Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Selvom der havde sænket sig et jerntæppe ned igennem Europa, så var der stadigvæk ét sted, hvor borgere fra øst og vest stadigvæk kunne færdes frit mellem hinanden: I Berlin. Og det hul udnyttede tusinder af mennesker fra Østblokken. Men i 1961 blev der sat en prop i hullet, da DDR byggede Berlinmuren, der i næsten 30 år stod som symbol på adskillelsen mellem øst og vest.I dette afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' skal du høre om tilblivelsen af Berlinmuren der delte den tyske hovedstad i to, og splittede familier, venner og elskende ad. Og så skal du høre om den unge østberliner, Peter Fechter, der voksede op i det splittede Tyskland, og forsøgte at flygte over muren.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.
I efteråret 1962 holder en sort Mercedes i kø i den østtyske havneby Warnemünde. Den skal ombord på færgen, der afgår om et øjeblik mod Danmark. Tilsyneladende alene i bilen sidder en ung mand og venter. Men han er ikke alene. For i et hemmeligt rum mellem mellem bagagerum og bagsæde ligger en flygtning krøbet sammen. Hvis de bliver opdaget af de østtyske myndigheder på vej ombord på færgen er det ude med dem begge to.I dette afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' skal du høre om de mange flugthjælpere der gjorde flugten mulig for dem der ville over på den anden side af jerntæppet. Ved hjælp af forfalskede papirer, hemmelige og specialbyggede rum i biler og ikke mindst underjordiske tunneller under det delte Berlin, lykkedes det flugthjælperne at få tusinder af østtyskere ud i friheden.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.
Den 8. marts 1989 forsøger unge Winfried Freudenberg sig med et spektakulært flugtforsøg henover jerntæppet ud af Østberlin og det totalitære DDR. Han har brugt længe på at foreberede flugten sammen med sin kone Sabine, men da flugten skal stå, går det alligevel helt galt for Winfried.I dette første afsnit af podcastserien 'Flugten over jerntæppet' skal du høre historien om et af de sidste flugtforsøg over jerntæppet kun 8 måneder inden Berlinmurens fald. Historien om Winfried Freudenberg, der forsøger sig med en bemærkelsesværdig flugt langt over muren. Og så skal du med en tur tilbage til Europa i efterkrigstiden, hvor en farlig grænse mellem øst og vest tager form.Indlæser: Anne BlomsgårdManus og tilrettelæggelse: Jesper Clemmensen og Ole SønnichsenKlip og lyddesign: Jonas Johs AndersenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildFlugten over JerntæppetEfter anden verdenskrig delte sejrherrerne det europæiske kontinent imellem sig. I vest blomstrede frie demokratier op af asken, mens landene i øst blev underlagt ufrie regimer, der refererede til Moskva. På grænsen mellem øst og vest skabtes en dødsensfarlig grænse, som skulle blive Den Kolde Krigs mest betydningsfulde symbol – en fysisk barriere, der for millioner af mennesker betød forskellen mellem indespærring og frihed, mellem liv og død. Fra 1945 til Murens Fald i 1989 forsøgte hundredtusinder af borgere i Østblokken på alle mulige og umulige måder at flygte over Jerntæppet til friheden i Vesten, og skabte dermed en årtier lang flygtningestrøm, der står som periodens største menneskelige drama. Flygtningene ved Jerntæppet var Den Kolde Krigs egentlige ofre, og det er nogle af alle disse spændende, bevægende og tragiske skæbner vi udfolder i 'Flugten over jerntæppet'.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.
Med ”Opbrud i Østeuropa” tegner historiker Johan Bender en linje fra Den russiske Revolution i 1917 til revolutionerne i 1989, der førte til Sovjetunionens fald, og undersøger de historiske begivenheder, der var årsag til de store omvæltninger i denne del af verden. Bogen udkom første gang i 1990.Johan Bender (f. 1931) er en dansk historiker. Han har studeret ved universiteterne i Aarhus, København og Mainz og har bifag i gymnastik. Han var ansat ved Aarhus Katedralskole i over 40 år og har skrevet adskillige bøger om historiske emner.
Spejdere skal tilrettelægge et orienteringsløb, hvor deres kammerater skal finde en skat, som spejdere fra Danmark og Schweiz skal grave ned i en hustomt på bakken bag hovedbygningen på Himmerlandsgården på Als Odde ved Mariager Fjord. Ved gravningen dukker der til spejdernes rædsel en skelethånd op. Chefefterforsker Steen Rasmussen og efterforsker Arne Andreasen fra Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet i Aalborg kommer på sagen, der trækker tråde tilbage til 1950’erne, hvor Himmerlandsgården blev bygget af Hjemmeværnet til øvelsesbrug. Den dansk-tyske journalist Michael Bech og hans kæreste, den sicilianske kriminalkommissær Angela Pecci, er på ferie i området og kan ikke lade være med at blande sig i opklaringen.Politiet har fritlagt et skelet i hustomten, og måske drejer sagen sig om en lotte og en hjemmeværnsmand, der er gift – bare ikke med hinanden! Altså et jalousidrama, tænker man umiddelbart. Imidlertid tyder fundet af et gammelt Leica-kamera også på, at den dræbte er indblandet i spionage i et samarbejde med en hjemmeværnsmand fra Gedser, der er tjener ombord på en af færgerne, der sejler mellem Gedser og Warnemünde i DDR.Opklaringsarbejdet fører Angela Pecci og Michael Bech til Sydfalster og til en landsby syd for Rostock i Tyskland, hvor de taler med en tidligere højtstående officer i DDR’s Staatssicherheitsdienst – i daglig tale Stasi. Handlingen bølger frem og tilbage mellem Als Odde, Hadsund, Mariager, Øster Hurup og Aalborg samt Gedser og Mecklenburg-Vorpommern.Afgørende for opklaringen bliver dog Michael Bechs forbindelse til en kollega i Berlin. Kombinationen af fakta og fiktion, turisme og gastronomi samt et stænk kærlighed og erotik gør Fundet i hustomten til spændende læsning for krimifans og borgerne ved Mariager Fjord.
I 1983 føres den kendte danske journalist Flemming Sørensen til anklagebænken i Vesttyskland under stor mediebevågenhed. Han er tiltalt for spionage for det østtyske diktatur. Anklagen bliver kaldt paranoid, og sagen falder fra hinanden. Flemming Sørensen går fri – men hans forsvar bygger på en løgn. Han har i to årtier arbejdet hemmeligt for Stasi. Som stikker og dobbeltagent har han blandt meget andet været med til at sende flere mennesker i fængsel.”Farlig mand” er den dokumentariske fortælling om en af Stasis vigtigste danske spioner. Det er et hidtil ufortalt stykke danmarks- og koldkrigshistorie, og bogen er baseret på omfattende research. Det er lykkedes forfatterne at få venner, fjender, ofre og nær familie til hovedpersonen i tale – flere udtaler sig for første gang.Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.”Farlig mand” er deres første bog sammen. De driver virksomheden Writers Collective.
Der Arzt Michael Wild steht vor einer lebensverändernden Entscheidung: Soll er die Nachfolge im russischen Unternehmen KrioZhit antreten? Ein Unternehmen, das Körper konserviert und eine digitale Kopie des menschlichen Wesens anfertigen will? Währenddessen gelingt China im Wettlauf um die Optimierung des Menschen ein wichtiger Durchbruch: Erstmals konnte einem lebenden Patienten ein Chip ins Hirn implantiert werden. Michael erhält in Berlin eine anonyme Todesdrohung, und als seine Mutter Julia in Lebensgefahr gerät, begreift er: Er ist in ein skrupelloses Kräftemessen zwischen den größten Staaten der Welt geraten. Im packenden Finale der KRYO-Trilogie gipfelt das Versprechen auf ewiges Leben in einem tödlichen Machtkampf.Jutta Seifert, Schauspielerin und Sprecherin, lebte schon in England, Frankreich und Spanien. Auf der Bühne spielt sie gern Literatur, am Mikrofon liebt Hörbücher.Petra Ivanov verbrachte ihre Kindheit in New York. Nach ihrer Rückkehr in die Schweiz absolvierte sie die Dolmetscherschule und arbeitete als Übersetzerin, Sprachlehrerin und Journalistin. Heute ist sie als Autorin tätig und gibt Schreibkurse an Schulen und anderen Institutionen. Ihr Werk umfasst Kriminalromane, Jugendbücher und Kurzgeschichten. Petra Ivanov hat zahlreiche Auszeichnungen erhalten, u. a. zweimal den Zürcher Krimipreis (2010 und 2022).
Barnebarnet handler om Kaspar og Birgit, der flygter fra Østtyskland i kærlighedens og frihedens tegn, og de konsekvenser det får for deres liv og deres efterkommere. Romanen tegner et mikrokosmosisk billede af Tysklands komplekse historie. Kaspars beslutning om at søge efter sin skjulte datter, Svenja, og forsøge at etablere forbindelse til hende, skaber et narrativt spor, der ikke kun udforsker familiens dynamik, men også samler trådene af Tysklands politiske, sociale og kulturelle landskab.Barnebarnet af Bernhard Schlink er et dybtgående politisk portræt af Tyskland og en rørende fortælling om kærlighed, tab og forsoning. Schlinks evne til at forene det politiske og det personlige, det historiske og det eksistentielle, gør denne bog til en bemærkelsesværdig læseoplevelse, der efterlader en dyb forståelse af Tysklands komplekse fortid og dets vedvarende indflydelse på vores liv i dag.
In Selenograd, dem russischen Silicon Valley, wird am ewigen Leben geforscht: »Mind Uploading« verspricht die Digitalisierung des menschlichen Bewusstseins. Wochenlang wurde der junge Arzt Michael hier festgehalten – jetzt soll er das Forschungsteam plötzlich unterstützen. Michaels Mutter Julia riskiert auf der Suche nach ihm ihr Leben. Denn in Russland wird sie wegen eines Mordes gesucht, den sie nicht begangen hat. Um Michael zu finden, muss sie wissen, was damals wirklich geschehen ist. Doch je näher sie ihrem Ziel kommt, desto bedrohlicher klaffen die düsteren Abgründe ihrer Vergangenheit vor ihr auf und drohen alles zu verschlingen, was ihr wichtig ist. Die atemlose Fortsetzung der KRYO-Trilogie: Ein Thriller um die Macht, ein anderes Leben zu kontrollieren – auch über den Tod hinaus.JUTTA SEIFERT, Schauspielerin und Sprecherin, lebte schon in England, Frankreich und Spanien. Auf der Bühne spielt sie gern Literatur, am Mikrofon liebt Hörbücher.Petra Ivanov verbrachte ihre Kindheit in New York. Nach ihrer Rückkehr in die Schweiz absolvierte sie die Dolmetscherschule und arbeitete als Übersetzerin, Sprachlehrerin und Journalistin. Heute ist sie als Autorin tätig und gibt Schreibkurse an Schulen und anderen Institutionen. Ihr Werk umfasst Kriminalromane, Jugendbücher und Kurzgeschichten. Petra Ivanov hat zahlreiche Auszeichnungen erhalten, u. a. zweimal den Zürcher Krimipreis (2010 und 2022).
'Anyone who wants to understand contemporary Germany must read The Granddaughter now' Le Monde 'The great novel of German reunification' Le Figaro 'A masterpiece' Maurice Szafran'A rewarding and wonderfully readable novel ... Schlink remains a perceptive chronicler of modern Germany' GuardianMay, 1964. At a youth festival in East Berlin, an unlikely young couple fall in love. In the bright spring days, anything seems possible for them - it is only many years later, after her death, that Kaspar discovers the price his wife paid to get to him in West Berlin. Shattered by grief, Kaspar sets off to uncover Birgit's secrets in the East. His search leads him to a rural community of neo-Nazis, and to a young girl who accepts him as her grandfather. Their worlds could not be more different - but he is determined to fight for her. From the author of the no.1 international bestseller The Reader, The Granddaughter is a gripping novel that transports us from the divided Germany of the 1960s to contemporary Australia, asking what might be found when it seems like all is lost.Translated from the German by Charlotte Collins
In seiner unverkennbaren eigenen Art und Sprache erzählt uns Steffen die Geschichte seines Lebens, wie er in Ostdeutschland aufwuchs, zum Uhrmacher ausgebildet wurde und sich in der Theaterszene wiederfand, dann seine atemberaubende Flucht in den Westen, seine bayrische Sozialisierung im Münchner Barmilieu der 1990er, seine Reisen und tiefe Verbindung mit östlicher Kultur und schließlich einer Neuorientierung, die, durch Krankheit geprägt, das Äußere nach innen verlegt, aber dadurch nicht an Originalität und Abenteuer einbüßt.Das vorliegende Werk beschreibt mit schonungsloser Ehrlichkeit die Entwicklung und den Reifeprozess eines liebenswerten Menschen, dessen Anderssein nicht allein, aber auch nicht zuletzt, in seiner Sexualität Ausdruck findet.
På sin togrejse gennem Mecklenburg-Vorpommern inviterer Jørn Ørnstrup læseren med til steder, som han kender godt. På sin lystvandring gennem byerne fortæller han om kulturlivet og besøger caféer og restauranter. Ligesom han fortæller om de forfattere og kunstnere, som har præget stederne, og om de politiske begivenheder, som har fundet sted der.Ned gennem Østeuropa:”Jørn Ørnstrup er i sin reporter-uniform en yderst troværdig skikkelse og ansvarsfuld forvalter af det stof, som glider forbi hans nethinde. Intet undslipper den lup, han har lagt over spændende byer i Østeuropa.”Svend Klarskov på SKassisk.dkTurist i Tyskland:”Som at gå med Jørn Ørnstrup. Det er altså blot en kop kaffe på en gammel café, men vi får lige historien om forfølgelse af jøder og anderledes tænkende mennesker hen over to diktaturer.”Berlin-guide.dkLængslernes land:”Hvis du aldrig har været i Portugal, men overvejer at holde ferie i Europas sydvestligste hjørne, skulle du læse en ny bog om Portugal. Den giver unægtelig appetit på turen - og en masse nyttig baggrundsinformation.”Jørgen Lind i Frederiksborg Amts AvisUddrag af bogenNoget af det første, man lægger mærke til, når man slentrer hen ad Strandpromenaden i Heringsdorf, er stedets mange, flotte, gamle villaer. I dag er mange af dem omdannet til pensionater og hoteller.Det fortælles, at den tyske kejser Wilhelm 2. kom her regelmæssigt fra slutningen af 1800-tallet og frem til slutningen af 1. Verdenskrigs udbrud i 1914. Kejseren blev så glad for øens tre små badebyer, at han ophøjede dem til Kaiserbäder, dvs. kejserlige badebyer. Indtil da havde de tre små byer blot været fiskerlejer. Heringsdorf betyder jo ”fiskerlandsby”. Men i begyndelsen af 1900-tallet tog udviklingen fart. Usedom begyndte at tiltrække den tyske adel og meget velhavende berlinere. Die Badewanne von Berlin kaldte man dengang stedet. Efterhånden som badekulturen greb om sig, ændrede stederne sig til elegante badebyer. Der blev opført store villaer. Kunstnere, forfattere og kulturpersonligheder slog sig ned på øen. Her kunne de finde ro og inspiration.Om forfatterenJØRN ØRNSTRUP er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og medlem af Danske Rejsejournalister. På sine mange rejser har han gennem årene skrevet kultur- og rejseartikler for bl.a. Jyllands-Posten, Sjællandske Medier og Dagbladenes Bureau. Han har tidligere udgivet en lang række rejsebøger. Deriblandt Længslernes land, På café i Wien, Indtryk fra Østtyskland og Omveje til Baskerlandet.
More than 30 years after the collapse of the German Democratic Republic, its cinema continues to attract scholarly attention. Documenting Socialism moves beyond the traditionally analyzed "feature film production" and places East Germany's documentary cinema at the center of history behind the Iron Curtain. Between questions of gender, race and sexuality and the complexities of diversity under the political and cultural environments of socialism, the specialist contributions in this volume cohere into an introductory milestone on documentary film production in the GDR.
Die Optimierung des Menschen ist das Geschäft der Zukunft. Eine kalifornische Firma verkauft Blutplasma-Verjüngungskuren, Tech-Riesen investieren Unsummen in die digitale Bewusstseinsspeicherung. Und ein russisches Unternehmen verspricht durch die Konservierung des eigenen Leichnams ein Leben nach dem Tod. Währenddessen stirbt in Seattle ein obdachloser Junge an Herzversagen. Als der deutsche Chirurg Michael Wild beginnt, Fragen zu stellen, verschwindet er von der Bildfläche. Seine Mutter Julia ist entschlossen, ihn zu finden – doch sie hütet selbst ein Geheimnis, und ihre Gegner sind weitaus mächtiger, als sie denkt. Ein hochaktueller, perfekt recherchierter Thriller über die Grenze zwischen Leben und Tod, die Schnittstelle von Mensch und Maschine und die Zukunft unserer Spezies.Petra Ivanov verbrachte ihre Kindheit in New York. Nach ihrer Rückkehr in die Schweiz absolvierte sie die Dolmetscherschule und arbeitete als Übersetzerin, Sprachlehrerin und Journalistin. Heute ist sie als Autorin tätig und gibt Schreibkurse an Schulen und anderen Institutionen. Ihr Werk umfasst Kriminalromane, Jugendbücher und Kurzgeschichten. Petra Ivanov hat zahlreiche Auszeichnungen erhalten, u. a. zweimal den Zürcher Krimipreis (2010 und 2022).
Efter 1968 og op gennem 1970’erne voksede en omfattende kvindelitteratur frem – også i Østeuropa og i særlig grad i DDR.I ”Tilbageblik fremad” gennemgår Karen Klitgaard Povlsen nogle af hovedtendenserne i den østtyske kvindelitteratur og ser nærmere på fem kvindelige forfatterskaber, der alle har placeret sig centralt i DDR såvel som i udlandet. De fem pågældende forfattere, hvis forfatterskaber gennemgås, er Christa Wolf, Irmtraud Morgner, Brigitte Reimann, Gerti Tetzner og Maxie Wander. Bogen udkom første gang i 1982.Karen Klitgaard Povlsen (f. 1952) er lektor emeritus ved Institut for Æstetik og Kommunikation på Afdeling for Medievidenskab og Journalistik på Aarhus Universitet. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om kultur, litteratur, mode og mad.
Østtyskland, efterkrigstiden. Elisabeth og Uli er søskende og har altid været hinandens sammensvorne og tætteste allierede. De har delt alt, været sammen om alt, og Uli er den eneste bror, Elisabeth har en relation til, efter den ældste bror flygtede til Vesttyskland. Og nu står Uli over for samme beslutning. Men kan han efterlade alt – inklusive sin søster – i DDR? Elisabeth er overbevist kommunist og kæmper med næb og klør for at få sin bror til at blive. Hun er maler og en kunstnerisk sjæl, og med sit bramfrie væsen og sine store kunstneriske ambitioner kommer hun gang på gang i konflikt med partiet og tidens stramme konventioner, både ift. opførsel og kunstnerisk udfoldelse. Og hvordan skal hun kunne overbevise sin bror om at blive, når hun selv kan komme i tvivl?Vi var søskende er en roman om at være barn under krigen, om Elisabeth og Ulis fælles ungdom i DDR, om det enorme svigt de oplever den ældste brors flugt som, og om at stå på tærsklen til et nyt brutalt brud med ens allernærmeste slægtning. Det er en stærk fortælling om, hvordan et totalitært styre kiler sig ned gennem en ung kvindes liv og får fatale konsekvenser for alt fra hendes familieliv over hendes kærlighedsliv til hende professionelle virke.Romanen udkom for første gang i 1963, men blev censureret af DDR-styret. Nu udgives den for første gang på dansk og i sin fulde form.Vi var søskende udkommer i Gyldendals Skala-serie for genopdagede mesterværker fra det 20. århundrede.
Tauchen Sie ein in eine bewegende Geschichte über Mut, Widerstand und die Suche nach einem neuen Anfang inmitten des historischen Umbruchs der Wendezeit. Ulrike Giucaroni, eine leidenschaftliche und entschlossene junge Frau, arbeitet Ende der achtziger Jahre als Regieassistentin an einer kleinen Provinzbühne in der DDR. Neben ihrer Arbeit studiert sie Theaterwissenschaft und träumt von großen Inszenierungen. Trotz der politischen und beruflichen Hürden erkämpft sie sich ihre Chance, unterstützt von einem wohlwollenden Intendanten, der ihr Talent erkennt. Doch als der Intendant zu Beginn der neuen Spielzeit plötzlich gen Westen flieht, gerät Ulrikes Welt ins Wanken. Sein Nachfolger, ein machthungriger Widersacher, nutzt die Gelegenheit, um sie kaltzustellen. Ulrike versucht verzweifelt, an ein anderes Theater zu wechseln, doch ihre Bemühungen scheitern. Im Sommer 1989 scheint sich das Blatt erneut zu wenden, als ein neuer Intendant die Bühne übernimmt. Doch genau in diesem Moment zerbricht die DDR. Die Mauer fällt, und Ulrikes Leben wird von den politischen Umwälzungen mitgerissen. Wird sie in dieser neuen Welt ihren Platz finden und ihre Träume verwirklichen können?
Das Jahr 1970 stand ganz im Zeichen der deutsch-deutschen Annäherung: Bundeskanzler Willy Brandt besuchte Erfurt, DDR-Regierungschef Willi Stoph reiste nach Kassel. Während sich die SED eine internationale Aufwertung von den Treffen erwartete, die Staatssicherheit vor den Folgen solch »westlicher Einflussnahme« warnte, erwartete die DDR-Bevölkerung vor allem eins - eine Durchlässigkeit der Mauer.Die ZAIG-Berichte spiegeln diese unterschiedlichen Erwartungshaltungen eindrücklich wider. Sie zeigen, dass das MfS auch zwanzig Jahre nach seiner Gründung für die Herrschaftssicherung der SED zentral blieb. Auch deshalb, weil im Schatten dieser Ereignisse die Stasi-Berichte Wirtschaftsprobleme und eine sich ständig verschlechternde Versorgungslage andeuten. In Polen trat wegen ähnlicher Problemlagen im gleichen Jahr ein Teil der Parteiführung zurück. In der DDR läuteten sie das Ende der Herrschaft des SED-Chefs Walter Ulbricht ein.
The Communist Party dictatorships in Hungary and East Germany sought to win over the "e;masses"e; with promises of providing for ever-increasing levels of consumption. This policy-successful at the outset-in the long-term proved to be detrimental for the regimes because it shifted working class political consciousness to the right while it effectively excluded leftist alternatives from the public sphere. This book argues that this policy can provide the key to understanding of the collapse of the regimes. It examines the case studies of two large factories, Carl Zeiss Jena (East Germany) and Rba in GyA r (Hungary), and demonstrates how the study of the formation of the relationship between the workers' state and the industrial working class can offer illuminating insights into the important issue of the legitimacy (and its eventual loss) of Communist regimes.
Die Studie analysiert die politische Denunziation in der DDR multiperspektivisch: Sie unterscheidet deren kommunikative Spezifika im Brief, per Telefon und beim persönlichen Erscheinen auf der Dienststelle - sowie im institutionellen Kontext organisierter Spitzeltätigkeit. Sie entwickelt eine Typologie Inoffizieller Mitarbeiter der Staatssicherheit auf der Grundlage des Denunziationsgehalts der übermittelten Informationen. Ein weiterer Aspekt sind die Verratshandlungen in unterschiedlichen sozialen Kontexten - in der Familie, im Freundeskreis, am Arbeitsplatz oder unter Fremden -, die sich hinsichtlich der dabei wirkenden Loyalitäten erheblich unterscheiden. Die Frage nach den Motiven der Denunzianten ist gesellschaftlich von enormem Interesse, lässt sich anhand der Quellen aber nur sehr selten präzise beantworten. Deshalb konzentriert sich die Autorin auf die Identifikation von Argumentationstopoi der Denunzianten, die diese zur Selbstrechtfertigung nutzten.
Kohlearbeiter*innen, in dem Moment, in dem sie ihre Kündigung erhalten; Gruppenfotos der letzten Schicht, bevor Arbeiter*innen ihr eigenes Werk demontieren; selbstbewusste Blicke in die Kamera von Kohlefrauen bis zur No-Future-Generation der 2000er-Jahre. Von 1982 bis 2006 begleitete die Fotografin Christina Glanz aus nächster Nähe die teils dramatischen Transformationsprozesse in der Niederlausitz.Erstmals zeigen die fotografischen Serien von Christina Glanz - darunter bislang nie gezeigte Aufnahmen - die heute fast vollständig verschwundenen Lauchhammer Kohle- und Brikettfabriken. Begleitet von einer Einführung von Katalin Krasznahorkai, einem Essay von Sonia Voss und von Stimmen aus den Gesprächen, die Christina Glanz mit Kohlefrauen nach der Wende führte, zeichnet diese Publikation eine Kartografie von Selbstermächtigung, Stärke und Widerstand der Akteur*innen in der Zeit des Übergangs in eine neue Welt.CHRISTINA GLANZ (*1946, Eichsfeld, Thüringen) studierte Architektur in Dresden und an der Kunsthochschule Berlin Weißensee. Ab 1973 arbeitete sie im staatlichen Büro für Städtebau in Berlin und war u. a. mit der Planung des Stadtteils Marzahn betraut. 1976 begann sie zu fotografieren und trat 1979 eine Aspirantur in Architektur/Fotografie an der Kunsthochschule Berlin Weißensee an. 1982 wurde sie in den Verband Bildender Künstler der DDR (VBK) aufgenommen und arbeitete seitdem als freischaffende Fotografin.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.