Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Korsriddersange er magiske rim til børn og unge. Tag med på en sanselig rejse igennem farefulde og smukke oplevelser! Bogens rim leger med det danske sprog, så det udfordrer og overrasker både læser og lytter. Versene opfordrer til forundring og glæde, empati og ro. Den er velegnet som godnatlæsning, hvor drømmene snart venter. Bogen er skabt for at få lytteren til at blive inspireret af poesiens verden. At man kan drømme sig væk til en strålende verden, hvor fantasiens fællesskab altid vinder.Så tag de små korsriddere i hånden, og kom med på eventyr, hvor både lytterens ordforråd og fantasifuldhed med garanti vil gro! Lad himlen vokse i din kind når du forsvinder ind i rustningens magi hvor kærligheden bliver fri Jorden må ikke gå i forfald vi har et kald vi vil for mor og far vinde i vinden vil vi pludselig forsvinde Vi vil ikke forstå det underlige og det grå vi vil bare ride side om side Om forfatteren Kristoffer Uhre Knattrup (f. 1989) er uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet. Speciale om maleren Caravaggio. Han har tidligere udgivet digtsamlingen Tropisk blod ved det københavnske forlag Cris og Guldmann (2016). Han har haft tekster i flere litterære publikationer.
"Serberen med pistolen" er rejseberetningen om Søren Olsens cykelrejse fra de trygge rammer i Danmark til Makedonien. Bogen tager læseren med på en rejse igennem ti lande. Cykelrejsen bød blandt andet på lange dage på Tysklands landeveje, overnatning blandt vildsvin i Slovenien, biljagt i Bosnien og madforgiftning i Kosovo. Nervepirrende oplevelser blev altid afløst af fantastiske oplevelser. Bogen fokuserer mere på mødet med mennesker frem for kilometerantal. Eksempler på gode oplevelser med lokale kan være en gratis bustur igennem Bosnien, eller en spontan invitation til en bosnisk fødselsdagsfest i byen Sokolac. "Serberen med pistolen" er også en bog, som handler om Søren Olsens rejselyst, som blev ved med at vokse på de lange skoledage i gymnasiet, og hvordan det var, at efterlade en mor med tårer i øjnene i indkørslen inden rejsen begyndte.
Forfatteren og sejleren Björn Larsson har i en del år levet på en båd – en livsform der fremkalder overvejelse af såvel de store eksistentielle spørgsmål, som hvordan man løser de forskellige praktiske sømandsopgaver.I en række essays fra sejladser i de keltiske farvande, som han elsker højt, fortæller han bl.a. om farerne ved at sejle om natten, om at ligge for anker i tidevand, om at bo på sin båd året rundt, om skotsk og irsk nationalisme og menneskets medfødte frihedstrang, og om hvordan han selv endte med at blive forfatter."Fra Vreden Kap til Jordens Ende" er en bog for såvel inkarnerede sejlere som landkrabber i lænestolen.Den svenske forfatter Björn Larsson (f. 1953) boede i flere år om bord på sin båd Rustica. Han er professor i fransk ved Lunds Universitet og fik sit internationale gennembrud som forfatter med romanerne "Long John Silver" og "Den Keltiske Ring".
Spanien er populær. Næsten en million danskere besøger hvert år et land, de egentlig ikke kender, men som de vender hjem fra efter en skøn ferie. Dette portræt af Spanien er en invitation til endnu en rejse, til endnu en god oplevelse. Det er et portræt, hvor alle farver tages i brug for at fortælle om Spanien og spanierne. Intet andet vesteuropæisk land har gennemgået så store forandringer på så kort tid, fra diktatur til demokrati i rekordfart. Det nye Spanien er i dialog med det gamle, for man kan kun forstå det nye dynamiske Spanien ved at synliggøre det gamle. En underholdende rejseguide, hvor Spanien kan ses fra en DC-9, fra en paella, fra en snavset skakt i Madrids centrum og fra mange andre vinkler, fra alle de spændende muligheder, som Spanien byder på, og som gør det endnu en bog og endnu en uforglemmelig rejse værd. Uddrag af bogen Med turismen og gæstearbejderne tog Spanien et socialt og kulturelt kvantespring, som kulminerede i 1960 med noget så uskyldigt som bikinien. Den blev forbudt på de spanske strande, det sørgede kirken for, og stranden blev et syndigt sted at opholde sig. Masseturisme betød et møde med andre kulturelle normer, og det var især tjenerne, som blev udsat for et kulturelt og socialt elektrochok. Man måtte oprette særlige ”tjenerafdelinger” på psykiatriske afdelinger. Det patriarkalske samfund, de levede i den ene dag, blev totalt smadret, når de den næste dag skulle servicere bikiniklædte, lyshårede skandinaviske piger, og om natten leve op til myten om don Juan. Om forfatteren Nellie Vierhout (f. 1948) har et dybtgående kendskab til Spanien og spansk historie og kultur. Gennem mere end 40 år har hun rejst i landet og har desuden en uddannelse som cand.mag. i spansk og kunsthistorie. Var stewardesse i SAS igennem 34 år. Skriver bøger og holder foredrag.
Sammen med sin kone, Lee, rejser Gerald Durrell til Sovjetunionen for at møde de mennesker, der kæmper en brav kamp for at bevare Ruslands unikke natur og dyrearter. Følg parret på deres rejse fra de ugæstfri, og dog skønne polarområder til de endeløse ørkner i syd, læs om naturen i den europæiske del af det nuværende Rusland og tag med til Sibiriens allerfjerneste egne.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlGerald Durrell (1925-1995) er født i Indien og flyttede som femårig med sin familie til England. Han skabte sig et stort navn i Storbritannien som tv-vært for dyreprogrammer og forfatter til bøger om dyr. Gerald Durrell grundlagde Jersey Zoologiske Have i 1959 og startede naturfonden Durrell Wildlife Conservation Trust.
400 ÅRS JUBILÆUM.I 1618 sendte Christian den 4. en flåde ud for at besætte en koloni i Indien, han skriver i sin dagbog:I dag sejlede vor indianske flåde under Ove Gjedde ud af Sundet. Gud give dem lykke.Dansk koloni i Indieland er en historisk roman om 600 mænd, der i 1618 begiver sig ud på en utrolig rejse for at vinde ære og rigdom – og skaffe Christian den 4. en koloni i Ostindien.Kongen sendte samtidig den erfarne kaptajn, Jens Munk, nordpå for at finde Nordvestpassagen. Det har Thorkil Hansen skrevet om. Den rejse endte i en katastrofe.Det var en konkurrence mellem Munken og Gedden om at finde den letteste vej til Indien …Den ærgerrige, adelsmand, Ove Gjedde, blev admiral over den ostindiske flåde. Viceadmiral Erik Grubbe smuglede hemmeligt sin kæreste om bord. Tjeneren svend Due skrev dagbog om forsøget på at finde Paradis på Jord.Danskerne måtte selv finde søvejen til Indien. Rejsen var fuld af drama – kærlighed, sørøvere, menneskeædere, hedninge, skønne kvinder, fremmede guder, sygdom og død – og et fantastisk møde med Indiens herligheder. For de fleste endte det ad Helvede til, men Danmark fik kolonien – Tranquebar.Historisk roman – bygger på kilder fra samtiden. Palle Petersens fire romaner fra Christian den 4.s tid – er udkommet både som trykte bøger og som e–bøger: Fandens heks, Christian den 4. i krig og kærlighed, Bødlens Lille Helvede, Dansk koloni i Indieland.
Una er forældreløs. En dag bliver hun kaldt op til slottet og kommer i tjeneste hos dronning Duessa, der har brug for hende til en særlig opgave. Nu er Una sikker på, at hendes lykke er gjort. Men da hun møder den gådefulde enhjørning i skovens dyb, bliver der vendt op og ned på hendes verden. Pludselig går det op for hende, hvem hun i virkeligheden er, og hvilken forunderlig skæbne, der venter hende...idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlPeter Gotthardt (f. 1946) er en dansk børnebogsforfatter og oprindeligt uddannet bibliotekar. I 2006 stoppede Gotthardt som bibliotekar på et børnebibliotek for udelukkende at koncentrere sig om sin forfattergerning. En del af arbejdet som bibliotekar bestod i at holde arrangementer for børn, og her fandt Gotthardt ud af, at den gode historie er noget, som kan få børn til at engagere sig. Inspireret af de historier, han fortalte børnene, udgav han i 1984 sin litterære debut i form af et udvalg af eventyr kaldet "Finn og hans mænd og den røde heks". Efterfølgende har Peter Gotthardt udgivet et utal af børnebøger, heriblandt "Jagten på Mesterbogen" (2000) og "De døde kommer om natten" (2003).
"En dannelsesrejse i Italien" er en spændende odyssé i et charmerende europæisk land med tusinde ansigter. Forfatteren tager dig på en rejse gennem et autentisk Italien, langt fra masseturismen, med det endemål at øge sin almenmenneskelige forståelse, indsigt og rummelighed.Forfatteren er drevet af en higen efter kundskab og med sit fokus på begrebet dannelse, har han et dybfølt ønske om at komme tæt på den lokale samfundsborger. Følg med på allernærmeste hold og fornem øjeblikkets fordybelse og refleksion, glæde og ærgrelse, det lokale fællesskab, de dramatiske beretninger og ind imellem situationens uhåndgribelighed.I begyndelsen er det op ad bakke, indtil sproget flyder, og det gradvist bliver nemmere at etablere kontakten og gennemføre de gode samtaler. Bogen er en personlig skildring af vidunderlige oplevelser med det italienske folk, hvor det ene eventyr udfolder sig efter det andet, og hvor fordomme langsomt nedbrydes.
Bogen til når du skal eller har været på udveksling! Sebastian, som netop har forladt en kæreste for at være single, flytter sammen med Flore, som aldrig rigtig har haft en kæreste, og med Julia, som har haft rigeligt mange af dem. De havde nok aldrig mødt hinanden, hvis ikke de var taget på udveksling, ligesom deres historie sammen nok aldrig var hændt, hvis ikke den var foregået i udlandet. En aften, de er fulde, ender de alle tre i samme seng og bliver morgenen efter så glade for oplevelsen, at de flytter ind i lejlighedens eneste dobbeltseng.Hvor de fleste rejseromaner gør en dyd ud af at beskrive de lande, de handler om, gør denne bog sig umage med at beskrive den frigjorte følelse til nuet og de mennesker, man møder, når man drager på udveksling i det 21. århundrede. Derfor er denne bog lige relevant for den unge udvekslingsstuderende, som rejser til Shanghai, Santiago eller San Francisco, ligesom tidligere udvekslingsrejsende vil kunne genkende sig selv i mange af hovedpersonens oplevelser.
Denne bog er en samling af 15 fantasy-noveller der handler om ulve og drager, enhjørninger og fugl føniks. Sammen fortæller de min historie og er samtidig helt deres egen. Her er et uddrag af det læseren har i vente: "AmWakki Indianeren" handler om en forsker, der tager ud for at finde en flok legendariske og mystiske ulve og afdække deres hemmeligheder i et mytisk univers. "Det Glemte Tempel" er fortællingen om en urgammel krig mellem guderne. En lille flok modige krigere, anført af en troldmand, arbejder mod tiden for at redde verden. "Det overvågede samfund" handler om to unge mænds arbejde med overvågning og deres indbyrdes konkurrence for at være bedst. Lige indtil det bliver farligt ... "Dragens Øje" er beretningen om ædle drager, der forviser ondskabens drager, men det koster dem dyrt. En ung mand og hans venner må nu drage ud for at redde deres verden fra den ondskab, der hærger. Kun en profeti leder dem på vej. Novellerne er skrevet og samlet gennem en periode på 2-3 år og repræsenterer de svære ting i livet og drømmen om en fremtid man kan være stolt af. God læselyst!
Novellerne beskriver i kort form hele det 20. århundredes engelsksprogede caribiske litteratur. Teksterne stammer fra Trinidad, De små Antiller, Jomfruøerne, Puerto Rico, Haiti og Jamaica
Fortællinger fra støvlelandet er en suite af individuelle fiktioner baseret på virkelige begivenheder. De gribende beretninger er blevet til på forfatterens anden dannelsesrejse i Italien i 2011. Lars Hee observerede og noterede målbevidst med baggrund i samtaler med de lokale, der gavmildt delte deres øjnevidneberetninger, familietragedier, eller genfortalte spændende lokalhistoriske hændelser. En virkelighedsnær eventyrstil og ligefrem skrivemåde frembringer en række bevægende og gribende anekdoter, der yderligere vækker ens nysgerrighed på dette fascinerende støvleland og dets historie.
Nigeria, den store folkerige engelske koloni i Vestafrika, blev selvstændig i flere etaper i årene 1957 til 1960. Den periode, hvor vi som familie med 2 små børn levede i Sokoto Province i det nordvestlige Nigeria, oplevede vi denne overgang. - I Danmark var forholdene 12 år efter 2. Verdenskrig atter "normale". Men det at søge arbejde i udlandet - især i andre verdensdele - var en stor beslutning. Det kunne blive betragtet som et fagligt tilbageskridt for en forstkandidat at have tilbragt en årrække f. eks. i troperne, og der var usikkerhed for liv og helbred i tropiske lande, hvor samtidig sundhedstjenesten var primitiv. Vores beretning er vores indtryk af landet, befolkningen og kolonistyret, som vi beskrev det i breve hjem. Den rummer også et element af etnografi, idet vi indsamlede redskaber til Etnografisk Samling på Nationalmuseet. Plastic var endnu ukendt i den del af verden, og andre industrielle produkter var kun meget småt nået til Nordnigeria. I vores bog har vi fastholdt det kronologiske forløb fra de hjemsendte breve for at bevare noget af deres umiddelbare friskhed. Vi var 4 da vi rejste ud - og 5, da vi vendte hjem.
Denne bog byder på en flyrejse jorden rundt og undervejs på spændende oplevelser og facts God rejse
Romanen følger seks par i et rejseselskab, både i ugerne op til afrejsen og under opholdet i Rom i påsken. Personernes vrede, hovmod, misundelse, ladhed, fråseri, gerrighed og vellyst præger deres hverdag, og fortællingen er en psykologisk skildring af det moderne menneske og dets forhold til sig selv og andre.Vi møder de unge studerende Camilla og Anja, de yngre vennepar Flemming og Annette og Torsten og Charlotte, præsteparret Sigrid og August med deres fire børn, deres barnløse venner Ulla og Hans samt det pensionerede ægtepar Karen og Henrik. Under opholdet i Rom opstår der gnidninger parrene og personerne imellem. Gnidningerne dukker efterhånden op på overfladen og skaber en stemning af mistillid.Den unge homoseksuelle guide i Rom, Jes, er kommet på en nærmest umulig opgave, men forsøger ihærdigt at holde sammen på gruppen og tage hensyn til alle. Dybt frustreret må han indse at hans anstrengelser ikke slår til. Hans imødekommenhed bliver i stedet en torn i øjet på de fleste, og han ender som det fjendebillede der til slut er det eneste der kan samle det lille rejseselskab.
Synes I at hverdagen er lidt for stresset og trist?Kunne I godt bruge et år på en sydhavsø?Vil I gerne nyde jeres børn på fuld tid i et år?Læs bogen, hvis I vil have en opskrift på, hvordan I kan komme afsted på jeres livs eventyr.Find ud af hvor meget det koster, hvor det kan være godt at tage hen, hvordan I får en god tur og hvorfor det er en god idé at tage afsted så snart I kan …Bogen er fantastisk som gave til den stressramte familiefar eller mor.Se mere på: TrækStikket.dk
Andeskæden i Sydamerika går gennem hele Peru fra nord til syd. En af de mest koncentrerede bjergområder er Cordillera Blanca, hvor Perus højeste Nevado Huascaran og mange andre udfordrende og svært bestegne tinder findes. Dette bjergområde samt det sydfor liggende Cordillera Huayhuash besøgte en lille dansk ekspedition for at udfordre nogle af de smukke, store bjerge. Det blev til både succes og drama og en masse lærdom om de belastninger højder op til næsten 7000 meter giver den menneskelige fysik.
En ung kvinde begiver sig ud på en rejse. Det er en rejse over en oprørt sø, men mest af alt er det en indre rejse. Manden, der sidder i bådens stævn, bliver central for hendes rejse - både den ydre og den indre.
DE KALDER DET: USA´S BEDST BEVAREDE HEMMELIGHED Grundlæggelsen af USA i 1776 blev starten på en massakre. 500 indianske nationer med eget sprog og velfungerende samfundssystemer, og omkring 40-60 millioner indianere, blev næsten udryddet. De europæiske indvandrere og deres efterkommere udløste et af de største folkedrab i historien nogensinde — i Guds navn. For at tvinge prærieindianerne i knæ udryddede de europæiske indvandrere indianernes livsgrundlag — den amerikanske bison. I løbet af 20 år nedslagtede man 60 millioner bisonokser i Midtvesten. Omkring år 1900 var der kun ca. 650 dyr tilbage. Det tvang de overlevende indianere til en kummerlig tilværelse i ynkelige reservater. Fra 1883 og helt frem til 1978 forbød den amerikanske regering indianerne at dyrke deres kultur, religion og brugen af deres eget sprog. Et folk og deres kultur skulle udslettes af besættelsesmagten. Men de nægtede at dø. Forfatteren tager dig med på en rejse igennem indianernes gamle land i det amerikanske Midtvesten. Få sandheden om de såkaldte indianerkrige i slutningen af 1800-tallet på en rejse til der, hvor det skete. Vi besøger også de mange — og meget levende — indianere, som bor der i dag. Og vi deltager i deres spirituelle ceremonier. Oplev indianernes ulige kamp for frihed i det amerikanske samfund fra 1970’erne og helt op til i dag. Ja, endda helt op til timerne før det sidste punktum i denne bog blev sat. Denne bog er vigtig og aktuel. Den vil ændre din opfattelse af den vestlige civilisation.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.