Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
På frontlinjen belyser den hidtil marginaliserede danske avantgardekunstnergruppe Linien IIs historie, fra gruppen blev stiftet i 1947 til dens opløsning i 1952 – samt dens videre efterliv helt frem til i dag. Bogen stiller både skarpt på gruppens kunstneriske og politiske arbejde, hvorved gruppen indskrives i et bredere kunst- og kulturhistorisk perspektiv. Som monografi er der tale om den første bog af sin slags, eftersom Linien II, i modsætning til f.eks. Cobra, aldrig tidligere er blevet beskrevet indgående. Dette er et paradoks, eftersom Linien II havde stærke forbindelser til mange fremtrædende kunstnere uden for Danmark, heriblandt Josef Albers, Jean Arp, Le Corbusier, Hans Hartung og Alberto Giacometti, ligesom Linien II både fik etableret udstillinger i USA og England i dens egen epokale samtid, hvilket Cobra f.eks. aldrig opnåede. Med denne monumentale monografi, hvor navnlig kunstens sociale og politiske potentiale udfoldes indgående, er der endelig føjet nye og hidtil ukendte aspekter til såvel Linien IIs historie specifikt, som til den danske efterkrigstidskunst generelt.Bogen er rigt illustreret i farver.
Mathias Malling Mortensen har aldrig mødt sin farfar, den anerkendte maler Richard Mortensen. På trods af at farfarens malerier fyldte væggene i Mortensens barndomshjem, blev der aldrig talt om ham, på grund af en dyb konflikt mellem faren, Finn Hauberg Mortensen, og Richard. I stedet blev farfaren en tilstedeværelse gennem sine billeder – et fravær, der talte i farver, former og symbolik.Mortensens egen kunstneriske praksis er kendetegnet ved en unik stil indenfor 'cut-out' billedproduktion, hvor han forener maleri, collage og skulpturelle elementer for at udforske rummet på en ny måde. Hans værker trækker på inspiration fra både den danske Linien-bevægelse og den italienske spatialisme fra efterkrigstiden, og hans fokus ligger på maleriets grundlæggende elementer: farve, tekstur og rum.Med intense monokromatiske farvefelter og lag af papir eller lærred skaber han gådefulde kompositioner, hvor det negative rum spiller en lige så vigtig rolle som det positive.Gennem en langvarig undersøgelse af rum og følelser, og en parallel praksis med visuelle dagbøger, skaber Mortensen værker, der vækker en stærk følelsesmæssig respons. Hans detaljerede optegnelser af arkitektoniske og botaniske elementer fungerer som grundlag for hans maleriske eksperimenter, og hans kunst kan ses som en dybdegående refleksion over, hvordan miljøet omkring os kan udløse komplekse følelsesmæssige reaktioner.Alt det som ikke er åbner et rum for fordybelse i kunstens evne til at udtrykke det usagte og det fraværende.Bogen er udgivet med støtte fra Ny Carlsbergfondet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.