Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Man kunne fristes til at tro, at dette er en almindelig bog. Det ligner en almindelig bog. Det føles som en almindelig bog. Og det lugter endda som en almindelig bog. Men det man ikke ser ved første øje-kast er, at denne bog er et vigtigt vidnesbyrd. Et vidnesbyrd om fællesskab på tværs af alder, interes-ser og geografi. Et vidnesbyrd om en evne til at samarbejde og løfte hinanden mod nye højder.Denne bog er en antologi skrevet af 14 medlemmer af Skrivecafeen på Biblioteket i Herning.
Novellesamlingen Sletten i flammer udkom i 1953 på det anerkendte mexicanske forlag Fondo de cultura económica. Oplaget var på 2000 eksemplarer, og bogen solgte i første omgang ikke særlig godt. Juan Rulfo (1917 - 1986) havde kun udgivet nogle få noveller før denne bog så dagens lys. To år senere udkom romanen Pedro Páramo, som gjorde forfatteren berømt, og som forårsagede at Sletten i flammer fik den opmærksomhed som den fortjener.Siden har begge bøger været genstand for utallige genudgivelser og er blevet oversat til alverdens sprog.Sletten i flammer er et klassisk værk fra den latinamerikanske litteratur og et mønstereksempel på den moderne litterære tradition. Den er så at sige et kompendium over den moderne litteraturs ressourcer: brud på kronologien, subjektiv tid, stream of consciousness, synsvinkelskift, flertydig symbolik osv. Der er samtidig en paradoksalitet i kontrasten mellem hvad læseren får fortalt og beskrevet, og hvordan dette bliver fremstillet. På den ene side ser man et landligt og tilbagestående Mexico for sig – de fattige landarbejdere, den støvede landsby, det fraværende statsapparat osv. – og på den anden side bliver denne virkelighed fremstillet med nogle meget moderne og sofistikerede midler.
Her i nærheden er et psykologisk spændingsdrama med den autistiske 20-årige Brian i centrum for begivenhederne, der tager fart efter fundet af en myrdet ung pige i en park i det indre København...HER I NÆRHEDEN rummer tre noveller med kvindeskikkelser, der har det svært med omverdenen: Moderen, der skal frigøre sin psykotiske søn, søsteren, der altid ved bedst og den gamle senile kvinde, hvis verden smuldrer. Indhold: Her i nærheden - Uanmeldt besøg - Havsens bund.Martha Christensen (1926-95) har siden debutromanen Vær god ved Remond, 1962, skrevet en lang række romaner og noveller. Martha Christensen modtaget en lang række litterære priser og blev i 1987 kåret til Årets forfatter og modtog Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Dansen med Regitze. I 1989 blev hun valgt til Danskernes Ynglingsforfatter. Kaspar Rostrups filmatisering af Dansen med Regitze med Ghita Nørby og Fritz Helmuth blev en af dansk films største succeser. Filmen modtog 5 Bodil, blev Oscar-nomineret og vandt førsteprisen ved Den 1. Internationale Europæiske Film Festival i Frankrig i 1990."Den sene aften var så lys at hun tydeligt kunne se urskiven på vækkeuret uden at behøve at trykke på kontakten og hun så at klokken var næsten tolv. Døren stod åben ind til stuen, hvor han skulle ligge og sove på sin briks men endnu havde hun ikke hørt ham komme hjem og hun brød sig ikke om at han strejfede om så sent." - De første linjer af Her i nærhedenMartha Christensens stemme er så meget mere intens, som den er dæmpet, hendes drama så meget større som det skjuler sig i det små. "Her i nærheden" er fortællinger fra en mesters hånd...Hvor hun dog kan lytte...Hvor hun kan indleve sig, afkode livets dets signaler, antyde dets drama - og hugge skånselsløst afslørende til, når tiden er inde. - Bjørn Bredal, Politiken"-Den er så sart og skrøbelig. Det er en historie, der er gået i blodet på mig - beretning, jeg ikke kan glemme. Det er derfor den skal laves - som et slags privat hyldest fra mig til Martha. Hun sendte mig i sin tid novellen, før den blev udgivet. Ikke med henblik på, at den skulle filmatiseres, men bare som en gave, venner imellem. - Før "Dansen med Regitze" kendte jeg kun Martha Christensen som læser af hendes værker, men efter filmen opstod der et nært venskab mellem hende og hendes veninde Anna Jensen og mig og min familie. Jeg har haft mange gode samtaler med Martha og nu med Anna, der stadig sender kort og julegaver til børnene. ...den dybe interesse for menneskets sind og psyke - trangen til at tage den der lup og studere menneskets afkroge. Det er dybt fascinerende, og trangen gjorde hende til forfatter og mig til instruktør..." - Filminstruktør Kasper Rostrup om filmatiseringen af Her i nærheden"Der er jo den der blødende og glødende linje ind til det menneskelige...Det er uden dække, at Martha berører noget meget dybt, arketypisk menneskeligt hos os allesammen. Hun tager sig altid af dem som er sat uden for samfundet, de mennesker, som ikke har en chance. Der er noget helt jesusk i det på en eller ande måde, Dermed bliver det også som regel en meget lille historie. Men ved at gøre det meget enkelt og meget lille, så bliver det vældigt stort..." - Kasper Rostrup til Christian Monggaard Christensen, Information, i forbindelse med filmen Her i nærheden
Siden barndommen på Sardinien har det været Paolos drøm at blive jockey og deltage i det årlige, traditionsrige hestevæddeløb Palio di Siena. Han har trænet og hærdet sig i årevis, hans far har indviet ham i løbets århundredgamle historie, og han har både fysisk og åndeligt sat alt ind på at kvalificere sig til at være med. Det er lykkedes. Og nu er det august, det er tid for årets Palio.Matteo, en desillusioneret ung mand fra et helt andet miljø, er kommet til Siena for at overvære løbet. Han møder Paolo, undrende og mere og mere fascineret ser han til, både under forberedelserne i dagene forud og da løbet udvikler sig helt anderledes voldsomt og dramatisk, end nogen kunne have forestillet sig. Mødet med Paolos mod og styrke før, under og efter væddeløbet danner en hård kontrast til Matteos tilværelse og giver ham meget at tænke på. Måske var der for ham, Matteo, en anden måde at leve livet på.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) er forfatter og cykelkommentator. Han har skrevet bøgerne Fremad (2021) og Verden af Vilje (2022) om sportens idealer. Han skriver reportager i Politiken og står bag oversættelsen af Curzio Malapartes Coppi og Bartali (2024).Rytteren og den rejsende er Bastian Emil Goldschmidts skønlitterære debut.
Et særbind i serien Årgang 2024 under temaet FORVANDLINGÅrgang 2024 - Forvandling: NovellerNi nyudsprungne forfattere fra Manuskriptskolen for børnelitteratur giver deres helt korte bud på årets tema FORVANDLING i denne samling af noveller.
“Mindeskoven – 15 noveller om spiritualitet”Femten danske forfattere giver hver deres bud på en medrivende fortælling om emnet – spiritualitet. Antologien er resultatet af en novellekonkurrence.Forlaget modtog 52 noveller. I denne antologi får du de femten velskrevne vindere.Gribende fortællinger med åndelige indsigter, erkendelser, spekulationer, filosoferen, råt nærvær, forunderlige øjeblikke, nærdødsoplevelser og håbefulde glimt af noget på “den anden side.” – Er der virkelig mere “mellem himmel og jord”? – Læs og bedøm selv. Det er tid til fordybelse.Forfattere: Pia Gasberg, Eva Botofte, Charlot Roslev, Summer Ema, Martine Cardel Gertsen, Gabriel Alex, Charlotte Jarshøj, Laura Lund-Hansen, Kristoffer Foldager Jørgensen, Britta Klitgaard, Helle Christensen, A. Malmstrøm, Charlotte Haile, Maria Aagaard, Dina Kjøng Sjöblom.
På disse sider med rå, ironisk og foruroligende realisme fremstilles scener af jødisk kultur i Oncekvarteret i Buenos Aires. Her skitseres personer fra et klaustrofobisk og måske selvbiografisk univers, et univers med familien og fællesskabet i centrum. På trods af at alle synes at kende hinanden, er ægte kontakt, følelsesmæssig åbenhed og nærhed uden andres mellemkomst noget flygtigt og utilstrækkeligt.I tolv noveller udfolder Tenenbaum fortællinger om ubehagelige og fru strerende øjeblikke, i hvilke drivkraften – eller i hvert fald en del af den – synes at være ensomhed, skuffelse, familie, død og problemerne med at finde sig selv, deriblandt en mors død og livet uden hende, minutter i venteværelset på en klinik, en gravid kvinde uden kendt partner, unges liv i det ortodokse samfund, et pars beslutninger under overvejelserne om at åbne deres forhold, en forelsket teenager, der synger i et kor. “Jeg formoder, at det er noget meget tidstypisk,” bekræfter Tenenbaum, “at slås med en stor ensomhedsfølelse, selv om man er omgivet af mennesker, hvor hver person udfører sin egen dans. Næsten alle novellerne er inspireret i historier om folk, jeg kender, anekdoter, jeg har fået fortalt, eller ting, der er sket for mig selv.”
De syv noveller skrevet af Fritze Hedemann handler om erkendelse, om ny energi, om at turde en legesyg alderdom efter en akavet pubertet, og meget andet fra menneskers kramkister. Alle spejler de sig i hinanden. I signatur-novellen ”Spejling” møder kvinden sit unge jeg. Tilgiver hende, og smelter sammen med hende. De vinker til hinanden på tværs af tiden.I ”Usagt” leges der med mad og den forsagte kvindes erotiske fantasier om manden overfor hende i toget.I ”Drømmen” udleves længsler. ”Han så hende først, da hun satte sig på sædet overfor ham. Hendes mørke hår var vådt, og hun havde lange, røde støvler på, buttede, yndige knæ, som gav anelser om delikate lår … Da hun forlod ham den dag vidste han, at han aldrig skulle se hende igen. Eventyret var slut. Eller var det lige begyndt?”I ”Genskin” !nder den midaldrende kvinde sin gamle og næsten glemte scrapbog, der rummer hendes fortid på godt og ondt.I ”Skønmaleriet” leges der med en indædt, grotesk vilje til at blive ulykkelig – uden held.”Gensyn” er en historie om at forlade sin indædte og efterhånden noget luvslidte drøm om sit livs kærlighed; om at give slip. Den gotiske novelle ”Uafsluttet” spiller på uhyggen, og alt det, vi ikke får at vide.
Årlige Uploads er Forlaget Ildanachs science-fiction antologi, og indeholder vinderne af science-fiction novellekonkurrencen i 2022.
Let Charles Dickens, Selma Lagerlöf, H.C. Andersen and Louisa May Alcott immerse you in a world of Christmas magic. Moving, tender, happy and sad – four Christmas classics by some of literature’s greatest authors collected in one curated box. Let yourself be swept away by these beautiful tales, guaranteed to warm your heart with Christmas spirit even on the coldest of winter nights.The box contains four pocket-sized books:Charles Dickens – A Christmas Carol – Stave OneSelma Lagerlöf – The Legend of the Christmas RoseH. C. Andersen – The Fir TreeLouisa May Alcott – A Christmas Dream, and How It Came TrueThe concept of Novellix is simple; small books, big stories, all contained within beautiful, accessible packages, perfect for reading on the go.
Det er med stor glæde at Blicher-Selskabet nu igen kan udsende en stor samling af noveller til Blicherlæsere. Sidst var i 2018 i Blicher-klassikeråret med Ak! Hvor forandret! og 17 andre noveller.Nu drejer det sig om Blichers fem store klassiske noveller, Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog-Røverstuen-Eneboeren paa Bolbjerg-Jøderne paa Hald og Fjorten Dage i Jylland, der lægger handlingen på fem kendte jyske herregårde, og to noveller, der foregår ved Limfjorden og er skrevet på hans gamle dage: Vinhandleren og Herremanden og Livø.Illustreret med prospekter af danske herregårde med tegninger af Ferdinand Richardt og udgivet i årene efter 1844.
Hvem er jeg? spørger en af personerne i denne novellesamling. Det er et spørgsmål, vi nok alle har stillet os. For hvem er jeg, når det kommer til stykket, hvem bestemmer de valg, som jeg foretager mig i min tilværelse, er det mig selv eller andre? Kender jeg overhovedet sandheden om mig selv og de nærmeste omkring mig? Det er den slags spørgsmål, som personerne i denne realistiske novellesamling stiller sig selv. Nogle af dem føler sig manipuleret af absurde regler. Andre gør drastiske ting i et forsøg på at finde en mening med deres liv. En lever uden for samfundet, en snyder sin chef og stilles til regnskab, en har skiftet identitet og frygter at blive afsløret. Og så er der ham, der gør sin død til et stykke konceptkunst.
Fra hinanden handler om mænd – fortrinsvis. Om det der går i stykker, ofte ikke på grund af det enkelte menneske, men de omstændigheder verden byder på. Om De strukturer i samfundet, der rækker ind i menneskets liv. Det er på den baggrund vi møder personerne i novellesamlingen Fra hinanden, at der er sket noget katastrofalt uden for dem, og det må de forsøge at finde en vej i.Vagn Remme (f. 1971) uddannet glarmester og har læst Litteraturvidenskab. Han har en række romaner og noveller bag sig, senestudkom romanen Her er jeg.
Kan en død person leve videre virtuelt?Hvad nu, hvis krigen i dit computerspil er virkelig?Fortæller teknologi altid sandheden?Hvilken fremtid går vi i møde?Nicole Boyle Rødtnes og Salina Schjødt Larsen kommer med deres bud i MØRK FREMTID. De har skrevet ni dystopiske noveller om kontrol, ulighed og menneskets forskruede forestilling om sig selv.
Årgang 2024 er en serie kortromaner for de 13-16 årige. Fem kendte forfattere har skrevet en kortroman hver, alle med samme tema, nemlig FORVANDLING.Årgang 2024 - Forvandling: Lloret de MarDen pakkerejse, vi har købt, er for unge mellem 15 og 30, men de fleste er på vores alder, og de tre mænd stikker ud mellem alle teenagerne i bussen. De har skægstubbe og tunge voksne kroppe.Da Melissa fik øje på dem, lænede hun sig ind mod mig og hviskede: ”Shit, jeg håber ikke, der er fyldt med gamle mænd i tyverne dernede. ”Jeg fortalte hende ikke om den følelse, jeg fik i kroppen, da jeg hørte ordene mænd i tyverne.Melissa får det, hun vil have. Hun tager det bare. Det gør det ikke nemt at være hendes veninde. For det er svært at tage, hvad man vil have, når man ikke ved, hvad det er. Så havner man de forkerte steder. Med de forkerte mennesker.
Årgang 2024 er en serie kortromaner for de 13-16 årige. Fem kendte forfattere har skrevet en kortroman hver, alle med samme tema, nemlig FORVANDLING.Årgang 2024 - Forvandling: SMASKTheodors fingre slipper min hud, han trækker ud i bh’en, holder den et sekund hårdt udspændt, mens han ser på mig med et blik, der på en måde er drillende, på en måde temmelig nedladende. Så slipper han, og bh’en svirper ind på min ryg. Smask.Det plejer at være Rosa, som drengene er vilde med. Men hotte Theodor vil kun have Maja, og han vil have hende med hud og hår. Hun skal være hans. Hans alene. Og det vil Maja gerne. Selvfølgelig. Koste, hvad det må.
Årgang 2024 er en serie kortromaner for de 13-16 årige. Fem kendte forfattere har skrevet en kortroman hver, alle med samme tema, nemlig FORVANDLING.Årgang 2024 - Forvandling: Robotic RapsodyMin far og jeg havde en særlig tosomhed. Vi levede så langt ude på landet, at han var den eneste virkelighed, jeg kendte. Og jeg vidste ikke, om det vi gjorde, var normalt.Jeg kunne gå rundt på vejene og se på de andre huse. Jeg kunne fantasere om et andet hjem. Men det var svært at forestille sig noget, man ikke kendte. Kan man slippe for virkeligheden, hvis man bliver omprogrammeret, forvandlet? Eller står man op næste dag og er nøjagtig den samme, ligesom sin far? Eller venter der et helt nyt liv i byen?
Årgang 2024 er en serie kortromaner for de 13-16 årige. Fem kendte forfattere har skrevet en kortroman hver, alle med samme tema, nemlig FORVANDLING.Årgang 2024 - Forvandling: BÆST:Jeg gik et par skridt længere ind i krattet, bøjede mig ned for bedre at kunne se. Længere inde forvandlede skoven sig til et kroget net af grene og lange planter, der slyngende og buede sigrundt om og ind i hinanden i forvirrede mønstre. Jorden var sumpet og mindede mere om mose end om en skovbund. Alt derinde i mørket var glinsende og vådt og ligesom slimet. Som en helt anden verden. Var det der, varmen kom fra?Hvad skete der egentlig nede ved åen den sommer? Noget er forandret, selvom drengene ikke taler om det. Men det går især op for dem, da Uma begynder i klassen og åbner døren til noget helt nyt.
Årgang 2024 er en serie kortromaner for de 13-16 årige. Fem kendte forfattere har skrevet en kortroman hver, alle med samme tema, nemlig FORVANDLING.Årgang 2024 - Forvandling: Frisk luftStemmerne kommer tættere på. Døren til vores værelse bliver sparket op. To af lærerne står med koste, som de slår mod gulvet, og råber: ”Uno, Uno, Uno!”Ansigterne er gemt bag elefanthuer. Ronja og jeg ved, hvad vi skal. Vi har hele tiden vidst, det ville ske. Bare ikke hvornår. Vores tasker ligger klar i skabene. På under 10 minutter skal vi stå klar på gårdspladsen, ellers er vi allerede dumpet.Der er natløb på efterskolen. Uno. Det afholdes hver eneste år, og det er berygtet blandt eleverne. For ingenting er, som det plejer til Uno. Man skal spille med helt nye regler. Og ingen er den sammen efter at have deltaget i UNO.Hvem når i mål først? Og til hvilken pris?
”Første akt er forbi,” sagde den gamle greve. ”Tæppet er trukket for. Men bring mig forstøveren. Øjets gardiner lystrer ikke længere teaterets scenemester.”I en af byens glemte herskabslejligheder residerer en ensom greve uden øjenlåg.Han har hidkaldt en ung journalist for at afgive sit livs beretning, inden kroppen forstener helt.Ingen aner, hvad dagen bringer, før grevens sidste nat på jord er forbi.Den forstenede Greve er første del i serien Brødrenes Grumme Eventyr, der er en samling af eventyrlige fortællinger skabt af tvillingerne Søren & Morten Ellemose, der tilsammen har skrevet 45 bøger.
En samling nye noveller om død, klassekamp, kvindeliv, kunst og kærlighed, og så om en helt OK dag. Novellerne er i tråd med den anmelderroste GAJOLMANIFESTET, som udkom 2007, og hvis kapitel "BLOD ER VEL BLOD” (oversprøjtet med mensesblod) blev udstillet på Charlottenborgs forårsudstilling 2007. PISSER GUL SOL I SNE er fuld af poesi, originalitet, humor og kærlighed. Madelin Wilian er uddannet multikunstner på Det kongelige danske kunstakademi, samt Academy of Art University, San Francisco. Har skrevet og illustreret et hav af bøger for bl.a. Gyldendal og Carlsen.Bagsidetekst: Jeg slukker mobilen, synker sammen og smatter hen over bordet. Sikke en stor idiot, jeg er … Åh Gud! Stik mig en vaccine mod forelskelse! Bank! Bank! Bank! Kraftige slag på min hoveddør. Overrasket rejser jeg mig for at åbne. Et stort bjerg af granit står udenfor. ”Hej! Jeg er BJERGET SORG. Du kan kramme mig!” Jeg trækker mit sorte rullegardin ned. Det gardin, som Lars hjalp mig med at sætte op. I det hænger en håndfuld døde natsværmere. Sætter mikrobølgeovnen i gang. Pladen drejer rundt og rundt. Jeg spiser en skefuld af Saturn." Noveller om: at arbejde med julekugler på et lager, at vikle sig ind i noget voodoo på Nørrebrogade, om at date Dracula, kys der ætser, et skodjob, om at give sin døde far bukser på, sort champagne, roser og pis. Madelin Wilian har skrevet anmelderroste romaner som Gajolmanifestet og På Neptun regner det med diamanter, som alle er inspireret af hendes virkelige liv, ligesom denne samling af noveller.
Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) regnes blandt Sveriges fremmeste forfattere. Hendes åbne og ærlige behandling af emner som pubertet, seksualitet og psykisk sygdom provokerede etablissementet og satte i 1933 gang i den såkaldte Krusenstjerna-fejde, som handlede om kunstens ret til at tale frit kontra dens pligt til at underlægge sig tidens moral.Krusenstjernas tekster er evigtgyldige. De er humoristiske, inderlige, tragikomiske, hjerteskærende og mindst lige så vedkommende i dag, som da de blev skrevet. Ti Vilde Heste præsenterer her et udvalg af Krusenstjernas noveller i ny oversættelse.
En mand bliver til en statue, da han krammer sin hund for sidste gang; en kvinde bliver overrasket over, at hendes mands hoved flækker, da han falder ud af sengen og lander på en økse; en mand vandrer rundt i gaderne i sin hjemby og forsøger at finde sin søn; en dreng ser sin barndom forsvinde gennem et togvindue; en kvinde tager hjem til sin fars begravelse, til den "industriby hvor han har levet så lidt, elsket så lidt, og hvor han aldrig har gået tur med mig hånd i hånd."Det er lige meget består af femogtyve korte tekster fra Kristofs tidlige forfatterskab, og er den mest gådefulde blandt hendes bøger. Indhyllet i melankoli og mystik bevæger disse historier sig mellem det virkelige og det surrealistiske, mellem liv og død.
Novellix – Stor litteratur i et lille formatBarndommen er leg. Barndommen er formning. Barndommen er erfaring. Og den er med os hele livet. I denne æske udforsker fire af Danmarks bedste forfatterstemmer forskellige dimensioner af barndommen og dens betydning for os som mennesker. Det er fortællinger om opdragelse, arv, adfærd, skyld og samvittighed. Familiens maltraktering af den mest egnede syndebuk. Mødet med havet, dette vand, hvorfra vi kommer, og den erfaring, det bidrager os. Mødet med det nye menneske, der indtræder i vores families symbiose. Og ikke mindst: samspillet mellem de individer, der uundgåeligt vil krydse grænsen til hinandens rum.Æsken indeholder fire bøger:Jesper Wung-Sung – DommerenMerete Pryds Helle – Jeget er havetJan Sonnergaard – Fundamental, familiær spillogikEmeli Bergman – Låne dine muskler
Sui Sin Far (pseudonym for Edith Maude Eaton, 1865-1914) er intet mindre end historiens første asiatisk-amerikanske forfatter.Hendes historier beskriver livet blandt kinesiske immigranter i Canada og USA. Det gennemgående tema er, hvordan man finder sig til rette mellem to kulturer - den amerikanske og den kinesiske. Sui Sin Far skrev ganske enkelt for at skabe mellemmenneskelig forståelse.Foruden et udvalg på ni noveller rummer I de fries land det selvbiografiske essay Blade fra en eurasiers mentale portfolio fra 1909, hvori Sui Sin Far beskriver sine egne oplevelser med racisme og fordomme. Essayet står endnu den dag i dag som en af amerikansk litteraturs stærkeste og skarpeste vidnesbyrd om det vanskelige i at skabe og opretholde en flerkulturel identitet.Det er første gang, Sui Sin Fars tekster oversættes til dansk.Med indledning af historiker Mara Cherkasky.
Årgang 2023 er en serie kortromaner for de 13-16 årige. Fem kendte forfattere har skrevet en kortroman hver, alle med samme tema, nemlig USKYLD.Vild:Mille opfører sig pænt, som rigtige piger skal. Modsat hendes storesøster Es, der ikke giver en fuck i andre og siger, at ingen skal bestemme over Mille.Men Mille er ikke sikker på, om hun overhovedet har lyst til at give slip og feste og blive ude hele natten. Ikke før hun møder Vilde.
Årgang 2023 er en novelleserie for de 13-16 årige, hvor en række forfattere har givet deres bud på historier med udgangspunkt i samme tema. 2023-temaet er USKYLD.Klammo Kong was here:En ny by, et nyt hus, en ny begyndelse, så Amanda og hendes forældre kan starte på en frisk og lægge fortiden bag sig.Amandas selvsikre og tjekkede klassekammerat Liv tager hende straks under sin vinge og udstikker nøje klassens spilleregler, både hvem der er cool og hvem der er klam.Men ingenting er helt, som det ser ud - og Amanda føler sig mærkelig tiltrukket af den indestængte Klaes, på trods af at resten af klassen kalder ham Klammo Kong.
Årgang 2023 er en serie kortromaner for de 13-16 årige. Fem kendte forfattere har skrevet en kortroman hver, alle med samme tema, nemlig USKYLD.Et liv som dit:Den sofistikerede Fleur og den dydige Emma er bedste fjendevenner fra 6. til 9. klasse.Emma, der har et trygt bagland, vil gerne være lige så sej som Fleur - og Fleur, der er skilsmissebarn, vil gerne være lige så uskyldig, som Emma fremstår.Pigerne er hinandens spejl, men nogle gange går spejle i stykker ...
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.