingen. Helga, Maalia, Lulu, Anna, Gudska og de andre bor i Grønland, Island, Færøerne og Danmark, og novellerne om dem er nedslag i moderne kvinders liv med de fejl, masker og udfordringer, de har. De handler om hverdagens trivialitet og overflade, om spiseforstyrrelser, tab af barndom og selvværdsproblemer. Men de handler også om erkendelser, drømme og håb.
"I sidste øjeblik" er tre noveller om forholdet mellem kvinder og mænd. Hvordan var livet blevet for Cathal i titelnovellen, hvis han havde opført sig anderledes over for sin forlovede? I "En lang og smertefuld død" forstyrres en forfatter på sit skriveophold i Heinrich Bölls hus af en bedrevidende og nedladende tysk akademiker. Det bliver straffet. Og i "Antarctica" tager en gift kvinde udenbys for at dyrke sex med en fremmed."I sidste øjeblik" er noveller om kærlighed, begær, svigt og kvindehad og de evigt fascinerende dynamikker mellem kvinder og mænd og vores forventninger til hinanden. Om forfatteren:Claire Keegan (f. 1968) har udgivet "Den slags små ting" (da. 2021) og "Omsorg" (da. 2022), som danner baggrund for den Oscar-nominerede film The Quiet Girl. Hun har modtaget en række prestigefyldte priser, bl.a. Los Angeles Times Book of the Year og The William Trevor Prize.
Tre veninder - tre forelskelser, der ændrer alle planer.Miljøingeniøren Mara har arvet et hus, men da hun flytter ind, går det op for hende, at hun ikke skal bo der alene. Liam, der er advokat i en stor olievirksomhed, bor der nemlig allerede, og han har ikke tænkt sig at flytte.Sadie ved, at hun som civilingeniør burde være typen, der byggede bro, men hun ved også, at variabler kan ændre sig, særligt når man sidder fast i en elevator med ens største konkurrent, som samtidig er manden, der har knust ens hjerte.Det går ikke helt som planlagt for Hannah. NASA-ingeniøren er kommet til skade på en arktisk forskningsstation, og den eneste person, som er villig til at begive sig ud på den farlige redningsmission, er manden, der ellers er i gang med at sabotere hendes karriere."Hader at elske dig" er moderne og feministisk romance, der giver røde kinder. Bogen består af tre selvstændige fortællinger samt et bonuskapitel.Om forfatteren:Ali Hazelwood er professor i neurovidenskab og har udgivet bunkevis af tekster – som indtil for nyligt har været meget lidt romantiske artikler om hjerneforskning. I sit populære romcom-forfatterskab sætter Hazelwood fokus på STEM-erhverv og magtmisbrug i akademia.
Ti noveller om at være ung. Om små røde biler og store forhåbninger. Om hotdoggæld og familieforhold. Om savn, sorg og præriedrømme. Om glæden ved isterninger. Om et gennemsigtigt øre. Talent og tvang. Om den sidste kunde, der aldrig går hjem. Om 1844674407370955165. Om at træde ind i de voksnes rækker og en jacuzzi fuld af lig. Om klimakriser og ondt i fødderne.
Otte noveller af Sarah Engell – en af de stærkeste stemmer inden for YA-litteraturen. I Mindre end en kilometer væk skriver Sarah Engell blandt andet om Tobias, der er fanget i sin egen krop; om et søskendepar på en dødsensfarlig flugt over Middelhavet; om pigen, der aldrig har set hverken himmel eller hav; om Lukas og de rotter, der forfølger ham.Fælles for novellerne er, at de kryber ind under huden på læseren og efterlader en følelse, som er svær at ryste af sig. De er en afsøgning af menneskets skyggesider. Historier om at klamre sig til noget, der allerede er mistet, og den smertefulde længsel efter dét, der på samme tid er tæt på og uopnåeligt. Sarah Engell er en af de mest markante og mest anerkendte danske forfattere inden for YA-litteratur herhjemme. Hun er en mester til realistisk ungdomssprog, troværdige karakterer og aktuelle tematikker. I år er det 10 år siden hun debuterede som forfatter, og det fejres med denne samlede udgave af hendes noveller – inklusive tre helt nye, som ikke har været udgivet før.
"Jack Londons bedste historier" er et udvalg af 17 af forfatterens historier om livet i Amerika i en en tid, hvor der endnu fandtes ægte cowboys, hensynsløse lykkejægere og pistolslyngende sheriffer."Eet slag ramte kusken i hovedet, et andet strejfede hans skulder. For ham var spillet tydeligvis ude. Han fo'r pludselig frem, greb to af betjentene i sine arme og rev dem med dig ud over siden på vognen og tumlede om på gaden uden at give slip på sine to fangevogtere.Catherine Van Vorst følte sig syg og svimmel ved synet af blodet og det brutale slgasmål. Men hendes kvalme forsvandt brat ved den sensationelle og højst uventede begivenhed, der fulgte umiddelbart efter..."Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJack London (1876-1916) var en meget produktiv amerikansk forfatter som i løbet af sit liv skrev hele 49 romaner og i omegnen af tusind noveller. Jack Londons forfatterskab bærer ofte præg af to tematikker - civilisationskritik og vildmarksliv - og gerne viklet ind i en spændingsmættet handling.
En mand, der har mistet sin datter. En soldat, der ikke kan give slip på krigen. Et par, der kun har ét eneste ønske tilbage.Livet er ikke altid godt ved os. Vi bliver til dem, vi er, når vi reagerer på det, vi møder.Åbne døre, lukkede døre er en novellesamling om tab, sorg og pletvise glimt af lykke. Emnerne er vidt forskellige, men fælles for dem er personernes følelser. Følelser, der somme tider er skræmmende genkendelige.
Nordisk Råds Litteraturpris 2011 47 små noveller, som er kendetegnet ved et billeddannende og påtrængende sprog, hvor en stille uhygge, ensomhed og desperation ofte sniger sig ind på læseren. Virkeligheden som vi kender den synes ophævet, men alligevel tager alle novellerne udgangspunkt i en let genkendelig hverdag. Humoren er ofte ikke til at tage fejl af, men den er kulsort som de drømme, forfatteren forfører med. Mellem træerne er en kuldslået, nordisk novellesamling af høj, international kvalitet. “Magisk minimalisme … sublim sprogkunst … Gyrðir Elíasson fortjener sin pris.” – Jørgen Johansen i Berlingske “… imponerer med stilistisk ordkunst … Elíasson kan vride en scene af led, ikke så den smælder i en pointe, men tager en umærkelig drejning” – May Schack i Politiken “Mørk og bitter litteraturkonfekture.” – Jon Helt Haarder i Jyllands-Posten “Og hvilken bog! … misundelsesværdig sikker, legende let, overskudsagtig på den fede måde.” – Peter Hagmund i Fyens Stiftstidende “… han fortjener i den grad prisen. (…) Er der et stille ventilerende vanvid i Gyrðir Eliassons noveller, og en stedvis morderisk intention, er der også en stille humor og en forsonende skønhed over nogle af dem.” – Henrik Wivel i Weekendavisen “MESTERLIGT. (…) en fænomenal novellesamling … en af efterårets bedste, mest læse- og bevaringsværdige bøger” – Anders Juhl Rasmussen i Kristeligt Dagblad
En hot samling af 22 dampende erotiske historier, der med garanti vil sætte dit blod i kog.“Blot til Lyst” var Hans-Henrik Ekners forfatterdebut og de mange små dejlige erotiske noveller viser hans sande talent for gode historier og fængslende måde at fortælle på.En fortælling lyder bl.a. .... følelsen af at have masser af tid, at kunne hellige mig og iagttage hendes lyst, er vidunderlig og stærkt ophidsende. Kun hendes vellyd og fugtighed afslører, at der er andre dagsordener end læsningen. Hun lader mig velvilligt sprede sine ben en bid mere. Kredser lidt med en finger op langs hendes lystlæber, samtidig med at jeg forsigtigt niver lidt i hendes ene brystvorte, prøver at glatte den ud, men den svupper konstant op i opret stilling igen.Synsvinklen i novellerne skifter fra mand til kvinde og viser os seksualiteten, lysten og begæret i alle former og afskygninger.Hans-Henrik Ekner (f.1949) er en dansk forfatter, lektor og Cand.mag. i dansk og geografi. Han debuterede i 2008 med "Blot til lyst".
Novellix – Stor litteratur i et lille formatDer findes mange gode grunde til, at man kalder hunden for menneskets bedste ven - dens ubrydelige trofasthed, betingelsesløse kærlighed og dens symbiose med sin ejer er blot nogle få. I denne æske har vi samlet fire rørende og tankevækkende fortællinger, som kredser om det særlige forhold mellem hund og menneske, skrevet af fire store forfattere, som alle viser særlig indsigt i hundens væsen. Perfekt til alle, der har hund, har haft hund, drømmer om en hund eller bare elsker hunde – og rigtig gode noveller!Æsken indeholder fire bøger:Christina Hesselholdt – Du, mit hundeduVirginia Woolf – GipsyAnton Tjekhov – KastankaRudyard Kipling – Garm
Novellix – Stor litteratur i et lille formatHvis hunden er menneskets bedste ven, er katten utvivlsomt forfatterens. Og læsernes! Og måske er det ikke så mærkeligt: elsket og gådefuld, som den er, udgør den ikke bare et fantastisk selskab; den er også en enestående karakter at bygge en historie omkring. Gennem katten ser vi os selv med nye øjne. I denne æske har vi samlet fire skildringer med afsæt i kattens væsen, skrevet af nogle af litteraturens største katteelskere. Den perfekte æske til alle som har kat, vil have kat, har haft kat – eller bare godt kan lide katte – og rigtig gode noveller!Æsken indeholder fire bøger: Suzanne Brøgger – Kejserinden Patricia Highsmith – Mings største bytte Angela Carter – Den bestøvlede kat Doris Lessing – El Magnificos alderdom
“Det, som mangler” af Eva Botofte-Fortællinger.Det, som mangler er en samling af noveller og kortprosa. Fortællingernes overskrift kunne være ’livet som systemfejl’. De handler om komplekse konflikter bag facaden; livet, der mislykkes, drømme og hensigter, der ikke leves ud, kærlighedens kaos. Mennesker på jagt efter lykken ledsaget af død og eros – i en ’scenografi’ af bl.a. danske soldater på krigsmission, en højresvingsulykke midt i København, en mand, der har været utro med sin svigermor, en lektor, der (måske) hører ’syner’ i Paris, en grotesk historie om livet i en omsorgsforsømt ’udkantsfamilie’ og en gensynsfest med gymnasiekammeraterne, der ender helt galt.Fortællinger fra livets yderkant.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.