Bøger om Oldgræsk

Med sine 50.000 opslagsord og 11.000 udtryk og vendinger er dette den største ordbog mellem oldgræsk og dansk. Den kan med fordel anvendes i gymnasiet og på de videregående uddannelser. Ordbogen indeholder et fyldigt udvalg af eksempler og citater, der repræsenterer de forskellige litterære genrer og dialekter. Disse eksempler og citater stammer fra de klassiske oldgræske forfattere samt fra forfattere, der skrev på græsk i romertiden.

"Iliaden" er titlen på det episke heltedigt, der beskriver nogle få uger i løbet af den ti år lange trojanske krig, og handler om peleiden Achilleus' vrede og hans beslutning om at trække sig ud af krigen - med fatale konsekvenser for begge af de stridende parter.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHomer er navnet på den græske digter, der siges at have skrevet de to episke værker "Iliaden" og "Odysseen". Det vides hverken, hvor Homer var født, hvor han var fra, om han i virkeligheden var blind, og allerede omkring hellenistisk tid blev der sået tvivl om, hvorvidt "Iliaden" og "Odysseen" reelt set er skrevet af Homer. Denne diskussion har stået på lige siden, og bliver omtalt som det homeriske spørgsmål.

En introduktion til klassisk græsk, som det læses i gymnasiet og i anden begynderundervisning ved overgangen til det 21. århundrede.Til forskel fra tidligere begynderbøger har PROLOGOS meget få konstruerede tekststykker. Erfaringer fra de sidste år latinundervisning har vist, at jo før man begynder på originaltekster, des mere tid får man til at arbejde med det, som må være det egentlige mål for studiet af de gamle sprog i gymnasiet: samspillet mellem sproglig kompetence og et solidt kendskab til den græske kultur.PROLOGOS består af to dele:1. Et indledende afsnit, hvor de allernødvendigste forudsætninger indlæres ved original og konstrueret tekst, øvelser og repetitioner.2. En præsentation af forskellige litterære genrer ved kortere og længere prøver.Ingen af ""hovednumrene"" i græskpensum er taget med; dem kan man læse i de eksisterende tekstudgaver. Tekstprøverne er tænkt som appetitvækkere og introduktioner til forskellige genrer og dialekter. Denne opbygning gør det muligt at forlade PROLOGOS og vende tilbage senere, når en ny forfatter skal introduceres.Alle grammatiske henvisninger er til BASIS, og det er tanken at de to bøger skal følge hinanden fra første græsktime. Glosseringen er gennem hele bogen meget rigelig - i de første stykker fuldstændig og alfabetisk - og er placeret ved siden af teksten.I andet oplag er der rettet trykfejl, og sine steder er der tilføjet en glose og en henvisning til BASIS.Christian Gorm Tortzen er cand.mag. i græsk og latin og underviser på Helsingør Gymnasium samt på Institut for Græsk og Latin på Københavns Universitet.

ΒΑΣΙΣ er en dansksproget grammatik i oldgræsk beregnet for undervisningen i gymnasiet og ved anden tilsvarende begynderundervisning.Bogen indeholder en beskrivelse af det klassiske attiske sprogs grundlæggende morfologi og syntax og har desuden en række hjælpemidler til arbejdet med tekstlæsning og skriftlige opgaver. Den grammatiske gennemgang er opdelt i 20 nummererede afsnit som er inddelt efter decimalklassemetoden og omhandler lyd og skrift (1), morfologi (2–10), syntax (11–17), orddannelse (18) samt morfologisk og syntaktisk analyse (19–20). Herefter følger en lignende, kortere beskrivelse af de andre græske dialekter ud fra deres forskelle fra attisk.Bogens første nummererede afsnit om lyd og skrift indeholder desuden kortfattede beskrivelser af en række af de lydmæssige udviklinger der sproghistorisk førte frem til det klassiske græske sprog. Disse gives for at støtte indlæringen af tilsyneladende uregelmæssigheder i morfologien ved at give forklaringer på hvorfor visse uregelmæssige former ser ud som de gør.Bogen indeholder desuden en række hjælpemidler til den studerende:Forrest i bogen findes en indholdsfortegnelse som er opbygget som et systematisk index og giver brugeren et hurtigt overblik over bogens opbygning. Desuden findes en ny, grundig vejledning i hvordan man som studerende kan forstå og udnytte bogens opbygning i praksis.Bag i bogen kan oversigten over de 60 almindeligste uregelmæssige verbers grundformer og indexet over vanskelige verbalstammer hjælpe den studerende med at finde frem til ugenkendelige verbalformer i en tekst, mens den fuldstændig oversigt over alle bøjningsformer af verbet i paradigme I–V hjælper til at identificere præcis hvilken form af verbet der er tale om. Det alfabetiske index viser hvor en lang række grammatiske begreber behandles i bogen, mens Index Græcitatis indeholder græske ord og endelser med henvisning til hvor de behandles.Allerbagest i bogen findes Chilias, en liste over de 1.000 almindeligste substantiver, adjektiver, verber og adverbier som sammen med funktionsord kan udgøre op til 60–80% af ordforrådet i en gennemsnitlig græsk tekst.Denne fjerde udgave af ΒΑΣΙΣ er den mest gennemreviderede udgave hidtil. Der er tilføjet en ny brugervejledning, systematikken i decimalklasseinddelingen er strammet op, og der er foretaget utallige småjusteringer i indholdet for at klargøre teksten og forbedre eksempler, herunder en grundlæggende omformulering i hvordan objekter analyseres og en tilføjelse ved verberne i Chilias af hvilke kasus deres objekter normalt står i. Der er ligeledes tilføjet tidssvarende mønsterbesvarelser af syntaktiske analyser som er forsynet med tre eksempler på de for tiden gængse måder at opstille besvarelser på i gymnasiets undervisning. For første gang siden første udgave i 1994 er hele bogen desuden opsat påny, i et mindre og mere brugervenligt format end tidligere udgaver.

ETHICA NICOMACHEA eller ETIKKEN er for den græske filosof og videnskabsmand Aristoteles (384-322 f.Kr.) en slags forskole til samfundslæren (politikken), der har til opgave at gøre mænd til gode borgere i bystaten.Efter en indledning, der både gælder etikken og politikken og en redegørelse for dyderne, der opdeles i moralske og intellektuelle dyder, præsenterer Aristoteles i anden til fjerde bog af ETIKKEN den berømte teori om dyden som en midterposition mellem to yderligheder. De moralske dyder kan ikke læres, men må leves, hvorfor der skal være lagt en god grund til dem fra barndommen af. I femte bog behandler han retfærdigheden, der skiller sig ud fra de mere individuelle dyder og har karakter af en slags overdyd. Derefter følger i sjette bog en behandling af de intellektuelle dyder, hvor især forstandighed behandles. Syvende bog skildrer de personer, der farer vild, fordi deres vilje er for svag, og nydelsen lokker dem. Ottende og niende bog omhandler venskabet, der strækker sig fra elskov til forretningsforbindelser og alle de bånd, der knytter mennesker sammen inden for kredsen af borgere. Tiende og sidste bog vier Aristoteles til en undersøgelse af nydelsen og en bestemmelse af lykken.ETHICA NICOMACHEA eller Aristoteles' etik foreligger nu for første gang på dansk i digital form med noter og søgbart indeks i Niels Møllers oprindelige oversættelse fra 1936.

Pausanias på dansk – komplet for første gangHelligdomme, templer, ritualer, gude- og atletstatuer – historie, natur, religion og myter – indviklede mytologiske fortællinger og gudernes erotiske eskapader – evindelige krige mellem byernes magtfulde familier, glorværdige sejre og forsmædelige nederlag, svig og bedrag – alt går hånd i hånd, når Pausanias har ordet.Pausanias blev født i den vestlige græske del af Tyrkiet i begyndelsen af 2. årh. e.Kr., mens den græskvenlige Hadrian var kejser i det vidtstrakte Romerrige, og han døde under kejser Marcus Aurelius. Han begynder sin beskrivelse ved Kap Sunion i Attika og tager os med på en tur gennem det klassiske frie Grækenlands vigtigste områder. Hans hensigt er at skildre ‘alt det græske’ fra storhedstiden, 600- til 300-tallet f.Kr. Det gælder især det, han kan opsøge og se med egne øjne, men også det han kan læse sig til eller får fortalt undervejs.Udgangspunktet er således Attika med Athen, grækernes toneangivende by. Derfra går turen videre – ikke straks til den vigtige by Theben i Boiotien eller til den store Apollonhelligdom i Delfi – men først til Peloponnes, som behandles grundigt. Overalt beskrives levn fra denne storhedstid – templer, gravmæler og storslåede vægmalerier samt de utallige statuer af sejrende atleter opstillet i den store Zeushelligdom i Olympia.Pausanias’ værk bliver på denne måde en af vores bedste kilder til både historie, religion og kunst i klassisk græsk tid.

Metode i oldtidskundskab er skrevet til eleverne og giver dem en introduktion til de forskellige metoder og faglige tilgange i oldtidskundskab, som de vil støde på i den daglige undervisning og bruge i forbindelse med SRP.Bogens metodiske omdrejningspunkt er nærlæsningen, og de faglige tilgange og metoder, der præsenteres, skal ses i forlængelse heraf. Metode i oldtidskundskab gør metoderne konkrete og spiselige og får eleverne til at øjne fagets muligheder i tværfaglige samspil. Sidst men ikke mindst sikrer de oldtidskundskabs relevans i et stadigt mere tværfagligt og metodeorienteret gymnasium.Den pædagogiske formidling vægtes højt, samtidig med at metoderne er formidlet i deres fulde omfang, selvom de sjældent benyttes sådan i den daglige undervisning. De fleste kapitler gennemgår praktiske fremgangsmåder og analysemodeller til metoderne, som med fordel kan bruges i undervisningen og SRP, som de er, eller revideres, så de passer til et bestemt undervisningsforløb, et bestemt modul eller en bestemt SRP-undersøgelse.Herudover indeholder bogen også en videnskabsteoretisk vinkel, et kapitel om årskarakterer og eksamen samt skriftlighed i forbindelse med SRP. Bagerst ses både en oversigt over mulige faglige samspil til inspiration for eleverne og en omfattende ordliste med begreber til både metode, genrer og monumenter.Mette Sørensen underviser i historie og oldtidskundskab ved Egedal Gymnasium og HF. Kapitlet om skriftlighed er skrevet af Pernille Borch Vinther, der underviser i dansk, latin og oldtidskundskab ved Virum Gymnasium.

Marcus Aurelius var kendt som filosoffen på kejsertronen, eftersom han under sine felttog skrev en række stoiske læresætninger på græsk, som han lod samle i værket TANKER TIL SIG SELV (Τὰ εἰς ἑαυτόν). Det er ikke sikkert, at aforismerne har været skrevet med henblik på udgivelse. Meditationer er således en anden af de titler, hvormed værket ofte omtales. Marcus Aurelius' tanker er opdelt i tolv bøger, som omhandler de forskellige perioder i hans liv. Tonen er ligefrem og umiddelbar og uden sproglig pynt. Hver bog er skrevet, som den gav mening for ham selv, i stedet for at være en kronologisk fremstilling. Læresætningerne varierer i længde fra enkelte sætninger til hele afsnit. Marcus Aurelius' filosofi er præget af en beskeden og værdig holdning til livet. Den er tænkt som en kilde til forbedring og ledelse. En del af hans tanker ligner kristendommen, som han bekæmpede. Lighederne skyldes, at den var påvirket af stoicismen.Marcus Aurelius, født Marcus Annius Verus (121–180 e.kr.), var romersk kejser fra 161-180 e.kr. og stoisk filosof. Han var søn af en embedsmand i provinsen Hispania (Spanien) og gjorde sig tidligt bemærket ved sine religiøse og filosofiske interesser. Som ganske ung blev han adopteret af den senere kejser Antoninus Pius på anbefaling af kejser Hadrian. Fra 146 var han adoptivfaderens medregent, og han overtog tronen efter dennes død. Marcus Aurelius regerede formelt sammen med sin adoptivbroder Lucius Verus frem til 169. Hans biologiske forældre var Marcus Annius Verus og Domitia Lucilla.TANKER "TIL SIG SELV" af Marcus Aurelius foreligger her med noter og oplysende indledning om stoicismen som en digital udgave af K. G. Brøndsteds oversættelse fra 1929.Type: E-bogFilformat: ePub 3.0Sideantal: 160Sprog: DanskUdgivet: 1. februar 2015Forlag: HalkyonISBN: 9788793276079LæseprøveSammenlign pris

SYMPOSION Athen 416 f.v.t. Sokrates er på vej til drikkelag hos tragediedigteren Agathon, der dagen forinden har vundet førsteprisen ved den store Dionysosfest. Sammen med de øvrige festdeltagere beslutter han sig for at bestemme kærlighedens beskaffenhed, hvilket resulterer otte forskellige taler om Eros.I. PHÆDROS' TALE: Phædros behandler sit emne, som en retorisk opgave. Han klandrer digterne for ikke at have lovsunget Eros, der er den ældste af alle guder. Hans tanke er, at Eros fremkalder ærekærhed og ærgerrighed og fremmer de gode egenskaber (areté).II. PAUSANIAS' TALE: Pausanias skelner mellem en højere og en lavere form for Eros. Den almindelige og driftsbaserede Eros (Pandemos), der går ud på at tilfredsstille et sanseligt begær, og den himmelske Eros (Uranios), der higer efter det sande og det skønne, og gennem kærlighed søger at udvikle sjælen til fuldkommenhed.III. ERYXIMACHOS' TALE:For Eryximachos, som er læge, handler det om, at mennesket er i stand til at finde den rette balance mellem den høje og den lave Eros og ikke fordærves gennem sanselig nydelse.IV. ARISTOPHANES' TALE: Komediedigteren Arisophanes lufter i sin tale billedet af det ufuldstændige og kærlighedshungrende menneske, der længes efter at blive fuldkomment ved at blive genforenet med sin manglende halvdel.V. AGATHOS' TALE:Agathos priser Eros som den skønneste og bedste af alle guder. Han er ung, fin og sart; han besidder alle dyder; er en stor digter og kan lære andre at digte.VI. SOKRATES' TALE:I modsætning til Agathos skønne tale, søger Sokrates at finde sandheden ved at bestemme begrebet Eros. Eros er begær efter noget, som Eros ikke selv besidder. Når Eros tragter efter det skønne, kan Eros ikke selv være skøn.VII. DIOTIMA'S TALE: Da Eros ikke er skøn, men umuligt kan være hæslig, må han være et mystisk mellemvæsen midt mellem mennesker og guder - en daimon. Ligesom Poesi på græsk betegner al skaben og frembringelse, markerer Eros for Diotima og Sokrates den menneskelige stræben og higen efter det gode, som kommer til udtryk ved trangen til at skabe i skønhed.VIII. ALKIBIADES' TALE: Alkibiades kommer beruset ind fra gaden for at bekranse Agathos, men opdager sin ven, Sokrates, som han efterfølgende lovpriser med sin tale. Sokrates legemliggør og konkretiserer Eros som filosofien selv.Platons SYMPOSION foreligger nu som en digital udgave med noter og søgbart indeks i C. J. Heises oprindelige oversættelse fra 1831.Type: E-bogFilformat: ePub 3.0Sideantal: 134Sprog: DanskUdgivet: 9. marts 2015Forlag: HalkyonISBN: 9788793276116LæseprøveSammenlign pris

Transcripts and translations of authentic Hebrew manuscripts of Revelation, James and Jude.

Die Nuslehre Alexander von Aphrodisias' wird als eine erhellende, innovative und systematisierende Interpretation von Aristoteles rekonstruiert, die durch die Theorie der Integration der Potenzen die Konstitution komplexer Formen (wie der Seele) erklärt, ohne auf platonisierende Strukturen zurückzugreifen. Dafür wird einen Aktivität und Passivität integrierenden dynamis -Begriff herausgearbeitet, der die Entfaltung der prinzipiell unveränderlichen Form ermöglicht, sodass die Komplexität der Seele aus den Relationen zwischen deren Potenzen resultiert. Diese Theorie erreicht ihren spekulativen Höhepunkt in der Nuslehre, die den Intellekt als einen maximal integrierten, einheitlichen Ternar darstellt, dessen Strukturmomente der materielle, habituelle und wirkliche Nus sind. Diese sind weder verschiedene Vermögen noch Entwicklungsphasen, sondern die konstitutiven, sich ergänzenden Funktionen der einen Vernunft. Die Lehre Alexanders ist relevant für aktuelle Debatten über Nus und sein Beitrag zur historischen Entwicklung der Idee der Vernunft originell. So erscheint Alexander als eine bereichernde Stimme, die sowohl in die spezialisierte Aristoteles-Forschung als auch in die systematische Diskussion über Geist und Seele einzubinden ist.

In questa monografia si definisce la prospettiva di studio della formazione del contenuto della struttura sintattica e del suo sviluppo semantico nell'ambito degli indirizzi della grammatica cognitiva e funzionale della linguistica moderna; la separazione dei mezzi lessico-semantici e grammaticali per esprimere il significato del risultato è determinata dalla possibilità di utilizzare le unità linguistiche nel campo funzionale-semantico. Oltre alle categorie del tono grammaticale e dei tempi, l'aspettualità studia i gruppi d'azione dei verbi (dinamici, statici, limitati, non limitati) e i loro sottogruppi, ossia inizio, durata, completamento, iterativo, perfettivo, transitivo, risultativo, espressi con il termine aktionsart (modalità d'azione). Allo stesso tempo, indaga la differenza tra le componenti del contesto che influenzano l'aspettualità, espresse con mezzi lessicali e sintattici che non coinvolgono il verbo.

In dieser Monographie wird die Perspektive des Studiums der inhaltlichen Bildung der syntaktischen Struktur und ihrer semantischen Entwicklung im Rahmen der kognitiven und funktionalen Grammatikrichtungen der modernen Linguistik definiert, die Trennung von lexikalisch-semantischen und grammatischen Mitteln zum Ausdruck der Bedeutung des Ergebnisses wird durch die Möglichkeit der Verwendung sprachlicher Einheiten im funktional-semantischen Bereich bestimmt. Neben den Kategorien des grammatischen Tons und der Zeitformen untersucht die Aspektualität die Aktionsgruppen der Verben (dynamisch, statisch, begrenzt, nicht begrenzt) und ihre Untergruppen, d.h. Beginn, Dauer, Abschluss, iterativ, perfektiv, transitiv, resultativ, ausgedrückt im Begriff der Aktionsart (mode of action). Gleichzeitig wird der Unterschied zwischen den Komponenten des Kontextes untersucht, die die Aspektualität beeinflussen und mit lexikalischen und syntaktischen Mitteln ausgedrückt werden, die das Verb nicht einbeziehen.

Dans cette monographie, la perspective de l'étude de la formation du contenu de la structure syntaxique et de son développement sémantique dans le cadre des orientations de la grammaire cognitive et fonctionnelle de la linguistique moderne est définie, la séparation des moyens lexico-sémantiques et grammaticaux d'exprimer le sens du résultat est déterminée par la possibilité d'utiliser des unités linguistiques dans le domaine fonctionnel-sémantique. Outre les catégories de tons et de temps grammaticaux, l'aspectualité étudie les groupes d'action des verbes (dynamique, statique, limité, non limité) et leurs sous-groupes, à savoir le début, la durée, l'achèvement, l'itératif, le perfectif, le transitif, le résultatif, exprimés dans le terme aktionsart (mode d'action). En même temps, il étudie la différence entre les composantes du contexte qui affectent l'aspectualité, exprimée par des moyens lexicaux et syntaxiques qui n'impliquent pas le verbe.

V monografii opredelqetsq rakurs izucheniq formirowaniq soderzhaniq sintaxicheskoj struktury i ee semanticheskogo razwitiq w ramkah kognitiwnogo i funkcional'no-grammaticheskogo naprawlenij sowremennoj lingwistiki, razdelenie lexiko-semanticheskih i grammaticheskih sredstw wyrazheniq znacheniq rezul'tata opredelqetsq wozmozhnost'ü ispol'zowaniq qzykowyh edinic w funkcional'no-semanticheskom pole. Pomimo kategorij grammaticheskogo tona i wremeni, aspektual'nost' izuchaet akcional'nye gruppy glagolow (dinamicheskie, staticheskie, ogranichennye, neogranichennye) i ih podgruppy - nachalo, dlitel'nost', zawershenie, iteratiwnye, perfektiwnye, perehodnye, rezul'tatiwnye, wyrazhaemye terminom aktionsart (sposob dejstwiq). V to zhe wremq issleduetsq razlichie mezhdu komponentami kontexta, wliqüschimi na aspektual'nost', wyrazhennoe s pomosch'ü lexicheskih i sintaxicheskih sredstw, kotorye ne zadejstwuüt glagol.

Nesta monografia, define-se a perspetiva de estudo da formação do conteúdo da estrutura sintáctica e do seu desenvolvimento semântico no quadro das orientações cognitivas e gramaticais funcionais da linguística moderna, a separação dos meios léxico-semânticos e gramaticais de expressão do significado do resultado é determinada pela possibilidade de utilização de unidades linguísticas no campo funcional-semântico. Para além das categorias de tom e tempos gramaticais, a aspectualidade estuda os grupos de ação dos verbos (dinâmicos, estáticos, limitados, não limitados) e os seus subgrupos, ou seja, início, duração, conclusão, iterativo, perfectivo, transitivo, resultativo, expressos no termo aktionsart (modo de ação). Ao mesmo tempo, investiga a diferença entre os componentes do contexto que afectam a aspectualidade, expressa por meios lexicais e sintácticos que não envolvem o verbo.

As a first research project, this dissertation focused on the pragmatic analysis of the travel narrativeUn nègre à Parisby Bernard Binlin Dadié. The aim was to study the various speech acts used by the traveller-narrator Tanhoé Bertin, and to understand how his speech acts function in a travel narrative in general, but in our corpus in particular. This work, which came into being thanks to an actual journey made by the author himself, has enabled us to study the speech acts present in the travel narrative precisely in our corpus. At the end of our work, we asked ourselves about the current issues surrounding travel, migration.

Wie werden behinderte Figuren in der antiken Mythologie dargestellt? Diese Arbeit beleuchtet sechs prominente Figuren mit Behinderungen (Thersites, Teiresias, Oidipus, Hephaistos, Philoktetes und Plutos) und untersucht, wie verschiedene Autoren diverser Genres der antiken Literatur diese Figuren gestalten und welche Rolle dabei ihre Lahmheit bzw. Blindheit spielt. Es wird gezeigt, dass sich die Behandlung von behinderten Figuren keineswegs in ihrer Exklusion erschöpft, sondern Behinderungen ein Teil des ausgefeilten Instrumentariums antiker Erzählkunst sind. Gleichzeitig zeigt sich, wie wandelbar Mythen in den Händen ihrer Erzähler sind, die das narrative Material ihren Absichten anpassen. So erreicht beispielsweise Oidipus keineswegs notwendig durch seine Selbstblendung den Status eines Sehers, sondern zeigt dadurch bei Sophokles, dass er seine eigene Verantwortung nicht anerkennt; der hinkende Schmiedegott Hephaistos ist keineswegs immer nur ein Außenseiter, sondern bei Homer sogar der Sympathieträger auf dem Olymp. Die Einbeziehung spätantiker Philosophen und Allegoriker im Bereich des Hephaistos schließt eine Forschungslücke. Auf diese Weise korrigiert die Arbeit schematisierende Deutungen und legt Rezeptionsphänomene offen.

In an era where freedom remains elusive, a young man finds himself at the heart of a struggle for the most fundamental human right: the right to be free. Set against the tumultuous backdrop of 1950s Cyprus, this tale, inspired by true events and interwoven with a touch of magic, sees Herodotos championing the cause for independence on multiple fronts. His story marks a timeless testament to the resilience of the few who dare to defy the might of the many.

When Karina receives a mysterious letter accompanied by a miniature statue of the Greek god Hades on her birthday, it catapults her, Jeff, and their two friends into a whirlwind of dark secrets. Forced to acquire skills far beyond those of typical eleven-year-olds, they confront perilous challenges as they journey across Greece. Together, they embark on an unforgettable adventure that will test their wits and courage.

Na última fase da sua vida, Berthold DIMANDJA LOHESE quis reunir numa única obra as suas diversas notas registadas durante a leitura de livros de cerca de trinta autores famosos.

Nell'ultima fase della sua vita, Berthold DIMANDJA LOHESE ha voluto riunire in un'unica opera i vari appunti registrati durante la lettura di libri di una trentina di autori famosi.

In seinem letzten Lebensabschnitt wollte Berthold DIMANDJA LOHESE seine verschiedenen Notizen, die er bei der Lektüre von Büchern von rund dreißig berühmten Autoren gemacht hatte, in einem einzigen Werk zusammenfassen.

Na poslednem ätape swoej zhizni Berthold DIMANDYa LOHESE hotel ob#edinit' w odnom proizwedenii swoi razlichnye zametki, sdelannye wo wremq chteniq knig primerno tridcati izwestnyh awtorow.

In the last phase of his life, Berthold DIMANDJA LOHESE wanted to bring together in a single work, his various notes recorded while reading books by around thirty famous authors.

In order to understand tragedy as a key to grasping a group of literary archetypes, a study is made of the Greek origins of tragedy, as well as specific analyses of plays by the three classical playwrights whose works have survived to the present day. Next, in order to establish literature as an artistic phenomenon that includes peculiarities from different perspectives of the tragic, the context of creation and relevant works of British and German tragedy are also analyzed so that we can understand how British writer J. R. R. Tolkien's method of literary creation is based on the creation of a mythology that never existed, and to this end, the author uses myths and other medieval sources for his fictional making. To illustrate Tolkien's process of tragic creation, the Finnish tragic hero Kullervo is recalled, and only then will we go into an in-depth analysis of the creation of Túrin Turambar, the protagonist and tragic hero of "The Children of Húrin", a manifestation of the archetype of the tragic hero, who has a legacy dating back to Oedipus.

The present research project is focused on carrying out a semiotic analysis, according to Roland Barthes' structural theory, in the novel La última pared roja, by Pedro Artieda Santacruz. The main objective of this study is to identify the semiotic, structural and contextual elements that appear in the story. The actancial, functional and narrative levels are used, as well as the denotative and connotative theory proposed by Barthes. The independent variable is the structural semiotic analysis, enriched with the theorems of Vladimir Propp, Julien Greimas, Tzvetan Todorov and Roland Barthes; and the dependent variable is the narrative work La última pared roja, by Pedro Artieda, typical of Ecuadorian literature in the 21st century. The theoretical framework explains the dimensions of the actantial analysis, the functions of the story and the narrative points of view; also, the internal and external structure of the work, as well as a biographical sketch of the author of the proposed novel. Finally, a methodology is proposed for recognising the main subject of a narrative work by means of semiotic analysis.

In this monograph, the perspective of studying the content formation of the syntactic structure and its semantic development within the framework of cognitive and functional grammar directions of modern linguistics is defined, the separation of lexical-semantic and grammatical means of expressing the meaning of result is determined by the possibility of using linguistic units in the functional-semantic field. In addition to the categories of grammatical tone and tenses, aspectuality studies action groups of verbs (dynamic, static, limited, non-limited) and their subgroups, i.e., beginning, duration, completion, iterative, perfective, transitive, resultative, expressed in the term actionsart (mode of action). At the same time, it investigates the difference between the components of the context that affect aspectuality, expressed using lexical and syntactic means that do not involve the verb.

Athenaeus' Deipnosophists (The Learned Banqueters) is a major Imperial period Greek text in and of itself, but also a source of thousands of fragments by hundreds of authors, many of whom would otherwise be entirely unknown to us. This is the first full new critical edition of the text since that of Georg Kaibel well over a hundred years ago. Kaibel's text is outdated in many ways, including the fact that he undervalued the Epitome manuscripts, which he thought had no independent significance for the constitution of the text. The new edition is based on a full collation of the manuscripts, including not just Venetus Marcianus 447 (A, the sole surviving witness to the complete text) and the various Epitome manuscripts, but also a number of 15th-century hybrid versions of Athenaeus already known in Kaibel's time but ignored by him. Systematic review of the latter set of manuscripts, as well as of early editions also ignored by Kaibel, has allowed numerous conjectures to be reassigned, radically altering our sense of the Early Modern history of the text. A separate, parallel edition of the Epitome is also included. This now becomes the standard text of the Deipnosophistae and a basic reference work.

Die Editio Critica Maior dokumentiert die griechische Textgeschichte des Neuen Testaments im ersten Jahrtausend. Sie ist die Grundlage für die wissenschaftliche Erforschung des neutestamentlichen Texts weltweit. Jetzt liegt der Band zur Offenbarung vor. Das Werk erscheint in vier Teilbänden: Im ersten Teilband (Band VI/1) findet sich der griechische Text inklusive einem klar strukturierten, umfangreichen textkritischen Apparat. Im zweiten Teilband (Band VI/2) finden sich ergänzende Materialien, die den textkritischen Apparat entlasten. Im dritten Teilband (Band VI/3.1) finden sich weitergehende Studien zum Text: ein Kommentar zu ausgewählten Varianten sowie Untersuchungen zu frühen Übersetzungen und zur patristischen Überlieferung Im vierten Teilband (Band VI/3.2) finden sich Studien zu Interpunktion und Textstruktur, da auf diesen Aspekten bei dem Band zur Offfenbarung ein besonderer Schwerpunkt liegt. Das Institut für Neutestamentliche Textforschung ist ein Universitätsinstitut in Münster, das die Überlieferungsgeschichte des Neuen Testaments in seiner griechischen Ursprache erforscht. Für die Deutsche Bibelgesellschaft gibt es das Novum Testamentum Graece (»Nestle-Aland«), das Greek New Testament sowie die Editio Critica Maior (ECM) heraus. Für die ECM arbeitet es eng mit anderen Institutionen und Wissenschaftlern zusammen. Der Band zur Offenbarung wurde unter Leitung von Prof. Dr. Martin Karrer am Institut für Septuaginta- und biblische Textforschung der Kirchlichen Hochschule Wuppertal erstellt.