Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Peder Most er en gæv Svendborg-dreng, der stikker til søs med kammeraten Frits for at se verden. Da deres skib forliser på Atlanterhavet, bliver de samlet op af en nedslidt gammel damper, der sejler med jernbaneskinner til Venezuela. Kaptajnen og hans søster er søde mod de to knægte, og til drengenes store overraskelse indvier de dem i en farlig hemmelighed. Under dække af at fragte jernbaneskinner til regeringen, smugler de samtidig våben til oprørshæren.Historierne om Peder Most skaffede Walter Christmas stor berømmelse, og bøgerne blev oversat til 10 fremmedsprog. Her er alle fem bøger om fynboens store oplevelser udgivet samlet.slxWalter Christmas-Dirckinck-Holmfeld (1861-1924) var en dansk forfatter og søofficer. I dag huskes han bedst for sine drengebøger, men han skrev også en lang række romaner, skuespil og faglitteratur, som skaffede ham stor popularitet. Walter Christmas arbejdede i en årrække som agent for den britiske efterretningstjeneste MI6, til hvem han udleverede oplysninger fra Athen, hvor han tjente i flåden i krigen mod Tyrkiet.
Adrien er 22 år, og siden han var fem år, har han leveret en vagabondtilværelse med vennen Mikhaïl. De klarer sig med tilfældige småjobs på hoteller og som bygningsmalere. De har ikke mange penge, men en rig onkel tilbyder Adrien en tobaksforretning. Hans eneste krav er, at Adrien forlader Mikhaïl. Et krav Adrien ikke villig til at imødekomme,I løbet af bogen møder Adrien også accept hos andre mænd. Blandt andre En limonadesælger, der bliver ham kær, en kraftig bygget mulat og en sportsmand som vinder hans fulde fortrolighed.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlPanaït Istrati (1884-1935) var en rumænsk forfatter, der overvejende skrev på fransk. Han fandt ispirationen til sin romanserie om Adrian Zogtaffi fra sine egne ungdoms år som vagabond. Fra 1920-1932 boede han i Frankrig. Han debuterede med "Kyra Kyralina" i 1924. Hans bøger er medrivende og originale, og er alle præget af en vis eksotisme.
Rengøringsassistenten Elise har det allerbedst, når livet og hverdagen forløber forudsigeligt og roligt, og alting ser pænt ud på overfladen. Hun bryder sig ikke om at tænke på, at to små piger på bare fire og seks år for et års tid siden på gådefuld vis forsvandt fra et børnehjem i umiddelbar nærhed af hendes bopæl. Kvarteret omkring det sociale boligbyggeri "Nørrevængets Have" hvor hun og hendes ægtemand gennem 35 år bor i en dejlig lejlighed, hører så afgjort til i den pæne ende af forstaden, hvor den slags ikke sker … Da endnu en pige, den syvårige Cecilie, der oven i købet bor i selvsamme bebyggelse, en eftermiddag ikke kommer hjem fra skole som aftalt med hendes mor, hvirvles der endnu engang op i Elises rolige og bekvemme tilværelse. Hendes forudsigelige hverdag sættes på den anden ende. Politikommissær Henning Winther, der trods mange år i tjenesten stadig er både fagligt og følelsesmæssigt påvirket af sagen fra i fjor, arbejder sammen med sine kolleger hårdt for at finde Cecilie. Desværre uden mange spor at gå efter. Frygten for, hvad der er hændt den syvårige pige, tiltager i takt med de manglende resultater af efterforskningen. Samtidig er Elise netop blevet kontaktet af sin søster, Nina, som hun ikke har nogen nær kontakt til i det daglige. Nina har et ærinde, Elise ikke bryder sig om, og selvom søsterens egentlige budskab ikke kommer frem lige straks, konfronteres Elise dog alligevel gradvist med en anden udgave af virkeligheden, end den, hun gennem hele sit liv har bekendt sig til.
Svend er netop kommer i lære i Haderslev, da Danmark bliver besat af Tyskland. Kort efter bliver hans far sendt i koncentrationslejr, og Svend tager kontakt til modstandsbevægelsen, som sender ham i træningslejr. Bogen følger Svends ophold i træningslejren, hvor han møder modstandsmanden Valdemar, og hans efterfølgende opgaver for modstandsbevægelsen i kampen mod den tyske besættelse.Jens Toldstrup (1915-1991) var en dansk forfatter og modstandsmand. Han var reserveofficer og fik derfor hurtigt efter besættelsen i 1940 kontakt til modstandsbevægelsen, hvor han spillede en stor rolle. I 1944-45 blev han leder af modstandsbevægelsen i Nordjylland, Region 1. Han skrev efterfølgende bogen "Kamp og sejr" (1976), der er en beretning fra Danmarks besættelse 1940-45.
Den argentinske stat har netop færdiggjort et fyrtårn på øen Isla de los Estados ved Kap Horn og landsætter det første hold fyrvogtere bestående af Vasquez, Felipe og Moriz til at passe fyret i tre måneder.På øen befinder sig dog en bande vragrøvere under ledelse af Kongre og hans næstkommanderende Carcante, som ikke viger tilbage for at narre skibe til forlis og myrde besætningerne for at stjæle skibenes last. Deres eget skib er imidlertid også forlist, og de kan ikke komme bort fra øen ved egen hjælp.Da avisodamperen Santa Fé forlader øen for først at vende tilbage tre måneder senere, er scenen sat til et drama på liv og død mellem fyrvogterne og vragrøverne.Den franske forfatter Jules Verne (1828-1905) er ofte blevet kaldt science fiction-romanens forgænger. I sine romaner lod han sig inspirere af den moderne videnskabs landvindinger og nyeste fremskridt, og dette resulterede i bøger om rumfart, undervandsbåde og andre teknologiske bedrifter, der først lod sig realisere i virkeligheden flere årtier senere. Jules Vernes er en af de mest oversatte forfattere i hele verden, og hans romaner henvender sig til børn såvel som voksne.
Forrest Gump er blevet lidt ældre, måske lidt klogere, men stadig lige fantastisk til at rode sig ind i alt muligt.Det store rejefirma, som tjente millioner, er gået konkurs, og Forrest tjener til dagen og vejen ved at feje gulv i en stripperbule i New Orleans.Da han pludselig får chancen for igen at spille fodbold, slår Forrest til, men med et temmelig katastrofalt resultat. Og efter hans livs kærlighed, Jennies død er han nødt til at forsørge deres barn.Et job som omrejsende leksikonsælger lyder mere tillokkende, end det egentlig er, men det starter en kæde af begivenheder: et forsøg på at lave en ny og revolutionerende cola, et eksplosivt eksperiment med svineavl, et møde med Oliver North, ayatollah Khomeini og Saddam Hussein - og chancen for endnu en gang at ændre historiens gang uden selv at opfatte en pind af det hele.Forrest Gump er stadig lige indtagende naiv, troskyldig og ufrivillig morsom. Og helt uimodtagelig og rørende i sine mange kluntede forsøg på at blive en god far og forsørger.Men heldigvis er han blevet udstyret med en fornuftig og praktisk skytsengel, som af og til kan yde ham tiltrængt hjælp.Winston Groom (f. 1943) er en amerikansk forfatter. Han har udgivet både skøn- og faglitteratur, men er måske mest kendt for sine bøger om Forrest Gump, hvoraf den første blev en bragende succes, da den blev filmatiseret i 1994. Store dele af Grooms faglitterære forfatterskab er dedikeret til historiske bøger om amerikanske krige.
Roman om en nordamerikansk våbenfabrikant i 1800-tallet, der vågner op i Kong Arthurs England efter at være blevet slået bevidstløs. "Camelot - Camelot," sagde jeg ved mig selv. "Det navn mindes jeg ikke at have hørt før. Det er nok hospitalets navn." Det var et blidt, fredeligt sommerlandskab,smukt som i en drøm og lige så affolket som en søndag. Luften var fuld af blomsterduft, insekterne summede, fuglene kvidrede, men der var ingen mennesker, ingen vogne, intet ten på lev eller færdsel. Vejen var egentlig kun en bugtet sti med hovaftryk og nu og da svage spor af hjul i græsset langs vejkanten -hjul, der tilsyneladende var lige så brede som en håndflade." Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlMark Twain er pseudonym for den amerikanske forfatter Samuel Langhorne Clemens (1835-1910), som blandt andet står bag klassikerne "Tom Sawyer" og "Huckleberry Finn". Mark Twain debuterede med "The Celebrated Jumping Frog of Calaveras County" og skrev sidenhen et væld af romaner, essays og faglitterære bøger. Kort før sin død skrev Mark Twain sin selvbiografi med instrukser om, at den først skulle udgives 100 år efter hans død, sandsynligvis på grund af hans meget åbenhjertige udtalelser i bogen.
"Husker du, Alice, hvordan du bed dig fast i mig bogstavelig talt, da vi så hinanden første gang. Du bed mig i tungen og ville ikke tro det bagefter. Du var fuld og forrykt. (...) Da vi giftede os – det gyldne metal på min finger, en uvant guldplombe i min hånds rene klaviatur – vidste kun vi to ud af hele bryllupsselskabet, det det var noget helt andet som var sket, at vielsen og selskabet var en udvendig endgame som vi havde råd til at lege med i for at tilfredsstille etiketten hos de borgerlige omgivelser, hvis dødsdom vi for længst havde afsagt i vore hjerter."En flerstemming roman om en aarhusiansk forfatter, der tager til en lille fransk by med sin familie for at skrive. Men på turen bliver forfatteren snart forelsket i den ene og snart i den anden - til stor irritation for hans kone.Henrik Bjelke (1937-1993) var en dansk forfatter. Henrik Bjelke debutrede i 1968 med bogen "Første person ental". Han var lidt af en enfant terrible, der nægtede at ligger under for de gængse fortællinger om verdens logiske opbygning og tilværelsens meningsbestemte løbebane. Ifølge Henrik Bjelke var dette et falsum, og hans bøger kredser igen og igen om dette emne. Hans strenge opdragelse i barndommen har også fundet plads i forfatterskabet, og hans karakterer er ofte blinde for den skade de forvolder i anstændighedens eller meningens navn. Henrik Bjelke blev tildelt Herman Bangs Mindelegat i 1979 og Beatrice Prisen i 1984.
"Per Holt" var en af hovedpersonerne i romanen "Gyldholm", hvor han endte med at blive jaget bort af godsejeren, da han aktivt kæmpede for bedre arbejdsvilkår. I denne roman følger vi hans fortsatte liv, hvor han bliver ved med at kæmpe for at forbedre arbejdernes livsforhold. Processen er dog både lang og hård, og vi skal da også helt frem til næste generation, før de kastede frø begynder at blomstre. I romanen "Per Holt" følger vi den jordløse daglejers bestandige kamp for at skaffe føden. I romanen "Gyldholm" var det de herregårdsansatte husmænd, og i "En stridsmand" de små selvstændige, som næsten kunne leve af deres egen jordlod. I forening giver Skjoldborg med disse tre romaner et samlet overblik over den danske husmandsklasses livsforhold omkring år 1900.
Der er gået flere årtier efter afslutningen af Anden Verdenskrig, og efterhånden som der bliver givet færre og færre midler til at jagte de forsvundne nazister, der skal stilles for en domstol, ser Yakov Liebermann sig nødsaget til at tage sagerne i egen hånd. Han støder på et rygte om en gruppe nazister, der holder til i Sydamerika og sætter straks gang i en større jagt på tværs af kontinenterne. For iblandt forbryderne er der særligt én, som Liebermann gerne vil have fat i: selveste Josef Mengele.Den amerikanske forfatter Ira Levin (1929-2007) skrev en række kendte og populære romaner. Særligt blev han kendt for de af hans romaner, som blev filmatiseret, heriblandt "Rosemarys baby" og "De lydige koner fra Stepford". Udover sine romaner skrev Levin også manuskripter til teaterforestillinger, der blev opført på Broadway i New York.
En københavnsk arbejderfamilie er ved at gå i spåner efter morens død. Tiden er 1970’erne og det private er efterhånden blevet meget politisk. Det er et halvt år siden, at Danmark blev medlem af EF og nu er de første konsekvenser ved ja’et ved at melde sig. Faren, Anton, der er socialdemokrat og tillidsmand, har svært ved at håndtere sorgen. I stedet fokuserer han al sin energi på arbejderbevægelsen, men sorgen spænder ben for ham, og snart er han uvenner med både fagforbundet og kollegaerne.Ditte Cedersen (1915-1984) var en dansk forfatter. Hun voksede op i Hellerup nord for København og uddannede sig blandt andet til korrespondent ved Handelshøjskolen. Ditte Cederstrand flyttede til Tyskland i 1938 og oplevede rædslerne ved det Nazistiske regime og krigen på nærmeste hold. I 1944 rejste hun tilbage til Danmark, og kort efter begyndte Ditte Cederstrands politiske engagement at blomstre. Hendes kommunistiske overbevisninger prægede i høj forfatterskabet, og hun er således også mest kendt for serien om "De uspurgtes historie" – et syvbinds værk om arbejdernes vilkår og historie. Ditte Cederstrand var stærkt influeret af forfattere såsom Martin Andersen Nexø, Hans Kirk og Hans Scherfig. Ditte Cederstrand opnåede at modtage Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 1979, samt et stort antal priser og øvrige hædersbevisninger for sit forfatterskab.
"Foxfire" er de fiktive erindringer fortalt af Madeleine, eller Maddy, som hun kaldes, der i sine unge dage var med i pigebanden Foxfire. Gruppens leder er den karismatiske og idealistiske Margaret, der er god til at sætte gang i gaden. Nogle gange lidt for god. Pigerne bor sammen i et hus, men har svært ved at skaffe penge til dagen og vejen. Margaret kommer imidlertid på en lusket plan, hvor de skal bortføre en lokal rigmand. Men bortførelsen går ikke som planlagt, og pludselig står gruppen uden en leder.Joyce Carole Oats (f.1938) er en amerikansk forfatter, digter, dramatiker, litteraturanmelder og redaktør. Joyce Carole Oats har et stort og velrenommeret forfatterskab bag sig med over 100 titler i bagagen. Joyce Carole Oats er især kendt for sin skildring af det amerikanske samfund og den vold, der eksisterer mellem de forskellige sociale og etniske grupper og mellem kønnene. Hun er siden sin debut i 1963 blevet hædret med flere priser og norminereringer. Blandt andet har hun vundet The National Book Award og været normineret til en Pulitzer Prize hele fem gange.
En rå og gribende roman om at blive forelsket i den forkerte og betale prisen for at følge sit hjerte.17-årige Sheherazade føler sig klemt imellem sin mors forventninger om, at hun skal være en god muslimsk pige, og sine klassekammerater, som lever et helt andet liv. For at holde sig oven vande skriver hun fanzines om de ting, hun oplever som flygtning i Danmark, selvom hendes mor insisterer på, at hun ikke skal skrive, men være læge. Hendes far bakker hende op, men da han bliver indlagt med hjerteproblemer, bliver det sværere for Sheherazade at holde til presset.Så møder hun den jævnaldrende Thea, og pludselig åbner der sig en helt anden verden. Sheherazade kan ikke lukke øjnene for, at hun er forelsket, men er hun parat til at betale prisen?"For enden af din pegefinger" giver et indblik i et miljø og nogle skæbner, vi sjældent hører om – eller fra. Bogen vandt Forlaget Carlsens romankonkurrence NYE STEMMER. Illustreret med sider fra Sheherazades fanzines produceret af Sune Ehlers.
Da Willum kom ned i stuen igen, var det med en følelse af at have sovet som en gammel fabrik, hvis produktion havde været lukket ned i årevis. Hans øjne var hævede og blikket tåget som et fedtet forsatsvindue. En kongeørn kunne uden problemer have brugt hans hår til at bygge rede i og ville helt sikkert også have udklækket en hel del unger dér, uden på noget tidspunkt at lægge mærke til, at den faktisk lå oven på noget, som bevægede sig med omkring fem kilometer i timen. Willum havde det som om, han lige havde været igennem sin egen fødsel, og at en bulldozer havde strøget hans skjorte, mens han havde den på. På den ene side så han ganske forfærdelig ud. Forfærdelig, som når et menneske har været igennem en proces, der vidner om adskillige år i laboratorier med daglige undersøgelser, medicinske forsøg og sondemad, og som svier under den manglende taktilstimulering, et menneske båret oppe på psykofarmaka synes at afspejle - men på den anden side, så han slet ikke så forfærdelig ud som en person, der lige havde været igennem alt det, som han lige havde været igennem... han virkede faktisk glad.
Martin Bastkjær er en ny stærk stemme i dansk litteratur. Det nye hav er hans første roman. Den handler om en ung mand, der længes efter at være alene, i den forstand at han ønsker sig fritaget for at blive set, fritaget for at skulle posere. I et indirekte opgør med se-mig-kulturen i de sociale mediers tidsalder afsøger jegfortælleren forskellige muligheder for at vende ryggen til de andres evigt tilstedeværende blikke. Bogen rummer essayistiske passager, inspireret af W. G. Sebald, hvor fortælleren f.eks. reflekterer over maleren Vilhelm Hammershøis bortvendte kvindefigurer og over, hvordan begrebet om privatliv blev forandret, da det blev almindeligt at bo i lejlighed. I løbet af romanen stikker fortælleren af fra sin kæreste og rejser til Island, hvor han bevæger sig længere og længere ud i den vilde natur, væk fra de besværlige menneskelige fællesskaber. Bogens spor og motiver fletter sig elegant ind og ud af hinanden, og tilsammen udgør de en smuk og melankolsk skildring af et introvert menneskes kamp med det grundvilkår, at vi altid er forankret i en socialitet, at det er umuligt at være helt alene.
En fiktionsfortælling med udgangspunkt i en virkelig hændelse. Derfor er samtlige sms'er og mails ægte. Alle personer og steder er opdigtede. Eventuelle lighedspunkter med virkeligheden er en tilfældighed.Hovedpersonen, Linda, har levet alene med sin søn i mere end tyve år, da hun endelig møder "prinsen". Steen er en meget dejlig, kærlig og levende mand, der indeholder mange af de værdier Linda har savnet hos andre mænd i sit liv. Linda og Steen flytter sammen i Steens hus efter at have kendt hinanden lidt over et år. Kort tid efter begynder underlige ting at ske. Steen forandrer sig og Linda hvirvles ind i et spind af løgne. En grufuld sandhed om et samvittighedsløst bedrag, misbrug og manipulation åbnes for hende.
Jack bor sammen med sin familie i et gammelt hus, som har tilhørt familien i mange hundrede år. En nat falder et gammelt billede ned af væggen og inde i rammen finder Jack et gammelt kort. Sammen med sine venner, Tilde og Anders, udforsker han kortet og dets hemmeligheder og det bliver begyndelsen til et eventyr, der for altid vil forandre deres liv ...
“Gyrdir Eliasson besidder nogle af de samme egenskaber, som jeg-fortælleren i 'Ved Sandåen'. Han kan få næsten alt ud af ingenting. Hans sprog er enkelt, men med disse pludselige skred i sig – af betydning, uhygge og indsigt, hvor lag i personligheden afdækkes, og læseren kikker ind lige dér, hvor det gør ondt.” – Weekendavisen“(...) en af de mest tankefulde og tankevækkende bøger, jeg længe har læst. (…) For mit vedkommende er bogens litterære intensitet og selvbevidsthed fuldkommen uimodståelig.” – Kristeligt Dagblad “Smuk, helstøbt, tankevækkende roman (…) En af de bedste bøger, jeg har læst længe.” – Litteratursiden.dk“Ren magi fra Elíasson.” – Dansk BiblioteksCenter“Det er morsomt. Det er også dybsindigt. (…) som veltempereret sproglig musik.” – Information“'Ved Sandåen' er et fund for den, der vil studere skrivekunstens åsted. Eller for at blive i forfatterens billedsprog, den er ikke så meget en pastoralsonate som en etude, et svært, men fuldstændig gennemsigtigt stykke.” – Politiken, 4 HJERTER“… et naturevangelium om et poetisk drømmerige langt mod nord, om menneskets ensomhed og om tilværelsens umulighed sat op mod utopien.” – Nordjyske Stiftstidende, 5 STJERNER“Sikke en forunderlig bog (…) Sikke et stykke fortryllende litterær musik. (…) en af de lykkelige litterære overraskelser, man af og til kan være så heldig at falde over.”– BogbloggendotcomÉn mand, to campingvogne og en række opgør med fortiden. Det er scenen for denne lille, stille roman om kampen for at få naturen til at leve i maleriet. Den er i slægt med Henry David Thoreaus 'Walden' og Edward Abbeys 'Desert Solitaire' og bærer blandt andet mottoet “Alle kender det gavnliges nytte, men ingen forstår det formålsløses nytte”.
Modtager af den spanske romanpris XXIV Premio Herralde, 2006Andrés Miranda har altid haft et meget tæt forhold til sin far, efter at hans mor omkom i et flystyrt, da han var ti år gammel. Andrés er nu læge og opdager, at hans far har en uhelbredelig kræftsygdom, som han endnu ikke selv er bevidst om. Og at han kun har få uger tilbage at leve i. Ernesto Durán vil gerne tro, at han er syg. Selv om de kliniske test siger noget andet, har han alle symptomerne på en sygdom, som han har mistanke om kan være dødelig. Det er ikke hypokondri, og han er sikker på, at der kun er én læge, der kan redde ham: Dr. Andrés Miranda. Mens den angstramte Durán har brug for at tale om sine lidelser, føler Andrés sig ude af stand til at gøre det, han ellers altid har gjort med sine patienter, og fortælle sin far sandheden. Reaktionen på sygdom hos disse to mennesker med så forskellig tilgang til emnet udgør rygraden i denne smukke roman, som allerede fra første side behandler en af naturens grundlæggende betingelser: Livet efterfølges uundgåeligt af døden.
Eduardo Halfon, modtager af den svenske romanpris Berman Literature Prize, 2024 I slutningen af 1984 vender to unge guatemalanske brødre, som har været i eksil med deres forældre i USA i årevis, tilbage til Guatemala for at deltage i en sommerlejr for jødiske børn i skoven i et fjerntliggende bjergområde. De ved kun lidt om deres fødeland, og de taler knap nok spansk længere. Deres forældre har insisteret på, at de skal tilbringe nogle dage i lejren for at lære noget, ikke blot om overlevelse i naturen, men også om overlevelse i naturen for jødiske børn. For det er ikke det samme, har de fået at vide. Men en morgen opdager børnene, at lejren er blevet forvandlet til noget meget mere uhyggeligt: Nu må hver enkelt finde sin egen måde at overleve på. I denne bog vender forfatteren tilbage til en barndomsoplevelse i firsernes komplekse og voldelige Guatemala, om end han først vil begynde at opdage dens baggrund og forgreninger årtier senere efter tilfældige møder i Paris og Berlin med nogle af de gådefulde hovedpersoner bag. Der er hermed lagt en ny brik i Eduardo Halfons værk, et af de mest relevante nutidige litterære projekter.
Grace Salt er en midaldrende kvinde, hvis mand har fundet sig en 23 år yngre model, der både er slankere, klogere og gladere for juveler, end Grace er. Historien begynder, da Grace er blevet løsladt fra fængslet efter at have afsonet en dom for mordforsøg på den nye fru Salt.I sin nye civilstand som fraskilt inviteres Grace kun sjældent ud, men hendes og eksmandens veje krydser ofte hinanden. Til et velgørenhedsarrangement møder hun den unge, talentfulde maler Walter Wells, der forelsker sig i hende på stedet og beder hende flytte ind hos sig.Mens den nye fru Salt har travlt med at formøble sin mands formue hos juveleren Bulgari, og mr. Salt roder sig ud i mere og mere risikable forretninger, begynder Graces liv til gengæld at gå i en ny og langt bedre retning.”Bulgari-forbindelsen” udkom første gang i 2000.Den engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk. Derudover har Weldon skrevet tv-dramatik, kulturjournalistik og en selvbiografi.
Chloe, Grace og Marjorie vokser op i en flække uden for London under anden verdenskrig. De tre veninder er vidt forskellige og alligevel er de uadskillelige. Deres liv udvikler sig i meget forskellige retninger – Chloe prøver at finde tilfredsstillelse i rollen som hustru og mor for en stor børneflok. Marjorie går efter en succesfuld karriere, mens den socialt ambitiøse Grace gifter sig til penge. Med alderen begynder livet at kaste forskellige prøvelser efter dem i forbindelse med skilsmisse, kvindeundertrykkelse og moderskab. ”Veninder” udkom første gang i 1974 og anses for at være Fay Weldons hovedværk. Stilen er ironisk, distanceret og hudløst ærlig. Den engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk.
Lara Lington er midt i tyverne og hendes liv er noget værre rod: Hendes nystartede firma er godt på vej mod konkurs, hendes forretningspartner og bedste ven er rejst til Goa på ubestemt tid, og så er hun lige blevet dumpet af sit livs kærlighed. Hun er godt nok lidt følelsesmæssigt ustabil og har en lidt for livlig fantasi, men da hun pludselig bliver hjemsøgt af et spøgelse, er hun sikker på, at hun er ved at miste forstanden. Men på helt uforklarlig vis har ånden fra Laras nyligt afdøde 105 år gamle grandtante Sadie materialiseret sig i form af en livsglad, jævnaldrende charleston-dansende pige, og hun har et særligt ønske, før hun med ro kan gå over på den anden side: Hun vil have Laras hjælp til at finde et forsvundet halssmykke. Lara har rigeligt med udfordringer, men i takt med hun tilbringer tid sammen med Sadie, bliver livet mere glamourøst og sjovt, og deres skattejagt udvikler sig til noget spændende og romantisk. Kan Sadies ånd virkelig være svaret på Laras personlige problemer, og kan to piger fra forskellige tidsperioder ende med at lære hinanden noget om livet?Tonen og sproget er klassisk Kinsella, og vores kære hovedperson kommer ud for nogle virkelig pinlige situationer, når hun taler med sit spøgelse og glemmer, at andre jo ikke kan se hende. Sadie vil have hjælp af Lara, men Lara finder også ud af at bruge Sadies evner til for eksempel at gå gennem vægge og udspionere ekskæresten. "... Kinsella skriver vanvittig morsomt, også i denne roman." - Litteratursiden
På en turbulent flyvetur får Emma afsløret sine inderste hemmeligheder til sidemanden. Han viser sig desværre at være hendes arbejdsplads' amerikanske chef! Heldigvis har han humor, uheldigvis forelsker Emma sig i ham.Den engelske forfatter Madeleine Sophie Wickham (f. 1969) er bedst kendt for ”Shopaholic”-serien skrevet under pseudonymet Sophie Kinsella. De første to romaner i serien, ”En shopaholics hemmelige drømmeverden” og ”En shopaholic i New York”, er blevet filmatiseret under navnet ”Confessions of a Shopaholic” med Isla Fisher i hovedrollen.
Dødebogen er det hidtil ukendte livsværk eller rettere dødsværk, som Madame Nielsen og hendes mere eller mindre navnløse forgængere har skrevet på siden år 2001.Dødebogsskriften har altså eksisteret og er blevet videreført i mere end tyve år og rummer efterhånden omkring 4000 fortrinsvis virtuelle sider, altså mere end ti millioner tegn.Dette bind Dødebogsblade repræsenterer hver af de foreløbig tre epoker i Dødebogens historie: Det første, Romerbrevene, er skrevet af Den Navnløse under et længere ophold i Rom i året 2009 A.D. Det andet, Tiden i Paris, påbegyndes i Paris i foråret 2013 af Nielsen, som i en langsom transformation pludselig en dag, da foråret springer ud i sommerens blomst, er blevet til Madame Nielsen. Det tredje og sidste, The Hawthornden Diaries, er skrevet af en Madame Nielsen i den sene vinter 2016 på Hawthornden Castle, som er et lille, trangt, beklemmende mørkt og gotisk-dystert slot, der hænger over en afgrund i det skotske Highlands syd for Edinburgh.Tre produktivt mislykkede og fortvivlende inspirerede forsøg på at finde sted i verden, der hver på sin måde udgør en hel lille roman eller biografi komplet med ankomst til en ny verden, liv, drama, kærlighed, fortvivlelse, skriftrus og afsked.
Teofrasts klassiker Karakteres handler om de lastefulde indbyggere i det antikke Athen, og danner et satirisk forlæg for Rehné Christensens roman om det moderne København anno 2024 og byens mange utiltalende typer. Bogen er samtidig en mild dystopi, hvor de ude i fremtiden ser tilbage på os og byen, der engang var en blomstrende hovedstad. En fremtid der tilsyneladende er bedre og klogere end os og hvor sproget dansk har udviklet sig en hel del, men det er også et samfund med visse mangler. Utiltalende mennesker i København handler om os. Og om fremtiden, hvor de lige nu sidder og kigger på os.Rehné Christensen, født 1971, er uddannet i filosofi og litteratur. Han debuterede med den anmelderroste Kommunalroman i 2020.Andre har skrevet om Utiltalende mennesker i København: Jeg er vild med bogen! Teksterne er sjove, og hele rammen med fremtidssprog, kildekommentarer, noteapparat og efterord fungerer ret godt. - Martin VindingEn bog der bliver ved med at give! Først undrede jeg mig over hvem Thomas Frost er. Derefter blev jeg suget ind bogens fremtidige skribents tankevækkende kig på nutidige beskrivelser af persontyper. Men uanset hvor interessante, resonante og underholdende disse karakteristikker end er (og de er interessante!), så fremtonede bogens egentlige styrke sig først i det originale sci-fi-kig ind i fremtiden, som skribenten langsomt afslører gennem sine forklaringer af nutiden fra fremtiden. Forvirrende? Ja, men originalt og legesygt i opbygning såvel som i sprog og forestillingsevne. Har Rehné mon selv været i fremtiden? - Sune Bjørn Larsen
Denne bog er skrevet af en kunstig intelligens. Eller? Er den i virkeligheden skrevet af noget levende? Et biologisk menneske, der blot lader som om. Fordi. Fordi bullshit og fake news findes. Fordi den virkelighed, du bevæger dig rundt i, evner at vende op og ned på både det ene og det andet. Blende verden så grundigt, at den – hvis den ville - kunne gøre dig til President of the United States of America. Man kan selvfølgelig spørge, om Øen virkelig findes. Et rimeligt spørgsmål. Danmark glemte den jo efter 1864, og Hitler slettede den brutalt fra søkortet, da det gik galt for Werner Von Braun. Og hvis du tjekker Google Maps 2024, er den der ikke. Men hvis den ikke eksisterer, hvor har Karin så søgt tilflugt, efter i fem år at have været indespærret og brugt som rugemor, bare fordi hun er så meget klogere end os andre? Og hvis ikke den findes, så passer det jo slet ikke, at Hermanns mor hedder Eleonora og er en DNA-computer! Eller at øens beboere blot venter på, at det er deres tur til at blive lagt i skuffen, så de kan leve det liv, de selv får lov til at designe. Uden ævl. Uden kævl. Uden sygdom. Og smukke som ind i helvede. Men på den anden side findes den her bog måske slet ikke. Den er blot en illusion. Formet til dig af en hjerne i et kar, der næres og fodres. Af noget. Øen er en roman, der handler om den virkelighed, der måske snart er vores.
En kvinde udlever sin seksuelle frihed og beskriver sit begær og bedrifter i sin dagbog. Det er et møde med en kvindes tanker, følelser og stålfaste selvrealisering og styrke i at være selvforsynende, på alle parametre.Hun fortæller meget levende, dybsindigt og frit om sine intime stunder. Stærke, intimiderende og forargende bekendelser, som åbner til en helt ny måde at opleve seksualitet og tilfredsstillelse på. Et kig ind i en verden de færreste kender.
”Personen rejste sig i sin fulde højde af fem fod og to tommer og nærmede sig langsomt.Over et tætsluttende og meget nedringet bluseliv af blå silke havde den noget, der engang havde været en gråmeleret drengejakke. Et strikket tørklæde viklet om halsen skjulte ikke halvdelen af blusens udskæring. Under jakken hang en lang sort nederdel, hvis slæb var hevet op og gjort fast ved midjen med et kricketbælte.’Hvem er du? Hvad vil du?’ spurgte hr. Peter Hope.”Journalisten Peter Hope er en succesrig mand og derfor også en travl mand. Han har brug for en husholderske til at tage sig af alt det daglige, så han kan koncentrere sig om sit arbejde, men den person, der møder op for at søge stillingen, er bestemt ikke, som han havde forestillet sig en husholderske. Faktisk er det ikke engang til at se, om det er en mand eller en kvinde, der står og putter sig i sit mærkelige tøj, og som kalder sig Tommy. Hope går ikke desto mindre med til at give Tommy en chance og begynder efterhånden at holde af sin nye husholderske.”Tommy & Co.” er en humoristisk og varm fortælling, som første gang udkom i 1904.Jerome Klapka Jerome (1859-1927) var en engelsk forfatter, der er bedst kendt for sin humoristiske rejseskildring ”Tre mænd i en båd” fra 1887. Jerome Klapka Jerome udgav også en lang række essays og romaner.
I Alaska i slutningen af 1800-tallet raser guldfeberen stadig. Mineejer og forretningsmand Roy Glennister er en succesrig mand, da dommer Chester kommer til byen for at rydde op i den bundløst korrupte by. Roy forelsker sig i dommerens datter Helen og på den måde ender han med at spille en vigtig rolle i dommerens kamp for retfærdighed. Da rigmanden Alex McNamara flytter til byen for at overtage al minedrift, bliver det svært for Roy at bevare sin position, hvis ikke han også skal bruge lyssky midler. Alex McNamara bruger nemlig trusler, bestikkelse og vold i sit forsøg på at overtage byen.”Banditterne” er en bog om kampen for retfærdighed i en tid, hvor grådighed og korruption hersker overalt i Klondike. Bogen udkom første gang i 1906 og blev straks en bestseller. I 1914 blev den filmatiseret med nogle af datidens største stjerner i hovedrollerne.Rex Ellingwood Beach (1877-1949) var en amerikansk roman- og skuespilforfatter, der skrev en lang række bøger, der senere blev filmatiseret. I starten af det tyvende århundrede rejste han ligesom mange andre unge til Alaska for at grave efter guld. Han fandt aldrig noget, men begyndte i stedet at skrive romaner. De første var inspireret af Jack London og foregik i vildmarken, men da han selv vendte tilbage til civilisationen, gjorde handlingen og karaktererne i hans romaner det også. Mange af Rex Ellingwood Beachs værker er oversat til fremmedsprog, og flere er blevet udgivet på dansk.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.