Bøger om Retshistorie

"Med lov skal land bygges". De ikoniske ord indleder Jyske Lov og bliver stadig brugt som ideal for et samfunds opbygning. Men Jyske Lov indeholder ikke moderne samfundsidealer. Tværtimod. Loven så dagens lys på et tidspunkt, hvor store politiske forandringer var på vej, og landet gik fra stabilitet til kaos. Måske var ordene og lovens fortale et partsindlæg i striden. Jyske Lov viser et samfund med store sociale forskelle, og hvor store dele af befolkningen var underlagt husfaderens vilje. Forbrydelser kunne man betale sig fra, og anklagede kunne sværge sig fri, hvis andre ville give dem et godt skudsmål.

Tsar Aleksej Mikhajlovitj, af slægten Romanov, er nok bedst kendt som Peter den Stores far. Men han er også en af Ruslands betydeligste lovgivere. Hans store lovsamling med titlen Sobornoje ulozjenije blev udstedt i 1649. Det var den første russiske lovbog, der udkom på tryk, og den bevarede på mange områder sin gyldighed de næste to hundrede år. Den ryddede op i en uoverskuelig håndskreven lovgivning og skabte større klarhed om gældende ret. Den regulerede nye områder, der før var underlagt sædvaneret, og dens strafferetlige bestemmelser, med flittig brug af pisk, bidrog til at tegne omverdenens ruslandsbillede. Men først og fremmest fastlagde loven det russiske samfunds grundstruktur i en form med stærkt begrænset social mobilitet og med selvherskerdømme og livegenskab, der kom til at vare længere end i det øvrige Europa.Loven udgives her for første gang på dansk i en oversættelse fra 1721 ved Holbergs samtidige Rasmus Æreboe under titlen Den Ryssiske Lov. Æreboe havde lært sig russisk under sit arbejde som sekretær og tolk for den danske envoyé extraordinaire til Peter den Store i årene 1709-1711, og han blev den første store formidler af viden om Rusland i Danmark.Æreboes pionerarbejde er forsynet med noter og registre ved mag.art. Lars P.Poulsen-Hansen, der også gennemgår oversættelsens skæbne i samtiden og belyser lovens plads i russisk retshistorie.

Jura er en stor og kompleks størrelse. Den er resultat af utallige års historiske begivenheder, kulturelle normer og menneskelige forhold. Denne bog er tænk som en guide ind i den retsvidenskabelige verden til den unge jurastuderende.Den erfarne professor i retshistorie Ditlev Tamm besvarer her den studerendes umiddelbare spørgsmål vedrørende opbygningen af det juridiske studium og beskærtigelsesmulighederne efterfølgende. Desuden giver han et grundigt indblik i juraens baggrund, blandt andet i relation til verdenslitteratur, der har haft betydning for juraens udvikling. Endelig introducerer han det omfangsrige juridiske sprog, med en oversigt over de nyttigste fagudtryk.En værdifuld håndbog for fremtidens jurister!idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDitlev Tamm (f. 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Ditlev Tamm er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie samt æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub. Han har udgivet en lang række bøger om danmarkshistorien og er endvidere Dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet.

Gennem tiden har man i historiebøger som oftest haft fokus på mænds liv og virke eller på samfundet set med mandens øjne. Men historieforskning er ikke bare en neutral, objektiv disciplin. Som det beskrives i afhandlingen "Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600" har en analyse af et historisk emne behov for et kønsperspektiv, fordi hvert køn har sin særegne erfaring. Det er udgangspunktet for Grethe Jacobsens analyse af sammenhængen mellem kvinder, køn og lovgivning. I analysen tager hun fat i emner som kvinders rolle i og uden for familien, giftermål og værgemål, vold og tyveri samt kvinders rolle i borgerskabet. Det er et relevant værk om kvinders historie under reformationen og bidrager til at forstå, hvordan lovgivning historisk har skelnet mellem kønnene og har skabt - og fortsat skaber - ulighed i retssystemet mellem mænd og kvinder. Grethe Jacobsen (f. 1945) er dr. phil. i historie og uddannet bibliotekar, senest ansat som seniorkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek. Som universitetsstuderende i USA deltog Jacobsen i de første Berkshire-konferencer om kvindehistorie i 1970’erne, og her gik det op for hende, at der i historien har eksisteret en kønsblindhed, og at der i historieforskningen var en stor mangel på kvindelige perspektiver og erfaringer. Siden har hun udgivet en lang række afhandlinger og artikler om kvindehistorie og kvindelige perspektiver af rets- og socialhistorie. Med afhandlingen "Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600" fra 1995 blev hun dr. phil.

Grágás - Grågåsen - er en islandsk lovbog fra 1100-tallet. Ifølge Ari Þorgilssons (1067-1148) Islændingebog var Islands ældste lov Ulfljótsloven. En tredjedel af denne lov blev fremsagt af lovsigemanden på det årlige Alting. Han var således tre år om at fremføre hele loven. Men i vinteren 1117-18, fortæller Ari, gik lovkyndige mænd i gang med at nedskrive loven, der indtil den tid kun havde været bevaret mundtligt fra slægt til slægt. Senere kom flere tilføjelser. Det er disse første love, som udgør Grágás - Grågåsen, det største lovkompleks fra nordisk middelalder.

Goethe kaldte lov og ret for kroniske og nedarvede sygdomme i samfundet. Det må kræve, at vi kender smittekilden. Romerretten, den kanoniske ret og oplysningstidens naturret var hævet over historien som evige og universelle systemer. Efter den franske revolution blev folkenes ret studeret, men nu som nationale og selvgroede fænomener. Retshistorie blev således det enkelte folks egen rets historie, og faget blev dyrket som sådan indtil slutningen af 2. Verdenskrig. Først da begyndte man at beskrive en europæisk lov- og retshistorie. Forskningen i retshistorie har siden været frodig, og denne bog forsøger at gøre status over udviklingen.

Nogle danske politikere kræver, at muslimer skal føle danskhed - sådan set nærmest være kristne. Men dette krav findes ikke i Grundloven - og er ikke i overensstemmelse med dansk tradition i øvrigt. Omvendt er der imamer, som mener, at ikke-muslimske i det vantro Vesten bør overholde islamiske retsregler angående profeten Muhammed. Et sådan krav findes hverken i Koranen eller islamisk tradition.Hvad der savnes er gensidig tålsomhed. Hver part må tåle den andens "anderledeshed". Det opnår man måske, når man undersøger ligheder og forskelle mellem islam og Vesten.Helmuth Schledermann foretager i bogen en kritisk analyse af de to kulturers retshistorie og samfundsfilosofi siden islams grundlæggelse for snart 1400 år siden. Der behandles emner som islam og demokrati, islamisk ret og vestlige menneskerettigheder, kvinders retsstilling, blodpenge, moskébyggeri, skoler med tosprogede, Muhammedtegninger m.m.Forfatteren viser, at sharia ikke blot må opfattes som en retspraksis, der lader sig adskille fra Islam, men tværtimod er selve kernen i islam.