Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
"2017 er den protestantiske reformations 500-årsjubilæum, og mange danskere deltager i festen. Mon de ved, hvad de fejrer?Ved de, at protestantismens grundlægger Martin Luther opfordrede til at henrette hekse, blasfemikere og utro ægtefolk. Og til at begå massemord på oprørske bønder, der ønskede mere tålelige levevilkår?Ved de, at han endte som fanatisk jødehader? Og at han ville forbyde andre religionsformer i samfundet end sin egen?Ved de, at han afskyede folkestyre og foretrak gudsindsatte fyrster, som undersåtterne skulle udvise ekstrem lydighed over for? At han støttede censur og hadede tolerance? Og at hans dæmoniseringer af anderledestænkende medvirkede til at udløse nogle af de mest blodige religionskrige i verdenshistorien?Ved de, at Luther efter alt at dømme ville have opfattet det moderne liberale og pluralistiske samfund som djævelens sejr, ganske som mange af nutidens religiøse fundamentalister gør?"Luther. Antidemokrat og statsidol sætter spot på de mørke sider af Martin Luther og reformationens konsekvenser, der herhjemme ofte nedtones eller forties af de lutheranske sejrherrer.
I 2017 er det 500 år siden Luther slog de såkaldte teser op på døren ind til slotskirken i Wittenberg. I Luther og Danmark beskriver Martin Schwarz Lausten, hvordan vi i Danmark fra 1500-tallets reformation til nyeste tid har brugt (og misbrugt) Luther og hans tanker. Såvel kirke som statsmagt har igennem århundrederne fortolket Luthers ideer og ført ham i marken for egne synspunkter. Luther var selvsagt bundet af sin tid, hvilket kommer til udtryk i hans syn på blandt andet samfundets indretning, på kvinder, ægteskab og børneopdragelse samt på jøder. Luthers betydning for kirkelivet – i prædikener, salmer, teologisk litteratur – er indlysende. I 1800- og 1900-tallet kan man for eksempel se, hvorledes ellers modstridende kirkelige kredse som Indre Mission, Grundtvigianismen og Tidehverv alle flittigt henviser til Luther. Martin Schwarz Lausten undersøger i Luther og Danmark, hvilke interesser og motiver de forskellige aktører har haft, hvorfor det i 500 år har været så vigtigt at henvise til Luther, og hvordan vi skal vurdere brugen af hans tanker og ideer. En sådan fremstilling af Luthers danske receptionshistorie er ikke tidligere udgivet og vil udgøre et væsentligt bidrag til forståelsen af Luther i Danmark.
Luthers skrift »Om den sande kirke og den falske kirke« er et uddrag af skriftet »Wider Hans Wurst«, som Luther udgav i 1541. Det var et gensvar til hertug Heinrich von Braunschweig-Wolfenbüttel, som var stor modstander af reformationen. Luther kalder ham spottende »Hans Wurst«, som på dansk kan gengives med »Pølse-Hans«. Det var en kendt klovnefigur eller nar, som svarer lidt til vores Pjerrot. I uddraget fra dette skrift, som udkom i særtryk i 1543, behandler Luther forskellen mellem den sande og falske kirke. Han viser, hvad der er deres respektive kendetegn. Han viser, at det i virkeligheden er den lutherske kirke, der er den gamle, sande kirke. Det er nemlig den lutherske kirke, der fastholder alle den oprindelige kirkes lærepunkter, mens den pavelige kirke har tilføjet en lang række nye ting, uden belæg i hverken skrift eller tradition. Og værst af alt har paven forvanske den apostolske lære om menneskets frelse alene ved tro på Kristus og har i stedet indført en lang række menneskelige præstationer. I uddraget giver Luther desuden sin opfattelse af, hvordan reformationen i det hele taget begyndte og hvad årsagen var.
Vil du vide alt om reformationen? Denne billedrige og unikke guidebog tager dig med rundt til de historiske, teologiske og arkæologiske spor efter reformationen. De er skjult under moderne bygninger og vejbelægning, men de findes, og det handler blot om at se godt efter, når du bevæger dig rundt i Indre København. 1500-tallet er blandt de mest dramatiske perioder i Københavns historie. Især årene fra 1520 til 1540, hvor Martin Luthers reformationstanker slog ind over hovedstaden, og hvor konger kæmpede om magten – mod hinanden og mod den katolske kirke. Det var virkelighedens 'Game of Thrones! Morten Lander Andersen er historiker og en erfaren byvandrer i Københavns mange kvarterer. I bogen her viser han rundt til bl.a. ruinerne under Vor Frue Kirke, Kong Hans Kælder og Konsistoriehuset. Selv der, hvor de fysiske spor er borte, lever fortællingen og historien stadig. Bogen præsenterer fakta og fortællinger, som du kan nyde hjemme fra lænestolen. Men den fungerer også som en praktisk guidebog til at tage med på gåtur og oplevelsesjagt i hovedstaden. Læs om halshugningen af Torben Oxe i 1517, belejringen i 1524, Grevens Fejde, hungersnød og terrorstyre, de første lutheranere, Christian 3.’s proklamation af reformationens gennemførelse på Gammeltorv i 1536 og meget mere. Morten Lander Andersen er cand.mag. i historie og religion. Han arbejder med formidling af historiske emner i København med byvandringer, foredrag og artikler, bl.a. gennem eget firma.
I oktober 1517 slår munken Martin Luther et dokument op på en kirkedør i Wittenberg. Med sin kritik af den katolske kirkes handel med aflad udløser han reformationen. Esben Magnussøn Dane er tilfældigvis i byen og stifter som en af de første bekendtskab med Luthers revolutionerende tanker - tanker, der skal få afgørende indflydelse på hans eget liv.Brødrene Esben og Erland er, ligesom forfædrene i slægten, tro tjenere for kongemagten. Esben følger Christian 2. gennem dramatiske tider, han oplever det Stockholmske blodbad, og gennem sin ven Hans Tausen kommer Esben til at spille en afgørende rolle for Danmark i de kritiske år. Han står midt i de voldsomme stridigheder, der leder frem til en af de største omvæltninger i Danmark nogensinde - reformationen. Mens én bror vælger Luthers lære, fastholder den anden den katolske tro. Kan blodet forene, hvad troen har splittet.
Hvilken rolle spillede fyrsternes personlige religion i reformationens udbredelse i 1500-tallet? Hvor meget var politik, og hvor meget var religion? Svaret er nok, at de to ting var uadskilleligt forbundet for datidens fyrster - hvorfor deres personlige religiøsitet kom til at spille en væsentligt bestemmende rolle for deres politik. Bogen indeholder fire bidrag om nogle aspekter af de nordeuropæiske fyrsters rolle i reformationen: forholdet mellem tro og politik hos de to fætre Christian II og Christian III; Philip af Hessens betydning for den evangeliske reformation; hvorfor reformationsfyrsterne personligt engagerede sig i oversættelserne af Bibelen til folkesprog; forholdet mellem regent og kirke i den engelske reformation. Bogen indeholder desuden en bibliografi over Thorkild Lybys videnskabelige produktion.
Denne bog, som nu foreligger i en ny dansk oversættelse, er Melanchthons højt priste udgave fra 1535, som er en betydelig udvidet og omarbejdet udgave af Locien fra 1521. Bogen er revideret på baggrund af de mange drøftelser i 1530erne og ikke mindst rigsdagen i Augsburg. Den er således en integreret del af Den Augsburgske Bekendelse og Apologien.
Grundlagt i 1200-tallet har Ørslev Kloster været både nonnekloster og herregård, før den navnkundige komtesse Olga Sponneck overgav det til et legat, der siden 1969 har drevet ejendommen som et arbejdsrefugium.Sonetkransen 'Ørslev Kloster' destillerer og dramatiserer 800 års episk historie - med glimt i øjet og dyb respekt for tidens vingesus mellem de tykke mure. Har man én gang oplevet Ørslev Klosters 'kreative hvælv', bærer man det i sit hjerte.Udgaven er illustreret med fotos fra refugiets fotoalbum.
KÆRLIGHEDENS REVOLUTION bringer 15 prædikener af forfatteren. Fra den første holdt i Afrika i 1962 til den sidste - skrevet i 2023. De fleste er valgt fra en præstegerning på Lolland i 42 år. Men efter indbydelser fra andre kirker og med vægt på troskab mod Jesu bøn for kristenheden: ”At de alle må være ét.” Den lægger vægt på Grundtvigs ord om at brænde ”for sandhed og ret.”En prædiken i Tyrstrup Kirke i 1985, er bortkommet, men den handlede om genforening af de splittede kirkesamfund. Vi må i Vestens kirker i Grundtvigs ånd brat afslutte kirkernes splidagtighed. Bogen bringer en tale i Københavns Domkirke og artikler, der vil lydighed mod Jesu ord og Jesu bøn.En artikel er formet som et bekendelsesskrift om jødisk og kristen tro. Bogen henvender sig både til den romersk-katolske kirke, den anglikanske kirke og til folkekirken.Det sker ud fra Reformationens hovedord: ”Skriften alene.” Alle kan forholde sig til den.
"Fra det ’nye regimente’ var indført i 1536, havde der ikke fundet større ændringer sted i rigets styre. Ledelsen lå stadig hos kongen og hos rigsrådet – to regeringsfaktorer, hvis indbyrdes magtforhold ikke var så nøje bestemt, at den enkelte personligheds viljestyrke og overblik savnede mulighed for at gøre sig stærkt gældende på vidt skilte områder."Danmarks historie er lang og spændende og strækker sig helt tilbage til cirka 10.000 år f.Kr., da det varmere klima gjorde det muligt for mennesker at bo og jage i det før så kolde og snedækkede land. Vilhelm la Cours to bind om danmarkshistorien begynder med disse omstrejfende jægere, der fandt en rigdom af vildt at jage i de øde egne, beskriver folkets forhold til de omkringliggende lande, som de skiftevis bekrigede og sluttede sig sammen med, og fortæller om da Danmark blev kristent og senere en kolonimagt samt den turbulente tid i 1800-tallet med krige, Grundlov og reformer.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.
I 1522 udkom den første udgave af Martin Luthers andagtsbog med titlen Betbüchlin, som ordret betyder Lille Bedebog.Det er ikke en samling af bønner, men derimod en samling af bibelske tekster og udlægning af det centrale indhold i kristentroen. Det omfatter De Ti Bud, Fadervor og Trosbekendelsen, en række Salmer og bibeltekster.Denne form for små andagtsbøger var ikke ny, men indholdet var desværre ofte tilført datidens katolske lære om aflad og fortjenester. Som Luther skriver det i forordet:Blandt mange andre skadelige lærestykker og småskrifter, hvormed de kristne bliver forført og bedraget, og hvorved utallig falsk tro er fremkommet, regner jeg ikke bedebøgerne for de mindst alvorlige. Deri bliver så megen jammer om bod og syndsoptælling og ukristelige naragtigheder i bønnerne til Gud og hans helgener.Det er som modvægt og erstatning for dette, at Luther udgiver en evangelisk udgave af Betbüchlin i 1522. Indholdet blev gradvis revideret og forøget gennem flere udgaver til den endelige udgave i 1545, som gengives her i en dansk oversættelse.Luthers Betbüchlin blev meget populær. Den blev trykt mindst sytten gange mellem 1522 og 1525 og mindst fyrre gange mere til slutningen af århundredet.
Martin Luthers sidste forelæsning over Salmerne i 1534 var over Salme 90, Bøn af Moses. En stærk understregning af syndefaldets konsekvenser, men også med, hvor hjælpen er at finde.
Gennem tiden har man i historiebøger som oftest haft fokus på mænds liv og virke eller på samfundet set med mandens øjne. Men historieforskning er ikke bare en neutral, objektiv disciplin. Som det beskrives i afhandlingen "Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600" har en analyse af et historisk emne behov for et kønsperspektiv, fordi hvert køn har sin særegne erfaring. Det er udgangspunktet for Grethe Jacobsens analyse af sammenhængen mellem kvinder, køn og lovgivning. I analysen tager hun fat i emner som kvinders rolle i og uden for familien, giftermål og værgemål, vold og tyveri samt kvinders rolle i borgerskabet. Det er et relevant værk om kvinders historie under reformationen og bidrager til at forstå, hvordan lovgivning historisk har skelnet mellem kønnene og har skabt - og fortsat skaber - ulighed i retssystemet mellem mænd og kvinder. Grethe Jacobsen (f. 1945) er dr. phil. i historie og uddannet bibliotekar, senest ansat som seniorkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek. Som universitetsstuderende i USA deltog Jacobsen i de første Berkshire-konferencer om kvindehistorie i 1970’erne, og her gik det op for hende, at der i historien har eksisteret en kønsblindhed, og at der i historieforskningen var en stor mangel på kvindelige perspektiver og erfaringer. Siden har hun udgivet en lang række afhandlinger og artikler om kvindehistorie og kvindelige perspektiver af rets- og socialhistorie. Med afhandlingen "Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600" fra 1995 blev hun dr. phil.
Martin Luthers skrift fra 1533 behandler et emne, han har haft oppe at vende flere gange. Det drejer sig om den såkaldte »private messe«, som er det, der foregår i den katolske kirke, når en præst ofrer Jesu legeme og blod til Gud uden at menigheden er til stede. Deraf ordet »privat«. I stedet for at nadveren uddeles til menigheden sker der altså her i privatmessen kun en ofring af nadverelementerne til gavn for levende og døde. Denne messeform tager Luther stærkt afstand fra, da den dels er nyopfunden og dels er i klar modstrid med Kristi indstiftelse, hvor nadveren rækkes de tilstedeværende til trøst og styrkelse. I forbindelse med denne ugudelige praksis tager Luther så også stilling til spørgsmålet om, hvad disse katolske messepræster egentlig bliver indviet og ordineret til. Og da deres eneste opgave er at foretage disse private ofringer (som folk betaler for), må Luther konkludere, at det ikke er en kristen ordination. Og selv hvor menigheden tager del i en sådan messe kan Luther ikke garantere for, at det ikke er andet end brød og vin, man modtager. Ganske vist afhænger sakramenterne ikke af hverken præstens eller modtagerens tro, men hvor Kristi indstiftelse ændres radikalt, er der ingen garanti for, at man modtager Jesu legeme og blod til syndernes forladelse.
Luther skriver dette lille skrift i 1535 efter ønske fra sin barber, mester Peter. Han ville gerne have en enkel og overskuelig vejledning til, hvordan man bedst holder andagt og beder til Gud. Luther fortæller, hvordan han selv gør og giver enkelte gode råd. Han understreger især, at man skal være åben for Guds stemme under bønnen og at man skal koncentrere sig om det, man beder om. Desuden kan det være godt at have en tekst og en fast fremgangsmåde at støtte sig til, uden at man dog skal være bundet af det. Oversættelsen er foretaget efter originalteksten i Weimar Udgaven (WA) 38, 358-75: Eine einfältige Weise zu beten für einen guten Freund, 1535.
Martin Luthers store Kirkepostil udkommer nu i en ny dansk oversættelse. Den omfatter Luthers prædikener over hele kirkeårets første tekstrække med både evangelierne og brevene. Kirkepostillen fremkom ikke fuldt færdig på én gang. Afbrudt af de historiske begivenheder omkring reformationens voldsomme begivenheder udkom den over en årrække i større og mindre stykker. Først i 1543-44 forelå den fuldt færdigt med Luthers forord. Det er denne udgave der her bringes i en ny dansk oversættelse, sammenholdt med den tidligere dansk-norske oversættelse udgivet i Stavanger 1862. På grund af Kirkepostillens store omfang udgives den nu 3 bind: Bind 1: Advent til helligtrekonger Bind 2: Første søndag efter helligtrekonger til pinse Bind 3: Trinitatistiden På net-siden lutherdansk.dk findes der en samlet oversigt over alle prædikenerne. Desuden er der her mulighed for at søge på ord og vendinger i hele Kirkepostillen.
Danmarkshistorien fortalt på en enkel og letforståelig måde i den rigtige rækkefølge med kongerækken som en rød tråd - tilsat anekdoter og tidsbilleder inden for de historiske rammer. Fra forhistorien om Absalon og Margrete 1.s Kalmarunion videre i kongerækken fra Christian 1. til Margrethe 2. En almanak kalender, hvor kongerne som perler på en snor træder ind på scenen, lever deres periode med krig og fred og forsvinder igen med et eftermæle. En konge, en periode eller en samtid kan læses enkeltvis eller som en helhed, men pas på, det kan hurtigt blive en tidsrøver, når man først er gået i gang. Lidt fra forfatterens egne slægtsrækker, da hans oldemors bror Niels Møller Kromann skrev Fanøs Historie i 1933 og blev Ridder af Danmark for dette værk. Læser man bogen fra start til slut, vil man måske opleve følelsen af, at man i tidskalenderen kan placere et hvert spørgsmål om kongerne i Danmarkshistorien i den pågældende periode, være rimeligt godt rustet i en diskussion og få dobbelt så meget ud af et besøg på et historisk museum. En oplagt bog som grundlag til en historieopgave eller til efterkrigstidens historieløse generation. Dem, der ikke hørte efter i skolen, og dem, der på en enkel måde gerne vil vide mere om det, de gik glip af mellem frikvartererne. Det er kongernes historie, Danmarks historie. Vores historie.
"Angst" er første bind i Jakob Knudsens todelte biografi om Martin Luther og blander biografisk viden om Luther med Jakob Knudsens egne personlige oplevelser. I "Angst" følger vi Luthers liv frem til hans 25 års fødselsdag, og det er en barndom og en ungdom præget af angstfyldte oplevelser om tvivl og fortabelse. Jakob Knudsens personlige følelser og identificering gør forfatteren i stand til at levendegøre de faktuelle begivenheder i Luthers liv på en ganske unik måde.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJakob Knudsen (1858-1917) var en dansk præst, digter og forfatter. Jakob Knudsen har skrevet en række romaner og står endvidere bag salmerne "Se, nu stiger solen" og "Tunge, mørke natteskyer".
"Historien om den evige jøde ... kan næppe fortælles mere enkelt, mindre floromvundet og prætentiøst end i den norske forfatter Bergljot Hobæk Haffs roman." Weekendavisen "... med denne tankevækkende bog cementerer hun sin position som én af Norges store forfattere." Kristeligt DagbladBergljot Hobæk Haff regnes som en af de største norske forfattere de sidste halvtreds år. Hun har fået et hav af priser og to gange været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Hun er oversat til engelsk, tysk, fransk, italiensk, hollandsk, lettisk, svensk og dansk. Den evige jøde, der udkom i Norge i 2002, er hendes 15. roman og fortæller historien om den evigt omvandrende jøde. Han som ifølge myten skal vandre hvileløst omkring indtil Messias stiger ned fra himmelen og udfrier sit udvalgte folk.Skuepladsen er 1500-tallets Europa, renæssancens og reformationens tid, hvor nye idéer udfordrede autoriteterne, mens lugten fra kætterbålene stadig lå over byernes torve. Glasmageren, bogtrykkeren og lægen Isak Juan da Costa og hans datter Juana vandrer på kryds og tværs i Europa, diskriminerede og forfulgte, i en evig jagt på et fristed. Isak er ikke bare jøde, han er også en af dem der tør sætte spørgsmålstegn ved de vedtagne sandheder og bliver derfor tvunget til at leve et liv i landflygtighed - med skiftende identiteter og stadige opbrud. Han forfatter religiøse skrifter og publicerer dem i al hemmelighed - med fare for sit eget liv.Til sidst finder han og datteren et fristed i Amsterdam, hvor Isak får arbejde på et glasværk under navnet Johannes Cartophilus, mens Juana må leve forklædt som drengen Juan. Men hvor længe kan Juana skjule at hun er i færd med at blive kvinde? Hvordan undgår de at katastrofen rammer dem? Og hvad har skæbnen i vente for Juana? Undervejs i romanen møder vi et stort persongalleri af høj og lav, jøder og kristne, kættere og rettroende, kardinaler og korrekturlæsere. Og historiske personer som den flamske maler Pieter Breueghel og den spanske læge og teolog Miguel de Serveto, der blev brændt som kætter, blander sig med opdigtede personer.Den evige jøde er en medrivende historie som afslører at Hobæk Haff har et stort kendskab til livet i 1500-tallet. Dybest set kan romanen også læses som en historie om vor tids rodløse mennesker, der føler sig eksistentielt hjemløse. Og slutningen på bogen bryder da også med den historisk-realistiske stil og former sig som en besk kommentar til vor tid: Juana, ramt af sin skæbne, får et profetisk syn hvor hun lugter røgen fra Auschwitz og for sit indre øje ser en jøde med et maskingevær i hånden. En slutning der kun kan læses som en kommentar til konflikten mellem jøder og palæstinensere, hvor det er de sidste som er de forfulgte og hjemløse.Uddrag af anmeldelser:"Hele to gange har Hobæk Haff været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris, og med denne tankevækkende bog cementerer hun sin position som én af Norges store forfattere." Katarina Lewkovitsch, Kristeligt Dagblad"Hun er en fortrinlig historiefortæller, 78-årige norske Bergljot Hobæk Haff. Forstået både i betydningen krønikeberetter og oplyser om historien, der i hendes fortolkning omformes til levende vidnesbyrd.'Den evige jøde' minder om Umberto Ecos 'Baudolino', der også blandet fakta og fiktion på en både underholdende og oplysende måde." Mogens Damgaard, Fyens Stiftstidende"Stor romankunst. Sproget er misundelsesværdigt enkelt og samtidig så klart og lysende. Hvert ord virker som om det er mediteret og mejslet frem." Adresseavisen"Dette er stor fortællekunst, det er spændende, romantisk, lærerigt." Kulturspejlet"... velskrevet og velkomponeret, æggende som fantasiprodukt og tankevækkende som meningsytring." Dagbladet"Haff giver os den gode og udødelige historie, dybtborende og smertefuld om det at være menneske.
I dette hæfte behandles tre kanonpunkter fra den sene middelalder og renæssancen, nemlig Kalmarunionen, Christopher Columbus og Reformationen. Alle tre kanonpunkter har haft stor betydning for udviklingen i Danmark.Kalmarunionen, hvor Danmark var den ledende magt i Norden i mere end 100 år, men hvor udviklingen i unionstiden førte til, at Danmark og Sverige blev fjender gennem flere hundrede år. Christopher Columbus, hvis rejser åbnede op for et helt nyt verdensbillede blandt middelalderens og renæssancens mennesker, og Reformationen, hvor den katolske kirke i Danmark blev smidt på porten og erstattet af den protestantiske, hvilket satte dybe spor i samfundet.Hvert kanonpunkt indledes med en problemstilling, der peger på nogle af de forhold, som kanonpunktet omhandler. Derefter ridses den historiske baggrund op som en forudsætning for at forstå, hvad der skete. Kanonpunkterne sluttes af med en kort beskrivelse af, hvilken betydning netop denne begivenhed eller dette forløb havde, og hvad det førte med sig.De tre kanonpunkter kommer i kronologisk rækkefølge, men arbejdet med de enkelte kanonpunkter er selvfølgelig betinget af, hvordan de passer med klassens øvrige arbejde.Teksten veksler mellem sammenhængende beskrivelser af det historiske forløb, afbrudt af små faktabokse med konkrete historiske fakta. Derudover er der et righoldigt billedmateriale af både historiske malerier og samtidige fotos. Endelig er der efter hvert kanonpunkt en dobbeltside med opgaver og elevaktiviteter.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.