Bøger om Ret & samfund.

Dødsstraffen synes at appellere til helt elementære behov for hævn og gengældelse, der ligger dybt i den menneskelige natur. I denne lille, men tankevækkende bog, fortæller Inga Floto om de former, dødstraffen har antaget gennem de sidste 400 års turbulente, vestlige historie.Bogen er opdelt i fire kapitler, der kan læses kronologisk fortløbende eller som fire enkeltstående essays. Første Kapitel, Ritualet, behandler dødsstraffen i den tidligmoderne periode 1600-1750, hvor grusomme og bestialske afstraffelsesformer hørte til dagens orden. Andet kapitel, Tidehverv, behandler Oplysningstiden, hvor det religiøse verdensbillede brød sammen og en ny strafferetstænkning så dagens lys. Tredje kapitel, En moderne død, beskriver de former, dødsstraffen antog i den moderne, sækulariserede verden. Henrettelserne, der før havde været offentlige ritualer, blev gemt bag lukkede døre, og teknikken holdt sit indtog i humanitetens navn i form af guillotine, elektrisk stol og gaskammeret. I fjerde kapitel, Staten og døden, vises det hvordan dødsstraffen stadig er dybt rodfæstet i retsbevidstheden i moderne demokratier, og udgør et stadigt tilbagevendende etisk dilemma. Kapitlet diskuterer synspunkterne for og imod dødsstraffen, skitserer afskaffelsens historie, og afslutter med en analyse af den amerikanske dødsstraf, hvor moderniteten er ført ud i sin yderste konsekvens i en fuldstændig klinisk og bureaukratisk form, der forekommer mange europæere formålsløs og absurd. Inga Floto (f.1937) er professor i historie ved Københavns Universitet og dr. phil. på en afhandling om amerikansk udenrigspolitik (1973). Hun var 1974-83 medredaktør på Historisk Tidsskrift.Pressen skrev:»Dødsstraffens kulturhistorie er ganske fortrinlig og den bliver bedre og bedre des længere man kommer...Floto serverer en bunke stafetter på et sølvfad. Det er bare om at snuppe en og spæne afsted.«- Thomas Schødt Rasmussen, Information »Inga Floto har skrevet en båd

Den kontroversielle tyske rets- og statsteoretiker Carl Schmitts (1888-1985) forfatterskab har siden 1930´erne været emne for en omfattende international debat. Kan man skelne manden fra værket, der er blevet læst, kritiseret og anvendt af tænkere fra højre til venstre og i fagene teologi, jura, politologi, filosofi, idéhistorie, litteratur etc.? Carl Schmitt, som den politiske tænker Hans Morgenthau kaldte ´den ondeste mand i live´ og som i 1933 meldte sig ind i nazistpartiet.En af de væsentligste grunde til Schmitts genkomst er en voksende utilfredshed med den liberaldemokratiske ´kolonisering´ af kloden, hvor ikke-liberale styreformer og værdisæt i stigende grad problematiseres og kriminaliseres. Men også en række samfundsmæssige forandringer har bidraget til den nyere interesse for Schmitt: murens fald og amerikansk hegemoni har bragt spørgsmålet om verdensordenen øverst på dagsordenen; de nye krige og humanitære interventioner gør det vigtigt at diskutere krig som politisk middel; og på forskellig vis udstiller globalisering og terrorisme en krise for nationalstaten.Denne introduktion til de centrale problemstillinger i Carl Schmitts politiske tænkning er den første af sin art i Danmark og henvender sig både til den, der har kendskab til Schmitts værk og til den, der ønsker en introduktion til diverse aspekter af hans tænkning. Antologiens forfattere diskuterer ud fra forskellige synsvinkler og traditioner, og hvordan - hvis overhovedet - man kan anvende hans analyser og kategorier på såvel historiske som på nutidige problemstillinger.

Da Berlusconi dannede sin første regering tilbage i 1994, gav han indtryk af at repræsentere noget tiltrængt nyt, efter den gamle korruptionsramte politiske klasse havde måttet trække sig. Dette billede har ændret sig markant siden, men alligevel blev han valgt igen i 2001, hvor han dannede den anden Berlusconi-regering. Ved valget i 2006 var det lige ved at ske igen. Hvad har fået så mange italienere til at støtte Berlusconi? Og hvordan har han formået at fastholde denne støtte? Det er bl.a. disse spørgsmål, bogen prøver at give et svar på.Der er ikke tale om en traditionel biografi om Berlusconi. Interessen samler sig om Berlusconi som katalysator for nogle grundlæggende forandringer i italienernes politiske adfærd. Bogen skal ses som en slags tilstandsrapport over en aktuel tidsepoke med rødder tilbage i det Italien, der opstod i 1945 efter fascismens endelige sammenbrud.Bogens første del gennemgår de strukturelle tendenser, som Berlusconi begynder at agere i fra midten af 1970´erne. Bogens anden del omhandler 1990´erne, hvor Berlusconi træder frem i politikerens og regeringslederens skikkelse og hvor han, som ingen andre, formår at slå politisk mønt af det kommercielle tv og den voksende forbrugermentalitets gennembrud. Tredje del sætter ind over for Berlusconis frontale angreb på de demokratiske principper og samler op omkring Italiens dybe krise. Den gennemgående analytiske figur er hentet fra Machiavellis Fyrsten om magtens mål og med.Dele af bogen er blevet til i samarbejde med den italienske journalist Giulio Castelli.

Mad er blevet et etisk og politisk varmt emne, for det bliver stadig mere klart, at mad og fødevarer har noget med etik at gøre. Kemiske tilsætningsstoffer, gensplejsede fødevarer, fødevareskandaler som udbruddet af kogalskab i England i 1986 og 2000, opdagelsen af ulovlig arbejdskraft på tyske slagterier eller af ulovlige svinetransporter i Danmark har været med til at gøre almindelige mennesker opmærksomme på, at ikke alt er som det burde være i fødevare-produktionen. Mange har fået smag for etik, og derfor handler bogen netop om forbrugernes etiske handlemuligheder - og manglen på samme.