Bøger om Rener

En medrivende læseoplevelse om vildmarkens skønhed og menneskenes skrøbelighed i Lapland – fortalt af en usædvanlig og stærk ung heltinde. Årets Bog i Sverige går lige i maven og hjertet. En morgen går niårige Elsa for første gang alene ud til familiens rensdyrfold. Men da hun kommer frem til gærdet, venter der hende et frygteligt syn. Hendes egen rensdyrkalv, Nástegallu, ligger død på jorden. En mand fra en nærliggende by står bøjet over kalven, han har dens øre i munden og en blodig kniv i hånden. Da manden opdager Elsa, skræmmer han hende til tavshed. Det ville heller ikke nytte noget at anmelde det til politiet. De er ligeglade. De har hundredvis af anmeldelser om mishandlede rener, der rubriceres som ’ulovlig jagt’, ikke ’hadforbrydelser. Men når man angriber og mishandler de forsvarsløse, tavse rensdyr, angriber man selve livsnerven i den samiske kultur. Truslerne forandrer Elsas liv, og som en konstant påmindelse om overgrebet bærer hun det afskårne øre på sig. Mens familien og slægten kæmper for retfærdighed, fortsætter forbrydelserne i Grænselandet år efter år, og desperationen breder sig. ”Det er imponerende at holde dampen oppe over 400 sider i en skarp, samfundskritisk roman. Bytte har et usædvanligt drive og en intensitet, der gør, den føles helstøbt og stærk... Gå ikke glip af denne bog." Dagens Nyheter "En af årets store romaner, om vold, identitet og kampen for retfærdighed. En utrolig rig fortælling. Brutal og lavmælt intens, vibrerende af vrede. Slutningen er åndeløst spændende." Skånska Dagbladet ANN-HELEN LAESSTADIUS (f. 1971) er svensk forfatter fra Kiruna i Nordsverige. Hun er af samisk og tornedalsk afstamning, to af de nationale minoriteter i Sverige. Hun har skrevet en række ungdomsbøger og modtog i 2016 den prestigefulde August-pris. Bytte er hendes første roman for voksne. Den har taget læsere og kritikere med storm i hjemlandet og er solgt til 19 lande verden over. Ann-Helén Laestadius bor i dag med sin familie i Solna lidt uden for Stockholm.

"En dag går Mår på renjagt for at fordrive tiden. Han ser et dyr, kravler hen til det, og da han er på skudhold, sigter han og skyder; men vinden tager i hans pil, og den flyver over målet uden at ramme. Mår forstår ikke, at dette kan hænde ham, mesterskytten, og han rejser sig og løber alt, hvad han kan for at finde ud af, hvor hans pil er faldet. Og da opdager han, at han har skudt sin egen hellige indbyder, den mand, han på ørnesjælens vegne har sendt ud for at kalde en fremmed boplads til fest. De har jaget det samme dyr, og med så stor behændighed har de forstået at gøre sig til ét med tundraens terræn, at de ikke har lagt mærke til hinanden. Mår står rådvild ved den døde mand. En stor ulykke har ramt ham. Dyb fortvivlelse får det til at sortne for hans øjne. Ingen må vide, hvad der er sket, han kan ikke aflyse festen.""Festens gave" er et lille udvalg af folkesagn, som polarforskeren Knud Rasmussen samlede i Alaska under den 5. Thule-ekspedition (1921-24), og som han selv efterfølgende oversatte til dansk.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

"Asalooq lod sin fætter stille sig bag ved ham, idet han dækkede ham med sin krop, thi han havde en ganske særegen amulet. Han var født med sejrsskjorte, og den havde hans moder givet ham til amulet, fordi den gjorde ham usårlig. Forgæves skød eqqilik’erne nu alle deres pile, de prellede blot af mod hans pels og gjorde ham intet. En gang stak Kumallaasi uforsigtigt hovedet frem, men blev straks såret i kinden, og Asalooq skældte ham ordentligt. Men Asalooq selv lod roligt eqqilik’erne udskyde alle deres pile, og da de ikke havde flere, hav han sig til at beskyde dem og dræbte dem alle. Derpå vendte de tilbage til teltlejeren igen og myrdede alle kvinder og børn, og det var gjort roede de glade hjem." Fjerde og sidste del i serien af myter og sagn, som polarfosker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).