Bøger om Præst

Missionæren Hans Egede var et sammensat menneske, som især var drevet af det mål at gøre grønlænderne kristne. Niels Fenger fortæller om Hans Egedes tid i Grønland, hans mission og hans møde med den på det tidspunkt helt ukendte og anderledes kultur og hedenske befolkning, som han brændende ønskede at omvende til sin egen tro. Grønlænderne var dog ikke umiddelbart specielt interesserede i at blive kristne, og Hans Egede havde nok at se til med de uregerlige straffefanger og frisindede kvinder, som Frederik IV havde tvunget ham til at tage med sig på missionen. Men Hans Egedes næstekærlighed viste sig også, når det allermest gjaldt, som under den store koppeepidemi i Grønland.Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

En bog om lykken til alle, der har mødt den, og til dem, der stadig leder. ”Hvordan får man et lykkeligt liv,” spørger Lotte Garbers på vegne af alle os moderne mennesker, der drømmer om at lægge hovedet på en råhvid pude af 100 procent nem, ren lykke.I en række intense samtaler med ti folkekirkepræster fra hele landet får hun et præcist og meget insisterende svar: Lykken rammer dig aldrig, så længe du alene er opslugt af dig selv og din drøm om Det Lykkelige Liv. Hvert kapitel i bogen rummer sit eget lykkebud, og du skal blandt andet lære at få fingeren ud af navlen, hovedet ud af samtalekøkkenet og vide, at lykke er en gave og ikke noget, du kan skaffe dig. En opløftende bog om, at lykken ikke venter om det næste hjørne. Den er her lige nu.En elegant gave-version af interviewbogen, der første gang udkom i 2006 på Pretty Ink.

Det nygifte par tekstilkunstneren Cecilie og organisten Henrik bor i skønne Lyngdrup, som er beliggende ved skov og strand. Men da de vender hjem fra deres bryllupsrejse, er Lyngdrup ikke længere den samme. Trælasten er lukket, hvilket truer byens eksistens. Præsten er død, og en ny, som har en svær fortid i bagagen, bliver ansat på prøve. Henriks far kaster sig ud i et større projekt med fåreavl for at redde byen. Præsten kaster sig ud i nye kirkelige aktiviteter for at redde sit embede. Cecilie og Henrik involveres i begge dele. Det samme gør Bente, som er formand for menighedsrådet. Samtidig opsøges byen af en ulv – eller måske i virkeligheden af to? Romanen Lyngdrup er en selvstændig fortsættelse til romanerne Nøglen til Cecilie og Sommersonater, hvor man henholdsvis kan læse om Cecilies møde med tekstilkunsten og hendes møde med Henrik.Uddrag af bogen… men hvad er det egentlig, der er så slemt ved, at far gerne vil have et får eller to. Det kan der vel ikke ske så meget ved. Et får eller to! Henriks mor greb kniven og fægtede med den. Det er det, der er så vanvittigt. Han vil ikke kun have et får eller to. Han vil have i hundredvis. Han vil have dem over det hele. Henriks mor svingede kniven i en stor bue foran os. I hundredvis, gentog Henrik. Ja, i hundredvis!Om forfatterenBodil Sangill (f. 1951) er uddannet pædagog og debuterede som forfatter i 1977 med en række billedbøger for førskolebørn. Senere er det blevet til adskillige børnebøger, et par novellesamlinger og en række romaner. Bodil Sangill valgte i 2004 at skrive på fuld tid.

Min tålsomme folkekirke er ikke et teologisk værk, ej heller en salvelsesfuld og alvorlig skildring af folkekirken, men et stykke historie om at være en af de første kvindelige præster i den danske folkekirke fra 1975 til 2003. Bogen er skrevet i en veloplagt anekdotisk stil, så alle – også læsere uden for kirkeverdenen – kan læse med. Bogen skildrer også en række fænomener i folkekirken som fx kirkebryllupper som forbrugsgode. Den indeholder også historier fra et præsteliv, både sjove og alvorlige, samt tanker om præstegerningen og om de nye tiltag i folkekirken, hvor den prøver at finde fodfæste i en evigt skiftende moderne verden. En både morsom og tankevækkende bog om at være kvindelig præst og om at bane vejen for sine efterfølgende medsøstre. En vedkommende fortælling, som bør læses af alle, også af de udmeldte af folkekirken. Uddrag af bogen Parkeringspladsen og et godt stykke ned ad Kaalundsvej var fyldt op med motorcykler af enhver art. Vores gamle kirketjener kom imod mig med alle tegn på bestyrtelse. Han trak mig ind i våbenhuset. Det var efterår, og på gulvet lå grene med visnede blade. På den blomsterpyntede kiste var der også lagt grene med visnede blade og hen ad kirkegulvet, og ikke nok med det, i stedet for kranse lå der også nogle bildæk. Der var ingen blomster eller kranse, kun bildæk. ”Hvad skal jeg gøre. Det her kan vi da ikke have,” sagde kirketjeneren og blinkede nervøst med øjnene. Jeg overvejede. ”Vi gør ikke noget. Vi kan risikere, at de laver ballade,” sagde jeg myndigt og fortsatte: ”Folkekirken er jo for alle.” Om forfatteren Elisabeth Lyneborg har været præst i den danske folkekirke i 26 år og har et langt og forskelligartet forfatterskab bag sig. Sideløbende med sin præstegerning har hun læst til antropolog ved Københavns Universitet og har beklædt en række tillidshverv, blandt andet været medlem af Danmarks Radios Programråd.

Spørger man sognebørnene i Johannes Kjelds sogn, om han er en god præst, svarer de gerne, at han er en mærkelig præst. Han er en god mand, der for egne penge har fået hængt en tranlampe op i fyrtårnet for at redde skibene om natten. Men hans holdninger til kristendommen er ikke just menneskekærlige. Han mener, at når et menneske føler velvære, visner hans sjæl. Denne holdning smitter af på præstens familie, ikke mindst på datteren Gunvor. Hendes liv bliver for evigt præget af farens strenge menneskesyn...Thomas Peter Krag (1868-1913) var en norsk digter og forfatter, der tilbragte mange år i København. Overalt i Thomas P. Krags omfattende forfatterskab finder man en melankoli og drømmende mystik, der er karakteristisk for ham. I 1890’erne var Thomas P. Krag en af Norges bedst sælgende forfattere.

"Stenbænken" fortæller om den populære unge levemand August Wenneche, der i mange år var den helt store stjerne i det københavnske selskabsliv. Handlingen begynder imidlertid på det tidspunkt, hvor August undergår en uforklarlig forvandling. Han beslutter sig for at læse teologi, og til trods for manges forventninger bliver han ikke en munter præst. Hvad har fået ham til øjensynligt at skifte personlighed? Og vil han kunne holde fast ved denne ændring?idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlThomas Peter Krag (1868-1913) var en norsk digter og forfatter, der tilbragte mange år i København. Overalt i Thomas P. Krags omfattende forfatterskab finder man en melankoli og drømmende mystik, der er karakteristisk for ham. I 1890’erne var Thomas P. Krag en af Norges bedst sælgende forfattere.

Præsten i Vejlby ved Grenaa, Søren Jensen Quist, blev i 1626 henrettet for at have dræbt sin kusk med en tinkande 19 år tidligere. Et øjenvidne til drabet forklarede, at præsten herefter ikke kunne tåle at se mordvåbenet, hvorfor han forærede tinkanden til sin søster. Præstefamilien fik med hjælp fra lensmanden og andre adelige på lokale herregårde retsopgøret udskudt i de mange år, hvorefter præsten blev dømt ved tre instanser. I 1633-34 fik præstens søn sagen indbragt på ny for domstolene, hvor dommerne ved tre instanser nægtede at ændre dommen over præsten. Siden da har mindst 44 personer og heraf mindst 17 præster skrevet om præstens uskyld uden at gå ind i retssagernes indhold. Hvis man vil kende sandheden, så vidt det er muligt, kan man vælge at gå i retsprotokollerne på Landsarkivet i Viborg og Rigsarkivet i København, hvor den virkelige historie er beskrevet. Man vil her kunne læse præstens overraskende svar, da han af en dommer blev spurgt, om han ville erklære sig skyldig, hvis det blev bevist, at søsteren havde fået en tinkande af ham. Sønnen Peder lovede ved faderens henrettelse hævn, idet han skrev med blodskrift på et træsæde på tingstedet: "Det uskyldige Blod vi betaler". Peder fik gennemført sin blodhævn, så den kostede livet for de to hovedvidner og måske også for det ene hovedvidnes kone samt for delefogeden og dennes svigerdatter. Myter om sagen blev skabt af præstesønnen og videreført fra slægt til slægt. Myterne fik ny næring gennem romanen fra 1829 af St. St. Blicher "Præsten i Vejlbye". Blicher solgte romanen på, at skrive, at beretningen "desværre! er alt for sand" f.s.v. angår "det Væsentligste af Historien". Tanken om det uskyldige offer for justitsmord virkede dragende på læserne, men har Blicher nogensinde set retsakterne? Når myterne om de lutter gode mennesker i præstens familie skrælles af, er virkeligheden bl.a.: - Broderen Rasmus truede øjenvidnet til tavshed. - Konen tilbød bestikkelse til foged, lægdommere og vidner. - Søsteren, fasteren og fætteren forsøgte forgæves at skaffe præsten et alibi på mordaftenen. - Sønnen Peders hævn kostede livet for de to hovedvidner og det samme gælder måske også for det enes hovedvidnes kone samt delefogeden og dennes svigerdatter. - Sønnen Christoffer prædikede på kirkegården i Albøge i protest mod afslag på ansøgning om præsteembede og blev sidenhen skudt af svenske soldater på Anholt.

Godt skjult sidder den syvårige Gabriella på trappen og betragter gæsterne, der ankommer til hendes forældres overdådige hus på Manhattan. Den klaprende lyd fra hendes mors høje hæle, får hende til at stivne af rædsel. Hendes verden er en forvirrende blanding af frygt, fornedrelse og smerte, og hun ved, at hun intet sted kan føle sig tryg. Da forældrenes ægteskab opløses, overlader hendes mor hende til et kloster, hvor roen, sikkerheden og nonnernes dæmpede ritualer langsomt får sårene på Gabriellas krop og sjæl til at hele. Med årene udvikler hun sig til en ung kvinde, og den unge præst, fader Joe Connors, kommer ind i hendes liv. Ligesom Gabriella, forfølges Joe af en smertefuld barndom, og sammen med hende, tager han de første spæde skridt mod at gøre sig fri af smerten. Men deres færd bliver ikke nogen dans på roser, for til sidst må Joe vælge mellem præsteskabet og Gabriella. Hun slår sig ned i New York, hvor hun kæmper for at overleve, indtil det til sidst lykkes hende at finde tilgivelse, gøre sig fri af skyldfølelsen og blive et helt menneske. I denne medrivende fortælling giver Danielle Steel et levende billede af et mishandlet barns knuste verden, der både chokerer og rører læseren dybt ind i sjælen.Danielle Steel (f. 1947) mestrer som ingen anden kunsten at skrive spændende underholdningsromaner om romantiske forviklinger. Hun har skrevet mere end 100 bøger, er oversat til mere end 40 sprog, og med over 650 millioner solgte bøger på verdensplan, og over tyve af hendes titler filmatiseret, er hun elsket af læsere over hele kloden."Amerikas mest populære romanceforfatter siden Louis L'Amour" - Romantic Book Reviews

Den afsatte præst Gøsta Berling bliver reddet af Fru Ekeby, da han er ved at fryse ihjel, og hun lader ham bo på sit pensionat. Styg og fordrukken, som han er, betaler Gøsta Berling hende imidlertid tilbage ved at sætte de andre logerende imod hende og drive hende bort.

Kingo stiller i sine salmer sin storslåede beherskelse af barokkens digtekunst i tjeneste for folkelig evangelisk-luthersk salmesang, og er dermed i lige grad beundret af litteraturelskere og taget til hjerte af det brede kirkefolk. Niels Thomsen, tidligere forstander for Præstehøjskolen, vil i sine tolkninger af 21 Kingosalmer vise, hvorledes Kingos fornemme kunst befordrer enkel evangelisk klarhed.

Trods sin unge alder har den smukke færøske præsteenke Barbara allerede måttet begrave to mænd. Da en ny præst kommer til øen fra Danmark, drages han af den erotiske ild, der brænder i Barbara, og som fortærer både hende og de mænd, der kommer i nærheden af hende. Den strenge præst har imidlertid svært ved at acceptere sin forelskelse i en så upassende og vild kvinde, og hans splittelse mellem sit troskab over for Gud og sin voldsomme tiltrækning af Barbara truer med at blive hans undergang."Barbara" er en klassiker inden for færøsk litteratur og er blevet oversat til mange sprog. I 1997 blev romanen filmatiseret af Nils Malmros.slxJørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938) var en færøsk forfatter og journalist, som er kendt for sit store engagement i færøsk kultur og selvstændighedsbevægelse. Jacobsen har udgivet flere faglitterære tekster om de nordiske landes forhold, men er hovedsagelig kendt for sin erotiske roman "Barbara" udgivet posthumt i 1939. Den blev filmatiseret i 1997 med Nils Malmros som instruktør.

Jakob Knudsens kristelige foredrag indkapsler spændende synspunkter om kristendommen fra starten af 1900-tallet. Som præst, forfatter og samfundsskildrer er Jakob Knudsens perspektiv helt unikt og giver et skarpt og præcist indblik i datidens syn på religion og moral.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJakob Knudsen (1858-1917) var en dansk præst, digter og forfatter. Jakob Knudsen har skrevet en række romaner og står endvidere bag salmerne "Se, nu stiger solen" og "Tunge, mørke natteskyer".

Mødet med mennesker hører for mig at se til som det allerførste og største og væsentligste her i livet. Fra barndommens land og hele vejen op gennem historien: At have nogle at mødes med og ses med og dele liv med. Måske blot en aftenstund. Eller en søndag formiddag i kirken.

Bogen har form af en fattig, dødsmærket og på visse - men også kun visse - måder naiv ung præsts dagbog. Den tegner et portræt af sin samtids åndelige fysiognomi og gør det med en dybde, en intellektuel skarphed og en menneskelig indlevelse, som ikke har tabt noget af sin tiltrækning. Vorherre sagde ikke, at vi skulle være jordens honning, min ven men jordens salt. Vores stakkels verden minder om den gamle Job, der sidder på sin mødding oversået af sår og bylder. Salt i et åbent sår, det er noget, der svier. Men det hindrer også, at der går betændelse i det. Georges Bernanos (1888-1948). Af hans vigtigste værker kan nævnes romanerne Under satans sol (1926), Bedraget (1927), Glæden (1929), En landsbypræsts dagbog (1936), Historien om en anden Mouchette (1937) og Monsieur Ouine (1946) samt det posthumt udgivne skuespil Karmelitternes dialog. Som debattør og samfundsrevser var Bernanos særdeles produktiv og opnåede i kraft af sine artikler, essays og samfundskritiske værker en enestående position i samtidens offentlige debat.

Den italienske kapucinermunk Francesco Forgione, som levede fra 1887 til 1968, blev som katolsk præst kendt under navnet pater Pio. Han blev født i den lille by Pietrelcina og blev i 1910 tilknyttet klostret i San Giovanni Rotondo i provinsen Foggia i Syditalien. Her oplevede han det sjældne fænomen, der kaldes stigmatisering. Det består i smertefulde og blødende sår i hænder, på fødder og i siden - svarende til de sår Jesus fik ved korsfæstelsen. I bogen berettes om pater Pios mærkelige skæbne og hans virksomme liv. Under normale forhold ville ingen have hørt om ham, men mirakler, bilokationer, omvendelser og hans stigmata har gjort ham til en af de største personligheder i den katolske kirke i vor tid.

BENT LUMHOLTS SIDSTE FORTÆLLING Præst, visesanger, grønlandsfarer og humorist fortæller sine erindringer på falderebetBent Lumholt (1930–2009) var en af de præster, der gjorde indtryk på folk. Både som prædikant og som fortæller og visesanger. Han har haft sit virke i Klim i Nordjylland, i Todbjerg, Thorsager, Tøstrup og Grenaa på Djursland, i Fiskenæsset, Godthåb, Sukkertoppen (Maniitsoq), Thule (Qaanaaq) og Holsteinsborg i Grønland og en periode i Yokohama i Japan som sømandspræst.De sidste ti år af sit liv havde han kræft. Da lægerne fortalte ham, at han nok kun havde et halvt år tilbage at leve i, begyndte han at skrive sine erindringer, men under arbejdet begyndte sygdommen at bide til og han var ikke i stand til at skrive sit værk færdigt. Derfor tog hans datter Karen til Hospice Djursland, så hun kunne optage de sidste mange kapitler af hans historie. Det er hende, der har gjort bogen færdig og udgivet den.Det er blevet en både morsom, medrivende og dramatisk beretning. Bent Lumholt fortæller både om de lette og underholdende episoder, om selvhøjtidelige kirkefolk, om kampe med menighederne rundt omkring, om sit venskab med Prins Knud, om sin store kærlighed til Thule – og til Pauline, som han fik seks børn med. Men også om de svære ting. Om at miste sit første barn, om skilsmissen fra hans første hustru og om perioder med for meget alkohol.Bent Lumholt var et sammensat menneske. Han var ikke meget for offentlig opmærksomhed, men han elskede at optræde. I de sidste mange år udfoldede Bent Lumholt sit talent som fortæller og visesanger. Han var en populær gæst i menigheder, forsamlingshuse og foredragssale rundt om i landet, hvor han optrådte med sin guitar og sine viser om kvinder og mænd og med sin enmands-forestilling om Grundtvig.Det blev også til tv-transmitterede gudstjenester, visesamlinger, prædikensamlinger og CD’er med Tøsealfabetet, Mandealfabetet og Dyrealfabetet.Tilknytningen til Grønland fyldte meget. Han indspillede en samling julesalmer på grønlandsk sammen med sin hustru Pauline Motzfeldt Lumholt og de seks børn.Da Bent Lumholt blev bisat fra Grenaa Kirke, var kirken propfuld. Omkring 500 mennesker var mødt op for at sige farvel. Og mange flere husker ham for hans intense prædikener, satiriske kommentarer til tidsånden og krabasken, som han svang med kærlighed til mennesket, men med had til magtfuldkomne systemer, eliter og alle slags selvgode farisæere.