Bøger om Rigsarkivet

Med det opsigtsvækkende tyveri fra Rigsarkivet forsvandt uerstatteligt materiale om et ubehageligt kapitel i Danmarkshistorien. Myndighederne bedyrede ellers ved sagens afslutning, at alle stjålne dokumenter var fundet og tilbagelagt på deres rette plads. Sandheden er, at forbrydelsen aldrig blev helt opklaret, og tusindvis af dokumenter om danske nazister, der meldte sig under tyskernes faner, er stadig forsvundne. Den unge politibetjent Martin Q. Magnussen var manden, der opdagede rigsarkiv-tyverierne i 2012. I denne bog dokumenterer han, at forbryderne havde meget mere på samvittigheden, end det kom frem, da sagen blev lukket ved en parodi af en retssag. Ved at grave dybt i danske og udenlandske arkiver og gå undercover på internettet, hvor nazi-samlere flokkes, påviser han et hidtil ukendt omfang af kriminalitet, når det gælder de eftertragtede dokumenter og effekter fra nazi-tiden. Det er også et indblik i en diskret verden af samlere, der foretrækker at operere i det skjulte.

”Visioner” er historien om DR Symfoniorkestret og DR. Den er blandt andet formet af dramatiske kampe – i direktion og bestyrelse, såvel som mellem medarbejdere, musikere og chefer. Et af omdrejningspunkterne er DR’s udflytning til Ørestaden fra den hemmelige idéundfangelse til åbningen af den imposante koncertsal i Koncerthuset 10 år senere; andre er symfoniorkestrets virksomhed set både i relation til DR og i relation til det danske og københavnske musikliv gennem 100 år, musikkrigen i 1960’erne, Per Erik Veng-æraen frem til Vengs dramatiske fyring i 2007, styringen af DR og Koncerthusets drift i de første svære år.I bogen skildres DR Symfoniorkestrets udvikling og koncertvirksomhed under store dirigenter som Nicolai Malko, Fritz Busch, Herbert Blomstedt, Celibidache, Leif Segerstam, Thomas Dausgaard og Rafael Frühbeck de Burgos, og historien føres helt frem til orkestrets nuværende chefdirigent Fabio Luisi; men symfoniorkestrets historie er nødvendigvis også DR’s historie. Med årene bliver samhørigheden mellem orkester og institution stadig tydeligere – især fra monopolbruddet i 1988 og frem, hvor det ikke mindst er symfoniorkestrets tilknytning til institutionen, der positionerer DR som landets største kulturinstitution. Fremstillingen breder sig derfor ud fra dette forgreningspunkt til at favne hele institutionens politiske, ledelsesmæssige, økonomiske, programpolitiske og strukturelle lag. DR Symfoniorkestrets udvikling spejles indadtil i DR.Historien om DR Symfoniorkestret er en bred historisk fremstilling om de visioner, der gennem 100 år har formet DR Symfoniorkestret og DR. Fra Emil Holms vision om, at opbygningen af et dansk symfoniorkester af internationalt format kan ske i radioens regi, til orkesterchefen Per Erik Vengs vision om at genrejse symfoniorkestret som Danmarks nationalorkester og generaldirektør Christian Nissens vision om at ændre DR fra at være en produktionsvirksomhed til en udsendelsesvirksomhed og monumentalisere enhedsorganisationstanken i DR Byen i Ørestaden. Til sidst følger både koncerthuschefen Leif Lønsmanns vision om det mangfoldige koncerthus for hele befolkningen og bestyrelsesformand Michael Christiansens vision om at sætte kunsten og kulturen i centrum i DR.