Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
For et år siden traf jeg en beslutning, der ændrede mit liv.Jeg var blevet en dårlig udgave af mig selv, der konstant blev påvirket af mine omgivelser. Jeg følte mig utilstrækkelig og talentløs. Jeg var havnet i et mørke, som jeg ikke kunne finde ud af igen og jeg brød mig ikke længere om mit eget selskab.Denne bog er en levende fortælling om at finde ind til sig selv og den person man i virkeligheden ønsker at være. Om ikke at lade sig påvirke negativt af sociale medier, jantelov og giftige tunger. Om at flytte sig fra underskud til overskud og huske på at de roller vi gennem livet bliver tildelt ikke definere os.Vilje slår talent er mit bud på vejen til personlig succes. Vi vælger selv hvem vi vil være og hvis du gør dig umage kan du lære at stå stærkt i modstand og lære at eje det du ikke nødvendigvis er god til. Bedst af alt, du kan starte med at leve det liv, du lige nu kun drømmer om.Om forfatterenJosefine Valentin er 32 år og bosat i Nørresundby. Hun er selvstændig og arbejder primært som influencer, instagrammer, blogger og foredragsholder. Hun holder blandt andet foredrag med overskrifter som ”Digital dannelse”, ”Vejen til succes”, ”Jeg vil være glad” og ”Vilje slår talent”. Herudover er Josefine certificeret NLP-coach og designer sko under navnet Copenhagen Shoes by Josefine Valentin.Mette Holm har påbegyndt en ny rejse sammen med Muusmann Forlag under navnet OP Publish. Mette Holm har altid været fascineret af det skrevne ord, viden og mennesker, der har modet til at udvikle sig. OP Publish vil udgive ”Oppe”-bøger, der som Mettes Univers har personlig udvikling og selvkærlighed som omdrejningspunkt. Bøgerne vil spænde vidt og rumme viden, klogskab, nerve og intensitet. i OP Publish vil Mette Holm give ordet til personer, der netop skiller sig ud på disse områder og har noget på hjerte.OP Publish' første udgivelse bliver med Josefine Valentin og titler Vilje slår talent. Josefine Valentin er med sin personlighed præcis det, som OP Publish står for; viljen til at knække koden til at stå op værdigt og lykkeligt i sit liv.
Denne bog er til dig, der gerne vil være mindre stresset og have mere overskud. Du får både viden om stress og redskaber til, hvordan du trin for trin kan opnå dette. Bogen indeholder følgende emner: • Lær din stress at kende• Få mindre stress og flere ressourcer• Du kan vælge• Få balance i livet• Om prioritering og planlægning• At få styr på tankerneDer er redskaber til alle, og du kan vælge de redskaber, der er mest relevante for dig. Denne bog kan hjælpe dig med at få et liv med mindre stress og mere overskud. Bjarne Toftegård, cand.polyt., ph.d., leder af virksomheden Forebyg Stress, arbejder til daglig med at forebygge, håndtere og afhjælpe stress gennem foredrag, workshops, arbejdsmiljøkurser, lederudvikling, stresscoaching, afholdelse af kurser samt uddannelse af stresscoaches. Han er forfatter til en række bøger og guides om stress og relaterede emner.
Du kan mærke energien i et rum og fra et andet menneske – nogle gange er den positiv, andre gange negativ. Denne bog handler om at blive bedre til at styre den – energien i og omkring dig. Et grundlæggende trin er at lære at skifte energi. Det er nemlig noget, du kan gøre, for at få den gode og åndfulde energi til at vibrere tilbage til dig. I Energi åbner Rikke Hertz mere for sit stærke, spirituelle menneskesyn. I denne bog introducerer hun bl.a. sin ENERGISKIFTEMODEL som et redskab til at løfte energien både fysisk og mentalt – til gavn for dig og for din omverden. DENNE BOG LÆRER DIGAt tiltrække ren energiAt stå stærkt i din egen energiAt bruge naturen til at blive groundedAt rydde op i dit hjem og skabe plads til forandringAt skifte dårlige vaner ud
REDSKABER til særligt sensitive mennesker På grund af en biologisk forskel i nervesystemet er særligt sensitive mennesker mere modtagelige over for indtryk og stimuli. De fornemmer stemninger og andre menneskers sindstilstand; de tænker mere over tingene og tager indtrykkene dybere ind. Det gælder både de positive indtryk, der nærer den indre ro, glæden og selvværdet, og de negative indtryk, der tærer på den indre ro, glæden og selvværdet. Der hører mange kærlige, kreative og intuitive kvaliteter til det sensitive karaktertræk, og man er disponeret for at leve et meningsfuldt liv fyldt med glæde og kærlige relationer. Men man er samtidig mere disponeret for at føle sig overstimuleret, udmattet og stresset, fordi der ganske enkelt skal mindre til, før det sker. Om det er en glæde eller en pestilens at være særligt sensitiv, handler derfor i høj grad om modet til at stå ved sig selv og om evnen til at beskytte følsomheden med sunde vaner, der reducerer og forebygger overstimulering, udmattelse og stress i dagligdagen. I Redskaber til særligt sensitive mennesker får du redskaber til at håndtere de udfordringer, særligt sensitive oplever i dagligdagen – både privat og på job. Du får redskaber til at beskytte din følsomhed og finde indre ro og mere overskud. Du inspireres til at styrke dit selvværd ved at udfolde fordelene i din sensitivitet, at være glad for den, du er, og få det bedste frem i dig selv.Kort sagt, her får du redskaber til at finde glæden ved at være særligt sensitiv.Susanne Møberg er bestsellerforfatter til flere bøger om personlig udvikling og intuitiv maling. Har specialiseret sig i det særligt sensitive karaktertræk og har udgivet i samme serie: Er du også særligt sensitiv? 2009 Mindfulness for særligt sensitive mennesker 2010 samt Mod til selvværd - især for særligt senstive mennesker 2011. Susanne Møberg er en flittig kursus- og foredragsholder og har egne virksomhed med personlig coaching og vejledning. www.moeberg.dk
Smadr sparegrisen og se din økonomi i øjnene! Sofie Østergaard, tv-vært og radiovært på økonomiprogrammet Overskud lærer dig at få råd til det liv, du drømmer om. Sofie Østergaard har altid interesseret sig for økonomi. Da hendes teenageveninder købte dyre mærkevarer, købte Sofie en kasse med 50 par hvide tennisokker. Fordi det var en god forretning.I dag har Sofie omsat pengene i sin sparegris til investeringer i hus og aktier, og hun ved af erfaring, hvordan man får selv den mindste økonomi til at hænge sammen. Smadr sparegrisen og se din økonomi i øjnene! Penge skal ikke være noget, vi gemmer væk og undgår at snakke om. For det handler om mere end kroner og ører: Hvordan kan du få råd til det liv, du drømmer om?Dét hjælper Sofie dig med at finde ud af. Hun fortæller også, hvordan du bliver venner med din netbank (og bankrådgiver), hvordan du slipper for at løbe tør for penge sidst på måneden – og hvordan du egentlig får fingre i 50 par hvide tennissokker for ingen penge.Sparegrisanarkisten er en sjov og personlig fortælling om at være selvstændig, stærk og stædig. En bog til alle, der gerne vil have en sund økonomi.Sofie Østergaard er vært på en række programmer på DR, blandt andet Versus og Guld i Købstæderne, og så er hun også vært på økonomiprogrammet Overskud på Radio4. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Cathrine Errboe.
Det handler ikke om selve det at blive gravid. Det handler om at få et sundt barn. Der er heldigvis meget, du selv kan gøre for at øge muligheden for at få et sundt barn. Faktisk skal du starte i rigtigt god tid før graviditeten med at klargøre kroppen, og derfor er bogen her beregnet til sunde og raske mænd og kvinder, der har tiden foran sig. Du kan klargøre kroppen før graviditet ved simpelthen at følge de 10 trin her i bogen.De 10 trin guider dig til en række justeringer af din måde at spise og leve på, så du kan opnå et stressfrit og kemifrit liv med frisk luft, rent vand og solskin, med komfortabel motion, lækker mad og drikke, optimale kosttilskud, normalisering af vægt, yoga, meditation, massage, dufte, lys og musik. Alle dele er med til at øge muligheden for at få et sundt barn, uanset om du er mand eller kvinde. Her står alt det, som mange ellers først finder ud af, når det er for sent omkring 40-års alderen. Fx at kvinden kun har et begrænset antal æg, som gradvist bliver brugt op for hver menstruation, så der omkring 35-års alderen kun er få tilbage. For eksempel at sædcellernes kvalitet påvirkes af mandens alder, af kemikalier i vores mad og miljø, samt af wifi. Derfor er det bedst at blive gravid, når man er på sit kønshormonelle højdepunkt i 20’erne, og ikke ideelt at udskyde det til efter uddannelse, økonomi og luksusbolig.Går man i gang med de 10 trin i god tid, vil det øge muligheden for, at graviditeten bliver sundere, fødslen lettere, og først og fremmest at barnet bliver strålende sundt. At det bliver roligt, sover om natten og spiser om dagen, så de nybagte forældre kan få deres nattesøvn hver nat og opleve efterfødselsperioden som en dejlig, positiv og smilende tid med masser af overskud. Hvor kvinden får sin ungpigefigur tilbage igen, hvor kærligheden blomstrer og lykkefølelsen breder sig i hele familien.Om forfatterenLæge Charlotte Bech er foredragsholder og kursusleder, med en baggrund som læge for gravide og fødende kvinder i Tennessee USA, inden for mavetarmkirurgi på Gentofte Amtssygehus, samt intern medicin på Rigshospitalet. Som erfaren læge med særlig klinisk ekspertise inden for graviditet og fødsel supplerer hun det bedste fra den gængse lægevidenskabelige behandling med veldokumenterede naturlige behandlingsmetoder, som kost, livsstil, motion, yoga, meditation og Ayurveda (som anbefales af WHO). Læge Charlotte Bech arbejder med kursister, der ønsker at klargøre kroppen før graviditet med dokumenterede naturlige metoder.
Hver dag kan du øve dig i at være taknemmelig og være selvkærlig. Du kan meditere eller gå en lang tur og lære at erstatte selvkritiske tanker med det, du elsker og sætter pris på ved dig selv.Selvkritik dræner nemlig for energi, mens taknemmelighed fylder krop og sind med glæde. Denne bog skal sætte dig fri til at leve et selvkærligt liv – Rikke Hertz viser her hvordan sammen med blandt andre sangerinden Szhirley og skuespilleren Ellen Hillingsø.Szhirley er usikker på, om hun skal følge sine drømme, og Ellen Hillingsø, som dagligt fortæller sig selv, hvad hun kan og ikke kan, holder sig tilbage fra at kaste sig ud i noget nyt.Rikke Hertz hjælper dem begge med at finde en vej og de svar, de søger, med spirituelle løsninger.
Milla og Anton synes, det er svært at læse. Milla siger, at man har nogle helt særlige BlivGod TilAltingknapper. Dem vil Anton gerne lære, for han synes, det er bøvlet, når der er noget, man ikke kan. Så bøvlet, at man faktisk godt kan blive lidt ked af det. Heldigvis kan Milla noget smart med knapperne, så man hurtigt får det bedre, hvis der er noget, man er ked af eller har det svært med. Hun kalder det TankeBanke. Måske er der noget, dit barn synes er urimeligt svært. Måske har han eller hun oplevet mobning, dødsfald eller en rigtig ubehagelig situation. Eller måske har dit barn en fobi, der fylder alt for meget. Hvis dit barn oplever, at uro, angst, vrede, ked-af-det-hed, sorg eller andre svære følelser kommer til at fylde for meget i hverdagen, så kan teknikkerne i denne bog være med til at hjælpe! TankeBanke for børn er en let, blid og effektiv forløsende teknik, der kan hjælpe med at ”slukke for de alarmer”, der skaber ubehag i dit barn. Sammen kan I bruge teknikkerne, mens I læser om Milla og Anton, og I kan lave jeres helt egen TankeBanke om lige netop dét, der er svært for jeres barn. Bogen om Milla, der lærer Anton at bruge TankeBanke, bygger på teknikker fra behandlingsformen Tankefeltterapi (TFT). Det kendes også som EFT (Emotionel FrihedsTeknik) eller Tapping. Teknikkerne er opstået i 1980’erne, men bygger på gammel kinesisk viden om vores energisystem – det samme man bruger i fx zoneterapi eller akupunktur. Tusindvis af mennesker har haft glæde af at bruge tankefeltterapi, og grundprincipperne kan sagtens bruges hjemme og være med til at skabe en bedre hverdag for dit barn og for hele familien. Bogens teknikker er også velegnede til børn med diagnoser, fx ADHD/ADD. De erstatter ikke an- den behandling, men er et bivirkningsfrit supplement, der kan bidrage positivt til barnets hverdag med mere ro og større overskud. Om forfatteren Rikkestasja Solviig Isolde Johannsen har i fem år arbejdet som konsulent på Center for Undervis- ningsmidler, hvor hun tilrettelægger og formidler sundhedsundervisning i folkeskolen for både læ- rere og elever. Med en bachelor i sundhedsformidling og en kandidat i pædagogik har Rikkestasja en rygsæk bestående af psykologiske, pædagogiske, sociologiske og coachende redskaber. Hun er uddannet både i Emotionel Frihedsteknik (EFT) og i den originale Tankefeltterapi (TFT), og derudover har hun uddannelse i esoterisk kinesiologi. Rikkestasja brænder for at gøre en forskel og særligt for børn og unge, derfor holder hun meget af at arbejde i skolen. For hende er det et af de steder, hvor vi virkelig kan gøre en forskel for vores børn ift. glæde, overskud og magi i hverdagen.
Michael Marco bruger hele kroppen, når han taler. Der står gnister fra hans karisma, og når han fortæller, er det med sans og sus i stemmen. Det er nogle af de primære årsager til, at manden har så mange tusind loyale og dedikerede følgere på tværs af generationerne på sin TikTok-profil. Det er et svimlende antal, når man tager i betragtning, at det er sket over en periode på lige omkring ni måneder. Det har gjort ham til et af de mest omdiskuterede fænomener på de sociale medier. Hans succes er baseret på intense live-sendinger. De har et opbyggeligt budskab om den grænseløse kærlighed. Grænseløs i den forstand, at den kærlighed, der strømmer fra Michael Marco bryder grænserne ned. Der er brug for det lys i en usikker tid.Om forfatterneTikTok-fænomenet Michael Marco og forfatter Thomas Wivel.Michael fortæller i bogen her om sit turbulente liv og om sit susende univers på TikTok til forfatter Thomas Wivel.Thomas har skrevet adskillige biografier tidligere og udtaler, at han aldrig har mødt så passioneret et menneske som Michael.
Tre børn vokser op under kaotiske og kærlighedsløse forhold, fordi deres forældre ikke magter det liv, de henholdsvis har kastet sig ud i og er blevet en del af. Faderen er ambitiøs, urealistisk, impulsiv og dyrker kun pengene, som var de en guddom. Moderen er bitter, depressiv og blottet for ethvert overskud.Bogen handler om fysisk og psykisk vold og dens konsekvenser og ikke mindst den udfordring, det er at leve med kroniske smerter.Hvis man vil besejre mørket, må man gå igennem det.Vi er ikke det, der sker med os, men det, vi vælger at være.
Dette er en opslagsbog for omsorgspersoner (familie, plejepersonale, venner m.m.) til mennesker med demens. Bogen indeholder eksempler på, hvordan det personlige overskud kan påvirke dit (og den dementes) liv, trivsel, samarbejde og kommunikation. Bogen er inddelt i små kapitler, der hver beskriver demensens påvirkning eller livsoplevelser med demens, samt en liste med gode praktiske råd og inspiration til dit personlige arbejde med lignende situationer. Ved hvert kapitel er en QR kode, som fører dig ind til en kort video af den ene forfatter, der fortæller om denne situation / dette emne.
Bogen udfordrer vor tids ledere til at udvikle et langtidsholdbart lederskab og skabe menneskelige arbejdspladser. Med udgangspunkt i syv teser udfoldes det langtidsholdbare lederskab i bogens syv kapitler med henblik på at skabe refleksioner og drøftelser af centrale temaer vedrørende bæredygtigt lederliv og langtidsholdbarhed i arbejdslivet. Gennem erfaringer, oplevelser og historier koblet med teoretiske indsigter og praktiske modeller inddrages læseren og udfordres til at gøre sig sine egne refleksioner om langtidsholdbarhed i lederlivet.Bogen insisterer på at ville gøre en forskel i lederes liv, så de, der læser den, drager konsekvenser af refleksionerne og tage skridt i retning af langtidsholdbarhed. Derfor afrundes hvert kapitel med et praksisafsnit, der indeholder konkrete refleksionsmodeller, arbejdsformer, tjeklister, vejledninger og inspiration til at omsætte refleksionerne til praksis på vej mod langtidsholdbarhed – i det personlige lederskab og på arbejdspladsen blandt kolleger og medarbejdere.Bogen kan indgå i lederuddannelser, bruges i lederteams og ledernetværk samt danne baggrund for drøftelser på lederseminarer og lederkonferencer.Forfatteren, Lars Peter Nielsen, er teolog, master i organisationspsykologi og ledelsesrådgiver. Siden 2008 har han med udgangspunkt i Annexet i Odense drevet konsulentvirksomheden Reflex, som er specialiseret i at arbejde med refleksion, dialogisk samspil og kreative processer blandt ledere og i organisationer.
Dette er en opslagsbog med eksempler på, hvordan dit personlige overskud kan påvirke dit (og andres) liv, trivsel, samarbejde og kommunikation. Bogen er inddelt i små kapitler, der hver beskriver en konkret situation og dens påvirkning, samt en liste med gode praktiske råd og inspiration til dit personlige arbejde med lignende situationer. Ved hvert kapitel er en QR kode, som fører dig ind til en kort video af forfatteren, der fortæller om denne situation / dette emne.
”Hvordan kan det være, at jeg har det så svært med nye situationer?” spurgte jeg atter engang mig selv i en alder af 19 år. Som barn var jeg ikke det typiske barn, hvilket fik visse folk omkring mig til at udtrykke bekymringer for min sociale trivsel. Jeg nød til gengæld at være mig selv. Jeg nød at være den niårige med de atypiske interesser, den 17-årige gymnasieelev, der ikke kan lide at feste, og altid har jeg nydt en alenetilværelse. Når andre anså min ”asociale” levemåde som et problem, kunne jeg ikke følge dem. Jeg følte mig ikke asocial. Som ung studerende overvældede en studiestart med en masse nye mennesker mig så meget, at jeg fuldkommen mistede overskuddet til at følge med på min uddannelse, selvom jeg ellers et år forinden var blevet student med et snit over 10. Som dominobrikker faldt 18 år lige efter hinanden … Uddrag af bogen Ved flere beskrivelser af psykiske diagnoser kunne jeg med meget ærlig tankegang se paralleller til egne symptomer, men samtidig tænkte jeg, som jeg altid havde gjort: ”Hvorfor blev jeg så ikke diagnosticeret meget tidligere?” da der i mange af diagnosebeskrivelserne nemlig stod, at de fleste diagnosticeres i barndommen. Jeg fandt dog også eksempler på folk, der som voksne havde fået sådanne diagnoser. Der blev desuden visse steder fremhævet, at ens liv og tilværelse af natur kan have været så tilpasset til en, så man måske slet ikke selv har mærket det, hvilket fik mig til at tænke over mit eget liv. I mine egne øjne havde jeg jo levet et normalt og problemfrit liv i over 18 år. Om forfatteren I over 18 år var Miralem Pobrić fuldkommen tilfreds med sit liv. Selvom der i barndommen udtryktes bekymringer for hans socialisering, var Miralem selv tilfreds med egen tilværelse. En socialt overvældende begyndelse på en uddannelse fik til gengæld i 19-årsalderen Miralem til at sætte spørgsmålstegn ved både for- og nutid.
Ingen hokus-pokus og løftede pegefingre her ... 27 Gode Råd med konkrete værktøjer - lige til at gå til ... Blandt forfatterne finder du adskillige dygtige coaches, en mentaltræner, en hypnose-terapeut, en erhvervsrådgiver, en mentor, en sexolog, en tankefeltterapeut og en kropsterapeut ! Bogen indeholder ialt 27 forskellige råd og 27 brugbare, let tilgængelige, øvelser. Så der er nok at vælge imellem - uanset hvilken situation du befinder dig i. Med forord af Carsten Vagn-Hansen, ´Radio-Doktoren´ Bogen er blevet til i et tæt samarbejde i et non-profit netværk af professionelle coaches, rådgivere, behandlere og konsulenter. Ti kr. fra hvér solgt bog går til velgørende formål. Læs mere herom på : www.et-udbytterigt-liv.dk Vores opfordring til dig er : ... prøv det, gør det ! Fordi, samtlige af rådene i denne bog er gennemprøvede - og virker ... !
Ny bog: ”Bliv klar til vægttab – og tab dig med Helle Marcussen””Bliv psykisk klar og få overskud til at ændre dine kostvaner, inden du kaster dig ud i slankekure der er dømt til at mislykkes”, citat af Helle MarcussenIfølge professionsbachelor i ernæring og sundhed Helle Marcussens bog, skal du ikke lide af sult for at tabe dig! ”Tværtimod findes der masser af sund og velsmagende mad der mætter og som samtidig giver dig et varigt vægttab.” citat af Helle MarcussenI første del af Helle Marcussens bog vil du blive psykisk klar og få et overskud til dit kommende vægttab. Du vil blive præsenteret for enkle selvterapeutiske redskaber og en planlægningsstrategi som du løbende vil blive involveret i.Når første del af bogen er læst og bearbejdet, går du videre til bogens anden del, der vil fortælle dig om hvordan du sammensætter en sund kostplan på en nem og overskuelig måde.Til sidst i bogen vil der være sunde opskrifter som kan hjælpe dig godt i gang med dit slankeprojekt!Bogens målgruppe er overvægtige personer fra teenagealderen og opefter. Endvidere er målgruppen baseret på det raske menneske som ønsker en alsidig og sund kost med henblik på et varigt vægttab.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.