Bøger om Paulus

Fængende og særdeles velskrevet historisk roman om Føbe, Paulus og en lang række andre personligheder fra Ny Testamentes "Romerbrevet".Den engelske forfatter Paula Gooder er en af vor tids førende forskere i Paulus og hans samtid, hvorfor romanen også udtrykker noget af den nyeste viden om Paulus og Romerbrevet. Bagerst i bogen findes en sektion med noter, der historisk/forskningsmæssigt begrunder elementer i romanens handling - forklaret med "almindelige" ord.

Paulus var med til at grundlægge en ny religion, kristendommen. Men han vidste ikke selv, at den var ny, og ønskede heller ikke, at den skulle være det. For Paulus var troen på Jesus Kristus et stykke jødedom. I de sidste 40 år har forskningen forsøgt at vriste Paulus ud af det traditionelle, luthersk protestantiske billede af ham, som så ham i et indædt opgør med jødedommen netop med det formål at grundlægge en ny religion. Bogen viser med essays af både internationale og danske forskere, hvordan forskningen gradvis har gjort Paulus mere og mere jødisk - efterhånden så jødisk, at den senere forståelse af ham simpelthen er en misforståelse. Men bogen lægger også op til en kritisk stillingtagen, der lader Paulus være både jøde helt igennem - og samtidig i virkeligheden en medgrundlægger af en ny religion. På den måde giver bogen en læservenlig indføring i et af de mest sprængfarlige minefelter i udforskningen af kristendommens grundlæggelse.

Den græske filosof Epikur levede i perioden 341-270 f.Kr, og det meste af sit liv boede han i Athen. Han var ikke en helt almindelig filosof, for han ønskede at demonstrere sin filosofi ved den måde han levede på snarere end ved stive teorier. Han fik snart tilnavnet den filosofiske havemand, fordi hans liv og virke altid foregik i hans have, hvor han holdt skole og drøftede det gode liv med sine studerende. I eftertiden blev den epikuræiske filosofi udlagt som en søgen efter nydelse og velbehag, men faktisk advarede Epikur mod det umådeholdne og anbefalede i stedet at holde sig på den gyldne middelvej mellem for lidt og for meget. Bogen har Epikur som den centrale person, men tidligere og samtidige tænkere samt efterfølgernes refleksioner over epikuræismen inddrages også. Endelig er der den lille ekstragevinst ved bogen, at man tillige kan bruge den som en filosofisk guide til alle de filosoffer, der har befundet sig i Athen samt en berømt apostel ved navn Paulus, så man med bogen i hånden ikke blot bliver filosofisk og teologisk bevandret, men også vil kunne vandre fra det ene fysiske minde om en eller flere filosoffer til det andet.Uddrag af bogenJeg har dvælet ved mange græske filosoffer og også nogle af de få filosofiske romere, og nu er turen kommet til Epikur eller den filosofiske havemand, som jeg kalder ham. Det gør mig, hver gang jeg har læst om ham, varm om hjertet, når jeg hører om hans filosofiske havekollektiv, hvor der var plads til alle, og et sådan kollektiv må alle med lyst til at tænke og tale ønske sig at være en del af. Derfor er jeg nu i Athen for at formidle tankerne fra den havemand, der gjorde det til sit livs ideal at være filosofisk i samvær med andre. Han ønskede ikke total uafhængighed fra livets glæder, men advarede alligevel mod for stor afhængighed af de samme glæder, så det gjaldt om at finde et liv i al stilfærdighed og tilbagetrukkethed, hvor man kunne være i ro med sine tanker og tillige sine venner.Om forfatterenLise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

I 13 breve reflekterer apostlen Paulus over kærligheden – den fysiske såvel som den åndelige – og sætter den i relation til begreber som tro og sandhed. Samtidig ser han tilbage på vigtige begivenheder i sit liv og de glædelige og smertelige kærlighedserfaringer, de har ført med sig. Teksterne tager afsæt i kærlighedens højsang fra Det Nye Testamente (Paulus’ Første Brev til Korintherne, kap. 13), som her foldes ud i en filosofisk-digterisk fortolkning af det kristne kærlighedsbudskab.