Bøger om Racisme

Fabio Montales hjerte bløder for Marseille. Marseille med sin Vieux-Port, sine Calanques og sine små bistroer. Men frem for alt fordi Marseille er en livsstil. Marseille - denne by med en smag af anis, rosévin fra Provence og soupe au pistou - er blevet Fabios ét og alt, hans styrke og svaghed. Fabio - en degraderet strisser, en storbyens Odysseus og en ynder af Lagavulin, jazz og flotte piger. En mand der har anbragt minderne og smerterne i et lille hus ude ved kysten.Men Marseille er ubønhørlig. Altid i bevægelse, og alligevel en by der husker. Fortiden er blodig, da den vender tilbage. Fortiden, hans fortid, de italienske immigranters, vildskabens og venskabets fortid. Fortøjningerne, der fastholdt Fabio i mindernes havn, har revet sig løs. Med Manu og Ugo myrdet, Leila voldtaget og Lola på flugt er det Total Kheops! ... Med andre ord et uigennemskueligt kaos, et betændt hængedynd, man ikke slipper fra uden skrammer på sjæl og legeme.Med Total Kheops har Jean-Claude Izzo skrevet den vel nok smukkeste hyldest, der nogensinde er blevet Middelhavsbyen Marseille til del. Total Kheops, der er et hovedværk inden for fransk krimilitteratur, er første del af en trilogi, hvor Fabio Montale er hovedperson og handlingen udspiller sig i Marseille. Bogen er udkommet i imponerende oplag og er indtil videre oversat til 19 sprog. Total Kheops sætter fokus på emner som racisme, sociale konflikter, mafialigaerne, de prostituerede, de skydelystne cowboys i uniform og immigranternes sønner uden hverken håb eller fremtid.

Danmark er et lykkeligt land, hvor alle borgere hylder demokrati og ytringsfrihed. Alligevel undrer Alexander Butrus Petersen sig, da han en sen nattetime i Virum ser en højtstående minister samle en forslået ung mand op i sin bil. Da pigen Dalila forsvinder sporløst, og Alexander begynder at regne på et skjult talmønster i de officielle statistikker, indser han tøvende, at der bag samfundets smukke facade er helt andre politiske kræfter på spil. Men hvordan kan man nære mistillid til et så varmhjertet og harmonisk samfund som det moderne Danmark?Dyrets tal er en satirisk og sorthumoristisk historie om et land under dramatisk, men næsten usynlig forvandling.

Udefrakommende menneskers tilstedeværelse i det danske samfund har gennem nyere tid været genstand for megen debat. Mens debattens kontekst har skiftet med tiden, så har klassificeringerne af dansk og fremmede været altovervejende stabile. Med udgangspunkt i kroppens rolle som en klassificeringskategori undersøger ”Fremmede kroppe” de historiske baggrunde for klassificeringerne af dansk og fremmede. Ud fra en tværdisciplinær vifte af sociologiske, kropskulturelle, etnologiske og historiske tilgange, belyses det, hvilke ideer der ligger til grund for klassificeringerne af det fremmede, samt hvordan disse ideer har påvirket forestillingerne om det fremmedes indflydelse på samfundet. Der redegøres for, hvorledes klassificeringerne af det fremmede fra sidste halvdel af 1800-tallet blev præget et nationalt og videnskabeligt tankesæt. Trods fundamentale modsætninger formodede disse tankesæt at lades sig integrere til en sammenhængende nationalvidenskabelig forståelsesramme. Med nedslag i dansk videnskab og kulturliv i perioden fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1945, redegøres der for, hvordan den nationalvidenskabelige forståelsesrammen gjorde det muligt at klassificere mennesker ud fra deres udseende, adfærd og kropsudformning. Selvom man efter ’45 forsøgte at bryde forståelsesrammens gyldighed, vises det med eksempler fra sidste halvdel af det 20. århundrede og frem til i dag, hvorledes klassificeringerne og deres opfattelser af det fremmede stadig kommer til udtryk i forskellige områder af samfundsdebatten. Søren Hansen (1971) er Ph.d. i kulturhistorie fra Institut for skandinavisk sprog og kultur ved Amsterdams Universitet.