Bøger om Rumænien

"Naturen har udelukkende skabt individerne for at understøtte Lidelsen, for at hjælpe den med at sprede sig på deres bekostning." Mange af sætningerne i Bitterhedens syllogismer (1952) kunne være formuleret med det formål at udtrykke mest mulig fortvivlelse på mindst mulig plads. Aforismesamlingen er skrevet på fransk af den rumænskfødte filosof Emil Cioran, som for at overvinde en mangeårig depression gav afkald på sit modersmål og tilegnede sig en formfuldendt frankofon stil med syttenhundredetallets belletristik som forbillede. Den knappe prosa i Bitterhedens syllogismer bærer præg af denne "kærlighedsaffære med en ordbog": De mest destruktive tankerækker fremføres på en subtil og elegant måde, som hvis Nietzsches filosofiske hammer var forvandlet til en fleuret.Umiddelbart virker Bitterhedens syllogismer heller ikke som en bog skrevet af nogen, der har overvundet en depression, snarere tværtimod: Sortsynet er konstant og angår alt fra religion og ateisme over kærlighed og ensomhed til liv og død. Alligevel er teksten, på trods af det pessimistiske udgangspunkt, altid lystbetonet, motiveret af en generøs vilje til at charmere og underholde. Cioran forstår kunsten at være "elskværdigt ulykkelig", som han selv udtrykker det, og går aldrig af vejen for en vittighed: "En filosofisk mode er ligesom en gastronomisk; man er lige så utilbøjelig til at gendrive en idé som til at gendrive en sovs."Det paradoksale ved Cioran – den vennesæle misantrop – afspejles også i modtagelsen af hans værker. Allerede udgivelsen af hans første bog udløste på den ene side en pris til forfatteren, mens den på den anden side, hvis man skal tro en vandrehistorie, tvang hans forældre til at mørklægge deres hjem om aftenen. Den ikonoklastiske præstesøn var ikke sen til at forlade hjemlandet til fordel for Paris, hvor han boede resten af sine dage, altid nødtørftigt indkvarteret på små hotels med livsledsageren Simone Boué og en enorm bogsamling. Ciorans eneboertendenser og hans værkers uforsonlige udtryk forhindrede ham dog ikke i at indtage en plads i det intellektuelle parisiske miljø. Han var venner med især to andre eksilforfattere, Samuel Beckett og landsmanden Paul Celan, og er blevet beundret på afstand af Susan Sontag og Herta Müller. Bitterhedens syllogismer er det første af hans værker, der er oversat til dansk.Emil Mihai Cioran (1911-1995) var rumænsk forfatter og filosof. Langt størstedelen af sit liv tilbragte han i selvvalgt ­eksil i Paris, hvor han som "rejsende i smuldrende kosmologier" forfinede sit sortsyn til punktnedslag i altings utilstrækkelighed. På trods af en afsmag for anerkendelse lykkedes det ikke Cioran at holde alle læsere fra livet: Samuel Beckett skrev, at han "fandt ly" i hans "ruiner", landsmanden Paul Celan oversatte ham til tysk, og for Susan Sontag var han en arvtager efter Kierkegaard, Nietzsche og Wittgenstein.

Gregor von Rezzoris erindringsværk Blomster i sneen, der nu for første gang er oversat til dansk, er en skildring af forfatterens deklasserede adelsfamilie og forfatterens barndom i ruinerne efter første verdenskrig i det opløste østrig-ungarske kejserrige; på én og samme tid en roman i fem noveller og forfatterens fotoalbum.De portrætterede er familiemedlemmer og tjenestefolk: den aristokratiske og overbeskyttende mor, der af al magt forsøger at leve i tiden før verdenskrigen, og som vasker både børnenes legetøj og fødevarer i desinficerende midler for at undgå smittefare; en excentrisk far, der forholder sig anderledes frit til formerne, så længe man i øvrigt bruger korrekt jægersprog; storesøsteren, hvis favoritstatus i familien og talent for hvad som helst viser sig at være til ingen verdens nytte; en trold af en barnepige, der er steget ned fra Karpaterne som et omvandrende stykke folklore; og sidst, men ikke mindst, guvernanten med en mulig fortid som Mark Twains elskerinde og en civiliserende indflydelse på unge Gregor.Baggrunden for familieportrætterne er den rumænske by Czernowitz (i dag Tjernivtsi i Ukraine), et broget og afsidesliggende hjørne af Europa, der for længst er forsvundet. Rezzoris lyriske prosa fremkalder både den dysfunktionelle familie og hele den mangesprogede og multietniske verden omkring dem med lige dele ironi og nostalgi.Rezzoris forfatterskab var i mange år miskendt, men han regnes i dag for en af det tyvende århundredes store undergangskronikører. På dansk udkom i 2018 En antisemits erindringer (1979), der blev såvel en anmelder- som en salgssucces.Gregor von Rezzori (1914-1998), statsløs for­fatter, journalist, tv-vært, kunstsamler og lejlig­hedsvis skuespiller. Rezzori blev født ind i en østrigsk adelsslægt lige inden Østrig-­Ungarns opløsning. ­Efter studier i Wien og ­Bukarest indledte han en ­broget karriere, der spændte fra at dække Nürnberg-­processen som journalist til at optræde som vært på et bolig­magasin, med biroller i franske nybølgefilm over for ­Brigitte Bardot og Jeanne Moreau under­vejs. Som forfatter ­digter han skamløst videre på sin egen bio­grafi og ­beskriver ­livet i det forhen­værende dobbelt­monarkis ruiner med en ­distance, der kan være både ­ironisk og melan­kolsk – og til ­tider nærmest ondskabsfuld.Om En antisemits erindringer af samme forfatter:”en overdådig læseoplevelse ... Med en mere spiselig titel ville ... ’En antisemits erindringer’ nok for længst være blevet betragtet som et moderne europæisk hovedværk.” – Kim Skotte, Politiken, 6 ud af 6 hjerter”Rezzoris roman rummer forrygende og smukt skrevne skildringer af verden af i går, der ikke lader Zweig noget efter, nærmest tværtimod, og morsom er han også på en tør og dog slagfærdig facon ... von Rezzori går ikke på kunstnerisk kompromis.” – Adam Holm, Weekendavisen”Skønt bogen når os med 40 års forsinkelse, er det i høj grad en bog til tiden, til overvejelse af ildevarslende tegn i tiden.” – Karsten Sand Iversen, Information"... en helt uomgængelig bog, hvis man ønsker at forstå – konkret, fysisk, hudnært – de fjerntliggende, tilsyne­ladende uskyldige årsager til den største ondskab." – Claudio Magris”En antisemits erindringer er det realistiske bliks mesterværk. En ganske charmerende, nærmest muntert underholdende og samtidig sindsoprivende ubehagelig bog, der ikke ligner noget andet i den tyske efterkrigslitteratur.” – Péter Nádas

'Forestillinger om Ana Ivan' begynder i Brooklyn et forår hvor en ung, dansk praktikant møder kunstneren og matematikeren Ana Ivan. Ana er opvokset i Rumænien i tiden op til Ceausescus fald i 1989, og hendes livshistorie indeholder en dramatisk og afgørende begivenhed. Over de næste måneder hjælper praktikanten Ana med at gennemføre et eksperiment, der skal opløse hendes tidsfornemmelse, og inden længe er han viklet ind i den historie, der har hjemsøgt Anas familie i generationer. Fra et matematisk institut i Ceausescus Rumænien, over en landsby i Marokko, til Bergens kunstscene og et mørklagt galleri i New York følger vi Ana og hendes familie på deres flugt fra fortiden og dybt ind i en ung mands liv. 'Forestillinger om Ana Ivan' er en fængslende historie om venskab og kærlighed, om anekdoter og røverhistorier og om besættelse og skuffelse. I særdeleshed er det historien om fortællingers evne til at forføre og forvandle verden omkring os, og om hvor vigtigt det er både at finde frem til og finde sig til rette i sin egen livsfortælling.

Herta Müllers rystende beretninger om sin barndom og ungdom under Ceaucescus kommunistiske diktatur i Rumænien i 60'erne og 70'erne, og om eksilet i Tyskland. Personlige og gribende essays, der er præget af Müllers dybtgående refleksioner over sprogets rolle i hendes opvækst, skæbne og forfatterskab.

”Han havde ønsket sig at være pige bare en dag eller et år for at kunne betragte tingene fra den anden side og derefter forene de to perspektiver til ét som hos en engel eller en oplyst. Hvordan ville verden se ud, hvis den ikke blev betragtet af en kvinde eller en mand, men af et menneske befriet for kønnets tyranni? Han ville gerne have været mere end som så, et kvinde-mande-oldinge-barne-foster-lig, der levede et illusorisk totalliv under den negleagtige måne, ensomhedens evindeligt sultne stjerne.”En femårig dreng er alene tilbage i lejligheden da hans mor er gået ud for at købe ind. Han udforsker først alle værelserne, dernæst den nærliggende gummifabrik og til sidst det store indkøbscenter hvorfra han har lykkelige minder. Men kommer moren nogensinde tilbage?Marcel er otte år og lever i en symbiose med sin elskede lillesøster Isabel i en verden hvor de voksne ikke er andet end flygtige tilstedeværende. Da Isabel bliver syg, er Marcel parat til at se sin frygt i øjnene og ofre alt for at frelse hende.Ivan er femten år og er verdens mest ensomme væsen, som han siger. I et skab opbevarer han de huder som han år for år har måttet skifte mens han er vokset op. Da han møder Dora, forelsker han sig i hende og spørger sig selv om også kvinder skifter hud.Fortællingerne i MELANCOLIA kredser som altid hos Cărtărescu ensomhed, smerte og sorg, men altid med en fantastisk, surrealistisk, nærmest kafkask tone.Pressen om SOLENOIDE:”Rumænske Mircea Cărtărescus roman har samme dybde og vidtspændende uudgrundelighed som ’Den guddommelige komedie’ og andre af verdenslitteraturens klassikere.” Thomas Thurah, Information⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ”Det er meget længe siden, at jeg har læst en bog, hvor den sproglige opfindsomhed og originalitet er så udtalt.” Erik Svendsen, Jyllands-Posten

This intriguing book describes the Romans' formidably warlike enemies in modern Romania and Bulgaria - their 'most illustrated' opponents, thanks to friezes on Trajan's Column and carvings on Trajan's Adamklissi monument.Formidable warriors, able to field tens of thousands of infantry and cavalry and led by a military aristocracy, the Dacians and Getae presented a real threat to Rome's north-eastern frontier. They inflicted several defeats on Rome, crossing the Danube to invade the province of Moesia, and later stubbornly resisting counter-invasions from their strong mountain fortresses. Historians believe that the Dacians and Getae were essentially the same group of tribes during successive periods, related to Thracian tribes from territory south of the Carpathian Mountains, but their exact relationship in place and time is a subject for debate. Those called the 'Getae' by ancient Greek sources were actively expanding by at least the 4th century BC; some enlisted as mercenaries in Roman armies during the 1st century BC, and others later clashed with the army of Augustus, fighting alongside the Sarmatians. The people whom the Romans called the 'Dacians' are best known from wars against the emperors Domitian in AD 85-89 and Trajan in 101-106. At their peak, the Dacians and Getae defeated neighbouring peoples stretching from modern Slovakia to southern Ukraine and it is believed that the effectiveness of their weapons caused modifications in Roman infantry armour. Although most direct ancient sources have been lost to us, enough references remain to reconstruct a picture of their society and culture. Using previously unseen photos of archaeological finds with colour illustrations showing the appearance and weaponry of their warrior kings, noblemen, infantry and cavalry, this detailed book draws upon the latest literary and archaeological research to provide a complete account of these fascinating fighters.

The Prince of Darkness is the cornerstone to vampire lore. Temptation, horror, and thrills manifest when Count Dracula comes head to head with Abraham Van Helsing in this completely unabridged edition, designed with a smaller format for easy portability.

Nobelprismodtageren Herta Müllers nye bog, Altid den samme sne og altid den samme onkel, er en samling af essays, artikler og taler. I den fortæller hun om sin vej fra en rumænsk landsby til litteraturens verden, om politik og skrift, barndom og ungdom. Herta Müller (f. 1953) er opvokset i en lille landsby tilhørende det tysksprogede mindretal i Rumænien. Hun bor i dag i Berlin.

Politimanden David Flugt drømmer om at vende tilbage til en normal tilværelse, efter at han i selvforsvar har dræbt en seriemorder. Men da han pludselig bliver kontaktet af sin gamle chef fra Europol, tilspidses situationen yderligere: Den falske identitet, han bar, da han i sin tid infiltrerede en umenneskeligt kynisk rumænsk bande, er blevet afsløret, og der er sat en stor pris på hans hoved i Rumænien. Magtfulde folk på begge sider af loven vil se ham død.Selvom han vil være jaget vildt, så snart han sætter fod i hovedstaden Timisoara, må David nødvendigvis tilbage og gøre regnskabet op med bandelederen Volos. Hans plan er lige så enkel, som den er dumdristig: Ene mand vil han tage kampen op mod en af de farligste kriminelle organisationer i Østeuroma og tage Volos’ hoved, før han får taget sit eget.Men hvad David ikke ved, er at han får følgeskab af en hidtil ukendt fjende: ham selv."Stamina" er en selvstændig fortsættelse til "Manden i tre dele" og "Den nittende ø".

Med sin mor, stedfar, tante og stedsøster flygter en ung pige fra Ceauşescus kommunistiske diktatur i Rumænien, og sammen rejser de rundt og optræder i cirkus verden over. Pigens verden er delt i to, cirkussets farverige liv og den barske virkelighed i livet på farten. Den kaotiske tilværelse driver den unge pige ind i fantasiens verden. Hun frygter konstant, at moren skal styrte i døden under sine optrædener, så sammen med søsteren finder hun på historier for at distrahere sig selv, for eksempel den om barnet, som koger i polentaen. Aglaja Veteranyi blev født i Bukarest i 1962 og kom fra en cirkusfamilie, der i slutningen af 1970’erne slog sig ned i Schweiz som politiske flygtninge. Hvorfor barnet koger i polentaen, der udkom i 1999, er hendes første roman, for hvilken hun blev tildelt flere priser. Natten til den 3. februar 2002 begik Aglaja Veteranyi selvmord i Zürich.

In dieser Dissertation analysieren wir Cândido de Figueiredos linguistisches Denken, das in seiner deskriptiven Herangehensweise an verschiedene grammatische Phänomene oft rigoros und normativ war. Die erste, zwischen Cândido de Figueiredo und Paulino de Brito, befasst sich mit der Platzierung von Klitikpronomen aus einer vergleichenden Perspektive zwischen dem brasilianischen Portugiesisch und dem europäischen Portugiesisch; die zweite, zwischen Cândido de Figueiredo und Heráclito Graça, behandelt Fragen der Morphologie und Syntax, wiederum in einem normativen Rahmen, der auf bestimmte innovative Verwendungen in der Literatur brasilianischer Autoren als Fehler hinweist. Unser Ziel ist es, die Reden von Cândido de Figueiredo zu analysieren und sie in den historischen, sozialen und kulturellen Kontext seiner Zeit einzuordnen, um eine genauere Bewertung seiner konservativen Ideen zu ermöglichen.

In this dissertation, we analyze Cândido de Figueiredo's linguistic thinking, which was often rigorous and normative in its descriptive approach to different grammatical phenomena. The first, between Cândido de Figueiredo and Paulino de Brito, deals with the placement of clitic pronouns, from a comparative perspective between Brazilian Portuguese and European Portuguese; the second, between Cândido de Figueiredo and Heráclito Graça, covers issues of morphology and syntax, again within a normative framework, which points to certain innovative uses in the literary writing of Brazilian authors as errors. Our aim is to examine Cândido de Figueiredo's speeches and place them in the historical, social and cultural context of his time, so as to enable a more accurate assessment of his conservative ideas.

V ätoj dissertacii my analiziruem lingwisticheskoe myshlenie Kandido de Figejredo, kotoroe chasto bylo strogim i normatiwnym w swoem opisatel'nom podhode k razlichnym grammaticheskim qwleniqm. Perwaq beseda, mezhdu Kandidu de Figejredu i Paulinu de Brito, poswqschena razmescheniü kliticheskih mestoimenij w srawnitel'noj perspektiwe mezhdu brazil'skim i ewropejskim portugal'skim; wtoraq, mezhdu Kandidu de Figejredu i Geraklitu Grasa, ohwatywaet woprosy morfologii i sintaxisa, opqt' zhe w normatiwnyh ramkah, chto ukazywaet na nekotorye innowacionnye ispol'zowaniq w literaturnom tworchestwe brazil'skih awtorow kak na oshibki. Nasha cel' - proanalizirowat' rechi Kandido de Figejredo i pomestit' ih w istoricheskij, social'nyj i kul'turnyj kontext ego wremeni, chtoby dat' bolee tochnuü ocenku ego konserwatiwnym ideqm.

Dans cette thèse, nous analysons la pensée linguistique de Cândido de Figueiredo, souvent rigoureuse et normative dans son approche descriptive des différents phénomènes grammaticaux. La première, entre Cândido de Figueiredo et Paulino de Brito, traite du placement des pronoms clitiques, dans une perspective comparative entre le portugais brésilien et le portugais européen ; la seconde, entre Cândido de Figueiredo et Heráclito Graça, aborde des questions de morphologie et de syntaxe, toujours dans un cadre normatif, qui signale certains usages novateurs dans l'écriture littéraire d'auteurs brésiliens comme autant d'erreurs. Notre objectif est d'analyser les discours de Cândido de Figueiredo et de les replacer dans le contexte historique, social et culturel de son époque, afin de permettre une évaluation plus précise de ses idées conservatrices.

In questa tesi analizziamo il pensiero linguistico di Cândido de Figueiredo, spesso rigoroso e normativo nel suo approccio descrittivo a diversi fenomeni grammaticali. Il primo, tra Cândido de Figueiredo e Paulino de Brito, riguarda la collocazione dei pronomi clitici, in una prospettiva comparativa tra il portoghese brasiliano e il portoghese europeo; il secondo, tra Cândido de Figueiredo e Heráclito Graça, riguarda questioni di morfologia e sintassi, sempre all'interno di un quadro normativo, che indica come errori alcuni usi innovativi nella scrittura letteraria degli autori brasiliani. Il nostro obiettivo è analizzare i discorsi di Cândido de Figueiredo e collocarli nel contesto storico, sociale e culturale del suo tempo, in modo da consentire una valutazione più accurata delle sue idee conservatrici.

Neste livro, analisamos o pensamento linguístico de Cândido de Figueiredo, muitas vezes rigoroso e normativo, na abordagem descritiva de diferentes fenômenos gramaticais. Para nossa reflexão, tomamos por base duas polêmicas linguísticas: a primeira, travada entre Cândido de Figueiredo e Paulino de Brito, versa sobre a colocação dos pronomes clíticos, numa perspectiva comparativa entre o português brasileiro e o português europeu; a segunda, a qual se desenrola entre Cândido de Figueiredo e Heráclito Graça, abrange questões sobre morfologia e sintaxe, novamente dentro de um crivo normativo, que aponta como erros certos usos inovativos na escrita literária de autores brasileiros. Nosso objetivo é o de examinar os discursos de Cândido de Figueiredo e inseri-los no contexto histórico, social e cultural de sua época, de modo a tornar possível uma avaliação mais precisa de suas ideias conservadoras.

Le vécu amer des peuples des pays d¿un sixième Continent, appelé continent en déviation : L¿un des plus grands agglomérats d¿ex colonies de la France, faute d¿une prise de conscience mais dont les retombées s¿abattent sur la politique des locataires de l¿Elysée. Situation qui fait un tollé des polémiques, victimisant ces peuples sans nombre et culpabilisant une France d¿être seule fautrice de misère de tout un continent. Dire haut ce qui se dit bas de ceux dont la voix des plaintes ne retombe que sur eux même dans cette vallée boueuse d¿un amalgame d¿incompréhensions et des déceptions. C¿est la mission dont s¿assigne ce volume intitulé « le 6ème continent et ses réalités ». Outre ceux à qui la raison est dure à faire entendre, les asymétriques. L¿auteur de sa part, présente un palliatif conciliant des deux parties ; Les plaignants et la dé-défenderesse, sur un passé qui fait déjà une histoire commune de deux puissances, tant amère que nécessaire et sur un futur qui ne pourrait mieux être bâti qüensemble...

Dans les méandres sombres de l'histoire de l'humanité, se cache un chapitre déchirant de souffrance et de désespoir : la traite négrière. Pendant des siècles, des millions d'hommes, de femmes et d'enfants furent arrachés à leur terre natale, vendus comme du bétail et transportés dans des conditions inhumaines vers les Amériques. Leurs vies furent marquées par le labeur forcé, les mauvais traitements et l'oppression. Pourtant, au c¿ur de cette tragédie, la quête de liberté persistait. Les noirs, victimes de cette traite abjecte, se sont battus avec une détermination sans faille pour échapper à leurs chaînes et retrouver leur humanité volée. Leurs histoires sont des témoignages d'espoir et de résilience face à l'adversité, illuminant la noirceur de cette période sombre de notre histoire commune. C'est dans cet esprit que je vous présente mon roman inédit intitulé "Les chaînes de l'espoir". À travers les pages de ce récit, je m'engage à explorer les profondeurs du système esclavagiste et à donner une voix à ceux qui ont été réduits au silence. Je souhaite exposer la cruauté de la traite négrière, mais aussi mettre en lumière la quête de libération de ses victimes.

«This comprehensive, insightful and well-researched work is an essential and timely contribution to sustaining the training of healthcare interpreters. It provides an important foundation for trainers, researchers and practitioners, based on a thorough and up-to-date reflection on the challenges and needs of healthcare interpreting today, and on the development of training materials for interpreter trainers carried out by the European project ReACTMe. It is a rich, powerful, compelling and much needed book in the field of healthcare interpreting studies.»(Dora Sales, Senior Lecturer, Department of Translation and Communication, Jaume I University, Spain)«This volume breaks new ground by examining health inequities through a pedagogical and justice-oriented lens in the context of healthcare interpreting in Spain, Italy and Romania. By foregrounding specialized training that targets both emerging interpreters as well as trainers, the authors offer a fresh look at teaching and learning for healthcare interpreters by offering authentic, creative resources that can be adapted for any national context.»(Melissa Wallace, Associate Professor of Translation and Interpreting Studies and Director of the Graduate Certificate in Translation & Interpreting Studies, University of Texas at San Antonio, USA)Medical Interpreting: Training the Professionals presents the results of the project Research & Action and Training in Medical Interpreting (ReACTMe) funded by the European Commission, which analysed the interpreting services offered in healthcare settings in Spain, Italy and Romania. This edited collection provides the reader not only with an update on the current situation regarding medical interpreting from different perspectives (decision makers, trainers, professional interpreters, healthcare providers and patients) but also with training resources and a proposal for an academic programme to teach medical interpreters. It is therefore ideal reading for medical interpreting trainers, researchers and practitioners. The book is also of interest to healthcare professionals as it includes a decalogue on how to work with interpreters in five languages.

Amidst growth in the history of mentalities - a developing research trend in Western historiography from the 1960s - there has been a greater interest in interrogating various types of historical sources, among which are testaments. Consequently, interdisciplinary analysis of this particular category of documents - that Roger Aubenas called "une source historique prometteuse" - with corroboration from information provided by other such sources, could undoubtedly offer new perspectives for a better understanding of family history, private life, mentalities, religious beliefs and behaviours, individual and collective attitudes and sensibilities, in earlier and more recent times. The present volume addresses this need and comprises 15 of the 27 papers presented during the conference in the autumn of last year at the "Nicolae Iorga" History Institute. The event was organized within a research project funded by the UEFISCDI and was attended by specialists from Romania and abroad (France, Greece, Bulgaria, and Italy). All these studies - aside from their length and methodology - have a common topic: the complex testamentary practices in Western Europe (France and Switzerland) and in the North-Danubian space. The topics include the testators' interest in the post-mortem destiny of the soul and the perpetuation of their memory, the various strategies used to preserve the family patrimony, and the unavoidable family conflicts when descendants challenged decisions over family wealth, primarily when the deceased did not consider, or time did not allow it, to draft a will.

The book contains contributions on the significance of German culture for Romanian art, language, and literature. Not only will the direct influence of German role models on Romanian culture be discussed, but it will also show how this influence set in motion a whole series of socio-cultural and artistic shifts that allowed Romanian culture to better understand its position in the European world.Das Buch enthält Beiträge zur Bedeutung der deutschen Kultur für die rumänische Kunst, Sprache und Literatur. Erörtert wird nicht nur der direkte Einfluss deutscher Vorbilder auf die rumänische Kultur, sondern es wird auch aufgezeigt, wie dieser Einfluss eine ganze Reihe soziokultureller und künstlerischer Veränderungen in Gang gesetzt hat, die der rumänischen Kultur ermöglichten, ihren Platz in der europäischen Welt besser zu verstehen.

I et drømmeagtigt Bukarest bevæger hovedpersonen, en navnløs rumænsklærer, sig mellem sit hjem og skolen. Han spekulerer over hvordan hans liv ville have været hvis det digt, han skrev som ung student, havde fået succes, og han i stedet for rumænsklærer var blevet en verdensberømt forfatter. Vekslende med de monotone ture frem og tilbage mellem hans hus og skole nr. 86 møder han en anden virkelighed, en sælsom, hypnotisk virkelighed. Her glitrer huse med gådefulde værelser og udvækster, minder og drømme ligger som et lag over de grå boulevarder, og matematiske, filosofiske og litterære spørgsmål antager en uventet kropslighed. Rundt i byen ligger kæmpestore magnetspoler – solenoider – som får huse, mennesker og genstande til at levitere.Solenoide er en enestående litterær bedrift skrevet at en af vor tids store europæiske forfattere.”Vor tids Shakespeare” Aftonbladet”Cărtărescu har en forrygende barnlig fantasi og en fortællermæssig virtuositet som en gammel mester.” Der Spiegel

1918 entstand parallel zur Bildung eines großen rumänischen Staates die Rumänische orthodoxe Kirche durch den Zusammenschluss der Regionalkirchen des rumänischen Altreichs, Siebenbürgens, der Bukowina und Bessarabiens. Nach der russischen Orthodoxie lange Zeit die zweitgrößte orthodoxe Kirche der Welt, stand sie in engstem Verhältnis zu allen politischen Systemen des modernen Rumäniens. Im Jahre 2023 ist sie eine bestimmende politische und wirtschaftliche Macht im Lande, die eine Aufarbeitung ihrer schwierigen Vergangenheit verweigert. Die Kirche hat mit allen Diktaturen von rechts und links kooperiert und gegenüber dem demokratischen Rechtsstaat bis heute kein klar definiertes Verhältnis gefunden. Der übersteigerte nationalistische Orthodoxismus hingegen, der einen roten Faden in der Zeitgeschichte Rumäniens darstellt, wird bis in die Gegenwart von kirchlichen Kreisen gefördert. Vor diesem Hintergrund beschreibt das Buch das Verhältnis von orthodoxer Kirche, Staat und Gesellschaft in Rumänien.

The book explores the key concerns in the United States of America, as well as around the world today, related to the significance of ecology, eco-consciousness and climate change.The chapters by individual authors reflect the topics both from a theoretical and from an ecocritical perspective. In the former case, they analyze effects of the present ecological crises (i.e. climate change and pandemics), the emergence and development of environmental humanities, posthumanism, ecocriticism, ecofeminism, and ecotheology. In the latter case, they offer readings of American literary texts of the 20th and 21st centuries as significant case studies.

En spildt formiddagVica, en ægte bukarester omkring de 70 år, har kendt bedre tider, men går med stor energi og stædighed den hårde hverdag i møde. Hun binder tørklædet om uldkasketten, griber sin store taske, fylder den med det hun nu har for hånden og tager så en runde. Hun besøger først sin nevø og går derefter videre til familien Mironescus tidligere så fornemme, men nu forfaldne hjem i en af byens fine kvarterer. Hun skal hente de penge hun hver måned får af datteren Ivona. Romanen springer tilbage til en eftermiddag i 1916 hvor Rumænien er på kanten til at gå ind i første verdenskrig. Politisk uro og fornemmelsen af at den kendte verden er ved at gå under, præger familien Mironescu: professoren, hans unge kone og deres datter Yvonne/Ivona. Så følger professorens dagbog fra de dage hvor Rumænien går ind i krigen, soldaternes afrejse, ofrene og den politiske situation. I romanens sidste del er vi tilbage ved Vicas og Ivonas lange samtale, og romanen slutter i Vicas fattige hjem med nevøens besøg.Gabriela Adameşteanu er født i 1942 i Târgu Ocna, Rumænien. Hun har læst rumænsk sprog og litteratur i Bukarest og har arbejdet som forlagsredaktør og journalist, bl.a. under ophold i Berlin, Wien og Bruxelles. En spildt formiddag udkommer i 1984, altså under Ceauşescu-regimet. Den udspiller sig over en enkelt formiddag (og kaldes en rumænsk ”Ulysses”), men dækker 70 års rumænsk historie, fra første verdenskrig hvor Bukarest var kendt som ”Østeuropas lille Paris”, til 1980’erne da Ceauşescu-regimet falder fra hinanden.

Als gebürtiger Siebenbürger Sachse führt der Autor seine Leser in einen wenig bekannten Teil deutscher Geschichte ein, indem er den Versuch unternimmt, ihnen am Beispiel seines Heimatortes das Schicksal dieses relativ kleinen Volkstamms, der sich vor rund 800 Jahren im Südosten Europas ansiedelte und sich dort in der Hochebene des Karpatenbogens mit der Gründung von ca. 300 ursprünglich rein deutscher Dörfer und Städte eine neue Heimat aufbaute. Er zeigt mit welch ausdauernd auf-wendigem Kraftaufwand und eisern unbeugsamem Willen sich dieser deutsche Stamm, der unter dem Namen Siebenbürger Sachsen besser bekannt ist, seit dem Mittelalter bzw. seit ihrer Besiedelung dieses Raumes, nicht nur ihre neue Heimat, sondern darüber hinaus auch ganz Westeuropa gegen das Vordringen östlicher Völker über mehrere Jahrhunderte hinweg erfolgreich verteidigten und sich ihre deutsche Lebensweise erhalten konnten und dass es erst zweier Weltkriege bedurfte, bis sie endlich politisch kraftlos gemacht, lieber ihre so heiß geliebte und verehrte Heimat schließlich doch endgültig verließen, anstatt ihr Deutschsein aufzugeben, sich aber auch heute noch um den Fortbestand ihrer selbstgeschaffenen kulturellen Werte in ihrer alten Heimat über mehrere Ländergrenzen hinweg bemüht bleiben.

Women's success is often attributed to various factors, such as education, experience, and personal attributes. However, there are also some secrets to women's success that are less talked about. These include having a strong support system, being resilient in the face of challenges, being willing to take risks, being adaptable to change, and having a clear sense of purpose and direction. Additionally, women who are successful often prioritize self-care and take time for themselves to recharge and stay motivated. By focusing on these secrets to success, women can achieve their goals and overcome any obstacles that come their way.

This paper is a study devoted to the expression of impersonality in Spanish and French. The main objective is to detect differences between the two languages when expressing impersonality. Not all the possible linguistic resources for expressing impersonality in both languages have been treated, but the following constructions have been dealt with: the periphrastic passive, the reflexive passive, impersonals with se and other phenomena relevant to the topic. In French, only the voix passive, the pronominal impersonnel and the pronoun on have been analyzed. After the presentation of all the constructions, a comparison between the two languages has been made. The practical part consists of the analysis of a corpus of 120 collected abstracts, 61 of which are in French and 59 in Spanish. The analysis has been carried out on the basis of different guidelines, but the main objective will be to verify the hypotheses put forward in the comparative part.

The Romanian-German artist Miron Schmückle is a singular position within contemporary art. Growing up in Romania under Nicolae Ceaüescu, he dreamed of other worlds that seemed forever inaccessible due to the Iron Curtain. From the beginning, Schmückle's uniquely coherent pictorial cosmos has been linked to the idea of primeval forests and jungles, oscillating between hyperrealism and undisguised escapism, precise observation of nature and exuberant imagination. His almost scientific approach belies the fact that his complex creations have not sprung from nature but from imagination. Schmückle's fascinating hybrid creatures intertwine notions of scent and poison, beauty and transience, anatomy and sexuality to create an oeuvre between truth and invention that is both timeless and ostensibly fallen out of time.This monograph comprises works from the past 15 years and gives insights into the artist's concepts and technique through an in-depth interview with art scholar and journalist Simon Elson.MIRON SCHMÜCKLE (*1966 Sibiu, Romania) emigrated toGermany in 1988 and studied from 1991-96 at the MuthesiusUniversity of Fine Arts and Design in Kiel in Renate Anger's classfor experimental painting, and at the HFBK Hamburg in the classfor performance with Marina Abramovic in 1994. He moved intohis first studio in Hamburg in 1997. Since 2008, he has lived andworked in Berlin. He received his doctorate in 2016, with a studyon Joris Hoefnagel's 16th century cabinet miniatures..