Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
De fleste af Europas kontorer og togstationer holdes rene af kvindelige og racegjorte rengøringsmedarbejdere – så hvorfor er feminismen, som ellers er blevet så populær, ikke for dem? I dette skarpe essay optrevler forfatteren den vestlige feminismes historie og undersøger, hvordan racegjorte og koloniserede kvinder historisk er blevet brugt og misbrugt til at fremme feminismens sag.I efterordet af Farhiya Khalid kontekstualiseres argumentet i den danske offentlighed, hvor spiralsagen og ghettopakken kun er det mest aktuelle eksempler. Kapitalismens løfte om diversitet og inklusion kritiseres også, for »frigørelse er ikke et slogan, der kan stå på en t-shirt eller en to go-kop. […] Vi har i den grad brug for denne bog, særligt i Danmark, der stadig formår at adskille sig mentalt fra sin egen kolonihistorie«.
Må du gå i køkkenet og ikke i krig er en håbefuld men let pessimistisk digtsuite og en række billeder, der udspringer af et længerevarende kunstnerisk projekt om reproduktivt arbejde og robotter og den verden, robotterne opstår i. Illustrationerne er litografier og tegninger som i første omgang blev vist i forbindelse med udstillingen af samme navn i Danske Grafikeres Hus 2021. Digtsuiten, der er henvendt direkte til især robotten, handler om teknologiens plads i verden og hverdagen, jegets ambivalens og drømme om en virkelighed, hvor naturen vi kender og behøver består, mens kapitalismen og industrialiseringen lægges i graven. Bobbi-Johanne Østervang (1990) er kunstner uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. De har udstillet på bl.a. Willumsens Museum, Center for Kunst og Mental Sundhed og Kunsthal Charlottenborg og er publiceret i bl.a. Hvedekorn og Friktion Magasin.
Flair er digte om at være hjælper og om hjælperarbejde, om omsorg som lønarbejde. Den handler konkret om relationen mellem hjælperen Sandra og de syge og/eller handicappede personer, som hun arbejder med, og hvordan den relation bliver nødt til at være specifik, hvis hun skal kunne udføre sit arbejde.Med andre ord at hun som hjælper, hvis hun skal forstå det enkelte menneske og oprette den nødvendige tillidsfulde kommunikation, ikke kan blive i en generel forståelse af ”den handicappede”, ”den syge”. Tværtimod må hun tålmodigt lære at kende de komplekse og ofte skiftende individuelle fysiske og psykiske behov, som kendetegner de mennesker, hun arbejder med. For gør hun ikke det, er hun simpelthen ikke i stand til at hjælpe dem på den måde, de har brug for.Men arbejdet besværes, som også sygeplejersker, sosu-assistenter, pædagoger, lærere og andres arbejde gør det, af arbejdsvilkår, som aldrig er optimale. Via dette aspekt handler digtene i Flair om en situation og en krise i velfærdsstaten, som berører os alle. Nemlig at der opstår en stadig højere mur mellem på den ene side alle de børn, unge, voksne og ældre, som på forskellige måder har brug for omsorg, og på den anden side de grupper af fag- og ufaglærte, der gør alt, hvad de kan, og mere til for at yde den omsorg, men altid under vilkår, som reelt gør den umulig.Cæcilie Højberg Poulsen er født i 1990. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i 2015 og debuterede som forfatter i 2021 med digtsamlingen om nogen.Udgivet 26. januar 2023 på forlaget OVBIDAT.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.