Bøger om Psykiatri

"Ud ad døren, rundt om hjørnet, ned ad trapperne. Nu når vi 2. sal. 1. sal. Stuen. Ud ad døren uden at sige farvel til personalet. Hun bemærker dem ikke engang. Det eneste, der fylder i hendes hoved, er jeg vil dø, jeg vil dø, jeg vil dø. Der er aldrig nogen, der kan hjælpe mig. Tårerne triller ned ad kinderne på hende. Solen skinner udenfor på en af sommerens junidage. Men for hende kunne det lige så godt have været torden og lyn. Så havde det i det mindste stemt overens med det kaos, hun følte indeni. Hun bemærker hurtigt det gode vejr, og det irriterer hende. Hvorfor er vejret så godt? Hvordan kan vejret være godt? Verden er jo et forfærdeligt sted, der er slet ingen mening med at leve. Hvorfor? Hvorfor skal solen skinne? En svag stemme bringer hende et splitsekund tilbage til virkeligheden sammen med lyden af de hastende trin, der følger hende. Signe, hvad sker der? Det er hendes mor. De har haft første samtale i psykiatrien og har fået at vide, at de skal vente yderligere tre uger på den tid. På dette tidspunkt har de allerede ventet en måned. Hun sætter bare tempoet op og ønsker sig langt væk herfra. Og det kommer hun senere. Dette er det eneste, der får hendes hjerne til fortsat at sætte det ene ben foran det andet og ikke kollapse under hende. I aften skal hun dø. Det har hun besluttet sig for. Og hun ved lige præcis, hvordan det skal ske. Hun er klar. Eller rettere sagt, hun har erkendt, at verden ville være et bedre sted uden hende. At der er ingen, der kan hjælpe hende af med den her følelse. Så nu giver hun op. Datoen siger den 12. juni 2017, og dette bliver den sidste dag i hendes liv. Troede hun." - Hende - det er mig, og dette er min historie om vejen tilbage til livet.

"I morgen er en ny dag" er en bog om at være pårørende til en demensramt ægtefælle. Det er ikke kun en bog, der skal læses, det er også en bog, som pårørende selv kan skrive i. Med udgangspunkt i sine egne oplevelser fortæller Nina Harboe indlevende om sine tanker og erfaringer i alle faserne i forløbet: Om de første sygdomstegn, om det gradvise tab af fællesskab, om tiden på plejehjem og om vigtigheden af at dele sin sorg, sin tvivl og sine tanker med andre. I bogen deles også erfaringer med, hvordan man får taget en værdig afsked, og hvordan man kommer på benene igen som efterladt. Frem for alt er I morgen er en ny dag en brugsbog, der indbyder til refleksion og eftertanke. Læs mere på www.ninasklumme.dk

Den 16-årige Maja bliver indlagt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Dæmoner er efter hende, og hun er besat af en engel. Da overnaturlige begivenheder forekommer på afdelingen, beslutter Maja sig for at komme til bunds i det hele. For er hun, eller er hun ikke, sindssyg? Uddrag af bogen Jeg havde så meget lyst til at råbe ud i luften, at de alle var sindssyge. Hvem var det, der havde været så dum at lade en vampyr bo her? De ville sikkert bare fortælle mig, at jeg var den sindssyge … at han var så normal som alle andre herinde, og at alt var så almindeligt, som det kunne være på sådan en dejlig dag på afdelingen (kuk kuk-klinikken) ... Not! Og jeg ville ikke tro dem, de løgnere! Han var ikke et menneske. Det kunne han ikke være, jeg kunne mærke det! Okay, jeg lyder som en skør person … Det er ligegyldigt, om jeg lyder skør. Mit hoved blev invaderet! Det er ikke normalt! Om forfatteren Maria Kallipolitis har gennem sin erfaring med Børne -og Ungepsykiatrien draget inspiration til hendes debutroman Himlens datter, som er den første i trilogien Besat. Romanen, som er baseret på ægte begivenheder, giver et unikt og vildt indblik i en hverdag, der ikke kan forudsiges. Fortalt i fantasy-genren bliver livet på Børnepsykiatrisk afdeling foldet ud gennem hovedpersonen Maja, hvor ingen kan vide sig sikre: Er hun, eller er hun ikke, sindssyg?

Komorbiditet handler om, at samme patient har flere sygdomme samtidigt – somatiske eller psykiske. Komorbiditet skaber nye symptomkombinationer og nye komplikationer. Behandlingsforløb skal justeres, og prognosen for enkeltsygdommene forværres ofte. Komorbiditet øger i mange tilfælde funktionssvigt og dødelighed og kan føre til, at patienterne får en bred vifte af forskellige lægemidler. Udbredelsen af komorbiditet, og især komorbiditet mellem kroniske lidelser, øges i takt med stigende levealder og højere forekomst af kroniske livsstilssygdomme. Fænomenet repræsenterer dermed en stadig større udfordring for sundhedsvæsenet, og alt sundhedspersonale skal være bekendt med begrebet og konsekvenserne. Forfatterne belyser tre kombinationer af komorbiditet ved en række almindelige og centrale somatiske sygdomme og psykiske lidelser: komorbiditet mellem somatiske sygdomme, komorbiditet mellem psykiske lidelser og ikke mindst komorbiditet mellem somatiske sygdomme og psykiske lidelser. Bogen henvender sig til medicinstuderende og sygeplejestuderende samt til studerende i andre sundhedsfag. Den vil desuden være nyttig for læger både i den primære og sekundære sundhedssektor, der savner en samlet fremstilling af alle væsentlige sider ved komorbiditet.

Rita mødte i 1967 som 19-årig Jehovas Vidner, et møde der blev til mere end blot et gæstebesøg. Bekendtskabet holdt i en halv snes år, hvorefter Rita blev udstødt. Bogen er en beretning om, hvor forførende og samtidig frastødende meget kunne opleves i sekten, og om det helvede, Rita bagefter gennemlevede, indtil hun fandt et nyt ståsted efter mange års kamp. Bogen vil kunne læses både med nysgerrig interesse, som et advarende opråb og som en oprigtig selvransagelse.

Etik og værdier er en integreret del af hverdagen i psykiatrien. Forholdet mellem mennesker er omdrejningspunktet for al psykiatrisk behandling. Det er i denne relation, at etikken og værdierne i praksis skal vise deres bæredygtighed. Psykiatrien berører mange: sundhedspersonale, ansatte i socialsektoren, lovgivere og embedsmænd og vigtigst af alle de mennesker, der selv har psykisk sygdom inde på livet, og deres pårørende. I hverdagen i psykiatrien ser man ofte etiske dilemmaer og konflikter mellem forskellige værdier. Det gælder både, når man arbejder klinisk, dvs. med patienter, og når man organisatorisk tilrettelægger psykiatrien. Men det er sjældent, at man systematisk og målbevidst inddrager etiske analysemetoder. Det er et område, der bør prioriteres højere. Derfor denne bog, der forsøger at favne både teoretiske og mere praktiske sider af det omfattende og komplekse felt. Det er bogens ærinde at gøre nogle af de abstrakte begreber inden for etiske og værdimæssige diskussioner mere konkrete og anvendelige i praksis. Det er håbet, at bogen vil kunne inspirere studerende og ansatte inden for sundheds- og socialsektoren til at blive mere bevidste om værdier og etik, så det kan inddrages i dagligdagen i psykiatrien.

“En Sindssygt God Mor” af Mia Maja Holst Manstrup er den sande, barske og filterløse skildring af en fødselspsykoses tilblivelse; den farligste og sjældneste efterfødselsreaktion, en kvinde kan få. Tilstanden rammer en promille af fødende, og de færreste stifter derfor bekendtskab med den – dette værende som privatperson eller fagperson. Derfor bliver selve sygdommen ikke forfatterens største udfordring – det gør derimod det etablerede psykiatriske system. Et system, som bygger på psykofarmaka og overvågning, og som bliver sat fuldstændig til vægs, når en nybagt mor, med blod ned af benene og mælk løbende fra brysterne, bliver indlagt i dets varetægt. Første del af bogen drejer sig om forfatterens vej fra at være sund, rask og helt gennemsnitlig, til at krakelere totalt efter en ellers vellykket fødsel, på baggrund af en uges ophold på barselsgangen under stærkt ubehagelige vilkår. Forfatteren inviterer indenfor i et tiltagende sygt sind, i takt med at begivenhederne udspiller sig, og indtil hun indlægges i psykiatrien. Den psykiatri, der skulle have været redningen for et bristet sind, men som bliver det stik modsatte. I forfatterens senere møde med andre familier, der har oplevet fødselspsykoser, viser oplevelsen af utilstrækkelighed i sundhedssystemet og psykiatrien sig at være langt fra enestående. Andre kvinders vidnesbyrd om fejlbehandling, og at de og deres familier er blevet tabt på gulvet, klinger uhyggeligt genkendeligt. Tre af disse vidnesbyrd bliver, foruden forfatterens eget, også bragt i bogen – kortere, men ikke mindre chokerende, fortalt.

”»I skal udskrive og overflytte så mange, I kan komme afsted med,« befaler hun og minder om det årlige effektiviseringskrav på 2%. »Men husk nu at spørge, om de kan love ikke at begå selvmord, inden I udskriver dem. Og allervigtigst, sørg for, at det bliver journalnoteret.«”Mellem de kridhvide, nøgne betonvægge på Ny Rosenhøj Psykiatrisk Hospital, går en nyudklækket læge og drømmer om en mere menneskelig psykiatri. Om plads til blomster, kunst og omsorg. Det, der som det eneste, kunne få hans egen mor ud af mørket. Men overalt mødes han af kyniske krav om effektivisering. Over to nattevagter domineret af underbemanding, overbelægning, svigt og stress, drives han ud over sammenbruddets rand. Fortidens traumer begynder at vælde op i hans nutid, og snart er det ikke til at kende behandler fra patient. Med store konsekvenser for de mentalt lidende, han har ansvaret for.Intethvid er en roman med et mangesidigt blik på et udpint og åndsforladt psykiatrisk system. Anders Meidahl (f.1988) er forfatter, hjerneforsker og læge, og har bl.a. arbejdet i psykiatrien.

Det vil ikke altid være sommer – et brud på anoreksiens lænker er skrevet af Josefine Kleis-Olsen. Den er skrevet fra et hudløst ærligt perspektiv, der i øjenhøjde skaber et troværdigt billede af et sygt menneskesind. Bogen beskriver, hvordan et utal af psykiske belastninger såsom mobning og overgreb kan påvirke et menneske. Den bryder tabuet om psykisk sygdom og skaber genkendelighed og håb for de syge og deres pårørende.Det var en konstant krig. Mit liv var en krig. Det lille forsvar, som jeg kaldte for mine tropper, var nedlagt. Fuldstændig sønderknust på slagmarken. Fjenden stod og kiggede på de faldne soldater, som var de døde fluer på en kogende varm sommerdag. Tilbage stod der et nøgent land. Et territorium klar til at blive erobret. Det var det, jeg var: klar til at blive erobret af fjenden. En fjende kendt som anoreksi, den mest usympatiske, løgnagtige og livsfarlige fjende, som jeg nogensinde har mødt.Lige som jeg troede, at jeg havde grebet om dæmonen, vendte den og drejede sig, så den blot blev endnu mere terroriserende. Endnu mere krigerisk. Jeg var træt, og jeg følte mig fuldstændig ødelagt indeni.

Sygkiatri er flere ting. Det er et litterært projekt. Et aktivistisk opråb. Et forsøg på at sige det med følelser, der lyder fattigt i fagjargon. Det er en kritisk-poetisk undersøgelse af det system, der behandler psykisk lidelse i Danmark: Psykiatrien. Bogen er en samling af digte, noveller og essays, der alle undersøger de dystre og skadelige aspekter af psykiatriseringen af menneskets tanker og følelser. Hvad er forskellen på den, der lider psykisk, og den, der ikke gør? Er den ene gal og den anden normal? Den ene syg, den anden rask? Eller er det systemet,der er sygt? En syg psykiatri. En Sygkiatri.

Han blev landskendt som L:Ron:Harald – Pornogangsteren – den sønderjyske rapper med den grove mund, den vilde Kadett, håndvåben, dåseøl og nøgne damer.Virkeligheden var imidlertid en ganske anden for Lars Jensen. Bag den prangende og bevidst platte facade skjulte sig et følsomt menneske med et skrøbeligt sind, der allerede tre år før gennembruddet blev alvorligt psykisk syg og to gange indlagt på psykiatriske hospitaler – og under hele karrieren som rapper var under medicinsk behandling."Patient" er hans egen beretning, ikke mindst om tiden på Den Lukkede, Gøgereden. Det er en barsk fortælling om sygdom, selvmord, stoffer, sorg og svigt. Og et sønderlemmende angreb på det psykiatriske behandlingssystem i almindelighed og lokalpsykiatrien i særdeleshed.Lars Jensen (f. 1966), der er bedre kendt under kunstnernavnet L:Ron:Harald, er en sønderjysk rapper, der i 1998 hittede med numre som "Langs i Køffenhaun" og "Mæ å min Kadett". Siden har han udgivet flere albums og udgivet selvbiografien "Patient" om sit møde med det psykiatriske behandlingssystem.

"Kære Far – til dig der har et barn med autisme er en ’helt nede på jorden’ bog af lærer og forfatter Mandi Erlandsen.Mandi Erlandsen har tidligere udgivet ”Autismens små og store stjerner”. Nu er hun igen på banen med en bog, som er til at forstå. Denne gang i et sprog og en længde målrettet fædre.”Når dit barn kan noget af sig selv eller noget, som er blevet øvet og trænet og har kostet ’blod, sved og tårer’… Så er det stort!! Og du må gerne være stolt og tænke: ”Hold kæft – det kører godt!”At være far til et barn med autisme kræver en superhelt. Men allerførst skal du lære at skrue på de rigtige knapper.Mandi så et behov for at formidle vigtig viden om børn med autisme, da der ikke fandtes en let læselig bog på dansk. Derfor skrev hun ”Autismens små og store stjerner”: en fagbog om autisme – fortalt så alle kan være med. Men ikke alle har lyst til at læse en traditionel fagbog. Og mange fædre får ikke rigtig sat sig ind i de udfordringer, som deres børn med autisme har. Men der er brug for far – så hvordan får man ham i tale?Sproget i Kære Far er målrettet det mandlige publikum. Der benyttes metaforer som ’at gå ind i maskinrummet’ og brug af ’værktøjskassen’."

Ventil - En digtsamling om skizotypi, er en samling af digte, der kaster lys over depression, selvmordstanker, det psykiatriske system og hverdagen, med diagnosen skizotypi. Det er en digtsamling, der er skrevet gennem de mørkeste perioder af digterens liv, på vej mod en lysere tid.

Hvor langt skal man presses ud, før man får hjælp af systemet? Jeg valgte det ultimative ved alvorligt at prøve at tage mit liv. Ingen hjælp eller forståelse. Søgte hjælp i psykiatrien, fik tilbudt medicin, men afslog. Så lavede jeg en bombetrussel, og så blev jeg pludselig taget alvorligt, erklæret sindssyg og indlagt på retspsykiatrisk afdeling med en behandlingsdom på ubestemt tid. Under min indlæggelse fik jeg en åbenbaring. Jeg er tolken for vores alle sammens børn og skal skabe fred i verden. Denne skildring handler om min tid i det psykiatriske system, og om hvordan de forsøgte at få mig til at blive sindssyg, så de kunne give mig medicin. 8 forskellige afdelinger, 2 hospitaler, 25 værelser forsøgte de med, men lige lidt hjalp det. Jeg fandt den røde tråd og fulgte den til en bedre verden. H. Hoved. Det tænkes godt. H. Hjerte. Det føles godt. M. Mave. Det mærkes godt. H. Hånd. Det håndteres godt. Hoved, hjerte, mave, hånd: Så åbner du din indre ånd. Jorden bærer dit aftryk Uddrag af bogen Det skal ske ved vagtskifte. Der er alt personalet samlet på kontoret. De er nu altid på kontoret, synes jeg. Jeg går i gården for at undersøge, hvordan jeg kan stikke af. Jeg beslutter mig for at stille en stol uden for døren til haven. Hoppe op på den, videre op på døren og gribe fat i gesimsen. Så vil jeg gå på gesimsen over døren, til jeg når nedløbsrøret 4-5 meter over jorden. Herfra skal jeg klatre op ad nedløbsrøret, så jeg kommer op på taget. På den anden side af taget er der endnu et nedløbsrør, som går ned på den anden side af hegnet. Det er planen. Om forfatterenJimmie Krogsgaard Nielsen (f. 1964) er uddannet slagter hos Anker Kød. Han er opvokset i 8210 Aarhus V. Har arbejdet som mejerist, maler, aftjent værnepligt i Marinen/Grønnedal, har boet 8 år i Nuuk, brolægger, rengøring, opvasker, vaskeri, lagerforvalter, 4 år som selvstændig i Nuuk Dørmandsservice. 22 år som Købmand Krogsgaard, 6 år som vagt Bøgescenen, Skanderborg, event-securityvagt. Far til Nick, 30, og Nicklas, 20.

[bagsidetekst]:Få dage efter Jakobs indlæggelse sendte han den første mail til mig. Jeg åbnede den og læste. Der stod, at mørket havde taget ham. Næste dag lå der en ny mail i min indbakke, og næste og næste. Skal jeg være ærlig, læste jeg dem ikke i første omgang, mit eget lort stod knæhøjt i livet, jeg havde ikke kræfter til det. Men fortæller et menneske dig sin historie, kan du ikke ignorere den. Det må du ikke. Denne banale altruisme voksede sig til en altoverskyggende sandhed de næste dage, og så begyndte jeg at læse, og forstod hvorfor valget var faldet på mig: Stoffet var up my alley - og det vidste Jakob. Der fulgte ingen forklaring med, ingen angivelser om hvad der skulle gøres, men det var en bog, det stod klart.Teksterne navigerede i sygdommen og dagene i insti­tu­ti­onen, fæstnet i kaos. Et forsøg på at se skarpt gen­nem en hvid hinde, en uendelig horisontalitet som er søvndyssende tryg, og derfor kan sluge hele identiteten. Hele dig. Og over de næste tre måneder så jeg dagligt gennem hans blik, et blik der løb fra medicinens hårde kemi til hospitalsgangenes anonymitet, rundt om det daglige fællesskab udgjort af knuste skæbner, og ud i det omkringliggende overforbrugs Gentofte og ind i Marx’ teorier om vampyrer; et blik der formede sig som et vredt opråb efter et mere nænsomt samfund, og som så sine medpatienter lige i øjnene, med en medfølelse der ikke kan ignoreres.Det er en stor gestus. Dette er en beretning til de sårede, til de næste der falder.– Claus Handberg

Det her er bagsiden af mine digte, men også bagsiden af nutidens samfund. Vi danskere er nemlig ramt af en folkesygdom, der gør livet ondt. Hver tiende dansker er ramt af mørket, selvom lyset det er tændt. Der er i dagens Danmark 580.000 mennesker, der er ramt af en psykisk lidelse. Fra depression og angst, til skizofreni samt en masse sammensatte bogstaver, der gør ondt indeni. Hver tiende gravide bliver også ramt af en depression. Er det mon det danske samfund, der mangler en diagnose? Jeg er èn af de mange danskere, der er ramt. Gennem de sidste 2 år, har jeg prøvet at digte mig ud af min depression. Jeg ved, jeg er på rette vej, selv om frygten for mørket altid vil være i mig. Men mest af alt, så håber jeg at kunne hjælpe andre. Det kræver dog, at du læser min bog og prøver at forstå, at mørket og dæmonerne også kan sætte dit liv i stå.

I det foreliggende arbejde har Ib Johansen bestræbt sig på at kortlægge nogle af de steder – i psykiatrien, i skønlitteraturen og i selvbiografiske vidnesbyrd – hvor man kan se, hvorledes galskaben i sine mange forskellige betydninger af ordet igennem århundreder eller årtusinder er kommet til udtryk i vores kultur. Hér er der ofte tale om et spændingsfelt, hvor det hellige og det verdslige liv – eller Gud og djævel – bliver spillet ud imod hinanden. I middelalderen og indtil begyndelsen af det syttende århundrede var det stadig muligt for de gale at føre en omflakkende tilværelse på landevejene imellem de mere “normale”. I litteraturen blev de såkaldte narreskibe dog med tiden afløst af “narrehospitaler”; thi med den såkaldte store indespærring i den klassiske tidsalder blev de sindssyge nemlig i stigende grad hospitaliseret og senere også tvangsmedicineret – mens gøglere og andre outsidere dog stadigvæk i et vist omfang formår at håndhæve deres ældgamle frihedsrettigheder. Uddrag af bogen Og på trods af at karnevallet tilsyneladende skranter, ser det alligevel ud til, at gøglet på vores breddegrader … måske ikke helt og holdent har opgivet ånden: torsdag d. 6. september 2018 kunne man således i et stuvende fuldt magnumtelt bagved Folkestedet … i Aarhus bevidne en happeningspækket, forrygende koncert med det legendariske band De Splittergale, som … forsøgte at leve op til deres navn (!) og leverede klassiske slagernumre for fuld udblæsning, med instrumenter som harmonika, banjo, guitar og savblad i de musikalske hovedroller … Hvor tilhørerne – som mest tilhørte de modne aldersklasser – var kommet langvejsfra (nogle helt nede fra Løgumkloster) for at stifte bekendtskab med og deltage i løjerne. Men det er en anden historie. Schwamm darüber! Om forfatteren Ib Johansen (f. 1938) har været ansat på faget engelsk på Aarhus Universitet, og hér har han bl.a. forsket i galskabens historie og dens forskellige litterære og kunstneriske udtryk. Han er også skønlitterær forfatter og oversætter af en række eksempler på “galelitteratur” (Adolf Wölfli, Leonora Carrington, m.fl.).

Emmas far, Leif, råber og skælder ud, så Emma og hendes mor må dukke sig for de hårde ord hver dag. Den dag Emma holder julefrokost for klassens piger, kommer Leif uventet tidligt hjem og opdager dem. Og han bliver rasende og ender med at slå Emmas mor. Som en reaktion på det psykisk hårde miljø dukker der monstre op i Emmas liv. Læs om Emmas liv, og om hvordan hun får håndteret monstrene, som hun ser, men som andre ikke kan se. Læs om hvad veninderne siger, om hendes mor, om Jette, og om Emma tør drømme om fremtiden igen. Denne bog er skrevet til alle de dejlige børn og unge i Danmark, der har det svært - og især dem, der har det så svært, at reaktionen bliver at høre eller se ting, som andre ikke kan se. Bogen er også skrevet til andre unge, til lærere og sundhedspersonale og til forældre, således at bogen kan fungere som arbejdsbog i skolerne eller som støtte for pårørende. Olivia Rachel B. Dinnage skriver om bogen, at hun "vil gerne sige en stor tak til Pia Brandt Danborg for at have skrevet denne bog. Tak fordi du giver en stemme til de unge mennesker, der ikke selv har mulighed for at fortælle deres historie - og giver håb til dem, der måske både kæmper med og mod sig selv, sin omgangskreds og systemet.

Georgias stemme(r) er min personlige beretning om at være en ung kvinde med skizofreni og alt, hvad sådan en alvorlig psykisk sygdom indebærer. Fra manglende motivation til positiv og negativ stress, fra indlæggelse på psykiatrisk afdeling til den forbandede ambivalens, fra vanskeligheder ved kommunikation til oplevelser med mobning – og så selvfølgelig stemmerne! Gennem min blog, Georgias verden, er jeg ved at finde min stemme. Jeg skriver for det første, fordi det falder mig lige så naturligt som at trække vejret, men også fordi det er utroligt givende for mig at komme af med mine tanker og oplevelser. Det er terapeutisk, og jeg føler, det opbygger min identitet – på MINE præmisser. Jeg er altid blevet stemplet som ”den stille pige”, og det er en grænseløst frustrerende rolle at være i, når jeg har så meget på hjerte – men bare ikke kan kommunikere det mundtligt som følge af min sygdom. Og så er det da fantastisk, at jeg kan hjælpe andre samtidig! Skizofreni er en tabubelagt sygdom omgærdet af myter og misforståelser, og det er min oplevelse, at mange med skizofreni er bange for at fortælle andre, at de lider af det på grund af alle fordommene omkring sygdommen. Vidste du fx, at skizofreni ikke er, når man har flere personligheder? Det er en helt anden sygdom. Eller at langt de fleste med skizofreni ikke er voldelige eller farlige? Desværre bidrager mange medier ofte til denne fejlagtige opfattelse af skizofreni. Jeg håber, at jeg med dette værk kan være med til at bryde tabuet omkring skizofreni og vise, at vi med skizofreni er helt almindelige mennesker med værdier og talenter, styrker og særheder, meninger og håb og drømme for fremtiden. Bogen henvender sig til alle, der gerne vil blive klogere på en ”usynlig” sygdom, der rammer 1 ud af 100. Du kender sikkert én! Den er også yderst relevant for fagfolk, der arbejder med psykisk sårbare, for pårørende og ikke mindst andre unge med skizofreni, der forhåbentligt vil læse med en følelse af lettelse – og ”jeg er ikke den eneste, der har det sådan!” Jeg håber også, at min historie kan bidrage til en rarere ungdomskultur end den, jeg ser i dag som værende barsk og præget af mobning. Jeg lægger ikke skjul på, at mine oplevelser med mobning har sat deres spor og måske endda udløst min sygdom. Forhåbentligt kan min beretning inspirere til, at man i stedet for at nedgøre en anden, rækker hånden frem. Om forfatteren Georgia Blane Brask er 23 år gammel. Hun er født og opvokset i London som datter af en skotsk mor, der er sangskriver, og en dansk far, der er bestyrelsesformand. Hun og familien, der inkluderer lillebroren Oliver, flyttede til Roskilde, da hun var 10 år gammel. Georgia har tegnet og skrevet, siden hun kunne holde på en blyant, og at udgive en bog er for hende en livslang drøm, der går i opfyldelse – selv om historien er noget anderledes, end hun havde forestillet sig! Georgia elsker at være kreativ og går til keramik hver uge med sin elskede farfar.

I det moderne sundhedssystem er det for det meste behandlerne, der har ordet. Patienterne bliver overhørt eller er ude af stand til at tale deres egen sag. I denne bog forsøger jeg at give et unikt indblik i livet bag murene, når psykisk sydom har udviklet sig til kriminalitet. I bogen fortæller jeg åbenhjertigt om min kamp for at komme ud af selvskade og dermed skabe mig et nyt liv. Jeg fortæller om min dagligdag, med mine op- og nedture, og jeg skildrer de forhold, jeg lever under nu – på fjerde år. Bogen er ikke skrevet til hyggelæsning, så man skal være forberedt på, at det er både rørende og barsk læsning. Man kan mene om bogen, hvad man vil, og man kan tage den til sig eller lade være. Men her er beskrivelsen af mit liv i ”længslernes fængsel”. Uddrag af bogen Jeg ankom til afdelingen en varm sensommerdag i september 2012. Jeg havde haft en lang tur, hvor jeg havde følt mig meget slem og farlig, da jeg jo kørte med politiet. Jeg kunne virkelig ikke betragte mig selv som hverken kriminel eller pyroman. Men jeg havde jo gjort noget kriminelt og var derfor nødt til at blive transpor­teret af politiet. Det må siges, at det ikke var den store velkomstkomite, der mødte mig – ikke positiv i hver fald. Jeg blev vist ind i besøgsstuen, hvor jeg blev bedt om at tage tøjet af, så jeg kun stod i undertøj. Så blev mit tøj undersøgt, og alle mine personlige ejendele blev kigget igennem fra a til z. Det var ekstremt krænkende at fremmede mennesker gennemrodede mine ting. Jeg stod jo bare der i undertøj. Om forfatteren Trine Petersen (f. 1975) er født i Helsingør. Hun har aldrig taget en uddannelse eller været på arbejdsmarkedet og er med egne ord ”professionel patient”.

En hudløs ærlig fortælling om en tragisk start på livet, der senere førte til psykiske problemer, gentagende misforståelser, overmedicinering og at blive sat i bås. En fortælling om en skelsættende dag, der ændrede alt og en fortælling om et menneske der tog sagen i egen hånd – og vandt en kamp, der syntes umulig at vinde.

FÅS OGSÅ SOM E-BOGPårørendebog om demensForsvar, afmagt, angst, vrede - alle disse følelser gennemlever pårørende, når de hører om diagnosen "demens" hos et nærtstående menneske. Da den pågældende jo har det langt værre end dem, undertrykker man disse følelser, taler ikke om det og skammer sig over fortvivlelsen.Forfatterinderne vil gerne hjælpe pårørende til at overvinde choktilstanden og sit følelseskaos hurtigere. De opmuntrer til at blive klar over sine følelser, erkende sine grænser og finde en livssituation som tager hensyn til disse grænser. En bog som følger og støtter den pårørende gennem hverdagens turbulens.Bogen er med tegninger af Lilot Hegi.

MIN DAGBOG – HYGGELIGE AFTEN-SAMTALER er skrevet af psykolog og forfatter Juana Jeppesen. Logbogen kan bruges som et supplement til bogen “Sådan møder du dit barn med autisme – en håndbog til forældre.“Bogen, der inviterer til hyggelige fællessamtaler sammen med en, du holder af.Sådan møder du dit barn med autisme – er for alle!Selvom bogen primært er skrevet til forældre, så vil pårørende og fagpersoner også kunne finde inspiration og nyttig viden, som de kan omsætte i deres eget arbejde. Det kan være fagpersoner, som arbejder med børn på spektret, og fagpersoner som arbejder med at vejlede og støtte forældre.Dag- & Logbog:Se også den tilhørende Logbog.

MIN LOGBOG – HVAD PÅVIRKER MIN PULS? er skrevet af psykolog og forfatter Juana Jeppesen. Logbogen kan bruges som et supplement til bogen “Sådan møder du dit barn med autisme – en håndbog til forældre.“Bogen, der inviterer til sjov træning og ny viden om din krop og din puls.Sådan møder du dit barn med autisme – er for alle!Selvom bogen primært er skrevet til forældre, så vil pårørende og fagpersoner også kunne finde inspiration og nyttig viden, som de kan omsætte i deres eget arbejde. Det kan være fagpersoner, som arbejder med børn på spektret, og fagpersoner som arbejder med at vejlede og støtte forældre.Dag- & Logbog:Se også den tilhørende Dagbog.

Bogen hviler på følgende grundantagelser. Alle børn skal mødes i udviklingsstøttende samspil med en voksen. Det er de samme grundingredienser som virker udviklingsfremmende – og støttende for alle børn. Og det er afgørende at disse samspil bliver tilpasset barnet med autisme.Bogen har ligeledes det sigte, at give dig en oplevelse af at få viden og indsigt i noget meget komplekst og svært tilgængeligt inden for neuropsykologisk viden. Her beskrevet på en måde, som opleves som let at forstå, og som let at omsætte i en families hverdag.De udviklingsstøttende metoder og strategier i bogen er med udgangspunkt i hverdagsaktivitet, leg og nysgerrig udforskning, og kræver ikke faglig uddannelse for at kunne omsætte. Med viden fra denne bog, skal du blot tilsætte nysgerrighed, tålmodighed og masser af kærlighed. Så har du den perfekte kombination, der støtter dit barns vej ud i livet med muligheder for udvikling af potentiale, kompetencer, håb og drømme.

I en bog om omsorgssvigt anlægges et nytsyn på vores komplekse sind. Dermed pegesder samtidig på nye veje ud af det ødelæggendemørke, der kan opstå som følge af omsorgs-svigt. Med eksempler fra skønlitteratur, filosofiog et helt liv med undervisning og behandlingaf patienter levendegøres de psykologiskedefinitioner og værktøjer til glæde og lindringfor enhver, der har svigtet inde på livet.Med 38 års arbejde som læge og 25 års erfaringsom psykiatrisk overlæge i Middelfart harforfatteren Aksel M. Grosen selvsagt et fyldestgørende overblik over faglitteraturens styrkerog ikke mindst svagheder. Det er netop, nårfaglitteraturen kommer til kort, at forfatterenformår at løfte blikket og behandle problemernei en levende kontekst fra patienter og litteratur.”... når jeg ville beskrive følelserne i faglitteræretermer, forsvandt de ud af hænderne på mig somvåd, glat sæbe. Derfor har jeg gennem bogenanvendt skønlitteratur, herunder bekendelseslitteratur, til at anskueliggøre livets smertefuldesider og glædelige stunder. Der trækkes endvidere på filosoffer så som Søren Kierkegaardsog K.E. Løgstrups menneskekundskab, menjeg tager også et nødvendigt opgør med dembegge”.Sindet er mangfoldigt og lader sig ikke afgrænseaf psykologi og psykiatri. Vi føler langt mere enddet, der lader sig beskrive af fagkundskabenstermer. Det er en af bogens mange pointer, ogde indsigtsfulde eksempler er ikke bare medtil at sætte ord og følelser på det usigelige; depeger også på nye veje til forandring.Bogen er skrevet i et sprog, der henvender sigbåde behandlere og patienter.

Syv sommerfugleture er en begynderguide til danske sommerfugle skrevet af Kurt Ramskov Laursen. Bogen består af syv ture spredt hen over sommeren til forskellige naturtyper.Hvor og hvornår finder du forskellige sommerfugle i Danmark?Danmark rummer omkring 50 almindelige sommerfuglearter, der kan ses om dagen – arter som skovrandøje, kejserkåbe og tidselsommerfugl.På syv ture til forskellige naturtyper og på forskellige tidspunkter i sommerhalvåret får du her en guide til at opleve alle de almindelige danske sommerfugle. Du får vejledning til, hvor du skal kigge efter arterne, og hvordan du kan genkende arterne. Turene vil give dig et godt indblik i de danske sommerfugles skønhed og levevis.Bogen kræver ingen forhåndsviden og giver dig de nødvendige praktiske råd, så du får størst muligt udbytte af turene. Bogen er rigt illustreret med billeder af de omtalte arter.Lidt om Kurt Ramskov Laursen:Kurt Ramskov Laursen er passioneret sommerfugleobservatør og har siden 2016 registreret mange tusinde fund af sommerfugle fra de fleste områder i Danmark. Han har en baggrund som underviser i gymnasieskolen og fungerer som frivillig guide på sommerfugleture for Danmarks Naturfredningsforening. Han er desuden involveret i overvågning og registrering af nogle af de sjældnere sommerfuglearter på Sydsjælland.

Jeg har aldrig været stærkere er en biografisk selvhjælpsbog skrevet af Ea Korsborg. Om at vænne sig til et liv med kronisk sygdom og kæmpe for at bevare livskvalitet, familieliv og job.Der kan være mange spørgsmål og forandringer i kroppen før, under og efter, at du får kroniske sygdomme.• Hvordan kommer du i gang med at få en diagnose, som er adgangsbilletten til rette behandling?• Hvilke reaktioner er forventelige, og hvordan accepterer du forandringerne, der sker undervejs i sygdomsforløbet?• Hvor søger du mere information?• Hvorfor kan du ikke bare få det liv tilbage, som du havde, før du fik din kroniske sygdom, og ikke mindst: hvem kan og skal hjælpe dig?Disse spørgsmål kredser sygeplejerske Ea Korsborg om i Jeg har aldrig været stærkere. Bogen er hendes personlige og autentiske beretning om, hvordan hun efter lang tid med smerter i kroppen, musklerne og leddene, udslæt på huden og voldsom træthed og mange møder med sundhedsvæsenet, får stillet en diagnose på en kronisk sygdom. Senere følger flere diagnoser på andre kroniske sygdomme.Bogen er skrevet som inspiration og hjælp til dig, som ligeledes døjer med en eller flere kroniske sygdomme, eller til pårørende til en kronisk syg. Ea Korsborg deler ud af sine erfaringer med at tackle sygdomsforløbet, sin kamp for at bevare fodfæste på arbejdsmarkedet, relationer til familie og venner samt håndtering af diverse oplysninger og mødet med sundhedsvæsenet.

Drømme kender hjertets slag – En psykologisk forståelse af senfølger efter overgreb er en bog af Lislotte Jørgensen. Det er en spirituel performancebiografi. Den er både faglitteratur og skønlitteratur. Poesi og prosa. Og ikke mindst drøm og virkelighed. Bogen henvender sig til drømmere i alle aldre. Den henvender sig også til mennesker, der er interesserede i at forstå, hvordan overgreb sætter spor i både krop og sind. DRØMME KENDER HJERTETS SLAG er en poetisk prosafortælling. Den giver et medfølende indblik i, hvordan man kan håndtere overgreb med bevidsthed og intuitiv styrke gennem en narrativ praksis.Vi følger Almas udvikling fra hendes himmelske undfangelse op gennem barndom og ungdom. I hendes søgen efter at forstå sammenhængen mellem alt liv. Omdrejningspunktet er at skabe mening i den lille personlige fortælling ved at forstå den som en del af en større kulturel fortælling.Fortællingen knytter et personligt overgreb i barndommen sammen med hele den nutidige kulturs overgreb på naturen og på de mennesker, der lever i pagt med naturen.Barndommens gordiske knuder af sammenfiltrede tråde af følelsesmæssigt kaos bliver i ungdommen systematisk redt ud, forarbejdet og brugt til at væve nye livsmønstre med fine tråde af psykologisk, spirituel og naturvidenskabelig viden sammen med både personlige oplevelser og almenmenneskelige erfaringer.Fortællingen bæres af en aldrig svigtende tro på at finde følelsesmæssig og spirituel klarhed i det kaos, der til tider eksisterer i et sind som følge af overgreb i barndommen.Vores tankemønstre er en social konstruktion. Og den delvis selvbiografiske roman er en fortælling, hvor hovedpersonens projekt er at dekonstruere den kulturelt indlærte erfaring for i stedet at lytte til sanserne, drømmenes, kroppens og poesiens sprog i labyrinter af lys.

Psykiatrien mangler ikke først og fremmest midler. Psykiatrien har langt mere brug for en ændret forståelse af sindslidelse som ikke bare en somatisk sygdomsting, som indefra bestemmer adfærd og tanker i overensstemmelse med en bestemt diagnose.Det er i vores bevidsthed, at vi oplever og forholder os til os selv og vores omverden. Som følge heraf kan vi ikke udelade en forståelse af bevidstheden i vores begriben af sindslidelse eller af os selv.Sindslidelse skal i de fleste tilfælde overvejende forstås ud fra den enkeltes bevidsthed, hvor hvert enkelt menneske opbygger sin helt egen måde at forholde sig til sig selv på – forstået som sit helt eget sæt af tanker, det tror på. Forholdemåden kan der arbejdes med. Der er håb for alle.