Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Nuet

Her finder du spændende bøger om Nuet. Nedenfor er et flot udvalg af over 5 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Ivan Fruergaard
    168,95 - 228,95 kr.

    ”Skynd dig langsomt,” siger et gammelt visdomsordsprog. Det siger forfatteren Ivan Fruergaard også i den nye bog Lykken skabes indefra. Den vil udfordre os til at gøre op med forestillingen om, at lykken ligger lige om hjørnet, men aldrig dér, hvor vi er. Lykken er en livsstrategi; at være nærværende i livet, fremfor noget, der handler om de mål, vi ofte forbinder den med. Lykken er uafhængig af ydre omstændigheder som status, materielle værdier og anerkendelse. Det er der en stærk kraft i at forstå. Lykken skabes indefra er en gribende enkel bog. Den gør op med den idé, at vi hele tiden skal videre. Lykken findes ikke først, når vi har gjort ditten eller datten – ikke først, når vi har mødt den rigtige kæreste, fået det rigtige job, opnået det perfekte liv. Lykken er lige her, hvis vi vil se, lytte og mærke efter! “Hvis du tror, du ikke har et valg, – så husk, det bare er en tanke, du er kommet til at tro på.” Ivan Fruergaard "Der er efterhånden skrevet meget om nuet og dets kraft, men med ”Lykken skabes indefra” er der tilføjet et væsentlig kapitel. Jeg bevæges altid, når jeg fornemmer, at forfatteren har investeret sig selv i værket. Og det gør Ivan Fruegaard her. Præcist og nærværende udfolder han øjeblikkets muligheder for forvandling, så alle kan få glæde af det. En lille, stor bog!” Lars Muhl"En vigtig, autentisk og bevægende bog at læse. Jeg vil anbefale bogen som en inspirerende samling af små tekster, øvelser og citater, der er velegnet til selvrefleksion og samtale. En meget smuk og fin bog." Steen Hildebrandt, Professor, Ph.D. ”Det er meget sjældent, at der udkommer en bog i disse tider om lykke og nærvær, som ikke kun har de rigtige ord – men som også via sine ord giver følelsen af ro. Jeg har gennem min tid som psykolog læst et hav af bøger om nuet, nærvær, mindfulness og lykke. Ganske få har som denne talt direkte til mit hjerte. Eckhart Tolles “Nuets kraft” og Jon Kabat Zinns “Lige meget hvor du går hen, er du der” er også eksempler.Nogle bøger er skrevet med så stor klarhed, at de taler direkte til hjertet og giver en indre ro, dette er tilfældet med Ivan Fruergaards bog om lykken.” Ulla Burmeister (Psykolog) ”Denne bog er umådelig smuk og stærk at læse. At en så dyb smerte – som det må have været, når ens far begår selvmord – kan forvandle sig til så stort et håb og så stærk en tillid til, at livet grundlæggende er smukt, godt og kærligt – når vi bare accepterer livet og os selv, som vi er. Jeg hører den som en bøn om at forsone sig med livet, som det er. Og at elske livet, som det er – og sig selv. Hvis nogen skulle have misset det, viser denne bog, hvor livsvigtigt det er at huske det.” Ulla Skorstengaard (Sognepræst)

  • - En enkel vej til spirituel opvågnen
    af Leonard Jacobson
    206,95 kr.

    Rejsen ind i nuet er en af de sjældne bøger som kan forvandle vores liv og løfte os op på et helt nyt bevidsthedsplan.Leonard Jacobson guider klart og tydeligt læseren på vejen til en opvågnen der fører til befrielse fra fortidens smerte og begrænsninger og ind i nuets glædesfyldte og grænseløse verden. Bogen viser på en enkel måde hvordan vi stilner sindet og bliver fuldt nærværende og vågne over for det sande liv.Det vigtigste aspekt ved denne bog er dog måske forfatterens enestående indsigt i sindets og egoets natur. Han beskriver detaljeret egoets modstand mod nærvær i nuet som den største forhindrig for vores opvågnen og hvordan vi enkelt og effektivt kan overvinde den modstand. Han giver os indsigt i de dybeste spørgsmål som vi er nødt til at forholde os til hvis vi virkelig vil friheden. Han taler om sjælens rejse på e måde som sætter hele vores eksistens i perspektiv og forvandler problemer og vanskeligheder til muligheder for at vågne op.Hver side i denne bog afdækker en lille del af mysteriet. Det er som at følge et kort hvor vejen på rejsen til nuet bliver tegnet ind.

  • - Historien om en blåmejse
    af Niklas Rådström
    238,95 kr.

    "Den fugleunge, Ninna fandt under et træ ved vejsiden nede ved jernbaneoverskæringen, da hun var på vej ud for at løbe en runde, var ikke meget større end en kastanje. Hun bar den tilbage til huset i sine hulede hænder, som når en tryllekunstner skjuler en genstand i hånden for at få den til at forsvinde eller forvandle sig til et silkelommetørklæde, et æg eller … en fugl."Absint er historien om en adoptivfugl; om at møde en fjeret vejviser til en verden af absolut nærvær i nuet. Niklas Rådström (f. 1953 i Stockholm) er forfatter til en lang række udgivelser inden for lyrik, prosa, skuespil, essay m.m. I 2019 modtog han prestigefulde Övralidspriset for ”sin evne til at rejse i alle litteraturens retninger” og i 2021 modtog Rådström Selma Lagerlöfs litteraturpris ”for et fantastisk forfatterskab, en hyldest til fantasiens evne til at genoplade vores gejst og få os til at leve videre”.

  • af Carsten Oldrup
    198,95 kr.

    Efter at have ligget og vokset i skrivebordsskuffen siden 1968 er digtsamlingen ZEN nu kravlet ud, forhåbentlig til inspiration og oplevelser for dens læsere.Når jeg nu kigger tilbage på mit nu 7 dekader gamle liv, kan jeg se, at kærlighed og sansning i nuet har haft en stor betydning for mig. Zen har altid haft min store interesse, har ofte guidet mig til at fokusere, tømme sindet og ramme plet, derfor denne titel "ZEN" for digtsamlingen.

  • - Søborgdreng årgang 1945
    af Hans Rosenfalck
    106,95 - 228,95 kr.

    Det erindrede og alt det andet. Hverdagsbilleder og overraskelser. At finde sine pladser og sig selv i tilværelsen, med en Søborgdreng årgang 1945. Undres over forstandens og kroppens forunderlige, og selvstændige liv, som ikke altid husker at banke på, hos de øverste lag af bevidstheden. Lege med hukommelsen. Opdage forskelen på hukommelse og erindring. At lære. Det medfødte og det tillærte. Er viden og kunnen tvillinger? Er kunnen i virkeligheden udtryk for viden? Eller er evnen til at tilegne sig kunnen en overleveret egenskab i genomet, så nogle har lettere ved at opnå kunnen end andre? Er det videnskaben eller troen der har svarene på livets spørgsmål? Hvad er værst? Tidsspring, tankespring, og refleksioner vedrørende barndom, ungdom, manddom og alderdom. Såvel nuet som evigheden stikker næsen frem i ubevogtede øjeblikke. At søge mening og opdage det modsatte - og omvendt. At se om bag nogle af datidens og nutidens mantra. Ja, og undres over, hvad livet er for en utrolig begivenhed.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.