Bøger om Postkolonialisme

Frantz Fanon var psykiater og blev født i den franske koloni Martinique i 1925. Sort hud, hvide masker, som udkom på fransk i 1952, er toneangivende i såvel sociale og politiske bevægelser som i akademisk tænkning og har særligt det seneste årti fået øget bevågenhed. Med sin dybtgående analyse af racismens og kolonialismens psykologiske og politiske konsekvenser har Fanons tænkning inspireret opgør med undertrykkelse over hele kloden. Centralt i værket står psykoanalysen af det sorte menneske i en verden domineret af hvidhed, hvor kolonialismens lever videre i sproget og betinger såvel sortes som hvides selv- og verdensopfattelse. Det er i dag en kernetekst i den postkoloniale teori – en strømning, som det selv var instrumentelt i at sætte i gang inden for politisk filosofi og kulturteori.

Den amerikanske forretningsmand Hunter White er taget til den afrikanske savanne for at skyde det sidste af the big five: næsehornet. Men af lodgens ejer bliver han diskret tilbudt, formedelst en mindre formue, at skyde the big six ...“Trofæ får dig til at tænke, gør dig vred og river dig med fra første side til den eksplosive, bittersøde slutning” Financieel Dagblad“Schoeters overvælder sin læser med en retorisk kraft … et mareridt på adrenalin” De Standaard

”… nu kommer de ikke i kirken længere, de går til bjergsøen igen, de fortæller andre historier …”Indbyggerne i bjerglandsbyen drømmer urolige om røde papegøjer. En ung kvinde er forsvundet. En forsvunden mand er dukket op. Man forsøger at holde sig til traditionerne og samle sig om fejringen af byens grundlæggelse for 370 år siden. Og dog, for måske ligger en ny start endnu længere tilbage?Bjergets mund er en kollektivroman om en fattig sydamerikansk landsby, hvis primære indtægtskilde er rosenfarme, men som samtidig er på sporet af en anden og ældre rigdom.Dea Sofie Kudsk (f. 1990) er cand.mag. i kultur- og sprogmødestudier og historie. Sammen med sin colombianske mand og deres søn bor hun delvis i Salling, delvis i Colombia. Hun debuterede med romanen Bogotana (2017) og er siden udkommet med romanerne fjorden kysten (2018) og Udstrakt landskab (2020). Forfatterskabet bærer bl.a. præg af Kudsks arbejde med antikoloniel teori og af livet på to kontinenter.

Denne raffinerede og sort-humoristiske novellesamling kan sammenlignes med at besøge et zoologisk museum og opleve små virtuose studier i primatologi: fra en sulten slave, over en kraftigt behåret sangerinde til et talende kranie, en platugle af en samtidskunstner og en brasiliansk forfatter med uforløste ambitioner. Koloniale og antropocentriske selvbilleder krakelerer under besøget, og gæsten vil blive både underholdt, oplyst og lidt klogere på, hvilken slags primat vi – menneskene – er.Gustavo Pacheco (f. 1972 i Rio de Janeiro) er ph.d. i antropologi og arbejder som diplomat ved Brasiliens ambassade i Ecuador. Derudover oversætter han og er redaktør af den portugisiske udgave af Granta. Pacheco debuterede i 2018 med nærværende novellesamling, som han modtog den prestigefulde Prêmio Literatura Clarice Lispector for, endvidere blev bogen shortlistet til to af de mest attråværdige priser i Brasilien: Prêmio Jabuti og Prêmio Oceanos.

Bogen undersøger temaer og felter som sted, eksil, hjemlighed, migration, verdenslitteratur, åndshistoriske forhold, forestillinger om litterær kultur i nordisk-europæisk litteratur med vægt på færøsk materiale. Der er samtidig et sammenhængende udblik til det kosmopolitiske, hvor det lokale, nationale, regionale og globale griber ind i hinanden. Den klassiske og moderne europæiske forestilling om midten − standpunktstanken − får en særlig plads som et modsynspunkt til ideologiernes snævert interessetænkende og bekvemme polariseringer i digtning, litteraturstudier og kulturstudier. Standpunktet bliver derimod til på midten som en repræsentant for en integrationsstrategi og en omfattende intellektuel position, som er mere vovestykke end kompromissøgning.Udover bogens fire artikler, er der også interviews med Einar Mar Gudmundson og Lisbeth Nebelong