Bøger om Reformation

I Stygge Krumpen, én af Thit Jensens mest læste og elskede romaner, føres læseren igennem et malerisk billede af Danmark i 1500-tallets reformationstid. Tidens konflikt mellem protestantisme og katolicisme indebærer store indre kampe for biskoppen Stygge Krumpen. Han plages nemlig af modstridende følelser af fordærvets lyst og begær over for moralens ansvar og pligt.Stygge Krumpen er en poetisk roman fyldt med smukke formuleringer, som giver den historiske fortælling om et Danmark i bevægelse en dybde, som kun få andre end netop Thit Jensen ville kunne gøre det.Dette er Stygge Krumpens del 1 af 2.Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig over både historiske og samtids-romaner, men også over novelle-samlinger og en enkelt børnebog. Udover de mange populære værker huskes Thit Jensen idag nok bedst for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper. En rolle som også skinner klart igennem i forfatterskabet, bl.a ved dets mange stærke kvindelige karakterer. "Et mesterværk, vist det bedste i dansk litteratur" - Søren Espersen i Information"Thit Jensen [var] også spiritistisk interesseret og hun hævdede selv, at hendes historiske romaner til dels byggede på spiritistiske kontakter med de personer som hun portrætterede. Det tog hendes samtid med oprejst pande ... Danskerne kunne lide Thit" - Dorthe J. Thorsen, Danmarksbloggen.dk

Selvfølgelig var Martin Luther først og fremmest teolog, og hans historiske indsats er religiøs. Men han skrev og tænkte som en digter.Luthers forfatterskab blev den store inspiration for tidens danske litteratur. Alle genrer blev gennemgribende forandret. De fleste forfattere antog Luthers lære om frelse ved tro, men de forstod ikke hans syn på gerning, eller også var de uenige. Luthers ændring af Maria-billedet blev kun tøvende modtaget og slog aldrig igennem i fuld skala. Men Gud, der i Davids Salmer var Herre, blev også i Danmark en kærlig eller vred Fader.Luthers stil var ikke sådan at efterligne. Med ham kom også problemet om forholdet mellem religion og æstetik. De danske løsninger var mange, resultaterne blandede, men grunden blev lagt til senere tiders protestantiske litteratur, bl.a. den store salmedigtning.De var grove i munden, disse første protestanter, ikke mindst Luther selv. Polemikken giver det hele en kant, som man ikke kan se bort fra.

En stærk og utraditionel roman om reformatoren Martin Luther – en litterær kraftanstrengelse, der overskrider tid og sted; beretningen om et punkt, efter hvilket intet nogensinde bliver det samme. I centrum flakker en melankolsk sjæl, som i et forsøg på at finde en nådig Gud, nødtvunget og intetanende om konsekvenserne, bliver reformator og overhalet indenom af mere radikale folk end han selv. Som mange andre sår Luther (1483-1546) tvivl om kirkens dogmer om frelse ved fromhed, gode gerninger og køb af aflad, og kritiserer præsternes vellevned og grove materialistiske indstilling – først indenfor kirken, siden i åben strid med den ... ikke mindst fordi han er en stædig rad. Men hele tiden oplever han en kløft mellem det teologiske projekt, han har, og den åndelighed han selv længes efter at mærke.I mørket skimtes et menneske, der så gerne vil, men har svært ved fuldt ud at forstå, at den retfærdige skal leve af tro. Ud af mørket dukker en flok tid- og aldersløse børn med alvorlige ansigter og insisterende øjne. Som tavse skygger, der aldrig bliver ældre, slår de følge med Martin Luther.Historien om den melankolske reformator fortælles fra dette mørke med afsæt i senmiddelalderens og renæssancens erfaringsverden uden senere tiders bedrevidende bakspejlsblik. Det er en historie om såkaldt ondskab og skyld i en tiltagende atmosfære af dæmoni og mistænksomhed, og om menneskers villighed til at påføre skade for egen vinding og frelse i en eller anden sandheds navn.Smukt indbundet i kunstlæder, sidste værk fra forfatteren Oscar K., med vignetter af Dorte Karrebæk.

Modige mennesker – fritænkere, revolutionære, videnskabsfolk, kunstnere, politikere, forfattere, provokatører – har gennem århundreder tagetkampen op mod kirkens autoritet og religiøse dogmer.I bogen inviteres læsere med på en historisk rejse gennemreligions­kritikkens skiftende spejlsale, fra kirke­magt til borgermagt, ned i kulturelle strømninger mellem politisk ideologi og folkeligforlystelse, omkring videnskaben og dens kritik af religiøse postulater, rundt om dannelsen af en mere organiseret modkultur, op forbiidentitets­konstruktionen mellem ’god’ og ’ond’ religion og ind underluppen mellem forestillinger og viden i det religions­historiskelaboratorium.Dette er den første samlede fremstilling af religions­kritikkenshistorie i Danmark. Forfatterne bevæger sig fra reformationensgennembrud i 1536 og frem til Folketingets vedtagelse af den såkaldte’Koranlov’.

Bogen fortæller om forfatterens forhold til kongeslægten. Om det, der har gjort indtryk på ham i løbet af livet. Fra sine fynske barndomserindringer om, hvor centralt kong Christian X stod i befolkningens bevidsthed fra 1940-45. Om en særlig kilde til Christian X’s knælen under Genforeningen i 1920. Den forholder sig til egne og andres minder. Om kong Frederik IX, der udnævnte ham til præstegerningen. Om kongens markante tale til De Forenede Nationer i 1960. Den oplyser om, hvordan dronning Margrethe II blev folkevalgt til tronen ved grundlovsafstemningen i 1953. Bogen fortæller minder med kongerækken på Regensen. Det, som kong Christian IV byggede for 400 år siden. Bogen lægger vægt på fleres former for oplevelser med kongerækken. Det gælder – foruden de nævnte – ikke mindst reformationskongen Frederik II. Bogen gengiver samtaler med dronning Margrethe II – på Falster, på Lolland og i audiens på Christiansborg. Den påviser, at ikke alle i stat og kirke viser den respekt for dronningens ord, som disse fortjener.Uddrag af bogenDer bør indføres en mulighed for dronningen til at træde tilbage, som minder om de muligheder, der er lovfæstet for de fleste i den danske befolkning.Dronningens udtalte ord om at fremme ”FN’s idealer” efterlader det spørgsmål: Hvorfor bliver de ord ikke fulgt i vores aktuelle udenrigspolitik? Når de pagter, som er underskrevet af Danmarks daværende ledere, må vi regne med, at de bliver overholdt.Dronningens ord i nytårstalen i 2018 om at ”kende forskel på rigtigt og forkert” efterlader også spørgsmålet: Hvorfor bliver de ord ikke fulgt af regering og folketing i deres forhold til ”den evangelisk-lutherske folkekirke”?Grundloven fastslår, at regenten er ”ansvarsfri” – men det er de ledende i samfundet ikke.Så også i dette tilfælde må de øverst ansvarlige holdes ansvarlige, herunder landets biskopper.Om forfatterenSvend Aage Nielsen (f. 1938). Fynsk barndom og soldatertid. Klokker på Regensen. Cand.theol. 1966. Forfatter som 28-årig. Præst på Lolland 1966-2008. Stifter af Kennedy Selskabet og MÆND AF MOD PRISEN. Bor i Vedersø ved Vestkysten. Har senest udgivet Mennesker i alle lande, foren jer.

“Kvindeskikkelser og kvindeliv i Danmarks middelalder” fra 1986 omhandler danske kvinders historie i perioden 800-1600. Kvinder har ifølge forfatter Grethe Jacobsen altid været bestemt af deres køn, men de har ikke blot været passive tilskuere til mænds liv og virke, mens de passede bålet, gryderne og børnene. Kvinders biologiske rolle har ligget fast, men deres sociale rolle har forandret sig gennem tiderne alt efter samfundslag og ægteskabelig stilling. Gennem eksempler på kvinder - såvel kendte som ukendte - kaster forfatteren lys over den danske kvindes historie fra den tidlige middelalder og frem til reformationen cirka 800 år senere og berører blandt andet forskellige faser af kvindelivet og kvindens retlige stilling.Grethe Jacobsen (f. 1945) er dr. phil. i historie og uddannet bibliotekar, senest ansat som seniorkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek. Som universitetsstuderende i USA deltog Jacobsen i de første Berkshire-konferencer om kvindehistorie i 1970’erne, og her gik det op for hende, at der i historien har eksisteret en kønsblindhed, og at der i historieforskningen var en stor mangel på kvindelige perspektiver og erfaringer. Siden har hun udgivet en lang række afhandlinger og artikler om kvindehistorie og kvindelige perspektiver af rets- og socialhistorie. Med afhandlingen “Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600” fra 1995 blev hun dr. phil.

Bogen er den første af fire fortællinger om demokratiets historie fra starten i de græske bystater ca. 400 f.v.t. til i dag. Den første fortælling om demokratiet beskriver den filosofiske baggrund for folkestyret og den voldelige og blodige kamp, hvor mennesket blev frisat for ydre autoriteter som paven, kirken, konger og fyrster. Fortællingen dækker perioden frem til midten af 1800-tallet, hvor folkelige revolutioner i de fleste europæiske kongedømmer fjernede de enevældige konger og indførte folkestyre. Frihed og lighed blev folkestyrets grundpiller i de nye frie forfatninger.

I Stygge Krumpen, én af Thit Jensens mest læste og elskede romaner, føres læseren igennem et malerisk billede af Danmark i 1500-tallets reformationstid. Tidens konflikt mellem protestantisme og katolicisme indebærer store indre kampe for biskoppen Stygge Krumpen. Han plages nemlig af modstridende følelser af fordærvets lyst og begær over for moralens ansvar og pligt.Stygge Krumpen er en poetisk roman fyldt med smukke formuleringer, som giver den historiske fortælling om et Danmark i bevægelse en dybde, som kun få andre end netop Thit Jensen ville kunne gøre det.Dette er Stygge Krumpens del 2 af 2.Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig over både historiske og samtids-romaner, men også over novelle-samlinger og en enkelt børnebog. Udover de mange populære værker huskes Thit Jensen idag nok bedst for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper. En rolle som også skinner klart igennem i forfatterskabet, bl.a ved dets mange stærke kvindelige karakterer. "Et mesterværk, vist det bedste i dansk litteratur" - Søren Espersen i Information"Thit Jensen [var] også spiritistisk interesseret og hun hævdede selv, at hendes historiske romaner til dels byggede på spiritistiske kontakter med de personer som hun portrætterede. Det tog hendes samtid med oprejst pande ... Danskerne kunne lide Thit" - Dorthe J. Thorsen, Danmarksbloggen.dk

Ét drabTo bønderTre sejladser"Rejsen er nødvendig. Et valg havde bønderne ikke til sidst. De er på flugt og på rejse. Det giver ingen mening at spørge, om de to mest er på flugt eller mest er på rejse. De er på vej til Købffenhavn med dokumenter livsvigtige for dem og deres by. Dokumenterne er to kongelige breve. De har begået et mord, eller rettere …”I 1533 kom en gruppe bønder til at slå herremandens foged ihjel (alle stak de ham, så skylden ikke kunne pålægges en enkelt), og det er udgangspunktet for denne både litterært velskrevne og elementært spændende historiske 'road-roman’ om kampen for retfærdighed mod overmagten.

I Stygge Krumpen, én af Thit Jensens mest læste og elskede romaner, føres læseren igennem et malerisk billede af Danmark i 1500-tallets reformationstid. Tidens konflikt mellem protestantisme og katolicisme indebærer store indre kampe for biskoppen Stygge Krumpen. Han plages nemlig af modstridende følelser af fordærvets lyst og begær over for moralens ansvar og pligt. Stygge Krumpen er en poetisk roman fyldt med smukke formuleringer, som giver den historiske fortælling om et Danmark i bevægelse en dybde, som kun få andre end netop Thit Jensen ville kunne gøre det.Dette er Stygge Krumpens del 1 af 2 og er en storskrift-udgave til svagsynede i 2 bind i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig over både historiske og samtids-romaner, men også over novelle-samlinger og en enkelt børnebog. Udover de mange populære værker huskes Thit Jensen idag nok bedst for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper. En rolle som også skinner klart igennem i forfatterskabet, bl.a ved dets mange stærke kvindelige karakterer.

Karl herskede over det første rige, hvor solen aldrig gik ned, og hans svoger Christian over Norden, fra Grønland til Finland. Karl huskes mest for sine krige, mod franskmænd, protestanter og muslimer, Christian for det besynderlige blodbad i Stockholm, hvor hans bedste svenske venner blev henrettet som de første. Begge fyrster blev ramt af reformationen, som ødelagde kejserens (og pavens) drøm om at lade nationerne forsvinde, og som fik Christian til at konvertere, frem og tilbage. Karls ærkefjende, Frans I, bragte renæssancen til Frankrig, og allierede sig med tyrkere og tyske protestanter, mens Gustav Vasa allierede sig med svenske bønder og med Christians farbror, Frederik I, der først forjog den af Gud udvalgte konge, og derefter satte ham i fængsel. Spanske eventyrere erobrede riger i den nye verden, på Karls vegne, mens hans tyske tropper tog sig af 'il saco di Roma'. Det lykkedes ikke for Karl at give kejsertitlen videre til sin søn, og Christians døtre genvandt aldrig Norden.

Jubilæer er mærkedage, som ofte giver anledning til, at man på museerne præsenterer en bestemt kunstner, et bestemt emne eller en skelsættende historisk begivenhed. 500 året for Luthers opslag af teserne på døren i Wittenberg er en sådan anledning. Den satte gang i en række forskellige tiltag i jubilæumsåret. Et af disse er vandreudstillingen, hvortil denne udgivelse udgør udstillingskataloget.I alt 25 kunstnere deltog på udstillingen: Lise Blomberg Andersen, Martin Erik Andersen, Bank & Rau, Kaspar Bonnén, Peter Brandes, Peter Linde Busk, Peter Callesen, Viera Collaro, Maja Lisa Engelhardt, Anette Harboe Flensburg, Erik A. Frandsen, Leonard Forslund, Ib Monrad Hansen, Lise Harlev, Hein Heinsen, Sophia Kalkau, Janne Klerk, Christian Lemmerz, Karin Lorentzen, Ulrik Møller, Kirstine Roepstorff, Trine Søndergaard, Alexander Tovborg, Laila Westergaard og Ebbe Stub Wittrup.Kunstnerne præsenteres og kommer til orde i form af interviews med Lisbeth Bonde, som desuden bidrager med et essay med titlen »At gøre billeder af det ufremstillelige«. Her perspektiverer Bonde kunstnernes værker og udsagn ved at sætte dem i relation til billedkunsten historiske mellemværende med kirken. I essayet »En stråle af blod: Luther, Cranach og billedet« tager Henrik Wivel afsæt i et værk fra reformationstidens store billedmager, Cranach. Med en tolkning af midterpartiet af Cranachs altertavle i St. Peter og Paul Kirken i Weimar peger Wivel på den visuelle kultur, der med Luther mister status som repræsenterende det guddommelige og i stedet forvandles til illustration og dermed instrumentaliseres. Det er ikke alene kunstens forandrede status, men også dens frisættelse, Wivel beskriver i sin tolkning af Cranachs alterbillede. Den frisættelse af det kristne menneske, Luther fremfører i skriftet Om et kristenmenneskes frihed, gælder også kunstneren.Udstillingens koncept er udviklet med afsæt i en idé af medlem af Præsidiet for Reformationsjubilæet i Danmark, billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt.Udgivet i samarbejde med Ribe Kunstmuseum.