Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Jens Langkniv er en dansk Robin Hood, der levede i begyndelsen af 1600-tallet i landsbyen Daugbjerg lidt vest for Viborg. Vi ved en del om ham, men meget er historier og sagn. Vi møder ham i romanen, da han er fyldt 10 år. Faren dør tidligt, så Jens bor alene hos sin mor i Mosehuset. Han finder en lang kniv i en mose, og den bliver han dygtig til at kaste. Det giver ham tilnavnet Langkniv. Han bliver gode venner med Morten, der er søn af herremanden på Rosborg, og de oplever mange eventyr sammen. Efter konfirmationen får Jens arbejde, og sammen med en kammerat driver han kvæg til markedet i Hamborg. De kommer ud for mange spændende oplevelser undervejs. På hjemturen bliver de udsat for røveri, hvor Jens bliver skudt, men overlever på mirakuløs vis. Hjemme igen møder Jens på kroen Laura, og de bliver kærester. Lauras far er mod deres forhold, og han overfalder Jens med fogeden og to stærke karle. Det lykkes Jens at forsvare sig ved at trække sin kniv og stikke den i fogeden, der dør. Derfor må Jens flygte. Her slutter 1. bog.Uddrag af bogen Jens og hans kammerater er på vej hjem fra studemarkedet i Hamborg, da de bliver overfaldet af tre røvere: ”Den tredje røver sigtede med sit gevær på Jens, og lige da Jens skulle til at springe på ham, skød han Jens i brystet, så han faldt forover fra vognen ned på jorden. (…) Jens lå helt stille på jorden med lukkede øjne. Hans kammerater så på hinanden: Var han død? Der var hul i jakken, hvor kuglen var gået ind. Det så ikke godt ud. Rasmus bøjede sig ned for at mærke, om han trak vejret. Jens var besvimet, og han trak vejret langsomt og besværligt, men han var i live. Rasmus åbnede Jens’ jakke for at se, hvor kuglen havde ramt. Mærkeligt nok kunne han ikke få øje på noget blod (…)” Om forfatteren Leif Søndergaard er tidligere lektor i litteratur ved Syddansk Universitet og formand for Center for Middelalderstudier. Har skrevet en række bøger og artikler om jævne menneskers dagligliv, fester og fornøjelser i middelalderen og tiden efter, bl.a. om børns vilkår op til Jens Langknivs tid.
Ridderturneringer, kidnapninger, dueller på liv og død, hekseafbrændinger, en mystisk sort ridder og den tapre Robin Hood. Alt dette og meget mere byder den eventyrlige fortælling om korstogsridderen Ivanhoe på. Romanen foregår i 1200-tallets kaotiske England, hvor der er splid mellem saksere og normannere, kristne og jøder og kamp om kongemagten mellem Richard Løvehjerte og hans intrigante bror Johan. Ivanhoe er netop hjemvendt fra et korstog, hvor han har kæmpet side om side med den normanniske Richard Løvehjerte. Dette har vakt forbitrelse hos Ivanhoes saksiske far Cedric, som har gjort ham arveløs. Udover at forsøge at genvinde sin fars gunst, må Ivanhoe dyste om den smukke lady Rowena, forsvare sin konge og stille op til duel for at redde den gode jødinde Rebecca, der står anklaget for at være heks.Den spændingsfyldte handling og blandingen af fiktive hovedpersoner og historiske bipersoner er typisk for forfatteren. Romanen er blevet filmatiseret mange gange, bl.a. i 1952 med Robert Taylor i hovedrollen som Ivanhoe, Elizabeth Taylor som jødinden Rebecca og Joan Fontaine som den smukke lady Rowena.“Da Sir Walter Scott, som egentlig var sagfører, skrev Ivanhoe i 1791, opfandt han den historiske roman. Denne fantastiske romantiske fortælling om fare og frelse, ridderskab og pomp og pragt skabte en genre.” – Scotsman“[Ivanhoe] henrykkede folk over hele Europa, og Goethe erklærede, at Scott havde opfundet ‘en helt ny kunstform’.” – Daily Telegraph“En mærkværdig eksemplificering af én bogs magt, hvad enten det er godt eller skidt, ses af de følger, som Don Quixote bevirkede, og som Ivanhoe bevirkede. Den første fejede verdens beundring for det middelalderlige ridderskabsfjolleri til side, og den anden genoprettede den.” – Mark Twain, Life on the Mississippi
Fortællingen om den jyske "Robin Hood", der var særlig aktiv under Trediveårskrigen i 1600-tallets Jylland, og som levede et omtumlet liv som fredsløs, efter han dræbte en delefoged, der ønskede Jens' mor brændt som heks. Som de svages vogter og i konstant konflikt med magthaverne skildres Jens Langkniv her som helten med øje for landarbejderens barske kår. Jeppe Aakjærs politiske agitation er dog knap så udtalt som i andre af hans værker, men den sociale indignation ligger lige under overfladen i denne hans gengivelse af det gamle folkesagn.Jeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.