Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Midt- og Vestsjællands natur er præget af den slyngede kystlinje og de mange øer, store fjorde og travle åer. Det er et varieret kulturlandskab, rigt på sagn og historie.Engang var det hjemsted for vikingekonger og middelalderkøbstæder, og i dag bugter det sig om et utal af smukke kirker og herregårde fra fordums tid. Men som naboland til hovedstaden har området også altid været med i front, og det skorter ikke på førsteklasses museer, velanmeldte restauranter og sprudlende kulturtilbud mellem de grønne bakker.Tag bogen med i lommen og drag på opdagelse; du finder helt sikkert steder, du aldrig havde hørt om før.Anne Pilø Melillo er cand.mag. i historie og kunsthistorie med lang erfaring inden for formidling af historie, arkitektur og billedkunst. Hun har boet i Sorø på Midtsjælland siden 2017. Hun har sommer på Lolland og er også forfatter til '111 steder på Lolland-Falster som du skal se'.
Det er stort – at være Lille Per er en selvbiografi om at være mand med en nuværende højde på 152 cm. Højden var af gode grunde mindre som barn og teenager. Det er en fortælling om, hvilke udfordringer det har givet gennem hele livet. Vi kommer rundt om barndommen, teenagertiden og voksenårene, og hvilke udfordringer det har givet, og hvordan og hvornår Lille Per mere eller mindre kunne acceptere sin højde. Det er stort – at være Lille Per handler ligeledes om at være ramt af stress on og off i en periode på ikke mindre end små 20 år. Stressen ramte første gang tilbage i 2004, hvor lægerne ikke var så vidende om det som nu, samt det var ikke noget, der blev talt så meget om. Det var mere tys tys og en tilstand, som ikke var så accepteret, som den er nu.Det er stort – at være Lille Per er en fortælling om livet fra 1956 og op til 2024. Bl.a. hvordan det var at være teenager i Ringsted op gennem 70’erne. Det var en tid, hvor ungdommen lod håret vokse, tøjet blev mere flagrende, og i forhold til tidligere år havde ungdommen generelt færre forpligtelser og mere fritid. Ringsted havde en god ungdomsskole, hvor der i vinterperioden blev holdt mange ungdomsskolefester på Valdemarskolen. Som regel med et godt dansk rockorkester. Det var dog noget af et scoop, da ungdomsskolen i 1973 kunne præsentere den senere verdenskendte engelske supergruppe Supertramp.Uddrag af bogenDet at være anderledes! Det at føle sig anderledes! Hvornår er man anderledes, og hvem er anderledes? Spørgsmål, som jeg har stillet til mig selv og om mig selv. Ikke kun en gang, men utallige gange. Alle spørgsmålene ligner hinanden, men alligevel er de meget forskellige. Hvorfor har jeg stillet mig selv disse spørgsmål? Måske har jeg oplevet og oplever stadigvæk, at jeg i højden er – lidt anderledes – end normen af danske mænd. Det har ikke altid været lige let, der har været perioder og tidspunkter i mit liv, hvor det har været hårdt. En sej kamp mod mig selv og med mig selv at nå hertil, hvor jeg er nu, og hvor jeg snart har været i en del år. Hvem siger, jeg er anderledes? Er det noget, andre mennesker siger til mig, eller er det noget, jeg siger til mig selv?Om forfatterenPer Kenneth Larsen er født i 1956 i Ringsted. Opvokset og stadigvæk bosiddende i byen. Han valgte i 2021 at gå på efterløn og er nu pensionist efter knap 50 år på arbejdsmarkedet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.