Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den menneskelige seksualitet er hverken ren biologi eller ren social konstruktion, og den er først og fremmest noget andet og mere end den kropslige aktivitet, som vi ofte forbinder den med. Ifølge den lacanianske filosof Alenka Zupančič er seksualitet drevet og drages af noget, der ikke går op i den sociale og sproglige orden, den er en mangel eller et overskud. I bogen "Hvad er sex?" undersøger Zupančič sex som et filosofisk problem, som mødestedet mellem væren og viden, som det sted, hvor vi kan få et glimt af det ubevidste. ”Det er en udbredt misforståelse, at for psykoanalysen er sex meningen med alting. Tværtimod: For psykoanalysen er sex fuldstændig meningsløst. Seksualiteten er et mysterium, en modsætning, en gåde uden løsning i hjertet af menneskelivet, og det er derfor vi kredser så fascineret omkring den.” – Lilian Munk Rösing, bogens forord Alenka Zupančič (født 1966) er filosof, psykoanalytiker og del af den slovenske skole.
Torben Hedvard er født i 1934. Han har i sin tidlige ungdom deltaget i parapsykologiske eksperimenter og skrev allerede som 16-årig sin første erkendelsesteori, som ligger til grund for denne bogs første indlæg. Han interesserede sig tidligt for psykologi og gik 10 år i analyse, først almindelig, og derefter i læreanalyse hos Eigil Nyborg. Derefter blev han forstkandidat, men forlod faget for at studere botanik. Han blev derefter ansat på stadsgartnerens kontor i København, hvor han skrev en mindre afhandling om saltskader på bytræer. Derefter drev han en kvæggård i Himmerland, hvorefter han tog tilbage til København, hvor han kørte som buschauffør et par år, indtil han slog sig ned som psykoanalytiker, hvilket han har levet af, til han blev pensioneret. I denne periode skrev han bogen Om Egoets Væsen som vejledning til sine patienter.
REC er et sjældent stort og suverænt litterært livtag, der sætter nye standarder for, hvad en roman er og kan.Et værk der genfortryller litteraturen og fornyer kærligheden til fiktion. En på én gang litterær og legende roman, der spiller kispus med sin læser og romanens hovedperson(er), en historie om venskab og kærlighed, både mennesker imellem og kærlighed til de fortællinger, vi lever med og af.Samtidig er det en erkendelsesteoretisk meditation over vores liv i en billedverden, hvor ens eksistens er så afhængig af at se og blive set. Hvornår er noget ægte, hvornår er det blot et optisk bedrag?REC vender verden på hovedet i en nydelsesfuld camera obscura-funktion og efterlader læseren både mæt og sulten efter mere ... mere seriøs litteratur, mere verden, mere skærpelse af sanserne. Som at være forelsket.
Maurice Merleau-Pontys "Arbejdsnoter 1959-1961" er filosoffens forberedelser og anslag til sit aldrig færdiggjorte ”andet hovedværk”, hvis oprindelige arbejdstitel var "Sandhedens Oprindelse". Dagbøger er disse noter ikke. Vi får ikke ét ord om Merleau-Pontys privatliv. Der er tale om et konkret vidnesbyrd om det arbejde, det er at være ”professionel tænker”, hvad det vil sige at arbejde filosofisk og udvikle en tænkning. På den måde er arbejdsnoterne stadig intime. De er forsøg og overvejelser og var ikke tiltænkt offentligheden. Men da Merleau-Ponty den 3. maj 1961 blev fundet død ved sit skrivebord (med René Descartes’ lille traktat "La dioptrique", om lysets natur, opslået foran sig, samlede hans assistent og kollega Claude Lefort sin mesters mange notesbøger og begyndte at sortere dem. Han vidste som få, hvad der gemte sig af tanker i disse noter, og kendte til deres dybe originalitet.
Bogen Erkendelse og virkelighed tager udgangspunkt i Platons filosofiske tankegang. Herefter behandler bogen modsætningerne rationalisme og empirisme, samt romantik og positivisme frem til markante nye strømninger i vort århundrede.Tekstsamlingen behandler emner som det filosofiske perspektiv i kvantefysikken over for den klassiske fysik. Bogen belyser ligeledes Poppers kritik af den måde, hvorpå man siden Platon har opstillet erkendelsesspørgsmålet.Erkendelse og virkelighed indeholder tekster af bl.a. Platon, David Hume, H.C. Ørsted og Werner Heisenberg.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.