Bøger om Posthumanisme

"Aarbog 2015" er anden del i triaden af "Aarbog 2014", 15 og 16, der trefold belyser den kommende posthumanitet. Den fjerne nære fremtid mennesket "begynder at 'lego' Livets Byggesten", altså den frie leg med gener, biotech og psykotrop farmaka, for at skabe det forbedrede, optimerede, lykkeligere menneske: HOMO-version-II. 2015 Temaer: (i) (a) Gives en menneskelig essens? (b) Freud und »das Unheimliche« (c) Blodets baand og genetik . (ii) hiint kommende overmenneskes moralske forhold til det oprindelige, ringere, bedagede menneske. Men, når denne leg for alvor fænger an, når vi manipulerer med gudskaberens værk eller Darwins evolution - hvad er vi da egentlig i færd med? Og implicit, hvad risikerer vi? er de spørgsmål Aarbog 2015 tager livtag med i ulige vinkler af litteratur, kunst, film, filosofi og videnskab. Slig kartografi bringer "Centrale post- og transhumanistiske temaer til overfladen… Dybe problemstillinger som: Hvad vil det egentlig sige at være menneske versus det ikke at være menneske? Gives der en essens? en fast, absolut og uoverskridelig kerne, eller er homo en plastisk, dynamisk størrelse?" Det dykker vi ned i via H.C. Andersens eventyr »Den lille Havfrue« (1837). Hiin skønmø skifter nemlig gestalt, væsen og væren - som de hippe transhumanister i den fjerne nære fremtid, når de hoppe til HOMO-version-II, ad libido, ad libitum. "Den lille havfrue forbliver verliebt, verliert und verlockt i menneskehed og prinds, og forført - i en aura af »Hvo ikke vover, ikke vinder« - opsøger hun havhexen, datidens trolddomskraft ud i biotech og genetik. En handel indgås, og den uberørte jomfru bliver nu modificeret, transskriberet og translateret om til et væsen med to ben, to støtter - ergo et menneske, »i jagten på det bedrede liv, lykken og længslers fylde.«" Nuvel, den posthumanistiske æra synes at svinge mellem utopi og dystopi; således oscillerer eventyret mellem lykke og ulykke. Det bringer stof til eftertanke. - Og endvidere, uhygge. Derfor sonderer Aarbogen psykologiens skakt-og-skatkammer med Freuds afhandling »Das Unheimliche« (1919). For der gives almindelig hyggelig uhygge, og så dyb, pur uhygge. Og spørgsmålet pikker os, pukker, hvilken indlejrer den vordende posthumanistiske epoke? - Den tråd vi trævle. »Og nogen eller noget skal dø!« siger De! Enig. Ja, der er tilstrækkeligt fynd at fange, at fænge, i fundet af fremtiden; dén vi sammen udgrunde, De og jeg Lieber Leser. Om De tør! Atter løbe med - ud i existensens potentielle 'functio laesa'.

Transhumanisme: "»Fremtidens grænseløse menneske« Vi uploader vores hjerner til computere. Vi tager piller for at bevare forelskelsen i vores ægteskab. Vi bliver klogere, hurtigere og mere tolerante – og så lever vi meget længere. Sådan tegner fremtiden sig, hvis det står til de udviklingsoptimistiske transhumanister. De accepterer ikke uden videre menneskets biologiske grænser. Kritikere mener derimod, at transhumanismen er på et sidespor, og at vi som samfund må sætte klare grænser." … Saadan lyder over-log-in paa Artiklen »Det optimerede menneske«. (note) Derhen Tiden haste, og inden De kan taste – tikke det fagre ny Aartusindmenneske ind:biotechnificeret, genmanipuleret og psykotropt accelereret. Det indlejrer den gryende posthumane Æra; den, hvori det traditionelle gammelkendte humane Subjekt er transcenderet og skraveret til fordel for en stærkere, sundere, klogere og lykkeligere Menneskeudgave. – "O", hil denne! begejstres de Begejstrede i en Geist, der har afspunden sin helt egen optimistiske world-wide-vækkelse: Transhumanismen, forenet i Humanity. En Bevægelse, der kun afventer det ny Tusindaarsmenneskes Nedstigen – i Utopia. For efter lang og ulidelig Tid, underkuet og kastet for Guds Skaberværk eller Darwinismens Mekanik – tager Mennesket endelig Haand om egen Skæbne, udformende sig selv, i sit eget Billede. Det er Mennesket, der enfin frigør sig og bliver sin egen Herre, i en Aura af Promethiske Længsler. – "O" hiin Mytterist. Men! samtidigt frygter de Frygtsomme: grueligt galt det gaa, naar Bio- og Genteknik frit Gænge faa – i Dystopia. For, hvad sker der egentlig naar Mennesket leger Gud? Bliver det af ´det Gode´ … af ´det Slette´ … endsige udslettende – Humaniteten, som vi hidtil kender den, befærdes i, tiltror! – "O" dette hulde Menneske, hvem vi kende. Hvem Gud den almægtige i sin Alvidenhed og Godhed skabte … eller, ´det bedst tilpassede´ Væsen som aldres Darwinisme har tilskikket os – saare egnet. Spørgsmaalene ere mange, og de taarne sig op. Derfor, plugin i den vankende Disput – belæs »Poetisk Parloir – Aarbog 2014« og faa belyst Transhumanismen i ulige Vinkler af Litteratur, Kunst, Film, Filosofi og Videnskab. Attentio: Aarbog 2014 er første Del i en tricyklisk Struktur af Aarbog 2014, 15 og 16, trefold belysende – hver centrerende sit centrale post- og transhumanistiske Tema. 2014: Tema – den fri Flux Hjerne-Up-and-Download af Viden, Færdighed og Bevidsthed. Note: au.dk files 34400626

Poetisk Parloir – Årbog 2013I et afsæt af vor danske kulturarv – dens æstetik og etik – tag perspektiv på nutidens debat og problematik.Om året der gik, husker du ...Da Bubber gik hånd i hånd med homo? - og blev truet.Da "abortturisme" sendrægtigt trak ud.Da jødiske forældre blev advaret om at sende deres børn i skole på Nørrebro.Da kulturministeren dødede seks kirker.Da statsmagten greb ind i lærerkonflikten (og gjorde undervisning til kødkonserves og læreren til slagteriarbejder).Men skal undervisning og dannelse i Danmark ske på akkord? Er det ordets oplivende og frie vej?"Nej," siger jeg, "bevar friheden i det danske samfund!"Gymnasieskolen fik også sine drag: med ét hug indførtes tidsregistrering af lektor og adjunkt, der nu skal stemple ind og ud som et drog, hvem man nærede mistillid til."Tak uskæbne," siger jeg, "bevar tilliden i det danske samfund!"Men går vi på akkord og fabrikerer børn og unge som IKEA-moduler – nok billige og gangbare varer, så dog sjældent erhvervet med henblik på et helt liv – da risikerer vi at miste det særegne danske: evnen til frit at tænke selv, at tænke ud af boxen."Tingsliggørelse, aldrig," siger jeg, "bevar åndsfriheden i det danske samfund!"Men dirigentstokken af i dag er en totakter, en mekanik-motor der roterer to mislyde: kontrol og tidstyranni. - Dens snæversyn er økonomi. Men pukker og stikker stokken sin dødetakt og monotoni for længe - svunget af en ubegavet modulsjæl - og blind følger blind ud af samlebåndets mani, da vågne Holger og dansken til kamp og dåd mod den indre fjende - registrerings og kontrolmennesket.Alt for længe og uantastet er dette umenneske og dets uvæsen diffunderet ud i folk, land og fæ ... i år direkte ind i kernen af Danmark, vor uddannelse og dannelse.Denne samfundsderoute tilskynder mig til at re-artikulere en stor ener i dansk maleri, Jens Søndergaard (1895-1957). Se således hundred år tilbage i tid, æstetik og etik i perspektiv af nutiden.I 1916 gik Søndergaard på Kunstakademiet i København og sad pænt i rækken af fremtidige modul-kunstnere, men den frie ildsjæl gjorde oprør, og efter blot tre måneder forlod han skolen og helligede sig det ubundne, umiddelbare kunstneriske udtryk. - Slå op i årbogen og besku dansk ekspressionisme, det er en eksplosiv farvepragt, der sprænger rammer. Le Berthélaine