Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Uden forudsætninger for at skrive om cykelløb, faktisk uden nogensinde at have overværet et cykelløb, sendes den italienske forfatter og journalist Dino Buzzati (1906-1972) af sin avis afsted for at dække Giro d’Italia 1949: krigsstøvet har knapt har lagt sig, man famler efter normalitet og mening, og publikum hungrer efter en helt anden type dramatik – hvad de får i det endelige opgør mellem giganterne Fausto Coppi og Gino Bartali.Buzzatis ikoniske reportager sætter nye standarder for sportsjournalistik: Buzzati placerer cykelløbet i en levende litterær og poetisk ramme; han bygger bro mellem rytterne og publikum; og han giver stemme til landskabet, kammeratskabet, pinslerne og lidenskaben. Dino Buzzati formår at skrive om cykelløb, så selv cykel-fornægtere må overgive sig til den funklende og betagende prosa.I Italien er Buzzatis cykelbog blevet en klassiker; et tilbagevendende referencepunkt, såvel litterært som indenfor sportsjournalistikken (der trækkes f.eks. i dag ivrige paralleller mellem henholdsvis Bartali og Coppis opgør og Pogačar og Vingegaards). Buzzatis reportager betragtes den dag i dag som et nybrud indenfor genren.
"Paa en Udstilling i Wien hænger en Væg fuld af Billeder med Fællesoverskriften: 'Flugtens Aarsag!'. Disse brændende Landsbyer, sprængte Broer og sønderskudte Kirker kunde ligesaa godt ligge i Belgien eller Østprøjsen, i Nordfrankrig eller Serbien, som i Galicien og Bukowina. De er sørgeligt internationale. Ødelæggelsen har naaet det Højdepunkt, hvor Naturen saalidt som Menneskenes Værk er til at stedfæste".Mens 1. Verdenskrig raser, rejser forfatteren Karin Michaëlis rundt i Østrig, Ungarn og Tjekkoslovakiet og samler materiale til sine krigsreportager til bogen "Krigens ofre" (1916). Men Michaëlis vil ikke en krigshistorie – og fremlægger et stærkt vidnesbyrd om de menneskelige omkostninger og det uskyldstab 1. Verdenskrig blev ikonet på.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlKarin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.
“Sort og Hvid Magi” kommer helt tæt på kafferbøfler, Afrikas mest farlige af de berømte fem store. Men bogen indeholder også unikke oplevelser med vandbøfler, bisonokser, moskusokser og vildkvæg, omtalt som Scrub Bulls.I bogen finder man f.eks. en beretning om en ældgammel og tonstung kæmpe og en helt ung bøffeljæger i sit første år som teenager. Et sammenstød, der kostede blod på begge sider ... Det er også beretningen om en ”tæt på død” oplevelse, der på dramatisk vis afsluttede en centralafrikansk bøffeljagt. Det er eventyr og drømme om sorte og hvide bøfler. For ikke alle bøfler fødes sorte eller mørke. Omkring en ud af ti millioner afrikanske bøfler kommer til verden som hvide. Det samme hævdes at være tilfældet hos nordamerikansk bison. Her betragtes det uhyre sjældne fænomen White Buffalo som varsel om bedre tider, men også som en påmindelse om vores samhørighed med naturen og det guddommelige.Undervejs i bogen præsenteres læseren for de vidt forskellige miljøer, hvor jagterne udspiller sig. Det er ikke kun jagt i sump og regnskov. Det er også bøffeljagt på afrikanske, australske og sydamerikanske sletter og på fjeldskråninger helt tæt på indlandsisen. Bogens mange artikler og tilhørende billeder er udvalgt blandt Michael Sands omfattende arkiv, og “Sort og Hvid Magi” er en jagtbog, som også berører flere etiske spørgsmål. Især begrebet jagt bliver vendt og drejet i en række dialoger. Artiklerne er skrevet og illustreret som reportager. De anvendte billeder knytter sig direkte til oplevelserne, og fortællingerne er gengivet uden make-up. De er skrevet umiddelbart efter, de udspillede sig. Bogen er altså ikke baseret på en samling ”så vidt jeg husker”-beretninger og vilkårlige tilbageblik.Artiklerne er skrevet endnu inden jagtfeberen helt havde lagt sig ...
August: Luften ligger som en kvælende varm dyne over Provence. Kaptajn Roger Blanc og hans kollega Marius Tonon bliver kaldt til Camargue. En kamptyr er brudt ud af sin indhegning og har stanget en cyklist til døde. Umiddelbart ser det ud til at være et bizart uheld. Lige indtil Blanc finder beviser på, at nogen lod leddet stå åbent med vilje. Afdøde er Albert Cohen, som var reporter på et politisk magasin, parisisk modeintellektuel og tv-personlighed. Han var i Camargue for at skrive en større artikel om Vincent van Gogh. Men hvad har det med angrebet at gøre? I sin efterforskning støder Blanc på Cohens ufærdige reportage, og den er ikke så harmløs som først antaget. Han kommer også på sporet af en gammel historie, som alle og enhver er meget opsat på at glemme. Blanc begynder langsomt at falde til i sine nye omgivelser i Provence. Men prisen, han betaler for det, er høj. ”Den smager som en let, afkølet sommervin og glimter som de mørke overflader på Camargues store sumpe. En sommerkrimi, bien sûr, men sikke en skøn én af slagsen!” Bild ”Fuld af fransk charme og spændende til sidste side.” Westdeutsche Allgemeine Zeitung ”Rademachers levende beskrivelser af landskabet, glæden ved fransk mad og historien om van Goghs tid i Sydfrankrig er alt sammen med til at skabe en fascinerende historie.” Publishers Weekly Uddrag af bogen Blanc pegede på den åbne indhegning. »Var indhegningen allerede åben, da De ankom, Ronchard?« »Så åben som en blotters bukseknapper.« »Tyren har græsset på en eng, som ikke længere var afspærret« spekulerede Blanc. »Hvorfor var indhegningen ikke lukket? Og hvor længe har den været åben? Bien, i hvert fald kommer der tilfældigt en cyklist på sin mountainbike forbi ude på landevejen …« »Disse dyr er blevet opdrættet til kamp, mon capitaine. De er ekstremt aggressive og meget hurtige. Måske har tyren følt sig forstyrret eller truet. Måske kedede den sig bare og havde det varmt, med sin sorte pels under solen. Måske har bremserne ophidset den, det her er nogle vilde bæster. I hvert fald må dyret have set cyklisten. Vejen var fri. Så har tyren sænket sit hoved og er stormet afsted. Fuldtræffer. I morgen vil den være på forsiden af La Provence.« Om forfatteren Cay Rademacher (f. 1965) er freelancejournalist og forfatter. Hans Provence-serie om Roger Blanc har foreløbig solgt over 560.000 eksemplarer og er blevet oversat til en række hovedsprog. Dette er andet bind i serien. På dansk er tidligere udkommet Morderisk mistral.
Under covid-19 lukkede fodboldstadioner over hele verden ned. Men de traditionsrige danske divisionsklubber fik på mirakuløs vis lov til at holde åbent. Her fandt Jonas Villumsen fristed fra en uoverskuelig verdenssituation og genfandt kærligheden til en sportsgren og et fællesskab, der ofte drukner i millionkontrakter, korruption og slavelignende forhold på eliteniveau. Villumsen dokumenter den lavmælte danske folkeånd med vittige og kærlige stemningsportrætter fra den lokale grønsvær, hvor selv uindviede får et særligt indblik i en søndags helligdom.
Kan man løse konflikter på andre måder end med krig og medfølgende store civile lidelser?I den kulsorte komedie SEPTEMBERBREVENE viser en fiktiv reportage fra en mulig fremtid, hvordan menneskeheden kan løse dybe uoverensstemmelser og samtidig læske sin blodtørst og umættelige trang til underholdning med minimale tab af civile liv og infrastruktur.
I dag har langt de fleste vestlige lande afskaffet dødsstraf. Man ser det som en umenneskelig og barbarisk måde at straffe forbrydere på. Ole Schierbecks reportagebog "Dødsdømt" udkom, kort før Danmark afskaffede dødsstraf og pensionerede sin sidste bøddel. Bogen leverer ikke desto mindre et uhyggeligt blik ind i den såkaldt civiliserede verdens henrettelsesmetoder, hvoraf nogle stadig anvendes i for eksempel USA.Ole Schierbeck (f. 1938) er en dansk journalist, oversætter og forfatter. Han har været journalist for dagbladet Politiken i en lang årrække og står desuden bag flere dokumentariske bøger om kriminalitet.
I håb om at sikre sig økonomisk gevinst havde Joska investeret 100.000 kr. i et projekt i Spanien – et tivoli, som imidlertid ikke blev fuldført i første omgang, hvorved Joska mistede sin indskudte kapital. Var dette tab baggrunden for et hævntogt, som fik det tragiske udfald, at en helt udenforstående person blev dræbt ved pistolskud?
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.