Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne bog er en rystende førstehåndsberetning om Jonathan Samuel, der endte som retspsykiatrisk patient, fordi den almene psykiatri omsorgssvigtede. Jonathan Samuel havde i mange år råbt på hjælp, men ingen hørte hans desperation. Han endte med at blive svingdørspatient i den mangelfulde psykiatri. Den almene psykiatri er udsat for en uhensigtsmæssig pengebesparende manøvre, hvor der er ikke tid til helbredende behandling. Der er ikke engang tilnærmelsesvis tid til at stabilisere den psykisk syge, og det har den fatale betydning, at nogle sindslidende udvikler kraftige psykoser og uheldigvis udøver en personfarlig kriminel handling. Jonathan Samuel begyndte at selvmedicinere sig selv med voldsomme mængder alkohol, og det endte med en alkoholpsykose, der førte til, at han handlede utilgiveligt kriminelt.Uddrag af bogenInvestering i mental sundhed omhandler ikke kun en pengeindsprøjtning, for der skal også investeres i tid, tid til at læge det psykisk sårbare menneske, men vi er ved at løbe tør for tidsressourcer! Ingenting kan stå alene, hverken penge eller en seng eller nok ressourcer eller nok omsorgsfulde sundhedspersonaler eller tid, alle disse er dele af en helhed, som skal danne rammen om en psykiatri, der kan bekymre sig, støtte og hjælpe den lidende psykisk syge. Men politikerne fokuserer ikke på mennesket, de vælger tidstyranni, hvor hurtigt kan vi få den sindslidende ud fra den ekstremt dyre psykiatriske afdeling, tiden er knap, der er ikke ordentlig tid til færdigbehandling, man udskriver for hurtigt.Om forfatterenJonathan Samuel har tidligre udgivet Regnbuen bag facaden, Forbudte følelser og farlige tanker og Den hellige mand.
”Cum satis furore ipso puniatur”, er romerrettens grundprincip ved afgørelsen af sager om sindssyge lovovertrædere. Oversat betyder det at ”galskaben bærer straffen i sig selv”. I dansk lovgivning har det samme princip været gældende, men praktiseret på den måde, at retten starter med at afgøre om den sigtede er skyldig og derefter fastslår straffrihed, hvis den skyldige var sindssyg på gerningstiden. Den straffri vil oftest blive idømt en særforanstaltning i form af anbringelse eller behandling, med det formål at nedsætte risikoen for yderligere kriminelle handlinger. Anbringelse og behandling som strafferetlig særforanstaltning indeholder en gennemgang af den historiske udvikling af de retsregler der afgrænser straffriheden og anvendelsen af andre retsfølger end straf. De aktuelt gældende paragraffer i straffeloven og retsplejeloven uddybes og organisationen og regelsættet for gennemførelse af mentalundersøgelser bliver gennemgået. Varigheden og effekten af idømte særforanstaltninger belyses. Baggrunden for beskrivelsen er forfatterens kliniske erfaring, der b.la. omfatter ansættelser som overlæge ved retspsykiatriske afdelinger, medlemskab af Retspsykiatrisk Interessegruppe og 25 års virke som voterende i Retslægerådet. Resultater fra 5 videnskabelige undersøgelser, udført af forfatteren, inddrages som dokumentation.
Emil Samsing åbner modigt døren på klem til en retspsykiatrisk afdeling og fører med sikker pen sin læser ind i en splintret virkelighed, hvor det psykisk afvigende ikke er en lille statistisk procent, men udgør hele universet. Emnet er højaktuelt i vores lykkejagende samfund, hvor vi helst vil skubbe alt det truende væk og lade, som om det ikke findes. Bogen er smukt illustreret af Thue Møller.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.