Bøger om Religionsfilosofi

Hvad religion i bund og grund er, har man aldrig rigtigt kunnet blive enige om. Religion handler nemlig ikke kun om tro, men også om etik, politik, psykologi, kunst, litteratur og alt muligt andet, som mennesker har beskæftiget sig med for at skabe en meningsfuld tilværelse.At der er mere end én forklaring kan derfor ikke undre, og Det er religion består af en række bud på svar, i form af små oversatte tekster af 20 kendte filosoffer og forskere fra oplysningstiden frem til i dag - fra David Hume til Claude Lévi-Strauss. Flere af teksterne har ikke tidligere været oversat til dansk.Bogen følger en historisk udviklingslinje og består af tre dele, der belyser religion ud fra forskellige synsvinkler: religionens forbindelse til tro, følelser og moral samt modsætningen til videnskab og fornuft; religion som et psykologisk fænomen; religion som et socialt fænomen. Alle tre dele indledes med en introduktion og omfatter desuden præsentationer af de enkelte filosoffer og forskere.Bogen kan læses på mange måder, men er tænkt som en mosaik af motiver, der lægger op til, at man kan følge tematiske ledetråde og selv sammensætte tekster ud fra bogens forskellige dele.Bogen er rettet mod religionsundervisningen i gymnasiet og på hf, men kan også bruges tværfagligt i forbindelse med fag som historie, filosofi, psykologi, samfundsfag og dansk.Bogen kan også læses uden for en undervisningssammenhæng af folk med interesse for den rolle, religion spiller i den menneskelige kulturs historie og nutid.

Med Det flydende kors har Leif von der Wehl Mikkelsen begået et værk, der føjer sig ind i en stolt, dansk filosofisk tradition. Samtidig indskriver Det flydende kors sig i en genre, som man sjældent har set i Danmark, nemlig udviklingen af en helt ny metafysik eller ontologi, der forener en religiøst betinget livs og verdensopfattelse med en realistisk opfattelse af verdens objektive tilstand.Nok skaber mennesket et langt stykke af vejen sin egen virkelighed, men der findes en objektiv virkelighed, som den menneskeligt skabte virkelighed afspejler og ikke konstruerer på egen hånd. Det er forfatterens grænsebrydende udgangspunkt, og det medfører intet mindre end en tankens revolution, nemlig at det traditionelle treenighedsbegreb må tænkes forfra, det samme gælder andre kristne centralbegreber, f.eks. syndsbegrebet. Resultatet er også et stærkt anslag mod poststrukturalismen og dens opløsning af sandhedsbegrebet i relativisme og sproglige forskydninger.Mikkelsen henvender sig til såvel filosoffer som teologer, men også til den civile læser, som har lyst til at stifte nærmere bekendtskab med grundvilkårene for vores erkendelse af verden og vores færden i den. Sproget er vitalt og i visse passager smukt, originalt og poetisk - som indholdet - og den klare diktion og stringente tankegang gør, at man med få erkendelsesteoretiske forudsætninger og en vis ihærdighed kan følge med.Iflg. Søren Fauth, oversætteren af den store Schopenhauerudgivelse (2005), den største nyskabelse filosofisk og teologisk siden Søren Kierkegaard.Leif von der Wehl Mikkelsen er cand.theol. og mag.art. i filosofi, han har undervist på universitetet i filosofi og teologi, samt på Folkeuniversitetet. Han har produceret udsendelser om filosofi og psykologi i Danmarks Radio. Nu bestrider han et præsteembede i det nordlige Värmland i Sverige. Bogen er redigeret af Franz Michaelis og Søren Fauth.

I dag opfatter mange mennesker sig som religiøse, uden at de dermed nødvendigvis tilslutter sig den kristendom, der i Vesten igennem to årtusinder har været den dominerende religion. Bogen rejser ikke mindst spørgsmålet om, hvorvidt oplysningen, sekulariseringen og demokratiseringen, der satte ind for et par århundreder siden, virkelig har distanceret os fra arven fra den kristne religion, eller om sekulariseringen snarere må ses som en konsekvens af kristendommen selv.Hvis man ønsker et indblik i den filosofiske og idehistoriske baggrund for denne diskussion, så er Religionens fremtid og dens dialog mellem to af nutidens største filosoffer et godt sted at starte.

Den tyske filosof G.W.F. Hegel, havde stor indflydelse på sin samtid og umiddelbare eftertid, men har i det tyvende århundrede nok været bedst kendt som instpirator for Karl Marx´ dialektiske filosofi. Efter marxismen og de øvrige ideologiers fallit har europæiske og amerikanske tænkere genopdaget Hegel, og har navnlig genoptaget hans tanke om anerkendelse. Disse Hegel-fortolkere har på forskellig måde vist, at anerkendelsestanken både er en teori om magt og om konflikter, og en forestilling om disses løsning. Således bliver anerkendelsesbegrebet centralt for enhver, der vil forsøge at forstå historie som andet end ren evolutionisme. Når historien handler om anerkendelse, handler den også i videre forstand om kultur og om værdier.

Religion står i dag i et underligt dilemma. Danskerne bliver mere og mere kritiske over for etablerede religiøse praksisser, samtidig med at stadig flere søger mening og vejledning i religiøse kontekster, traditionelle såvel som alternative. Folkekirkerne står tomme om søndagen, men kirkegårdenes gravsteder pyntes op med lys og religiøse symboler. Mange sætter deres egen individuelle tro sammen ud fra forskellige trossystemer som buddhisme, kristendom, hinduisme og new age og opsøger healere og hellige kilder ved sygdom. Hos filosoffen Ludwig Wittgenstein finder man undersøgelser af en sådan religiøsitet, som er løsrevet fra kulturens etablerede religion. Han var dybt optaget af de grunde, som gør mennesker religiøse, samtidig med at han aldrig udviste nogen synderlig interesse for den etablerede religion i sin samtid. Som det er tilfældet for mange i dag var det religiøse for Wittgenstein et personligt projekt. Igennem det religiøse søgte han at finde en referenceramme, som kunne etablere mening i hans liv. Antologien fremstiller den nutidige relevans af Wittgensteins religionsopfattelse og præsenterer samtidig et levende forskningsområde ved at samle de mest fremtrædende danske forskere fra filosofi, teologi og religionsvidenskab inden for Wittgensteins religionsfilosofi.

». vor egen fortælling om udvikling, erkendelse og kultur«Overalt og til alle tider har mennesker fortalt historier om sig selv, om andre, om fortiden og om alt det, som vi i det hele taget er i stand til at forestille os, og det er ikke så lidt.Menneskets evne til at fortælle har været afgørende for hvordan vi har skabt os selv, i kultur, historie og måder at tænke over verden på: fra myter og sagn, over historie, til filosofi og videnskab.Religion er en af menneskets måder at skabe mening i tilværelsen og derfor er religion og fortælling uløseligt forbundne. I religiøs narrativitet udfoldes billeder af mennesket, samfundet, og verden. Kort sagt: der skabes et kognitivt kosmos, som gør verden meningsfuld og forståelig. Den fysiske verden siger jo i sig selv ikke noget, men mennesket har til alle tider brugt sin egen narrative kompetence til at få universet ´til at tale´. Derfor indgår religiøs narrativitet som en del af vor egen fortælling om udvikling, erkendelse og kultur.I denne antologi bidrager en række forskere med perspektiver fra antropologi, filosofi, psykologi, neurovidenskab, religionsvidenskab og teologi. Bogen henvender sig til alle som interesserer sig for menneskers selvforståelse, fra individuelle livshistorier til teorier om religiøs kosmologi.