Bøger om Prosadigt

Denne gang har Thomas ”Guffi” Vestergaard valgt at fortælle sin livshistorie i digtform. Dels som prosadigte, dels som lyriske digte. Det er digte om egne erfaringer med misbrug, PTSD, tortur, vold, traumer, desperation, angst, selvmordstanker, selvskade og frygten for at blive forladt. Men det er også digte om recovery, selvudvikling, håb, ønsker, parforhold og drømme. Der er sat tanker, følelser og ord på fortidens traumer for bedre at kunne forstå, hvorfor han tænkte og reagerede, som han gjorde. For Thomas er det vigtigt at forstå sig selv og sin fortid, for lærer man ikke af sine fejl, er man dømt til at gentage dem.”Mange har takket mig for at sætte ord på tanker og følelser, som de har gået rundt med i årevis, efter at have læst mine digte på sociale medier. Jeg er taknemmelig for, at mine dårlige erfaringer og personlige udvikling kan hjælpe andre mennesker i en positiv retning.”– Thomas ”Guffi” VestergaardUddrag af bogenJeg ligger i min seng, helt stille. Jeg kan ikke bevæge mig, jeg kan ikke sove. Tårerne triller ned ad min næseryg på min allerede våde pude. Jeg græder, men der er ingen lyd, kun smerte.Jeg er træt af at kæmpe, træt af at blive misforstået, træt af at føle mig forkert. Hvor blev livsglæden af? Det gik lige så godt, og så puf. Så var vi tilbage igen. Tilbage i drama, problemer og stress. Hvor blev glæden af? Hvorfor ligger jeg her igen? For jeg har jo ikke lyst til at være her. Men her er trygt og godt, jeg kender fortvivlelsen og afmagten. Tristheden er min ven, den gør mig tryg.Om forfatterenThomas ”Guffi” Vestergaard er tidligere misbruger, nazist og bandemedlem. I dag er han international præsident for KOSA NATION, Europas største stoffrie motorcykelfællesskab. Han har også over 10 års erfaring med selvudvikling, ligesom han er mentor og foredragsholder med over 300 foredrag i bagagen. Han har tidligere udgivet Mit liv til skræk og advarsel og Spørgsmål til en mønsterbryder.

Som mennesker, er vi er konstant i bevægelse med et målrettet blik på næste time, næste dag og næste år.Vi glemmer at stoppe op og reflektere over dét, vi har lige nu: nuet. "Momentum" indkapsler disse øjeblikker og tanker. "Momentum" har dvælet i fortiden længe, og nu vækkes værket til live i nutiden.