Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En brugs- og refleksionsbog, hvis formål er at formidle viden om og opmærksomhed på, hvordan den professionelle omsorgsgiver kan drage omsorg og ansvar for sig selv og samtidig trives og vokse med opgaven. Som professionel omsorgsgiver er evnen til at kunne tilsidesætte egne behov af hensyn til dem, som har større behov eller er afhængige af en meget vigtig. Men når denne adfærd bliver automatisk og ubevidst, er det uhensigtsmæssigt. Det skaber udmattelse, udbrændthed, sygdom, manglende arbejdsglæde, flugt fra omsorgsfagene og en masse undertrykt vrede og konflikter i og imellem omsorgsgiverne. Men også det faglige overblik risikerer at blive sløret. Med mere end 30 års erfaring som professionel omsorgsgiver – heraf 10 år som leder – bringer forfatteren viden, personlige fortællinger og spørgsmål til omsorgsgiveren med henblik på refleksion og øget bevidsthed om, hvordan omsorgsgiveren behandler sig selv – og dermed andre. Bogen henvender sig til professionelle hjælpere som sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, socialrådgivere, læger, psykologer, undervisere og selvstændige behandlere.
Nogle mennesker dør og forsvinder, mens andre dør og bliver ved med at sprælle i hukommelsen. Bogens 17 personer spræller. De har det med at poppe op i forfatterens erindring enten i en drøm eller ved en sammenlignelig oplevelse. Fortrolige samtaler, hemmeligheder og tabuer samt de helt unikke oplevelser, man som omsorgsgiver bliver beriget med, er noget af det, der giver sådan et arbejde værdi. Teksterne giver anledning til refleksion over begreber som fx respekt, selvbestemmelse, tavshedspligt og det at være i stand til at bruge sin personlighed og professionalisme. Der er etiske og moralske dilemmaer, og der er anledning til gode diskussioner om, hvad omsorg og nærvær også er. Man får 17 korte, rørende tekster og et vindue ind i en sidste del af levede liv; kik ind der, hvor selv de nærmeste pårørende sjældent får lov at se med. Uddrag af bogen ”Du har da tid til en kop kaffe sammen med mig, ik’?” var fru Lorenz’ standardspørgsmål. Vi vidste, at når vi havde udført dagens plejeopgave omkring hr. Lorentz, så var der dækket op til kaffe; det var en del af en indforstået aftale. Vi kaldte det omsorg for den pårørende. Så kom det! En dag, hvor der tillige var sat et fad med wienerbrød på bordet, sagde fru Lorentz det, som jeg ikke kan glemme: ”Jeg hader ham!” sagde hun. ”Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg hader den mand.” Det skulle bare fortælles, alt det, der lå og trykkede igennem så mange år. Om forfatteren Ellen Johanne Larsen blev som ung uddannet sygeplejerske og tog senere en læreruddannelse. Hun har gennem 17 år undervist på en SOSU-skole, hvor omsorg er et vigtigt emne. Med en god fantasi, evne til indlevelse og til at se det skæve i enhver situation gør Ellen sine tekster lidt sjovere.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.