Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hvornår har du sidst været fuldkommen til stede i det du foretager dig?Nikolaj Boesens debutroman"Start Forfra" præsenterer en let og enkelt måde at få mere nærvær i sit liv. Bogen er på samme tid både barnlig og voksen, og leverer med sit simple og legende sprog en venlig reminder om noget vi alle sammen kender godt, men ofte glemmer alligevel; en nærværende tilstedeværelse der altid er lige for næsen af os!Bogen er inddelt i 30 mindre kapitler, med tilhørende illustrationer, der hver kredser om et tema, og kan enten læses fra ende til anden, eller slås op i efter humør.
Livet er ikke altid et eventyr fyldt med prinser og prinsesser og selvom diverse filtre og photoshops kan få os til at se perfekte ud på ydersiden, gemmer vi alle på en Klods Hans.Vi har alle sider af os selv, som muligvis ikke er super charmerende, men som stadig er en del af, hvem vi er.Det kan kræve det mod Klods Hans havde, at vise sig selv frem, præcis som den vi er.
Efter endnu en katastrofal date beslutter Lorrie, at online dating er et fuldstændig overstået kapitel. Hun er færdig med mænd, der mener, at de har ret til at påtale, at hun vejer lidt for meget eller er for højlydt. Det kan godt være, at hun er single og kvinde i 40’erne, men hun har et godt arbejde, nogle fantastiske børn, og hun er vel også lykke lig. Det må være nok! Men da Lorrie modtager en venneanmodning på Facebook fra Frankrig, er hun nødt til at tage sin beslutning op til revision. Antoine Rosseau, der for 30 år siden forvandlede en ensom udvekslingsrejse til Frankrig til en uventet romantisk sommer, vil gerne mødes med hende. Men Lorrie er en ansvarlig kvinde, hun kan ikke bare stikke af til Nice med manden, der knuste hendes teenagehjerte ... eller kan hun? Alle kvinder er smukke er en vidunderlig og morsom feel goodroman om at finde sin plads i livet og om at give kærligheden en ny chance. Og nogle gange findes det rigtige valg lige foran næsen på en, uden at man kan se det. Fans af Joanna Bolouri, Sophie Claire og Julie Houston vil også sætte pris på denne roman.Fiona Gibson er forfatter og journalist. Hun er født i Yorkshire, men bor nu i Glasgow i Skotland. Hun begyndte allerede at arbejde på magasiner som 17årig og har også skrevet for The Observer, The Guardian og Elle. Hun er nu forfatter på fuldtid og skriver så mange bøger, at hun også udgiver bøger under pseudonymet Ellen Berry.
"Filmens eventyr og mit eget" er Ole Olsens personlige fortælling om sit liv. Med en barndom i armod og fattigdom lå det ikke ligefrem i kortene, at Ole Olsen skulle blive grundlæggeren af et af verdens største filmproduktionsselskaber. Ikke desto mindre blev filmen hans livsbane og i denne bog beretter han om sin opvækst med en ungdom præget af kriminalitet og fængselsophold til hans voksne år, hvor han turnerede Skandinavien og Tyskland rundt med sin harmonika, blev direktør for et tivoli i Malmø for efterfølgende at åbne det, der senere skulle blive Nordisk Film. Ole Olsens liv er en historie om utallige op- og nedture og om altid at rejse sig igen, når man været nede at ligge.Ole Olsen (1863 - 1943) var en dansk filmmand og stifter af Nordisk Film. Han voksede op under fattige kår og kom allerede som syvårig ud at tjene. Efter en periode med småkriminalitet og fængselsdomme i sine ungdomsår, lagde Olsen sit liv om og begyndte at turnere Skandinavien rundt med sin harmonika. I 1905 flyttede han med sin kone og børn til København, hvor han åbnede en biograf. Han begyndte selv at optage primitive underholdningsfilm og i 1906 stiftede han Valby Nordisk Films Kompagni, som hurtigt blev et af verdens førende filmselskaber. Nordisk film er i dag et af verdens ældste, stadig eksisterende filmproduktionsselskaber.
De 7 veje - til dit fulde potentiale. En helheds - og oplevelsesorienteret selvudviklingsbog. Bogen bygger på Pia Halsteds tro på, at du har alt det, du skal bruge inden i dig. De 7 veje er visualiseret på 7 billeder, som du kan opleve og lære af i bogen. Vejene er vejvisere! De illustrerer typiske reaktioner, fortolkninger og problemstillinger i mennesker og i deres relation til andre. Vejene fører dig til "Kontakt med dit hjerte, din indre kerne og at kunne mærke og se, hvem du er!" Du ledes gennem en proces med erkendelse om, hvor du er nu og hvor du gerne vil hen. Du lærer at forløse, give slip på og transformere det, der ikke længere gavner dig og at få mere lys og kærlighed ind i dit liv. Både til dig selv og andre! En magisk rejse "hjem" til dig selv.Bogen fortæller både om Pia Halsteds liv men især om de veje hun har fundet i sin rejse til at finde sig selv og blive god nok i egne øjne. Hun videregiver personlige erfaringer, faglige værktøjer, psykologisk viden og ikke mindst indsigt i, hvordan lys, energi og kroppens unikke design kan hjælpe med at forløse fastlåste følelser, give slip på gammel smerte samt transformere og herigennem åbne for nye veje og muligheder.Bogen er fyldt med viden og værktøjer og øvelser du kan bruge med det samme og der medfølger lydfiler til at understøtte forbundethed, forløsning af følelser, transformation og viden om de 3 bevidstheder (hjerte, krop og hjerne).I bogen bruges specifikt taknemmelighed og værdsættelse sammen med fokus på hjertet Der skabes hjertekohærens når du tænker kærlige tanker og forbinder dig med hjerte og krop. Kohærens er med til at reducere stresssignaler og smerte i kroppen og hjælper dig til at tænke mere klart og tage gode beslutninger.At gå de 7 veje giver dig mere adgang til hjerne, hjerte og krop og til at mærke hvad der er bedst for dig!
Bogen forklarer om spirituel udvikling og mystiske begreber fra begyndelsen. Du vil lære hvilke tanker og følelser som påvirker kroppen, og hvor i kroppen, samt hvordan områder i kroppen påvirker hvilke tanker og følelser i sindet. Du vil lære hvordan at analysere kroppen og sindet. Der beskrives metoder til at håndtere følelser og hvordan at komme videre i livet. Det forklares videnskabeligt hvordan og hvorfor healing virker, og du lærer en nem metode til at heale andre og dig selv med. Det forklares hvordan den sande astrologi videnskabeligt har stor indflydelse på personligheden, og hvad astrologi gør for og ved dig. Templers skjulte egenskaber forklares, såsom at kunne vække de døde til live. Flere spirituelle mysterier bliver forklaret, så deres budskaber forstås. Du vil lære om hvad Livsenergien er, og mange flere spændende livsopløftende informationer, samt alvorlige emner om livet på Jorden. Vejen er en spirituel udvikling, som kan forstærke din sjæls personlighed tusinde gange, og vise dig en større verden, som hidtil var sløret af din egopersonlighed. At gå Vejen vil gøre dig til det stærkeste lys du kan blive, hvilket vil give dig stor selvtillid og et lykkeligt, kreativt, muntert samt længere end normalt liv med det mest optimale helbred, hvilket kan helbrede næsten alle typer lidelser.
Denne bog er meget aktuel. Den handler om et incestoffers oplevelser i en på flere måder forfærdelig barndom i en dysfunktionel familie, hvor hendes stedfar begik mange overgreb på hende. Vi hører i denne tid om mange af den slags sager, men her hører vi offerets egen hjertegribende beretning om de frygtlige oplevelser ned til mindste grusomme detalje. Bogen vil give læseren en dybere indlevelse og forståelse af den følelsesmæssige afgrund, et incestoffer oplever. Man ser det indefra og ikke som en ydre iagttagers beretning. Men man mærker også et glimt f håb, som kommer fra Gud.
Hvad nu, hvis der lå en slumrende kraft i dit indre?Hvad nu, hvis du turde lade maskerne falde?Hvad nu, hvis du kunne være dig selv endnu mere?Denne bog er en sti, som du kan gå for at lade en maske falde.Denne bog giver en stund, hvor du kan være med dig og for dig.Maskefald er skrevet med dyb kærlighed til, hvor vigtig og værdifuld du er, fordi du er dig.Maskefald er fuld af inspiration til at vække den slumrende kraft og til at turde lade masker falde.Når du oplever at lade masker falde, viser den slumrende kraft sig på smukkeste vis.
Sidste år ved juletid var Alice en fremadstormende redaktør på det store Bremmer-forlag i Stockholm. Og så havde hendes kæreste netop friet til hende. Alt så godt ud. Men nu nærmer julen sig igen, og Alices situation er på ingen måde god. Hun er arbejdsløs, hun bor alene i en fremlejet lejlighed, og så har hun bare slet ikke lyst til at gå ud. Så på en måde passer det egentlig meget godt, at coronaepidemien rammer Stockholm. Men de mange måneders isolation i lejligheden tærer på resurserne, og Alice bliver nødt til at tjene nogle penge. Så da hun får tilbudt at redigere et manuskript, siger hun ja. Også selvom det er skrevet af en mandlig krimiforfatter, der har kastet sig over feelgood-genren. For at gøre ondt værre er manuskriptet en julebog, og hvis der er noget, Alice slet ikke har lyst til, så er det at fejre jul. Men samarbejdet med forfatteren viser sig at være alt andet end kedeligt, og langsomt åbner Alice op over for julen – og fremtiden. Og er den der forfatter egentlig ikke også ret sød? EN STORM FØR JULETID er en skøn fortælling, der minder os om at huske at fortælle sandheden, også selvom man er bange for at blive såret. Og så er EN STORM FØR JULETID krydret med alt det, der kan holde ensomheden fra døren: Vi møder den lille pige Polly, en grå kat og ikke mindst den fantastiske dame i gården, der elsker at afholde coronaafstemte fester, der er pyntet godt op til jul. Om forfatteren:Camilla Davidsson har solgt mere end 150.000 bøger i Sverige. En storm før juletid er hendes ottende roman. Hendes bøger bliver sammenlignet med Emma Hamberg og Sophie Kinsella. Camilla Davidsson deler sin tid mellem øen Fårö og skisportsstedet Åre i de svenske bjerge, hvor hun skriver sine bøger.
Juno Cameron lever et stille, rutinepræget liv med sin mand og to store hjemmeboende børn. Hun er familielæge i Westenbury, i Yorkshire, hvor også to af hendes tre søstre bor med deres familier. Da lægepraksissen har brug for at udvide, bliver Juno nødt til at rykke fra sin konsultation og ind i et meget mindre lokale – uden vinduer! Det er irriterende, men hun tager sig ikke sammen til at gøre noget ved det. Hendes mand er taget til Boston, hvor han har fået en spændende stilling og indtil videre skal være i et år. Juno elsker, at hun har børnene og huset for sig selv, og da Scott Butler, den nye smukke lægevikar fra New Zealand, begynder i klinikken, kan hun ikke undgå at lægge lidt mere end almindeligt mærke til ham. Der er ikke nogen af de tre søstre, der har kontakt med deres lillesøster, Lexia Sutherland. Efter hun er blevet superpopstjerne og gift med en lige så berømt fodboldspiller, har de stort set ikke længere kontakt. Men nu viser det sig, at Lexia har tænkt sig at flytte tilbage fra London til Yorkshire sammen med sin mand og deres lille søn. De fire søstre reagerer meget forskelligt på gensynet, og ikke alle er begejstrede. De fire Sutherland-søstre har alle valgt meget forskellige liv, men en hemmelighed og en lidt småneurotisk opsætning af musicalen Jesus Christ Superstar kommer til at betyde, at søstrene må se på hinanden med nye øjne. Familiehemmeligheder er en varm, romantisk og hyggelig roman om at finde sig selv, om familiehemmeligheder, stærke kvinder og selvfølgelig om kærlighed. Den har et dejligt persongalleri, noget på hjerte, og i det hyggelige engelske landsbymiljø er der også plads til humor.Om forfatterenJulie Houston har skrevet otte romaner, og Familiehemmeligheder er den tredje, der er oversat til dansk. I 2021 vandt hun RNA’s pris Sapere Books Popular Romantic Fiction for romanen. I 2021 udkom Hjem til Holly Close Farm, og i 2020 udkom En landsbyaffære. De er begge blevet sammenlignet med Jo Jo Moyes. Houston bor i det smukke Yorkshire, hvor alle hendes romaner foregår i den opdigtede landsby Westenbury. Hun har blandt andet læst engelsk litteratur på universitetet og undervist i folkeskolen.
Alberth er en nysgerrig elefant med store ører og en laaaang snabel. "Mon der er andre dyr i ørkenen, jeg ikke har mødt endnu?", tænker han en dag. For at finde svaret tager Alberth på en rejse gennem ørkenen mod det stooore frugttræ. Vil du med? På rejsen får Alberth en masse nye venner, som følges med ham hen til frugttræet - men først skal de gennem regnvejr og dyyybe floder.Til min nevø GinoMed inspiration fra din mor, som altid har været stolt af at være den, hun er.
Ella og Benn mødtes første gang uden for forlystelsesparken Gröna Lund i Stockholm en juniaften i 2007. De går hver til sit igen efter en uforglemmelig aften, men er begge sikre på, at de snart kommer til at mødes igen. 12 år senere arbejder Ella som manuskriptlæser på et forlag og er netop blevet tilbudt at være ghostwriter på biografien om den legendariske, men komplicerede Fredrika Bergh – en af Sveriges mest fremtrædende erhvervskvinder. Ella har aldrig glemt den aften med Ben, så da han overraskende dukker op ved en fest på forlaget, bliver hun forvirret. På den ene side er hun fast besluttet på, at en aften for så længe siden ikke skal forandre noget i hendes liv nu, men på den anden side bliver hun i tvivl. Jo længere hun kommer i arbejdet med bogen om Fredrikas liv, desto mere usikker bliver hun på sit eget. Skal hun virkelig begå de samme fejltagelser, som Fredrika engang gjorde, eller tør hun vove at give slip på alles forventninger og leve livet for sin egen skyld? En aften i juni er feelgood krydret med kvindeliv, kærlighed og komplicerede relationer. Det er en varm og fin relationsroman, der giver stof til eftertanke om livsvalg og konsekvenserne heraf. Om forfatterenAnna Lönnqvist bor i Stockholm og er født i Luleå i 1973. Hun har skrevet syv romantiske feelgood-romaner. I 2019 vandt hun prisen Årets Feelgood for romanen Julia og Jack. Hun har været nomineret til årets lydbog hos Storytel, Årets feelgod hos Adlibris og har erobret læserne med sine varme, romantiske, følelsesrige og håbefulde feelgood-romaner.
Bogen henvender sig til dig som vil vide mere om menneskets store udviklingsproces, og dig der ønsker at forstå din egen plads og rolle i denne udvikling.Du bliver i denne bog præsenteret for et verdensbillede, der beskriver den udviklingscyklus som menneskeheden lige nu befinder sig i, en udviklingscyklus der består af 7 store udviklingsperioder og 2 unikke evolutionsforløb, bevidsthedens og overbevidsthedens evolution. Du vil i denne bog kunne læse om:De store livslove bag tilværelsen, samt hver af de 7 Udviklingsperioder.Din nuværende livsoplevelse, samt enhver af de i alt 7 Livsoplevelser, der er knyttet til vores udviklingscyklus.Din bevidsthedsudvikling, og hvilken livskraft der ligger bag den kontinuertlige udvikling af bevidstheden.En beskrivelse af formålet med dit liv, med fokus på hvor du er nu, på hvor du skal hen, og på dine vigtigste udfordringer her og nu.En nærmere beskrivelse af de 2 udviklingsperioder, Ego og Hjerte udviklingsperioderne, som lige nu er mest aktuelle for dig.En beskrivelse af hvordan alle mennesker er bundet sammen i et stort bevidsthedsnetværk.Bogen er rigt illustreret med farve illustrationer
Da Maja bliver tilbudt et vikariat som kirkegårdsleder i Måneby, er der et par ting, hun ”glemmer” at fortælle præsten: at hun har verdenshistoriens mindst grønne fingre, og at hendes kørekort er udløbet. Men det kan hun altid få ordnet, før hun starter, selvom det måske ikke var så smart at hævde, at hun har anlagt en fantastisk køkkenhave i sin kolonihave. Særligt fordi hun ikke kan se forskel på toppen af gulerødder eller kørvel, og hun heller ikke har råd til at købe frø. For ikke at nævne, at det jo også koster en formue at tage kørekort. Så da Solveig, kommunaldirektørens nedladende kone, tilbyder Maja tyve tusind kroner for et værelse i Majas lejlighed, siger hun ja med det samme. Solveig er vred på sin utro mand, og derfor er hun måske indstillet på at hjælpe Maja med at afværge kommunaldirektørens seneste idiotiske projekt.Solveig deler hverken Majas fleksible indstilling til sandheden eller hendes opfattelse af orden, og inden længe knager det i fugerne for det umage par. Da Solveig ovenikøbet finder en ung mand med ravfarvede øjne på sin sofa en morgen, bliver det hele lidt for meget.Mange små løgne er den begivenhedsrige og humoristiske tredje del af Annika Estassys afholdte Måneby-trilogi, der begyndte med Grønne fingre søges og fortsatte med En sang til Hedda.Om forfatterenAnnika Estassy er født i Frankrig, men har i 40 år boet i Sverige, hvor hun blandt andet har arbejdet i filmbranchen. Hun bor nu igen i Frankrig i Cerbère med mand og hund. Hun debuterede i 2013 og har siden 2018 været forfatter på fuldtid.
Vi har allerede mødt Reilly Whitmore i Hvorfor nu? og Hvorfor lyve?, men her får vi hendes egen historie. Reilly er hende, alle piger gerne vil være venner med, og hende, alle mænd vil date. Men sådan har det ikke altid været. Da Reilly gik i high school, var hun stormende – og hemmeligt – forelsket i den lidt ældre Trip. Trip anede knap, at Reilly eksisterede, og da han blev færdig med skolen, flyttede han fra byen. Mens Trip uddannede sig i politiet, blev Reilly Ferncliffs feterede tv-journalist og ikke så lidt af en berømthed i det lille samfund. Hun fokuserer på sin karriere, er single og dater kun sjældent. Trip flytter tilbage til byen, da han får ansættelse ved Ferncliff Politi. Han er glad for sit arbejde som betjent i den rolige by og i det hele taget godt tilfreds med sit ungkarleliv. Da Reilly og Trip tilfældigt mødes på skolens legeplads efter en begravelse, er den gensidige tiltrækning uomgængelig, og inden længe er de officielt et par. De to er uadskillelige, og inden længe bliver Reilly gravid. Men en helt almindelig sommerdag, hvor alt er, som det plejer, indtræffer katastrofen. Noget går galt på Ferncliffs tv-station, og Trip må træde i karakter som betjent. Han affyrer sit våben flere gange, og bagefter er intet som før. Carey Heywood har som altid skrevet en følelsesmæssigt stærk bog, som river læseren med sig. Carey kan sit håndværk, men hendes bøger er mere end bare håndværk. Der er noget personligt og vedkommende i Heywoods historier om almindelige mennesker i helt almindelige byer. Hvorfor ikke? er ingen undtagelse. Carey Heywood er New York Times og USA Today-bestsellerforfatter. Hun har udgivet mere end 20 bøger, og hun har mange flere på vej. Carey Heywood er født og opvokset i Alexandria, Virginia. Hun bor sammen med sin mand, tre nogle gange bedårende børn, en gavtyv af en sort kat og deres fire kilo tunge kamp-Yorkshire Terrier.
Til jul sidste år var det, som om alt var på skinner for Lisbeth Cederström i Frillesås. Hun trivedes i sit job som lærer, boede godt i sit lille hus ved havet og havde en ny kærlighed i sit liv. Og det var lykkedes hende at overholde løftet til sig selv om aldrig at lade sig styre af andre.Men lykken varer sjældent ved, og da påsken nærmer sig, flytter et nyt par ind i nabohuset. Snart er uenighederne i gang om skel, samvær og en hane, som galer om natten, mens naboen digter en anden virkelighed på de sociale medier. På skolen begynder der at gå rygter om, at Lisbeth har nydt godt af sin ekskærestes firma, der er under svindelanklage, og at hun er uegnet til at vikariere som rektor. Da også kærestens loyalitet svigter for at gøre ekskonen tilfreds, er krisen reel. Hvad sker der, når en gammel flamme så ubesværet dukker op med gode råd, støtte og måske et ønske om mere?Knuste æg og hjerter – En helt umulig påske er en sjov og underfundig fortælling om relationer, svig og om at komme igen. Om hvordan tilværelsen kan vælte fra den ene dag til den anden og om at tage sin skæbne i egne hænder med de midler, der kræves. Om list og unoder, latter og gråd og ensomhed. Og om at forstå, hvem der er ens rigtige venner, og hvem der egentlig elsker en.Om forfatterenMaria Ernestam er født i Uppsala, hvor hun har læst engelsk og matematik. Hun har gået på Journalisthøjskolen i Göteborg og har taget en Master of Arts i statskundskab i USA. Herefter var hun udenrigskorrespondent i Tyskland i flere år for Veckans affärer og radio. Ernestams bøger har solgt over en million eksemplarer, og hun er særligt populær i Frankrig og Tyskland. I Frankrig har hun vundet flere litterære priser. Hun debuterede i 2005 og er udgivet i 13 lande.
Det har taget flere år, men nu er Natasha Browns liv endelig tilbage på sporet. Hun har sin egen blomsterforretning i den charmerende lille, engelske landsby Willowbrook, og hun har lagt sit korte mislykkede ægteskab med Luc Duval langt bag sig. Men en dag kommer Luc uventet ind ad døren til hendes forretning tre år efter, de er blevet skilt. Luc afslører, at han aldrig har fået fortalt sin familie om skilsmissen. Nu er Lucs far imidlertid blevet alvorligt syg, og det eneste, han ønsker sig, er at møde Natasha. Derfor har Luc brug for, at hun tager med ham til Frankrig og lader, som om de stadig er lykkeligt gift. Lucs forslag chokerer Natasha, og hun er overbevist om, at hun ikke skal have noget som helst med Luc at gøre. Men da han giver hende et tilbud, hun ikke kan afslå, pakker hun alligevel sin kuffert. Hun går med til at være to uger på familiens vingård, men vil Luc og Natasha være i stand til at lade, som om de er det perfekte ægtepar, efter de har været skilt så længe? Og er det muligt at ignorere de følelser, der vågner mellem dem i det smukke og stemningsfulde Provence?Om forfatterenSophie Claire skriver følelsesladede historier, der foregår i England og i det solrige Provence, hvor hun tilbragte somrene som barn. Hendes mor er fransk, og hendes far skotsk, men hun er født i Afrika og opvokset i Manchester i England, hvor hun stadig bor sammen med sin mand og sine to sønner. Hun har tidligere arbejdet inden for marketing og med korrekturlæsning af akademiske publikationer, men har altid betragtet forfattervirksomheden som sit ”rigtige arbejde”, og nu glæder hun sig over at kunne tilbringe sine dage med at skabe gribende, nutidige romantiske fortællinger, som foregår i smukke omgivelser.
Der er mange ting, der skal prøves for første gang, når man starter på sin videregående uddannelse. Nogle studerende går ind til deres første år på college med en klar idé om, hvad de skal bruge uddannelsen til resten af livet. Elliot McHugh er ikke en af den slags studerende. Det ligger fjernt for hende at få besluttet sig for sit speciale, for hun har alt for travlt med at opleve alt det andet, college kan byde på. For første gang er det muligt at danse hele natten, og for første gang kan hun gå til fester ude i byen. Elliot kaster sig energisk over at få nye venner og få al den sex, der kan lade sig gøre i en halvandenmandsseng på et kollegieværelse. Men da realiteterne indhenter Elliot, og det kommer bag på hende, at det allerede er tid til eksamen, tøver hun med at tage ansvaret for sine handlinger. Var det nu så fantastisk med al den uforpligtende sex? Var det nu så smart ikke at vælge studieretning, og skulle hun have spist bare lidt sundere? Og da hendes veninde Lucys kæreste viser sig at være et kæmpe røvhul, er hun usikker på, hvordan hun skal tackle det. Elliot er måske nok verdensmester i at sætte sig selv i uheldige situationer. Men hvis hun er ærlig over for sig selv, kan hun måske finde ud af, lige præcis hvad det er for et menneske, hun ønsker at være. Og måske blive forelsket, mens hun gør det. Første gang er en hylemorsom og sårbar coming-of-age-roman om de vilde erfaringer og store fejltagelser, en ung kvinde kan gøre sig som førsteårselev på college.Om forfatterenMargot Wood er født og opvokset i Cincinnati i Ohio og har studeret på Emerson College i Boston. I 2012 blev hun ansat af HarperCollins til at lancere sitet EpicReads.com, der nu er vokset til at være det største online community for fans af Young Adult-bøger. Hun har levet af at markedsføre bøger siden 2009. Margot Wood bor i Portland i Oregon. Første gang er Margot Woods debut.
Diana Jonsson har ikke lyst til at forlade Tanzania for at til- bringe november og december i det mørke Sverige. Hun har ikke lyst til at blive konfronteret med følelsen af ikke at høre til, og hun har bestemt ikke lyst til at fejre svensk jul med alle de forventninger, det indebærer. Men hun formår ikke at sige nej, da hendes mor for tredje år i træk spørger, om hun vil komme hjem og holde jul i Sollentuna. Vikari- atet på akutmodtagelsen giver hende jo også chancen for at tjene lidt tiltrængte penge. To måneder, det kan hun vel klare? Hun skal bare have julen overstået, for i januar ven- ter et nyt arbejde i Kenya.Men i Sverige er der ikke noget, der bliver, som hun havde forestillet sig. Kollegerne Gunnel, Blaze og Erik kommer hurtigt til at betyde noget for hende, og da det viser sig, at Dianas formodede afdøde far ikke bare lever, men des uden har en ny familie, kan hun ikke lade være med at opsøge sin halvsøster. Bare for at se, hvordan hun ser ud.Diana havde håbet på en ukompliceret og enkel jul med sin mor, men fra tid til anden får man meget mere, end man har bedt om.En uønsket julegave er en juleroman fyldt med humor, varme, komplicerede familierelationer og kærlighed i et stresset sygehusmiljø.Om forfatteren:Sara Molin, født 1983, bor i Sollentuna med sin mand og deres tre børn. Hun underviser i svensk og svensk som andetsprog på gymnasiet og bruger sin fritid på at skrive feel goodlittera- tur.
Nick er jurist og lige blevet arbejdsløs. Han er desperat og har svært ved at opretholde sin livsstil med en krævende kæreste, der gerne vil på ferie til Marbella. Han er nødt til at finde et arbejde. Til sidst bider han i det sure æble og siger ja til at være julemand i det lokale storcenter, selv om det slet ikke passer til det billede, han har af sig selv. Nedturen er komplet, da han bliver droppet af kæresten. En dag opsøger den fireårige dreng Alfie julemanden for at bede om et ønske, der er helt anderledes end de ønsker, som alle de andre børn beder julemanden om. Alfie ønsker sig bare, at hans mor bliver glad igen. Dette uselviske ønske påvirker Nick, og han kommer i tanke om, at hans bedste ven og bofælle Matt og Alfies mor Sarah ville være et godt match. Efterhånden som Sarah og Alfie bliver en del af deres fælles liv, er der kun ét problem, og det er, at Nick selv forelsker sig i Sarah. Hvad gør man, når ens livs kærlighed er kæreste med ens bedste ven, og man selv var den, der førte dem sammen? Joanna Bolouri har endnu en gang skrevet en morsom og hjertevarm jule-feel-good-roman.Om forfatteren Joanna Bolouri arbejdede som sælger, inden hun begyndte at leve af at skrive som 30-årig. Da hun vandt en konkurrence for manuskriptforfattere ved BBC, fik hun mulighed for at arbejde og skrive sammen med standupkomikere, manuskriptforfattere og skuespillere fra hele Storbritannien. Hendes artikler og anmeldelser er blevet bragt i The Skinny, den skotske The Sun, The Huffington Post
Viv har masser at se til. Hendes syvårige datter er fuld af ideer og kreativitet, der tager tid, og hendes chef på arbejdet har en bunke forslag til intetsigende opgaver, Viv skal tage sig af. Overgangsalderens symptomer gør det ikke nemmere at løbe stærkt, og faktisk har Viv så meget at se til, at det kan være svært for hende overhovedet at få et øjeblik for sig selv. Vivs mand Andy gør pludselig også krav på opmærksomhed, da hans midtvejskrise udfolder sig i et udenomsægteskabeligt forhold. Det gør det ikke nemmere for Viv, at hans nye kæreste er slank, klog og har en imponerende karriere. Det var ikke lige det, Viv havde drømt om at skulle bruge sin opmærksomhed på. Pludselig befinder hun sig midt i livet som single, uden den fjerneste ide om, hvad hun egentlig har lyst til. Viv må spørge sig selv, om hun lige så godt kan sætte sig ned og sørge over afslutningen på det liv, som hun har kendt og holdt af, eller om situationen i virkeligheden er en perfekt mulighed for endelig at sætte sig selv først?Om forfatteren: Fiona Gibson er forfatter og journalist. Hun er født i Yorkshire, men bor nu i Glasgow i Skotland. Hun begyndte allerede at arbejde på magasiner som 17-årig og har også skrevet for The Observer, The Guardian og Elle. Hun er nu forfatter på fuldtid og skriver så mange bøger, at hun også udgiver bøger under pseudonymet Ellen Berry. På dansk er tidligere udkommet Ribstyvene.
Det kan være traumatisk at stå ved siden af, når et menneske i ens nærmeste cirkel bliver afhængig af alkohol og/eller stoffer. Mange pårørende lever et liv i stress. Man bliver ramt af en krise, som truer ens identitet og familie, man skal påtage sig nye roller og ansvar, og man skal kæmpe en kamp, som man slet ikke er rustet til. Men hvem hjælper de pårørende?Hvordan bliver man som pårørende klædt på til at håndtere stress, kaos, byrder og konflikter? Hvordan sætter man grænser? Hvordan holder man sammen på familien? Hvordan sikrer man ens egen trivsel og mentale sundhed, så man ikke ødelægger sit eget liv i kampen for at hjælpe et andet menneske? Denne bog giver dig den nødvendige værktøjskasse til trivsel og livsglæde som pårørende. Bogen er skrevet af pårørende til pårørende.Emner i bogen: afhængighed, kommunikation, konflikthåndtering, værdier, grænser, håndtering af egne følelser, stresshåndtering, overbelastning, akut førstehjælp, værdsættelse og anerkendelse, livskvalitet, fællesskab og sunde relationer
Sydney arbejder på familiens café Lola’s, som hun en dag skal overtage. En aften bliver Heath hængende og hjælper hende med at lukke cafeen … og for at følge med op i hendes lejlighed til en drink, og hvad der viser sig at være fantastisk sex. Faktisk er det så fantastisk med Heath, at han kommer forbi hver aften. Sydney begynder så småt at tro, at hun har fået en kæreste. Og hun elsker det. Men i lillebyen Ferncliff spredes nyheder hurtigt, og en dag hører Sydney, at Heath er blevet forlovet med Kacey. Heaths svigt er for meget for Sydney, og hun kører op i familiens hytte i bjergene for at få noget alenetid. Men det skulle hun aldrig have gjort. Et kraftigt regnskyl igangsætter et gigantisk mudderskred, som Sydney bliver fanget i. Til alt held har Sydneys bedstemor set nyhederne, og hun ved, at bjergene er det sidste sted at opholde sig. Hun sender Heath derop for at hente Sydney hjem i en fart. Men Heath kommer for sent. Mudderskredet har allerede fanget Sydneys bil. Og Sydney sidder inde i den. De enorme kræfter slynger Sydney ned ad bjergsiden, mens Heath må se hjælpeløst til. Sydney overlever, men hun er kommet voldsomt til skade. Det står klart, at hun får brug for hjælp med genoptræningen. Heath får arrangeret, at Sydney flytter ind hos ham, så han kan tage sig af hende. Sydney har ikke meget tilovers for Heath, men det er han fast besluttet på at ændre. Så Heath går i gang med at være der 100 procent for Sydney – og med at rette op på den fejl, han har begået. Hvorfor lyve er andet bind i Carey Heywoods serie Kærlighedsgåder. Serien udspiller sig i byen Ferncliff omkring en løst sammensat vennegruppe. I første bind hørte vi Kaceys historie om forlovelsen med Heath. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.
Sofia Rogers har succes. Hun har skabt et galleri, som nyder absolut respekt i kunstverdenen. Men hun bærer på en hemmelighed. En mørk fortid i Paris gør, at hun aldrig afviger fra sine principper, og så er hun angst for at blive fotograferet. Eller værre: malet. Hun går aldrig ud med kunstnere og undgår faste forhold. I stedet fylder Sofia sin tilværelse ud med arbejdet, og hun elsker det, hun har opnået. Adam Villadsens familie består af velhavende advokater og erhvervsledere. Mod sine forældres vilje er han droppet ud af sit jurastudie og forsøger at slå igennem som billedkunstner. At Adam har talent, er hævet over enhver tvivl, men han har svært ved at finde sin personlige udtryksform. Og det gør ikke sagen bedre, at Adam absolut ingen opbakning får fra sin familie. Adam er desillusioneret og på nippet til at opgive drømmen. De to mødes ved en fernisering. Adam genkender ikke den sky galleriejer, men fascineres af den lidt ældre kvindes udstråling. Sofia har ingen anelse om Adams fremtidsdrømme, men tiltrækkes af den yngre mands ligefremme facon. Inden længe har de indledt et on-off-forhold. Adams betagelse af Sofia vokser, men han slides op af at hemmeligholde sine ambitioner. I frustration begynder han at male Sofias portræt, der tegner til at blive hans absolutte mesterværk. Sofia vil også Adam, men han er for ung, og hendes fortid står i vejen for et etableret forhold. Sofia må tage et opgør med sin fortid, og Adam må finde ud af, hvor vigtigt hans gennembrud er. Kan han tillade sig at bruge Sofia som trinbræt til berømmelsen, eller bliver han nødt til at give slip på kærligheden? Sofias portræt er en indsigtsfuld kærlighedsroman om, hvordan samfundets normer kan bremse os i at få det, vi ønsker os mest. Det er en bog om fordomme, afvisninger og om at gøre op med fortiden og sin forestilling om fremtiden – og hvad det overhovedet vil sige at være lykkelig. Mette Fruensgaard er uddannet jurist og har i en årrække arbejdet som leder. De senere år har hun beskæftiget sig med iværksætteri og bestyrelsesarbejde, samtidig med at hun driver virksomheden SignUp Academy med sin mand. Ved siden af alt dette finder hun tid til sin passion – at skrive historier, som danske kvinder kan identificere sig med.
Selfmademanden Leo Stemme er en succes. Han har egenhændigt bygget en stor virksomhed op, og det har gjort ham både rig og kendt. Men Leo er nået til det punkt, hvor hans krop begynder at sige stop til den fortravlede livsstil og de dårlige vaner. Det bliver han nødt til at ændre, før det er for sent, og det har han tænkt sig at gøre ved at skrive en selvbiografi i sin nye villa langt ude i de stille fjelde. Det viser sig dog, at det ikke er så let for Leo at få skrevet den bog. Det er langt hårdere at tage fat i problemerne omkring familien, end han havde regnet med. Hans angst og rastløshed vokser, mens han gør sit bedste for at undgå at se sine dæmoner i øjnene. Samtidig er han fuld af længsel efter den første kvinde, der rigtigt har udfordret ham og krævet, at han blev en bedre mand. Kan han mon vinde hende tilbage? Kan han overkomme sin frygt for at se sin fortid og svigt i øjnene og måske blive hende værdig? Kan han genoprette sit ødelagte forhold til sine børn på samme tid? Susanne prøver at overbevise sig selv om, at hun er kommet sig over Leo, og at han er lige så dårlig for hende, som hendes eksmand var. Men da hun får en uventet mail fra ham, kan hun alligevel ikke lade være med at hjælpe ham. Mens Leo lærer sin adfærd at kende og lærer at lave om på uvanerne, indser Susanne, at hun er nødt til at lægge sine fordomme om mænd som Leo på hylden. Og sammen kommer de langsomt tættere på både sig selv og hinanden. Under samme himmel er en bog om at se sin fortid i øjnene, at turde åbne sig op og opleve ægte intimitet. Bogen er en uafhængig fortsættelse af I figentræets skygge. Har du læst den, vil du ikke undvære at læse denne.Camilla Davidsson har solgt mere end 150.000 bøger i Sverige. Under samme himmel er hendes 7. roman. Hendes bøger udkommer på Printz Publishing i Sverige, som er et imprint hos Norstedt. Camilla Davidsson skriver og deler sin tid mellem øen Fårö og skisportsstedet Åre i de svenske bjerge.
Charlie Maddisons karriere er kommet flyvende fra start, og hun elsker sit arbejde som ung succesrig arkitekt i London. Hun bor sammen med sin kæreste i en lille, men hyggelig lejlighed. Desværre viser det sig, at kæresten er utro i den helt store skala, og det opdager Charlie ved, at kærestens kone smider hende ud af lejligheden. Med ét har Charlie ikke noget sted at bo, og heller ikke noget arbejde, for den utro kæreste var også hendes chef. Hun må stikke halen mellem benene og flytte hjem til sine forældre i Yorkshire. Hjemme i Yorkshire plejer Charlie sin sårede stolthed og svælger i sorgen over at have mistet alt i London. For hvordan rejser man sig oven på sådan en oplevelse? Charlie får hjælp fra uventet kant, da hendes oldemor, Madge, forærer Charlie og hendes søster, Daisy, en bygning på Holly Close Farm. Madge sørger ovenikøbet for, at de kommer til at stå for renoveringen af hele ejendommen i deres egenskab af arkitekt og landskabsarkitekt. Men hvorfor er der ingen i familien, der nogensinde har hørt om Holly Close Farm? Langsomt løfter Madge sløret for, hvorfor den hemmelighed har været så vigtig for hende at bevare. Om forfatteren Julie Houston har skrevet otte romaner, og Hjem til Holly Close Farm er den anden, der er oversat til dansk. I 2020 udkom En landsbyaffære, der blandt andet blev sammenlignet med Jo Jo Moyes. Houston bor i det smukke Yorkshire, hvor alle hendes romaner foregår. Hun har blandt andet læst engelsk litteratur på universitetet og undervist i underskolen.
Shay Goldstein har været producer på en radiostation i Seattle i næsten ti år. Det er public service, og hun elsker det og kan ikke forestille sig at arbejde andre steder. Men da den nyuddannede journalist, Dominic Yun, bliver ansat, er det lige pludselig ikke så skønt længere. Til Shays irritation er Dominic overbevist om, at han ved alt om radio, og de to kommer konstant på kant af hinanden. Radiostationen er som altid i økonomiske vanskeligheder og har brug for et nyt koncept. Shay får ideen til programmet Ekskærester on air, som stationens chef med begejstring godkender. I programmet skal to ekskærester, live i radioen, give råd om parforhold og relationer mellem mennesker. Stationens chef beslutter, at Shay og Dominic skal være værter, da de allerede småskændes uafbrudt. Der er ikke nogen af dem, der er vilde med ideen om at lyve over for lytterne, da de jo aldrig har været kærester, men valget står mellem det og at blive fyret. Programmet vinder hurtigt en stor og engageret lytterskare, og inden længe er Ekskærester on air et hit. Programmet, og den tilhørende podcast, er ikke til at komme uden om. Men det er, som om følelsen af at lyve for lytterne vokser, jo mere populært programmet bliver. Og da Shay og Dominic rent faktisk begynder at falde for hinanden, bliver det mere og mere tydeligt, at de to værter risikerer andet og mere end bare deres karriere. Ekskærester on air er en velskrevet kærlighedshistorie med en morsom dialog. Fortællingen formår også at beskrive, hvordan sorg kan påvirke os, hvordan det er at være kvinde på arbejdsmarkedet og er desuden en utvetydig hyldest til public service-radio.Om forfatteren Rachel Lynn Solomon har en bachelor i journalistik fra University of Washington og har blandt andet arbejdet for The Seattle Times og KUOW Public Radio. Hun er nu forfatter på fuld tid og bor, skriver og samler på læbestifter i Seattle, Washington. Hun har skrevet både noveller, YA og romaner for voksne. Engang var hun med til at sætte en Guinness World-rekord for flest naturlige rødhårede på det samme sted. Ekskærester on air er hendes første bog på dansk.
Ledelseshåndbogen er en anderledes type ledelsesbog, der tager udgangspunkt i dig som læser med tanke på, at du skal se på dig selv udefra og arbejde med dit eget lederskab igennem refleksion over konkrete situationer fra din hverdag med interaktioner med medarbejdere, lederkollegaer og din egne leder. Bogen er en håndbog i praktisk ledelse, som giver læseren en række redskaber til arbejdet med ledelse.Bogen kræver ingen forudsætninger, men du skal havde lyst og mod til at se på dig selv udefra og til at arbejde med dig selv. Bogen gennemgår alle de emner, som du som leder kommer i berøring med. Bogen starter med en indføring i de fire lederroller, at lede indad, her bliver læseren bedt om at reflektere over egne værdier, prikker med mere. Lede nedad, her tager forfatteren os med ind i universet, at arbejdet med lederskabet over et team af individuelle medarbejdere. Lede horisontalt, vigtigheden af de gode relationer til resten af organisation samt de eksterne samarbejdspartnere. Lede opad, en indføring i hvordan man kan lede sin egen leder. Ledelseshåndbogen er i bogstaveligste forstand en værktøjskasse, den er til for at gøre det let for læseren at bruge læringen fra bogen direkte i dennes hverdag, og den er spækket med skemaer, som kan kopieres direkte til eget brug. Skemaerne kan downloades fra hjemmesiden www.reframingleader.dk.Forfatteren har krydret Ledelseshåndbogen med en masse anekdoter fra den virkelige verden, som i høj grad underbygger hendes pointer. Hun deler hendes tanker og erfaringer med læseren på et meget personligt plan og giver læseren et indblik i hende som leder og person.
Hvor godt kender man sine nærmeste? Da Moas elskede farmor dør, arver hun overraskende lejligheden på det mondæne Södermalm i Stockholm. Og det er ikke det eneste, hun får, hun får også ansvaret for farmorens storpuddel, Iris.Lejligheden er slidt og overfyldt med gamle møbler, og den sørgende hund vil ikke tage mad til sig. Moas første reaktion er at sælge lejligheden og finde et nyt hjem til Iris. Men hvad der i begyndelsen først lignede bøvl og besvær, ender med at give Moa en følelse af hjemme og godt selskab, noget hun har savnet uden rigtig at være klar over det. Lidt efter lidt går det op for Moa, at hendes liv indtil nu har drejet sig om at tilpasse sig kæresten og leve op til andres forventninger. I farmorens lejlighed begynder hun lige så stille at opbygge sit eget liv. Det liv, hun egentlig gerne vil leve.Men som tiden går, dukker der mystiske breve og andre afsløringer op. Moa må indse, at hendes billede af farmoren ikke rigtig passer med virkeligheden, og at Moa ikke er den eneste, der har levet med hemmeligheder.Mit hemmelige liv er en varm og fængslende fortælling om hemmeligheder, som påvirker vores liv mere end vi aner, og om at tage sig selv og egne værdier alvorligt.Om forfatterenJenny Fagerlund (1979) bor i Stockholm med mand og fire børn. Hun arbejder som freelancejournalist på flere aviser og magasiner. Hun er en ægte feelgood-entusiast og læser alt, hvad hun kommer i nærheden af, der er feelgood. Hun har udgivet fem relationsromaner på forlaget Norstedts i Sverige: Drömstigen, Med hälsning från Båstad (Hilsen fra Båstad), 24 goda gärningar (24 gode gerninger) og Ett litet steg på vägen (Et lille skridt på vejen) og Mitt hemliga liv (Mit hemmelige liv). Mit hemmelige liv er den 4. af Fagerlunds bøger, der udkommer på dansk.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.