Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den danske kokkescenes ‘grand old men’ samles igen, omkring deres store passion for at tilberede fantastiske retter med østers. Fire af vore mest velrenommerede mesterkokke, Erwin Lauterbach, Jan Hurtigkarl, Søren Gericke og Hans Beck Thomsen, fortæller i denne smukke og indbydende bog, hvorfor de holder af østers, og om hvordan de tilbereder deres personlige ynglingsretter med østers. Det hele krydrer de med personlige anekdoter om deres oplevelser med det luksuriøse skaldyr. Østers er en kongelig spise, der har været elsket af høj og lav i årtusinder. Vi får den fascinerende historie om, hvorfor verdens ældste østersbestand i Limfjorden altid har været så eftertragtet og højt elsket en spise. Her er masser af faglig viden og en gennemgang af forskellige typer østers. Bogen er fyldt med flotte, velkomponerede opskrifter. Her er noget for enhver smag, også for dem, der endnu ikke er helt klar over, at de elsker østers. Forfatterne er ikke blot mesterkokke på hver deres måde, de har alle fire en fælles passion som østerselskere – en passion, som de i rigt mål deler ud af her. Det hele er krydret med smukke fotos af de mange herlige retter. Et uundværligt værk og must for alle, der holder af østers. Om forfatterne Erwin Lauterbach er en nestor i kredsen af prominente danske mesterkokke. Han har i en lang årrække præget den høje kvalitet, der har været en afgørende faktor for det nye, nordiske køkkens succes. Erwin Lauterbach drev og ejede i en årrække den velrenommerede Restaurant Saison, i dag står han bag Restaurant Lumskebugten på Esplanaden i København. Lauterbach har modtaget den prestigefyldte pris Champagneprisen. Jan Hurtigkarl åbnede sin første restaurant, Hos Jan Hurtigkarl, i 1979, i hjertet af København. Siden drev han i mange år restauranten Jan Hurtigkarl & Co. på Nordsjællands kyst, hvor han udviklede et meget personligt, opfindsomt og globalt køkken, der hver sæson havde et nyt tema. Han har modtaget en Michelin-stjerne og adskillige prestigefyldte priser, herunder Årets kok og Champagneprisen. I dag driver han Restaurant Mielcke & Hurtigkarl i Frederiksberg Have i København sammen med Jakob Mielcke Hansen – en gourmetrestaurant med fokus på eksperimenterende mad og samspillet mellem den omkringliggende have og køkkenet. Søren Gericke er mesterkokken, der om nogen har sat dagsordenen for det nye, danske køkken. Der findes stort set ikke en gourmetkok i dette land, der ikke er mærket af hans fingeraftryk. Han har modtaget en række prestigefyldte priser for sit arbejde og bliver regnet for at være en af de betydeligste, nulevende danske kokke. Hans Beck Thomsen har gennem mere end 25 år, som tredje generation, været ejer af Henne Kirkeby Kro i Vestjylland og har forandret den mere end 200 år gamle kro til et af de fornemmeste madtempler i Danmark. Han har modtaget adskille prestigefyldte priser, ligesom han har været dommer ved VM for professionelle kokke i Lyon. Er medlem af Fonden til fremme af dansk gastronomi og driver i dag også Restaurant Stranden i Henne.
Østers er både elsket og hadet af danskerne. Tidligere var østers en fattigmandsspise, men i dag er de en luksus, der inviterer til nytænkende smagskombinationer og evig kreativitet i køkkenet.Dyk ned i 30 unikke opskrifter i dit nye østersmanifest opdelt efter naturens sæsoner og farver. Brug den som et opslagsværk, en guide, eller bare som inspiration – uanset om du er garvet eller nybegynder. Du finder både klassiske opskrifter fra det franske køkken og opskrifter i den mere eksperimenterende og udfordrende ende.Bogen tapper ind i vor tids bæredygtige tidsånd, hylder de urgamle konserveringsmetoder som syltning og fermentering, og opfordrer danskerne til at spise danske invasive østers året rundt. Det er tid til at hoppe i det bæredygtige forklæde, fordi østers er fremtiden.Den skal frem fra hylden, når hverdagen skal gøres en lille smule mere magisk – også selvom tiden er knap.Udover Jonas Harboe Frederiksen bidrager følgende danske mesterkokke med deres historie og identitet spejlet i en østersopskrift:– Alexandra Bækgaard Carstensen, køkkenchef på Easy Peacy– Nicolai Nørregaard, køkkenchef og medejer af Kadeau– Elisabeth Madsen, dessert- og konditorchef på Falsled Kro– Julian Elkjær, tidligere Kong Hans og nu køkkenchef på Salon– Magnus Brandenburg Carlsen, assisterende køkkenchef på Alchemist– Sebastian Holberg, tidligere Geranium og nu Danmarks kandidat til VM for kokke, Bocuse d’OrForord af Martin KongstadOm forfatterJonas Harboe Frederiksen er kok og stifter af østers-konceptet PINK OYSTER. Han har før arbejdet på Michelin-restauranter i København og Paris, men arrangerer nu østersoplevelser, pop-ups og private spiseoplevelser.På trods af sine 29 år har Jonas Harboe Frederiksen flere priser på CV’et – herunder prisen for den mest innovative østers på Danmarks Østersfestival. Med sine bornholmske rødder er han stærkt inspireret af naturen og arbejder ud fra en bæredygtig tilgang.E-bogen er lavet i fixed format
Kaffe & østers er et portræt af iværksætteren Signe Nordal og udviklingen i firmaet Nordal. Fortællingen er et korsstingsbroderi, der viser den gode fortælling om barndom, ungdom og en traditionel kernefamilie i et parcelhus. Men idyllen brydes. Signe bliver efter en skilsmisse forelsket i en ny mand og ”fuldstændig solgt” til en voldelig kæreste. I virksomheden har hun succes, mens hendes privatliv ligger i ruiner. I firmaet dækker hun over volden. Signe kommer efter flere års forsøg ud af det voldelige forhold med erfaringer om grænseoverskridende kontrol, magt og afmagt. Efter bruddet oplever hun en stalkingperiode på halvandet år. I den tid vidste Signe aldrig, hvad hun kom hjem til, og derfor havde hun i en periode ansat en privat vagt i sit hjem. I bogen fortæller Signe, at det på trods af en helt almindelig opvækst i velfærdssamfundet kan ske, at man bliver blind og forelsket og ikke ser tegn på manipulation og kontrol fra ens kæreste, men tolker det som beskyttelse og omsorg. Han ville jo bare passe på mig. Jeg følte mig feminin og var ikke opmærksom. Men jeg skulle blive klogere, siger Signe.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.