Bøger om Plejehjem

Omsorgsmanifestet inspirerer, overrasker, forfærder og vækker til eftertanke. Bogen er uundværlig læsning for alle, der har berøring med sårbare ældre. Alle kan skabe verdens bedste plejehjem. Alle steder i verden. Omsorgsmanifestet er bogen til dig, der vil reformere plejehjemmet. Uanset om du er pårørende, medarbejder eller beslutningstager, viser Omsorgsmanifestet en kærlig, ambitiøs og visionær vej i ældreplejen. Omsorgsmanifestet er bygget op om fortællinger og metoder fra hverdagen på det anderkendte demensplejehjem Dagmarsminde. Bogens formål er at inspirere til at løfte ældrepleje op på et højere niveau – med kærlighed og visioner som drivkræfter. Omsorgsmanifestet beretter også om foruroligende oplevelser, der vidner om stilstand og forfald i vores velfærdssamfund – og det kalder på en revolution i vores syn på ældrepleje. Selv de mest svækkede ældre har noget vigtigt at byde på og lære andre mennesker. Uden kærlighed og respekt for de ældre, efterlades vi til et åndeligt afpillet samfund.

Demenssprog sætter fokus på, hvordan vi, der er raske, bliver bedre til at 'oversætte' demenssprog og selv blive i stand til at 'tale' sproget, så vi kan skabe bedre rammer for mennesker, der har demens.Bogen giver både råd og værktøjer til, hvordan vi kan sætte os bedre ind i mennesker, der har demens. Bogen tager udgangspunkt i modellen 'isbjerget', der kan forklare den adfærd, som mennesker med demens viser os: Over vandet er adfærden, vi kan se med det blotte øje, men under vandet er de følelser og psykologiske behov, der ikke opfyldes.Vi er nødt til at blive bedre til at sætte os ind i de ønsker og behov, som mennesker med demens har, og bogen her giver endelig de redskaber, som vi så ofte mangler til dette.Demenssprog henvender sig til alt plejepersonale i hjemmeplejen og på plejecentre samt pårørende for og mennesker med demens.

Joel er modvilligt rejst tilbage til den lille by, han voksede op i. Han er nødt til at være forælder for sin mor, Monika, som nu skal flytte ind på demensplejehjemmet Fyrreskyggen. På hjemmet arbejder Joels barndomsveninde Nina. De har ikke talt med hinanden, siden Joel flyttede for tyve år siden, og deres smertefulde afsked plager stadig dem begge to. Monika bliver hurtigt dårligere, da hun flytter ind på afdeling D. Hun får voldsomme anfald. Hun ser ting, der ikke er der. Og hun kender til hændelser, hun ikke burde kende til. Det er næsten, som om noget ukendt har taget bolig i hende. Sådan er det med mange af hjemmets beboere. Langsomt går det op for Joel og Nina, at der er andet og mere end demens på spil. De er nu nødt til at danne fælles front for at redde Monika og sig selv.HJEMMET er en hjertegribende gyser. ”… en intens og knugende atmosfære som får én til at krybe sammen under læsningen.” Gyseren.dk ”Stephen King ville have været stolt.” Litteratursiden.dk "Hjemmet er en horror-godbid, som alle fans af genren burde unde sig selv at læse. Den gør det, som horror er sat i verden for: Den forbereder os på det værst tænkelige, og gør det på en underholdende måde." Planet Pulp ”En velskrevet nordisk gyser, der foregår i naturtro omgivelser, så man ikke ser hændelserne komme, før de stirrer én lige i ansigtet.” Anne’s Reading List , 5 af 5 stjerner ” …en velskrevet gyser. Er man nattevagt på et demensafsnit skal man nok vente med at læse denne bog til man er gået på pension” Bogfidusen.dk , 5 af 6 stjerner ”Selvom Hjemmet er en gyser, så er det ud over det, også historien om en familie og deres indbyrdes forhold, og den del er i sig selv, en god, barsk og egentlig også sørgelig historie.” Bechs Books, 4 af 5 stjerner "Det er til tider et hjerteskærende dybt snit, Mats Strandberg skærer for læseren. Følelsesvarmt og skræmmende." Fyens.dk

Sarah har noget med afslutninger. Hun afslutter ting for folk, der er døde. Læser de sidste kapitler i bøger, drikker den sidste halve kop kaffe og kæmper sig gennem halvfærdige håndarbejdsprojekter. Det eneste levende menneske, hun ser uden for arbejdstiden, er hendes far, der har ladet sig opsluge af et forlist kærlighedsforhold. Sådan har hun levet, lige siden hun var teenager. Afslutninger er konkrete og overskuelige, begyndelser er det modsatte, så dem har hun behændigt styret uden om.Da en sweaterklædt blomsterhandler og en lille dreng maser sig vej ind i hendes hverdag, bliver hun gradvist tvunget til at forholde sig til, hvordan hun lever sit liv. Og til fortidenshemmeligheder, som hun ellers havde pakket godt og grundigt væk.Afslutninger er en humoristisk og rørende fortælling om at høre til og ikke høre til. Om at være far og datter, om at elske og miste og om at finde sin egen vej i livet – også selvom man har brugt lang tid på ikke at leve det.

Hvad søren er et karambolageklaver? Det vidste Kasper heller ikke, før historien gik i gang. Det hele starter en helt almindelig dag, hvor Kasper er med sin far på arbejde på plejehjemmet. Her møder han den søde gamle mand Ejnar Ranje, der fortæller ham om en pibe og et gammelt klaver, der står i et forladt, nedrivningstruet hus på havnen. Selvom Kasper er godt opdraget og ved, man ikke skal snakke med fremmede, bliver det alligevel starten på et eventyr, der ikke bare involverer det mystiske karambolageklaver, men også sultanen Suleiman den Stores palads i Konstantinopel og et møde med den berømte Saladin i Jerusalem. Og så bliver det ovenikøbet starten på venskaber på tværs af tid og kulturer. Uddrag af bogen ”Det lyder mærkeligt. Men du er altså i Sultan Suleiman den Stores palads i Konstantinopel. Altså den store hersker af det osmanniske rige, troens forsvarer, fortolker og håndhæver af Den hellige Lov.” ”Sultan Sulajma af Konstantihvad-for-noget. Forvansker af hvaffor en hellig plov? Jeg forstår ikke en fløjtende fis af noget som helst. Jeg bliver helt bange for, at du har roterende fis i kasketten, Aida.” ”Min fis hverken fløjter eller roterer, din frække fladpande,” sagde Aida og smilede heldigvis samtidig, så Kasper kunne mærke, at hun stadig syntes, han var spændende. ”Altså,” sukkede hun og fortsatte: ”Vi er i året 1555 i Konstantinopel, hovedstaden i det store tyrkiske rige, Osmannerriget.” ”1555 … Konstantinopel …” stammede Kasper. Om forfatterenRasmus Falbe-Hansen er historiker, gymnasielærer og forfatter. Han har tidligere udgivet Historie i levende billeder og Fodboldens ABC. Passionen for historie opstod på en rejse til Mellemøsten i 1996. Kasper og karambolageklaveret er skrevet med håb om at dele denne passion med egne og andres børn.

Denne digtsamling tager udgangspunkt i en vikarstilling som rengøringsassistent på et vilkårligt plejehjem. Da Anja Maria Hansen gik og gjorde rent på de små værelser og større fællesarealer, drømte hun om at blive plejer eller sosu-assistent. Hun var meget fascineret af den kyndige og kærlige pleje, som foregik på stedet. Hun fik chancen for at deltage i lettere pleje, og dette arbejde satte nogle dybe spor i hende, da det gik op for hende, hvor store krav det rent faktisk stillede til medarbejderne. I digtsamlingen finder vi mange barske scener, men vi kommer også rundt om beboernes begrænsede univers og eventuelle drømme om livet.Uddrag af bogenSå vigtig du erMenneske der stiller opFor at udøve plejeOg tørrer de urinlugtendeNumserDen alders-ældede krølledeHudSå støvet og halvdødSom den nu erSom den nu erDu stiller op og yderSublim kærlig plejeDu har handsker påMen kan ikke undgåAt få lidt daggammelUrin på dine armeDøden bor i de gamle kroppeParat til at tage overOm forfatterenAnja Maria Hansen har en baggrund som psykisk syg og posedame. Dette er hendes digtsamling nummer to. Et vikarjob på et vilkårligt plejehjem førte til en stilling, hvor hun skulle udføre lettere pleje, og her fandt hun inspiration til at skrive.

Den danske befolkning bliver ældre og ældre, og i 2100 vil der være flere seniorer end i dag. Det har fået dommedagstrompeterne til at lyde: Hvordan skal velfærdssamfundet dog holde til det?I Forbandede Alderdom vender Bjarne Hastrup spørgsmålet på hovedet. Vi bliver flere ældre, ja, men det betyder ikke, at vi skal være bekymrede for velfærdssamfundets fremtid. Glem al snak om ældrebyrde! Seniorer er tværtimod en umådelig ressource for både arbejdsmarkedet, de yngre generationer og frivilligsektoren – hvis vi ellers som samfund formår at omfavne potentialet.

Der sker mærkelige ting på plejehjemmet Ömheten: Et mystisk indbrud efterfulgt af et dødsfald vækker mistanke hos den pensionerede politimand Tore Lindahl. Er hans nabo, Viking Holbach, virkelig død af naturlige årsager? At en ukendt person lusker rundt uden for plejehjemmet, forstærker blot Tores mistanke om, at noget ikke er, som det skal være. Og hvorfor lader personalet til at ville dysse det hele ned?På Norrtelje Dagblad keder ferieafløseren, journalist Veronika Wiklund, sig, så da Tore kontakter hende om sin mistanke, begynder de straks at efterforske sagen sammen. Dødsfaldet på Ömheten fører dem ind i et virvar af forbrydelser. Blev Viking myrdet, fordi han vidste for meget? Spørgsmålene vokser i takt med, at de graver dybere i sagen. Viking er ikke det første mordoffer - og han bliver heller ikke det sidste. For at finde sandheden må de vende blikket mod en af fortidens ødelæggende verdenskrige…Cecilia Sjögren, født 1966, er økonom og forfatter. Hendes forfatterskab begyndte, da hun - takket være en 40-års fødselsdagsgave - kom til at deltage i et krimikursus med Ulla Trenter og Kerstin Matz. I 2022 vandt hun Saga Egmonts krimikonkurrence med sit bidrag "Den sidste bølge", som er hendes debutroman.

Lix: 20Langsomt skubber Harald otte chips ind på bordet. Der er helt stille. En kuldegysning løber op langs hans ryg.”Show down,” siger Peter. Harald vender sine kort.”Fuldt hus,” siger han. Så vender Linus sine. Han har en straight, fem kort i nummerrækkefølge med forskellig farve. Men det er kun sjette bedste hånd.Yes, yes, yes. Harald knytter hånden under bordet, og det kilder over hele kroppen. Han har lyst til at danse, give high five til alle, flekse armene som en vægtløfter-type. Men selvfølgelig gør han ingen af delene. Udtryksløshed er en fordel i det her game.

Som barn syntes jeg altid, at ”gamle” mennesker var meget fascinerende. De var hyggelige, havde ikke så travlt, og for det meste havde de også god tid til at lege med en. De var så dejligt rolige og tilmed meget sjove i deres væremåde.Det eneste, der bekymrede mig, var, at jeg vidste, at når de var gamle, skulle de en dag ud på en længere rejse. Jeg brugte lang tid til at spekulere over, hvad der så skete med dem.Denne bog er en eventyrlig fortælling om børn og ”gamle” mennesker. Den handler også om det evige liv. Er det måske noget i retning af et plejehjem?Glæd dig til at møde Martin, Åge, Mon Kashim, kejser Augustus den yngre samt alle de andre interessante personer.Målet er måske ikke altid det vigtigste, men rejsen dertil. Bogen henvender sig til 8- til 14-årige.

Næsvisheder frabedes er en humoristisk kortroman, der handler om forholdet mellem en søn og hans demente far, som bor på plejehjem. Samtalerne mellem far og søn tager nogle finurlige krumspring.“NÆSVISHEDER FRABEDES” er en lille perle af en fortælling om en søn og hans demente far, som bor på plejehjem – lige nu et meget aktuelt emne – Forfatteren, Michael Pedersen, skriver med en humoristisk indfaldsvinkel til handlingen og den empatiske forbindelse – far og søn imellem!Læseren får nogle herlige gode grin undervejs … Man har virkelig lyst til at læse videre …Anne Regitze Petersen (pensioneret skolelærer)“Romanen har en finurlig og skæv humor, især i beskrivelserne af Peter selv og hans forhold til sin far. Den har også en underliggende tone af alvor og tristesse over, at livet ikke blev som ventet.”Lektørudtalelse, DBC“God bog. Meget fin og ganske usentimental. Nogen ville sige sort komik. Og denne pragtfulde umulige far-figur. Og sønnen, der fører fanen videre. Det er jo på den ene side tragisk, men også enormt befriende festligt, ja, livsbekræftende. Der bliver sagt meget på de 70 sider – også på de 10.000 sider, som er imellem sætningerne. Jeg kan rigtig godt lide den måde, musikken og fortiden blandes ind i historien – ligesom satsstykker. Det er en lille perle, sgu.”Jens Blendstrup (forfatter)Uddrag af bogenMin gamle far griner og slår sig på lårene, mens tårerne triller ned ad kinderne.Pludselig ser han over på mig. Han ser overrasket ud.”Hvem er du?”…”Hold dig nu på måtten, Madsen.” Han slår sig på låret og fløjter videre.Der går noget tid, uden der er en lyd på båndet, så hører jeg min egen stemme.Min far sidder og smiler bredt. De gamle, gule tænder vrinsker et hestegrin.”Hvad tænker du på?” spørger jeg.”Se ind i mine øjne, og læs deri svaret, min dreng,” griner han og kan næsten ikke stoppe. Det er først, da et hosteanfald er ved at tage livet af ham, at en vis form for alvor atter melder sin ankomst i hans hjerne.Om forfatterenMichael Pedersen (f. 1974) er gymnasielærer og har tidligere udgivet Den afmægtige Adam, 2007, Evighedsstudenter, 2008 og Kierkegaards kabale, 2013, Potemkins paraply, 2021, En stor misforståelse, 2022, På egen regning, 2022.

Ida og løverne handler primært om mennesker. Mennesker i den sidste del af livet, deres pårørende og dem, som er ansat til at hjælpe dem. Bogen indeholder 16 noveller om det liv, der leves på plejehjemmet, og det man ikke lige ser. Bogen tematiserer nogle af de dilemmaer, der kan opstå i en kompleks hverdag med faglighed, travlhed og retningslinjer på den ene side - og borgere, der har behov for tid og omsorg i det bedst muligt levede hverdagsliv på den anden side. Vi ser ind i samspillet og relationerne og ser også, hvor det kan gå galt og ende i svigt og forråelse. Lige som i hverdagen på plejehjemmet, vil der i bogen også være rørende beskrivelser af situationer med både smil, omsorg og nærvær. Hver enkelt fortælling kan læses enkeltvis og er meget forskellig både i længde og form. Handling og karakterer er inspireret af forfatterens eget virke som social og sundhedsassistent. Ida og løverne er vedkommende for alle, der ønsker et kig ind bag facaden på plejehjemmet, personalet, beboeren eller de pårørende. Men i særdeleshed er den relevant for studerende/elever eller allerede ansatte i pleje- og omsorgsfagene, som kan bruge fortællingerne til case-arbejde og faglig refleksion.

At flytte fra større til mindre efter et fyldt liv kan være svært. Man skal sortere, men man skal også tage afsked og lukke en dør for at sige goddag til livets næste og måske sidste kapitler. Skal du ta' det hele med dig? hjælper dig på vej i processen.En så stor beslutning kan både komme let eller kræve et tilløb. Det handler dog om for alle at være i tide, mens helbred, kræfter og lyst til at begynde et nyt sted stadig er intakt.I bogen fortæller journalist Abelone Glahn og hendes mand, musiker Peter Abrahamsen, om deres flytning fra en 600 m2 nedlagt landsbyskole på Falster til en toværelseslejlighed på 69 m2 i København. Hun giver sine erfaringer videre med en maasse praktiske råd, lister og vejledninger, alt imens hun også kommer tæt på de mange følelser, som opstår, og som kan stå i vejen for processen. En så stor omvæltning er forbundet med stillingtagen og usikkerhed, mens man også skal tage højde for ægtefæller og børn, hvilket Glahn alt sammen kommer ind på i løbet af sin bog.

”Så antændte han disse tyske helvedesmissiler med et fyrtøj, og ved alle guder, djævelskabet virkede sgu’! Emil fes hen ad flisegangen med et svusshh. Efter sigende var der en hel del, både personale og beboere, som fik havregrøden galt i halsen, da Emils lyserøde, runkne røv suste forbi panoramavinduerne i spisesalen.”Journalist Sigurd Holm Hansen sendes til plejehjemmet ”Perleporten” for at interviewe Danmarks ældste mand, Emil Sortsyn.Desværre er Sortsyn netop afgået ved døden under bizarre omstændigheder, så Sigurd må tage til takke med Sortsyns underlige værelseskammerats gengivelse af fødselarens utrolige livshistorie.Det bliver en sort dag for dansk journalistik.Om forfatterenPoul Henning Nielsen (f. 1965) er inspireret af Marx Brothers og Monty Python, og der er lagt i kakkelovnen til en absurd og hylende morsom romandebut med Drengen der ville være poet.Spænd sikkerhedsbæltet, du kan alligevel ikke få pengene refunderet.

Cecilie hører en alarm fra et hus og finder ud af, at der har været indbrud hos fru Hoff. Tyvene har slået hende ned. Hun undersøger situationen sammen med veninden Clara og finder ud af, at tyvene leder efter en magisk nøgle, der kan låse alle døre op. Den skulle være i huset, hvor den gamle gråhårede dame bor.De kommer på sporet af, at tyvene nok vil lede i Cecilies hus, fordi der før har boet en gammel dame. De beslutter sig for at finde nøglen før tyvene. Det bringer dem ud på en skattejagt i Cecilies hus, men den bringer dem også videre til morens arbejde på plejehjemmet. En aften er der indbrud i Cecilies hus. Cecilie forsvinder sporløst. Alle er bekymrede, indtil storebror Malte finder ud af, hvor hun er.Der er også noget i husets kælder, pigerne bliver nødt til at undersøge nærmere.Om forfatterenLotte Kontala (f. 1974) bor i Skævinge. Hun er dagplejemor/privat børnepasser og mor til tre samt to bonusbørn. Fritiden bruger hun på at skrive historier for børn, være sammen med familie og venner og på sporten jumping. Og hun elsker at læse krimier. Hun har tidligere udgivet Den mystiske julebog, som er første bind i serien om Cecilie og Clara.

Fælden klapper er fjerde bog i serien om Skurvognsdetektiven og Ole Thorvaldsen. Ofte går det over stok og sten, når Kasper Havthorn, Sabrina Frigast og Ole Thorvaldsen er lige i hælene på forbrydere og tyveknægte. Særlig Ole har nok at se til, for han skal jo også hyppigt ned til sin kæreste i Provence for at hjælpe med både det ene og andet. På det store slagteri i Sæby sker et grimt mord, som politiet allerede fra starten får helt galt fat på. Medicintyve hærger en del plejehjem i Vendsyssel. Den gamle, værdifulde borgmesterkæde i Sæby bliver stjålet. Også på Flyvestation Aalborg forsvinder store mængder gods og andet værdifuldt, så Kasper med bistand fra Jægerkorpset må tage affære. En mystisk grøn lastbil henter kvæg, svin og fjerkræ fra en række gårde uden aftale med ejerne. Også kunsttyve er igen på spil. Skurvognsdetektivernes firma Havthorn&Frigast er ved at få et godt ry for hurtighed og effektivitet. I samme takt vokser deres bankkonto tilfredsstillende.Uddrag af bogenTidligere på aftenen, før Ole Thorvaldsen bevidstløs kom rullende ned ad skrænten, havde vagabondparret Kaj ’Spunsen’ og Britta søgt ly under broen sammen med deres hund Basse og parrets to store barnevogne med al deres oppakning og grej. De havde tilberedt et beskedent måltid og indtaget et par fyraftensbajere, før de gik til ro. Som han havde for vane, var Kaj nu stået op for at lade sit vand, som naturen krævede det. Han glemte imidlertid helt sit forehavende, da han i det samme så en menneskekrop rulle ned for fødderne af sig.Om forfatteren Tom Oxager er fløjtende frankofil, men bor og skriver som oftest i det dejlige Sæby i Vendsyssel. Når han midt i november ser, at alle træerne har smidt deres blade, længes han igen mod sydens sol i Provence, hvor han kan sidde under platanerne med en pastis. Handlingen i mange af hans bøger udspiller sig både i Danmark og Frankrig.

”HVAD ER DER NU?” råbte Minna ind i samtaleanlægget.”Jeg er altså tørstig,” gentog fru Hall.”ER DU TØRSTIG? SÅ ÅBN MUNDEN, SÅ SKAL JEG SPYTTE DIG I HALSEN.”Kaldet blev afbrudt, og der lød høj latter.Det var den udtalelse, Johs hørte fra personalestuen, kort efter han var flyttet ind på plejehjemmet.Det var der, han skulle være i en alder af blot 54 år.Der er mange skæbner i bygningen de kaldte plejehjem. Sorg, rædsler, traumer, humor, venskaber og fjendskaber foldede sig ud i institutionens indre liv.Hvad kan der ske, når vi mennesker efter et langt liv placeres på plejehjem mellem mennesker, vi ikke selv har valgt at bo sammen med?Om forfatterenRie Kirkeby (f. 1952) er uddannet social- og sundhedsassistent og voksenunderviser fra Odense Lærerseminarie.Hun arbejdede på plejehjem og sygehuse og blev pensioneret fra Akutafsnittet Sygehus Lillebælt. Hun fungerer som vågekone i Røde Kors og har i forbindelse med Covid19-pandemien arbejdet på Slagelse Sygehus.Hun debuterer som forfatter med Det væggene fortalte.

Der er jævnligt debat om forholdene på vores plejehjem. I "Plejehjemmet set indefra" fortæller 89-årige Inger Handberg Jørgensen om sine personlige oplevelser af livet på plejehjemmet, hvor hun har boet i syv år. I bogen får vi også glimt af andre perioder af Ingers lange liv.

I slutningen af sit liv, får Kasper at vide, at veninden Lydia er forsvundet ind i et koma på plejehjemmet, hvor hun er beboer. Han rejser ud i verden for at bede sine gamle venner, Elmo og Maria, om hjælp til at bringe Lydia tilbage fra dødens rand og dermed samle DECEMBERVAGTEN en sidste gang.Kan det lykkes Kasper og de andre at overkomme de ældgamle kroppes forfald og dødens stædige kald? Bliver Lydia reddet?"Decembervagten i Nærvarna", oprindeligt en sms-julekalender, er holdt i så stramt og dog vildtvoksende et sprog som muligt, for at tilgodese den travle læser.Flertallet af ord og sætninger kan sidestilles med de gode gamle hold-kæft-bolcher, og bør indtages med forsigtighed. Læsning er på eget ansvar.

Året er 2013 – Elise er kommet på plejehjem i Kalundborg ...Det er tid til eftertanke over et 79-årigt liv. Elise lider af svær Parkinsons. Alligevel er det lykkedes hende at nedskrive noter med strejf af minder fra sit liv. Denne bog er en afskrift af hendes håndskrevne noter fra minderne, som de er kommet til hende dag efter dag på plejehjemmet.

Forfatteren udtaler: Det er mit ønske med min bog at vække til selvstændig stillingtagen til Social- og Sundheds-sektoren. Der bruges en masse ord og fine gloser i systemet, men bliver ordene omsat til handling? Inden jeg begyndte på bogen, så jeg mig selv som en god og medmenneskelig pleje-hjemsassistent. Det gør jeg stadig. Men der var så mange ting, jeg kunne og skulle have gjort anderledes. Jeg brugte ord, men glemte ofte, at der skulle handling til. Hvorfor handlede jeg ikke? Måske var jeg bange? Måske var jeg magtesløs? Måske var jeg angst for at miste mit job? Måske var jeg skrækslagen for at blive upopulær blandt mine kollegaer? Måske fordi det var vanskeligt at komme igennem systemet eller råbe det op? Jeg ved det ikke, men jeg ved, hvad jeg gjorde og ved, hvad jeg skulle have gjort, og hvad jeg vil gøre. Jeg vil tage dig med på min lange rejse gennem Social- og Sundhedssektoren. Jeg peger ikke fingre ad nogen, og jeg spiller ikke anklagerens rolle. Jeg ønsker heller ikke at såre nogen, ej heller forøge nogens skyldfølelse. For mig er det vigtigt, at vi, der har en fortid, nutid eller frem-tid i Social- og Sundhedssektoren, aldrig glemmer, at det er levende mennesker, vi omgås. Og vi skal huske, det ikke er tilstrækkeligt blot at leve. Det, der har betydning, er at leve vel. Livet vil sikkert tilgive dig og mig. Hvorfor skulle det ville hævne sig? Begivenhederne og personerne i denne bog er autentiske, men alle person- og stednavne er naturligvis opdigtede.