Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne bog er en fortsættelse af "En beretning om kinamissionær, Ketty Nielsen". Ketty Nielsen døde tre måneder efter at have født en lille pige. En dame, der havde læst om dette, spurgte: "Hvordan mon det er gået denne lille pige?" Min hustru, Merci, som denne bog handler om, kunne da svare: "Denne lille pige er mig." De, der har læst bogen om Ketty Nielsen, står vel tilbage med samme spørgsmål. Her kommer svaret: "Den lille pige, det er mig." Bogen er mere end en biografi om Merci Sund Jespersen. Den viser dels, hvordan Merci fik lejlighed til at brug de evner, hun havde fået, til at tjene Jesus igen og igen, og dels, hvordan Gud har været med hende i livets store og små genvordigheder og glæder. Han svigter aldrig.
Martin Luthers teologi og tænkning fremstillles gennem 12 læsninger og en prædiken i historisk sammenhæng og nutidig relevans.Læsningerne trækker Luthers sag frem: talen om Deus crucifixus - Den korsfæstede Gud. En sag, som har konsekvenser for kirkeforståelse, menneskesyn,og samfund.Martin Luther har som få påvirket den europæiske kultur, og hvis vi ikke kender ham, kender vi ikke os selv.
Insha`Allah! Om Gud vil! - Lys og visdom fra Kristus og Muhammad. Når troen åbner vores hjerte, skinner Guds lys i os. Kærlige muslimer, kærlige kristne. Kan tro gøre os kærlige? Kan tro skabe fred? Forfatteren Katrine Rudolph fortæller om personlige oplevelser, hun har haft med kristne og muslimer, der har rørt hende dybt og inspireret hende til selv at gå troens vej. Hun er overbevist om, at religion kan gøre os mere menneskelig og tolerante både overfor os selv, hinanden og overfor hele skaberværket - hvis blot vi lader troen åbne vores hjerter! I bogen præsenteres 10 leveregler fra henholdsvis Islam og Kristendommen, med henblik på at vise, hvordan disse grundsyn kan præge os positivt som mennesker og samfundsborgere. Forfatteren ser med kristiske øjne på vores såkaldte velfærdssamfund med al dens menneskelige forarmelse, integrations problemer, skilsmisser, alkoholisme mm. Budskabet er: - bliv troende - åbn dit hjerte og se hvordan dine simpleste handlinger - kan være med til at skabe meget mere glæde og meget mere fred her i vores samfund og på hele vores jord!
Forfatteren er uddannet læge. Han har i mange år beskæftiget sig med historiske emner og publiceret artikler og bøger om dansk-europæisk landbohistorie fra senmiddelalderen og nyere tid. Han har desuden i flere år arbejdet med Mellemøstens nyere historie med hovedvægten på vestlig missionsvirksomed før og efter 1ste verdenskrig.Nærværende bog omhandler den indvirkning som bibelske beretninger om det dennesidige tusindårsriges fremkomst og Jesu genkomst efter det apokalyptiske opgør med Antikrist har haft på amerikansk udenrigspolitik. De særlige bibeltolkninger - især forbundet med Johannes' Åbenbaring i det Ny Testamente - kan følges tilbage til det 12te århundrede og frem gennem bondeoprørerne i europæisk middelalder til den engelske puritanere, som bringer dem til USA som immigranter i det 17de århundrede. De fik yderligere næring af de markante religiøse vækkelser som gik over De Forenede Stater i det 18de århundrede. Siden har de, sammen med forestillinger om amerikanerne som guds udvalgte folk - udtrykt som "amerikansk exceptionalisme" og "american creed" og amerikansk "civilreligion" farvet Amerikas holdning til den øvrige verden. Givet amerikansk udenrigspolitik et manikæisk præg af korstog og en kamp mod antikrist, som har krævet en ekspanderende militær indsats. En direkte udløber af disse millennialistiske forestillinger er de universelle menneskerettigheder, vedtaget på amerikansk initiativ af FN i 1948 og med tiltagende styrke frem til i dag taget i brug af USA og Vesten i en mere og mere tvetydig kamp for den endelige etablering af tusindårsriget.
I 13 breve reflekterer apostlen Paulus over kærligheden – den fysiske såvel som den åndelige – og sætter den i relation til begreber som tro og sandhed. Samtidig ser han tilbage på vigtige begivenheder i sit liv og de glædelige og smertelige kærlighedserfaringer, de har ført med sig. Teksterne tager afsæt i kærlighedens højsang fra Det Nye Testamente (Paulus’ Første Brev til Korintherne, kap. 13), som her foldes ud i en filosofisk-digterisk fortolkning af det kristne kærlighedsbudskab.
Salmesamlingen "Guds ord vil vingestøv genskabe" består af 21 nye salmetekster, bygget op over 21 gamle salmemelodier. De er som "en lille bog på 21 sider" der fortæller vidnesbyrdet om 25 år på "troens nådefulde sti" fra 1985 -2010 og om nogle af trosoplevelserne på den vandring - i Faderens Lys, i Sønnens fodspor og på Helligåndens vinger. Teksterne har et fælles kristeligt indhold, som går ud over en bestemt trosretning. De forsøger at pege på nye horisonter, der kan forene troende i oprigtighed, andægtighed og inderlighed - ikke blot kristne, men også forene troende på tværs af religioner.
"Videnskaben om Sakramenterne" er skrevet af C.W. Leadbeater, som var biskop i den anglikanske kirke og senere medstifter og præsiderende biskop i Liberal Katolsk Kirke."Videnskaben om Sakramenterne" giver dybe og esoteriske forklaringer på de store mysterier, der udspiller sig/sker under celebreringen af den hellige eukaristi, hvor celebrant og menighed i fællesskab opbygger det indre tempel, hvorigennem åndelige kraftstrømme stiger ned for at fremme menneskehedens udvikling i verden. C.W. Leadbeater arbejder videnskabeligt og fremsætter sine omfattende forskningsresultater for videnskabeligt indstillede vesterlændinge - både det der sker på de synlige og de usynlige planer. Han beskriver, hvordan forskellige tilværelsesplaner smelter sammen i sakramenterne, og hvordan den hellige eukaristi er det kontaktpunkt, hvor det højere oplyser og transformerer det lavere.Videnskaben om Sakramenterne karakteriseres som en klassiker om åndelig søgen, om tilværelsens højere dimensioner og om menneskets stadige længsel og stræben efter et højere mål, og den betegnes som et historisk mesterværk.
Denne bog er en lille metodelære, der egner sig fortrinligt som oversigts- og opslagsværk til brug i forbindelse med religionsstudiet på universitetet. Forfatteren er da også selv lektor ved Københavns Universitets institut for religionshistorie. Bogen kan også læses af andre, der interesserer sig for religionshistorie.
Denne bog indeholder en kort gennemgang af den hellige krig samt diverse registre som kan være nyttige i denne sammenhæng.
En digtsamling med religiøse toner. Digtene er skrevet over flere år og er meget forskellige i stil, men altid skrevet ud fra det, der har fyldt her og nu.
Den italienske kapucinermunk Francesco Forgione, som levede fra 1887 til 1968, blev som katolsk præst kendt under navnet pater Pio. Han blev født i den lille by Pietrelcina og blev i 1910 tilknyttet klostret i San Giovanni Rotondo i provinsen Foggia i Syditalien. Her oplevede han det sjældne fænomen, der kaldes stigmatisering. Det består i smertefulde og blødende sår i hænder, på fødder og i siden - svarende til de sår Jesus fik ved korsfæstelsen. I bogen berettes om pater Pios mærkelige skæbne og hans virksomme liv. Under normale forhold ville ingen have hørt om ham, men mirakler, bilokationer, omvendelser og hans stigmata har gjort ham til en af de største personligheder i den katolske kirke i vor tid.
"Man kan kun ønske, at Knud Ottosens prædikener vil blive læst af mange, lærerige som de er med hensyn til historiske fakta, historisk fornemmelse og forståelse af de diskussioner og begivenheder, som har formet kirken."(Jan Lindhardt, biskop emeritus)."... læste jeg din prædiken [15. s.e. Trin.] med glæde. Dejlig fri for floromvunden teologisk candyfloss, nede på jorden, kerneydelse i det evangeliske og henvendt til menighed i forståeligt sprog."(John Carlsen, tidl. kulturredaktør, DR)
It may seem astonishing to some that there is a need for reprinting a 14-year old dissertation, but the fact is that the book is exactly as relevant to scholars today as it was in 1993. It still represents the world’s largest database to compare the responsories of the Office of the Dead in more than 2,000 sources. Since the order of these responsories differed from church to church, this order can be used to localize medieval and Renaissance liturgical books. The book is therefore an absolute necessity for everyone who conducts research on the area it covers. Put differently, the book reveals ‘the geography of the concept of death’ in Europe from the 9th-16th centuries from a theological, liturgical, ecclesiastical, musical and political perspective – seen from one particular liturgical office: The Office of the Dead.
Digte, billeddigte, kortprosa og bønner i denne bog har alle deres udgangspunkt i en uhøjtideligt og praktisk dagligdags kristen livsopfattelse.På mange måder er bogen letforståelig; men tillige også meget tankevækkende, brug af det kristne budskab i den moderne virkelighed.
"Jesusfortællinger og eventyr" er 20 små fortællinger, der er lige til at bruge i kirke, hjem og forening.Her kan man læse, hvordan påskeægget dukkede op ved Jesu opstandelse. Man kan også møde adventslyset, sennepsfrøet og glaskuglen, der på forskellige måder bliver en del af Jesus' fortælling, ligesom man kan møde baggårdskatte, en lighter og nogle fornemme blomster. Med disse fortællinger bliver der en sammenhæng mellem kirke og tradition ved advent, jul, fastelavn, påske mv. i løbet af året, og de kan bruges som en børnevenlig tilgang til søndagens tekst. Dåb og nadver kan også opleves tolket på eventyrlig vis. Bogen er et bidrag til forkyndelse af kristendom for de mindste.
Hvorfor prædiker pastoren for lukkede øjne? - og hvad er det med hans kone? Hvorfor lærer Maren at elske en vis herreslåbrok? - og hvorfor strammer Kirstens uldne badedragt? Hvorfor går Svend med alpehue? - og hvordan ser en fritænker ud?Er der kannibaler i Lemvig? - og hvordan har Eskild det med Jesus? Hvorfor går anstændige kvinder med tørklæde? - er det permanenten eller dyden der skal dækkes? Hvad ved de om hvem på centralen? - og hvad er det med Egon og brandbare væsker? Har svømmelæreren rent mel i posen?- og hvorfor er Henning Hemmelig? Disse og mange flere spørgsmål besvares ”- i mellemtiden”, som foregår i en ikke så fjern udkant i en ikke så fjern fortid, som dog allerede er henvist til et liv i erindringen.
"Nu tvivlens skygge vige må" indeholder salmesamlingen "Guds ord vil vingestøv genskabe" - indledt med digterens "tros-CV" og uddybet med en teologisk diskurs over spørgsmålet: "Kristen tro og fuldkommenhed i kærlighed". Der afsluttes med nogle reflektioner over temaet: "Kristendommens nye fremtid".
En efterårsdag 1929 stod der en skare mennesker på Københavns banegård for at tage afsked med missionær Fullerton og hans hustru Martha og deres fire børn, der skulle tilbage til Kina for at fortsætte deres gerning der. Sammen med dem var der en ung student, Ib Sund Nielsen, der i de kommende fire år skulle være lærer for Fullertons børn. Desuden var der to unge kvinder, der skulle med ud til Kina som missionærer, Kristine Olsen og Ketty Nielsen. Det er sidstnævnte, der skal berettes om her. Jeg vil lade hende selv præsentere sig.- Sådan begynder Robert Jespersen sin biografi om sin svigermor, som han aldrig har mødt; men bogen er mere end en skildring af et liv. Den viser, hvordan et liv kan bære frugt, en frugt som har betydning længe efter at livet er ophørt, når dette liv er lagt i Guds hænder.
Denne bog er en usædvanlig religiøs rejse. "Guddommelig rejse med Klara" består af skildringer af religiøse oplevelser, af Skt. Klaras historie og breve, af teosofiske meditations- og renselsesanvisninger med afsæt i mystikerens oplevelser og ikke mindst af en dyb teosofisk Jesus-erkendelse. Det er en bog om religiøse oplevelser og syner, men især en bog om kærligheden til menneskene fra Jesus, Skt. Klara og Jomfru Maria. Det hele er skildret med varme, lidenskab og religiøs overbevisning.Bogen henvender sig til alle med interesse for religion og det overnaturlige.
Han har ikke kendt sin far, siden han var 3; efter 47 år er alle følelser borte. Han er i sit livs midte ligeglad med sit faderlige ophav, der har etableret ny familie.Ad omveje får han budskab om farens død. Han undrer sig over ikke at blive officielt orienteret og står pludselig foran en mur af magtarrogance; faren er i al anonymitet kremeret og placeret i en uvedkommende fællesgrav. Ingen i familien er kontaktet! Det er også lidt af forfatterens eget liv, samfundet har kasseret som uden værdi.Fader vor, du som er i himlen er digte, tekster og dokumenter om et absurd sagsforløb med ustyrlige følelser af undren, vrede, sorg og savn, der først ikke var der, men som empati og kernesund social indignation kalder frem – på trods …Allan Vendeldorf har gennem en årrække været en alsidig forfatter med en bred kreds af kernelæsere, og denne gang kaster han sig ud i hybriddigtets kunst, hvilket han slipper godt fra og overrasker med. Digtene og teksterne når deres mål gennem den debatterende form.Redaktør Liv Frederiksen, LitDoc.
Hvem har skrevet Thomasevangeliet? Hvor og hvornår er dette "femte evangelium" skrevet? Indeholder Thomasevangeliet ægte og hidtil ukendte ord af Jesus? Giver det os ny viden om den historiske Jesus og hans forkyndelse?Disse og flere andre lignende spørgsmål forsøger forhenværende sognepræst på Lyø, cand. theol. Niels Kjær (født 1949) på baggrund af den nyeste internationale forskning at besvare i denne bog, DEN LEVENDE JESUS: En introduktion til Thomasevangeliet.
Jesu disciple kom en dag til ham og sagde: "Lær os at bede, som Johannes også lærte sine disciple at bede". Jesus lærte dem da bønnen, som vi kalder "Fadervor". Vores bøn må være en bøn, ikke en tom remse, man siger, blot fordi der står, at når man beder, så får man. Årsagen til vor bøn må heller ikke være, at man beder, fordi sådan gør man. Det skal heller ikke være et krav. Det skal være bøn. Jesus lærte dem at bede, og han ønsker også, at du lærer at bede på ret måde i Ånd og sandhed.
Fornuften er vor vigtigste arv. Den er vor intellektuelle og moralske målestok. Den lever i vor videnskab, teknologi og kunst og i vor sekulære demokratiske samfundsorden. Men den er ingen selvfølge. Svigter vi dens krav, så kan vi ikke give den videre, og så dør den. Derfor bør vi forstå det grundlag, hvorpå den står. Både historisk og principielt. Vi bør forstå, hvad det er, som har gjort, at det netop blev den vestlige – europæiske – kultur, som blev hjemsted for fornuftens gennembrud i videnskab, kunst og politik. Og vi bør forstå, hvad det er, som gør, at fornuftens krav er universelle og ikke kun vestlige. Det er nødvendigt, hvis vi skal sikre fornuftens overlevelse og ikke blot vandre blindt ind i fremtiden. Men forståelsen kommer ikke af sig selv. Den kommer først gennem selvstændig tænken. En tænken, som denne bog vil fremprovokere.Kai Sørlander er en sjælden original stemme i dansk filosofi. I sin nye bog kombinerer han historie, filosofi og etik med streng logisk analyse. Hans filosofiske mål er at udlede et politisk ideal, der kan guide vores fremtid og vores beslutninger med fornuften i centrum.
Den norske forfatter Gert Nygårdshaug er en fortæller af Guds nåde på niveau med en Fosnes Hansen eller en Ib Michael. Hans roman, Provst Gotvins geometri, handler om livets store spørgsmål, Guds eksistens, universet og kærligheden, men fortalt som en historie man ikke kan ryste af sig, spændende, frodig, filosofisk, humoristisk og betagende. Nygårdshaug, der har et stort forfatterskab bag sig, har tidligere fået kritikernes ord for at have skrevet "årets roman" og for at være "en af de allerstørste" i norsk litteratur - "om ikke den største".Forfatteren Lars Saabye Christensen præsenterede den norske bogklubsudgave af romanen således:"Der er ingen som ligner på Gert Nygårdshaug i Norge, og ingen andre steder heller, for den sags skyld. Gert Nygårdshaug skriver så totalt. I Provst Gotvins geometri finder man kærlighedshistoriens patos, kriminalromanens spænding, eventyrets poesi, en encyklopædisk nysgerrighed og indsigt, og folkelivsskildringens burleske humor. (-) Du er sandsynligvis ikke helt den samme når du kommer til den sidste linie i Gotvin Solengs geometri."Romanen starter med at den unge, bly præst Gotvin Soleng fra en lille norsk bygd drager ud på sin første store rejse til Santiago de Compostella, for at undersøge et katolsk mirakel på nært hold. I toget møder han en smuk ung kvinde, indhyllet i lavendelduft, som giver ham en gåde i form af en tegning over danske vikingeborge og fortæller at hvis han løser den, får han svar på hvad himmelen virkelig indeholder.Dette møde med Lucienne LopÚz, som viser sig at være en spansk arkæolog med speciale i neandertaler, udløser en lavine i Gotvins liv, hvor ingenting bliver som før. Med hovedet fuldt af tanker om Gud og mirakler, katedraler og geometri, synd og lavendelduft, og fuld af anfægtelser, anger og bodstanker over det kærlighedsforhold han indleder, rystes hans verdensbillede i sin grundvold. Læseren bliver taget med en 450 siders odysse som indholder alle facetter af livet: Fromhed og besættelse, kærlighed og vemod, ydmyghed og tvivl, galskab og glæde. Forfatterens filosofiske dristighed og forrygende begavelse som historiefortæller trækker os ind i en roman man ikke kan ryste af sig før den læst. Og selv om den handler om livets store mysterier, er den fortalt med en uforlignelig humor.Danske anmeldelser:"Indledningsvis: Læs den! Jeg kan ikke påstå, at Gert Nygårdshaugs Provst Gotvins geometri er sæsonens bedste roman, da jeg ikke har læst dem alle. Men den er ubestridt den bedste af de mange, som jeg har læst. GN er en vidunderlig fortæller, handlingen er fuld af overraskelser, man kastes fra kvantefysik til kærlig-hedsscener skildret så smukt, at man får tårer i øjnene, og man jagter gennem bogen besat af ønsket om, at den aldrig får ende..."Mogens Damgaard, Fyens Stiftstidende."Provst Gotvins geometri er noget så usædvanlig som en videnskabsteoretisk knaldroman, skabt med fantasi og indsigt og et sproglig mesterskab som sag-tens kan måle sig med vore hjemlige koryfæer Peter Høeg og Ib Michael, og som i hvert fald placerer GN i klasse med hans utrolige landsmænd som Erik Fosnes Hansen og Jan Kjærstad."Carsten Clante, DR/Kulturnyt."På et hængende hår, jo, men vi nåede det: Vi nåede at få en stor, stor nutidsroman ud på dansk, der maner det europæiske menneske anno 1999 frem. (-) Inden for norsk litteratur er Gert Nygårdshaug en ener."Pernille Bramming, Aktuelt."..spændende og indsigtsfuldt om den menneskelige tilværelses vilkår ... Tegningen over vikingeborgene gemmer på en geometrisk gåde, og med den som ledetråd fører Nygårdshaug os nu ud i alle afkroge af Gotvins bevidsthed. Det bliver til en spændende og indsigtsfuld tur gennem emner som arkæologi, geometri, fysik, historie, filosofi og teologi. Og til tider i et tempo, så man som læser må slippe både lænestol, tid og rum
Islam er en af verdens største monoteistiske religioner, en kultur med 1400 års historie og en civilisation med en milliard mennesker, der udgør en fjerdedel af jordens befolkning. Alligevel bliver den religion som Muhammad grundlagde, først og fremmest associeret med kvindediskriminering, olie, fundamentalisme og hykleri. Islam er en stærk politisk kraft i verden af i dag, men er samtidig en af verdens mindst forståede religioner.Islam - en introduktion er ikke bare en god vejleder til at forstå den islamiske verden, men også et vigtigt indlæg i en saglig og konstruktiv debat om hvordan man kan integrere de fremmede som repræsentanter for en anderledes kultur og egner sig både til selvstudium og som debatoplæg. Den fortæller historien om Islam fra Muhammads fødsel i den arabiske verden i slutningen af 500-tallet frem til Islams kulturelle og politiske udformning og betydning i vor tid.Islam - en introduktion er smukt illustreret af kunstneren og designeren Zafar Abbas Malik og har en let forståelig og oplysende tekst af Ziauddin Sardar, forfatter til mange bøger og artikler om mulimsk tænkning. Islam - en introduktion giver både en fremragende indføring i islamsk tro og tradition og en gennemgang af de nye ideer og idealer, der er i færd med at omforme den muslimske verden."- et væsentligt og sobert indlæg (-) gennemillustreret i islamisk billedtradition med tekst og billeder flettet ind i hinanden. Let at læse, for alle interesserede fra ca. 12 år og opad. Også meget velegnet som supplement til danskundervisningen." Martin Hjelmborg, ibc.Andre titler i samme serie:Kafka, Joyce, Camus, Freud og Jung.
I dag opfatter mange mennesker sig som religiøse, uden at de dermed nødvendigvis tilslutter sig den kristendom, der i Vesten igennem to årtusinder har været den dominerende religion. Bogen rejser ikke mindst spørgsmålet om, hvorvidt oplysningen, sekulariseringen og demokratiseringen, der satte ind for et par århundreder siden, virkelig har distanceret os fra arven fra den kristne religion, eller om sekulariseringen snarere må ses som en konsekvens af kristendommen selv.Hvis man ønsker et indblik i den filosofiske og idehistoriske baggrund for denne diskussion, så er Religionens fremtid og dens dialog mellem to af nutidens største filosoffer et godt sted at starte.
Moderniteten truer det muslimske samfund. Perversion, respektløshed, materialisme og ugudelighed vælter ind fra det moderne Vesten - hvis man skal tro den fundamentalistiske muslim. Men han kæmper mod et fantom. Det moderne og det sekulære er ikke identiske. Religion er nok amoderne, men behøver ikke at være antimoderne. Og det moderne ligner ikke sig selv længere.Denne bog leverer en idéhistorisk analyse af forholdet mellem religion og modernitet og påpeger, at den senere tids blodige konflikt mellem islamisme og vestlig modernitet ikke blot er ulykkelig, men også paradoksal. For netop inden for de sidste to årtier har det moderne antaget en selvindskrænket form, der principielt er fuldt forenelig med religion: Vor tids modernitet giver plads til, at det moderne ikke skal og ikke kan dække alt.Modernitet og religion definerer kernebegreberne og fortæller, hvorfor totalitarismer som nazisme, stalinisme og fascisme er en del af moderniseringen, men ikke er moderne. Den gør det desuden klart, hvorfor menneskerettighederne ikke kan have et religiøst grundlag - og hvorfor Karl Marx' religionskritik må revurderes.
Redigeret af Inge Degn og Kirsten Molly SøholmDet muslimske tørklæde har de seneste år bragt sindene i kog i store dele af Europa. Ikke mindst i Danmark, hvor 'tørklædestriden' udfolder sig med stærke udtalelser om tilslørede kvinder i det offentlige rum.Tørklædet som tegn sætter tilsløring i et historisk og internationalt perspektiv og belyser tørklædets betydning som kulturel markering ud fra en antropologisk, en teologisk og en etnografisk synsvinkel. I bogen vises det bl.a., at beskrivelsen af tørklædet som udansk og kvindeundertrykkende føjer sig ind i en lang tradition for at udgrænse det fremmede med henblik på at konstruere et billede af os selv. Desuden stilles der skarpt på den kristne kulturs egne kønsspecifikke normer for tildækning af kroppen: blandt andet har sløret også i dansk sammenhæng fungeret som tegn på ærbarhed og været en positiv identitetsmarkør.Er muslimske kvinders tørklæder da en udfordring af demokratiske værdier, af ideen om kønnenes ligeberettigelse og individets selvbestemmelse? Disse spørgsmål sættes i relief gennem analyser af mediedebatten i lande, der repræsenterer andre modeller for samspillet mellem det religiøse og det politiske liv: Tyskland, Frankrig og Tyrkiet.Tørklædet som tegn giver således læseren gode forudsætninger for at forholde sig kritisk til debatten om sameksistens eller konflikt mellem kulturer i den nye globale virkelighed.Tørklædet som tegn er andet bind i serien Sociologiske Studier.
"Jóanes Nielsen er ét med sit sprog, der manifesterer sig præcist og med en fuldkommen plastisk anskuelighed og et prægtigt skikkelsesdannende talent." Weekendavisen "... en vidunderlig velskrevet roman. Det er gedigen fortællekunst, et komplekst og betagende broderi af menneskeskæbner." Berlingske Tidende (5 stjerner af seks). "... en vidunderligt velskrevet og stilsikker roman om livets store spørgsmål." Politiken "En flot opdatering af Heinesen-traditionen på Færøerne med bud til alle." Dansk BiblioteksCenter "... en intelligent, ærlig og bevægende fortælling ... en stærk og sjælden intens læseoplevelse" Litteratursiden.dk I en rigt facetteret mosaik skildrer forfatteren seks klassekammerater fra Tórshavns katolske privatskole og deres skæbner op gennem 1960´erne, 70´erne og 80´erne. Deres livsforløb har ikke meget til fælles med de glansbilleder, de samlede på som børn. Fem af dem dør i en ung alder, den første allerede som 11-årig af meningitis og den sidste kun godt fyrre år gammel af "den sygdom, som det er forbudt at dø af på Færøerne". En del af romanen foregår i København.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.