Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Palliation

Her finder du spændende bøger om Palliation. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Ingeborg Ilkjær & Charlotte Fabricius Kragh
    237,95 - 313,95 kr.

    Denne udgave af Palliation og rehabiliterende palliation henvender sig til sygeplejestuderende på grunduddannelsen og retter sig mod undervisningen i pleje og omsorg til den alvorligt syge og døende patient samt støtte til pårørende. Derudover er bogen relevant for alle sundhedsprofessionelle, der i klinisk praksis varetager plejen af mennesker med livstruende sygdom, og undervisere ved professionshøjskoler.Lærebogens forfattere er uddannede sygeplejersker og har forskellige uddannelsesmæssige overbygninger i form af mastergrad, kandidatgrad og ph.d. De beskæftiger sig alle med palliation eller rehabiliterende palliation inden for undervisning, forskning, udvikling eller klinisk praksis. Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde inden for palliation og rehabilitering er af afgørende betydning for patienter, pårørende og professionelle samt for studerende og elever, der er knyttet til det palliative område. Uanset hvor man arbejder med alvorligt syge og døende mennesker, er der brug for en professionsrettet tilgang med fokus på klinisk beslutning og klinisk lederskab inden for pallierende pleje og omsorg.Kapitlerne bygger på såvel forsknings-, udviklings- som erfaringsbaserede viden. Hvert kapitel formidler teori og faktuel viden, og mange af kapitlerne indeholder en case, som analyseres af forfatteren. Analysen skal vise den kompleksitet, der karakteriserer klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i forbindelse med palliativ indsats og rehabiliterende palliation. Flere af kapitlerne afsluttes med refleksionsspørgsmål, der kan anvendes i såvel klinisk som teoretisk undervisning.Med bidrag af:Heidi Maria Bergenholtz, Camilla Bernild, Margit Bjergegaard, Karin Brochstedt Dieperink, Rikke Vinter Hedensted, Ingeborg Ilkjær, Eva Jespersen, Charlotte Fabricius Kragh, Camilla Lykke, Lisbet Due Madsen, Steen Peter Nielsen, Marc Sampedro Pilegaard, Nanette Quistorff, Jesper Grud Rasmussen, Mette Raunkiær, Marianne Spile, Jette Thuesen, Jan Tofte, Helle Wendner Vedsegaard og Birthe Ørskov.

  • af Anne-Mette Hansen & Soongheei Voigt
    223,95 kr.

    De sidste skridt mod døden er skrevet ud fra personlige erfaringer af to sygeplejersker på palliativ afdeling. Forfatterne Anne-Mette Hansen og Soongheei Voigt mener, at der mangler viden om, hvad man går igennem med en livstruende sygdom. Både som den syge og som pårørende. Begrebet ventesorg er et forholdsvis nyt begreb som er dukket op blandt befolkningen.To sygeplejersker deler ud af mange års personlig erfaring med at være tæt på dødstruede patienter og deres pårørende på palliativ afdeling.Det er en unik bog skrevet til alle voksne, der har en interesse i emnet døden, og den bidrager til at aftabuisere døden.Bogen kan bruges til bearbejdning af livstruende sygdom, hvis man er kommet godt igennem den. Den kan bruges af de syge, mens de er syge. Og den kan bruges af pårørende og venner til personer med livstruende sygdom. Den kan også bruges af efterlevende efter at have mistet.De sidste skridt mod døden er desuden skrevet som inspiration til fagfolk til udvikling af sygepleje. Bogen er meget velegnet til undervisning.Man får en dybere forståelse for hvad palliation er. Samt et godt indblik i de forskellige faser man som både patient, pårørende og sygeplejerske oplever igennem i den sidste tid.Spørgsmålet om aktiv dødshjælp fylder meget for tiden.Bogen kan bruges af efterlevende efter at have mistet og som inspiration til fagfolk til udvikling af sygepleje.Den beskriver kompleksiteten omkring den kræftsyge døende patient og deres pårørende.

  • af Dorthe Varning Poulsen & Red: Line Lindahl-Jacobsen
    307,95 kr.

    Ergo- og fysioterapi i den palliative praksis er den første danske lærebog om emnet, og da ergo- og fysioterapeuter i dag udgør en væsentlig del af den tværfaglige palliative indsats i Danmark, er det vigtigt med en bog om dette emne. Bogens intention er, at den skal være informativ, praksisrelevant og give mulighed for refleksion over egen praksis. Bogen er opdelt i fire dele, og i del 1 indledes med definitioner og organisering af den palliative indsats, og der gøres ligeledes status for den ergo- og fysioterapeutiske indsats inden for det palliative område, og hvordan rehabilitering og palliation kan tænkes sammen og koordineres i den palliative indsats. Del 2 har fokus på undersøgelse og målsætning samt mødet med den palliative patient og patientinddragelse. I del 3 fokuseres mere konkret på ergo- og fysioterapeutiske indsatser i den palliative praksis, og disse kapitler skal inspirere læseren og bidrage til refleksion over egen og kollegers terapeutiske praksis. Centrale emner som velfærdsteknologi, palliative forløb på institutioner, aktivitetsvidenskab og lymfødembehandling beskrives også her. I den sidste del 4 rettes blikket mod specifikke grupper, hvor der kan være behov for ekstra opmærksomhed og en særlig indsats. Det kan fx være grupper som etniske minoriteter eller børn og unge. Den terminale fase gennemgås med særligt fokus på, hvordan terapeuter kan understøtte et positivt forløb. Bogen afslutter med et kapitel om perspektivering på, hvor terapeutisk palliation er på vej hen.Bogens hovedmålgrupper er ergo- og fysioterapeutstuderende samt ergo- og fysioterapeuter i praksis, men også andre faggrupper med interesse for ergo- og fysioterapeutiske indsatser inden for det palliative område kan have stor gavn af bogen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.