Bøger om Patriarkat

Thorkild er patriark, opdraget i begyndelsen af det forrige århundrede, hvid og forkælet, men stadig en slags menneske. Han har levet hele sit voksne sit liv på første klasse, men ligger nu hjælpeløs som et barn på aflastningsafdelingen Lindely og må indse, at det er slut med privilegierne og den såkaldte værdighed.Han tænker tilbage på sit liv, mens hans midaldrende døtre forsøger at lære ham at kende med tilbagevirkende kraft. Men den nye kærlighed er også kompliceret og bringer dem tættere på ham, end nogen af dem ønsker.Om forfatteren:Astrid Saalbach (1955) har en lang række anmelderroste romaner og skuespil bag sig. Hendes værker er udgivet og opført i mere end tyve lande, og har indbragt hende adskillige priser. Hun sad i Det Danske Akademi i årene 2011-20.

Jonas Eikas nye bog er en fantasi over den kristne kvindebevægelse beginerne, der bredte sig over store dele af Vesteuropa i begyndelsen af 1200-tallet. I romanen følger vi et lille beginehus i byen Liège, hvor fem kvinder har fundet sammen for at leve på en hidtil uset måde: hverken som nonner eller lægkvinder, hverken i kloster eller ægteskab. Imens de kæmper imod forfølgelse fra Kirken, begynder beginen Ida at få visioner om den unge Jomfru Maria, en mangetydig Jesus og et indviklet hierarki af engle, der arbejder hårdt for at føre Guds planer ud i livet. Gradvist og modvilligt træder Ida frem som profet, mens hun samtidig forsøger at give sig hen til dem, hun elsker. Åben himmel er en genrebrydende historisk roman om skam, begær og alt det besværlige og vidunderlige ved at skabe et nyt fælles liv.

Hvordan bliver litteratur til? Hvor langt skal man gå i kunstens navn? Hvem har retten til at fortælle? Det er nogle af de spørgsmå,l Åsa Beckman stiller i sit selvbiografiske essay, KULTURBØRN. Bogen gør op med det traditionelle billede af den store, solitære forfatter og forskyder blikket til de omgivelser, der er med til at gøre den kunstneriske skabelse mulig, først og fremmest familien. Familien må ofte fungere som en hjælpetrop, der støtter, beskytter, opmuntrer, bygger op – for at den skrivende skal kunne fortsætte sit arbejde. Åsa Beckman fletter sin egen historie som kulturbarn – hun er datter af forfatteren Erik Beckman – sammen med andre døtre og sønners beskrivelser af, hvordan det var at vokse op i en familie, hvor alt kredsede om den skrivende forælder. Hvor børnene på én gang blev tilsidesat og ophøjet, og i flere tilfælde udviklede en medafhængighed af berømmelsen i symbiose med deres grandiose forælder. Den vexcentriske Mann-familie er et gennemgående eksempel i bogen, der også inddrager en række store svenske forfattere og deres børns mere eller mindre uforsonlige opgør med dem.

Sara Stridsbergs tre teatertekster Medealand, Dissekering af et snefald samt Valerie Jean Solanas skal være præsident i Amerika er her samlet i en udgivelse.I de tre stykker møder vi flygtningen, hævneren Medea, hende, der tager livet af sine børn som hævn mod sin mand. Dronning Kristina Alexandra, der ikke vil gifte sig, ikke vil føde børn, ikke være kvinde. Hun vil være konge. Og Valerie Jean Solanas, Solanas, der skrev det feministiske manifest S.C.U.M, Solanas, som skød kunstneren Andy Warhol, Solanas, der ligger dødssyg på Bristol Hotel i San Francisco.Sammen viser de hvorfor svenske Sara Stridsberg er en af de stærkeste litterære stemmer vi har i Norden.

Nogle får sommerfugle i maven, andre får flagermus behandler den kolde ondskab i naturens grænseoverskridende karakter i en særdeles ængstelig eksistens, hvor en moralsk fattig datingkultur legitimerer overfladiske og hensynsløse relationer. Digtene kredser tilmed om ensomheden i at skulle definere kærligheden, og hvad det vil sige at elske, på ny. Om løsrivelsen fra tidligere generationers arrangerede ægteskabstraditioner. Om opgøret med de egenrådige patriarkalske mænd i vores samfund, der ikke respekterer kvinders grænser. Det er i spændingsfeltet mellem det grænseoverskridende begær og den stædige tro på kærligheden, at Nilgün Erdem bruger sine digte til at nærme sig, hvad der sker i unge kvindesind, når tosomhedens tidligste minde var grænsesøgende ond og aldrig var ment i kærlighed.