Bøger om Rengøringsassistent

Et usædvanligt venskab mellem en ældre kvinde og en blæksprutte giver dem begge et glimt af håb for fremtiden. Siden hun blev enke, har Tova Sullivan arbejdet som rengøringsassistent på det lokale akvarium i Sowell Bay hver aften efter lukketid. Selvom hun egentlig har nået pensionsalderen, kan hun godt lide at holde sig beskæftiget, og efter at hendes søn forsvandt sporløst på en sejltur for over 30 år siden, har det været den eneste måde for hende at holde sig oven vande på. En aften bemærker hun, at akvariets kloge, gamle kæmpestillehavsblæksprutte, Marcellus, holder øje med hende. Marcellus ser alt, men kunne ikke drømme om at løfte en af sine otte arme for de mennesker, der holder ham fanget i akvariet – indtil han møder Tova. Klog som han er, opdager Marcellus nemlig, hvad der skete med Tovas søn den nat, han forsvandt. Og snart har han armene fulde med også at få Tova til at indse, hvad der skete dengang. Før det er for sent. „Ikke siden Pi’s liv har jeg læst en bog med så megen kreativitet og sådan en markant stemme.“TODAY

Dette er en beretning om, hvordan syv børn voksede op i en dysfunktionel familie præget af psykisk og fysisk vold og misbrug. Hvor ensomhed og angst fyldte vores hverdag. De mest basale ting, andre tager for givet, kendte vi ikke til. Min storesøster blev misbrugt af vores far. Hun flyttede hjemmefra, da hun var 12 år. Efter min søster flyttede, overtog jeg hendes ”opgaver” som fars elskerinde, rengøringsassistent og søskendepasser. Min søster tog sit eget liv i 1984, 30 år gammel. I mange år var jeg meget vred på mine forældre over den opvækst, de bød os. Men efter jeg er blevet voksen, er min vrede vendt mod det system, der burde have set os og ikke mindst grebet ind. Hvor var skolelærerne, læge og ikke mindst det børneværn, der gang på gang kom og fjernede os og hjemgav os til samme forhold. Nogen må have sovet i timen. Uddrag af bogen En anden episode, jeg husker, jeg har været omkring 11 år, og menuen stod på havregrød, jeg kunne godt lide havregrød, så det var ikke kræsenhed, der var problemet, men jeg var dårlig, havde mavepine og kvalme, så jeg havde ikke lyst til mad. Min far skælder mig ud og forlanger, at jeg spiser min mad, for jeg skal ikke være kræsen. Jeg spiser, og pludselig skal jeg kaste op, Jeg løber ud mod toilettet, og i den lille gang mellem køkken og badeværelset kaster jeg op på gulvet. Min far bliver afsindig rasende og tager en ske og tvangsfodrer mig med mit opkast. Jeg har aldrig spist havregrød, siden jeg flyttede hjemmefra. Vil hellere sulte end at spise havregrød. Om forfatteren Lone Kristensen (f. 1956) er opvokset i København.