Bøger om Rygsæk

Alle voksne ønsker at se børn være glade og trives. Livsglæde, lykkefølelse og trivsel kommer imidlertid ikke af sig selv. Det er noget, børn – støttet af voksne – må lære at blive medskabere af. Ethvert barn må lære at pakke sin egen usynlige rygsæk med venlighed, værdsættelse, kærlighed, sunde vaner og meget andet. De må også lære at fylde i andre menneskers rygsække.Hvad har du pakket i din MAGISKE RYGSÆK i dag? er en hjertevarm, humoristisk og nyskabende guide til daglig glæde, velvære og trivsel for børn mellem 4 og 9 år såvel som for større børn og voksne, der med denne bog inviteres indenfor i en verden med positiv psykologi i børnehøjde.

Et hårdt og barsk barndomsliv har præget hele mit liv, og der skulle gå næsten 60 år, før jeg åbnede op for livets tunge rygsæk. En fantastisk lærerinde i barndommens vanskelige tid viste mig, at der findes mennesker, der er guld værd for små børn, der lever under svære vilkår. Hun lærte mig, hvor meget skriftens sprog betyder i livet, og her i livets sensommer sender jeg tit en tanke til et af de få mennesker, der betød så meget i mit liv. Barndommens svære opvækst har desværre også medført en del kroniske lidelser, jeg har måttet kæmpe med igennem hele livet, men her i livets efterår lever jeg sammen med en fantastisk kvinde, som har beriget mit sensommerliv utroligt meget.Som jeg altid har sagt, nostalgi skal gemmes og aldrig glemmes, derfor denne bog, som omhandler mit livs erindringer i skriftens nostalgi fra året 1960 og frem til 1980. Uddrag af bogen Amoriner på gale veje Så at starte på Wiibroes bryggeri var ligesom at vågne op til virkeligheden, jeg tør godt skrive, jeg blev venner med alle på bryggeriet, men det siger sig selv, at med så mange søde piger kan det næsten ikke undgås, at hjertet slår et par ekstra slag for nogle piger, og hvor man kan mærke, der opstår en usynlig kemi, og fornuften løber lidt løbsk. Det, der starter med en lille gnist, kan ofte blive til et stort bål, som lige skal have tid til at brænde ud igen. Jeg erkender, jeg var på meget forbudt område en del gange, de gav nogle erotiske eventyr, som jeg tænker på den dag i dag, og lad mig erkende, jeg har aldrig fortrudt. Om forfatteren Tonny Martinsson (f. 1941) har altid været skriveglad og altid med et stort hjerte for at lade nostalgiens fortid komme frem i lyset til glæde for andre. Hans slogan er: ”Nostalgi skal gemmes, men aldrig glemmes."

Hvad der startede som en dagbog, endte med – efter 8 år – at blive til bogen Stærk som en stridsbaby. Bogen skildrer på både stærk, barsk og rørende vis, hvordan livet som forælder til et kritisk sygt barn kan forme sig. Hvor ufattelig hårdt det er at se sit barn lide, være i den ene narkose efter den anden og løbende få sin rygsæk fyldt med traumatiserende oplevelser – helt uden mulighed for at skærme hende. Men også hvor hårdt det er samtidig at skulle forstå og agere blæksprutte i sit barns sag i et fortravlet sundhedsvæsen. Og oveni at kæmpe med social-, daginstitutions- og skolesystemet. Og nå ja, så lige sørge for at have overskud til det syge barns tvillingesøster, sit arbejde, parforhold, venskaber osv. – alt imens ens egen krop er fyldt til randen af stress, søvnmangel, bekymring og ensomhed. Men kærlighed kan flytte bjerge, og når det handler om ens børn, kan man som løvemor strække sig langt og stædigt holde fast i håbet om, at der er lys forude.

En Helsingørdrengs digte med baggrund i livets hårde barndom.Næsten 40 år skulle der gå, før livets tunge rygsæk blev åbnet, og digtene kom frem i lyset.Mange digte er skrevet i nostalgiens tegn, og de ældste digte har en baggrund, der ligger cirka 75 år tilbage i tiden.Efter at have udgivet min første bog, En Helsingørdrengs erindringer, hvori der er skrevet tre digte, og som har givet en respons, der går lige i hjertet, er jeg blevet opfordret til at udgive en bog med mine digte.Denne bog med digte, hvoraf de fleste er skrevet ud fra min livshistorie, omhandler både det glade, men også det lidt triste, der sker på et eller andet tidspunkt i mit liv.Jeg, som er meget skriveglad, men desværre røg ned i et hul, som varede næsten 40 år, skrev ikke i alle disse år, men så hjalp skæbnen til, og lykken dukkede op.I dag kan jeg næsten ikke lade være at skrive, skriver i dag flere steder på Facebook, skal helst skrive en lille historie hver dag, mit livs sprog er skriftens tegn.Om kort tid går jeg i gang med min tredje bog, som vil være en efterfølger til erindringsbogen – også på opfordringer af den store dejlige gruppe mennesker, der har fulgt mig igennem rigtig mange år.I skrivende stund har jeg rundet de 81 år, jeg er så heldig at huske formidabelt godt, når jeg skriver om mennesker, jeg mødte for cirka 75 år siden, kan jeg genkalde både ansigter og tit deres stemmer også.

En Helsingørdrengs fortællinger fra 1940’erne til sidst i 50’erne om livet som barn af Strandgade.En historie om at tømme livets tunge rygsæk efter 60 år.Hvorfor havde jeg ingen far, det havde de andre børn? Den fremmede mand, der gav mig penge som femårig, fik min mor til at tude, og som jeg aldrig så mere, var det min far?Dansker eftersøgt af Interpol, var det min far? Den bilende stortyv fra Helsingør, var det min far?Den lille 11-årige danske pige, der blev fundet forladt hos en sigøjnerkvinde i Tanger i Afrika, var det min lillesøster?Hvem kunne finde på at sætte en 7-årig dreng på toget på Helsingør banegård med et papskilt om halsen med adressen Nørregade 59 Esbjerg, tak, var det familien? Denne bog omhandler det at være barn af 40’erne i Helsingør. Hverdagslivets problemer kunne være uoverskuelige for os mindre børn. Det var tit fugtige og kolde lejligheder, der var hverdagen for os børn, og som desværre også medførte en del kroniske lidelser for mange af os.Jeg har forsøgt at beskrive barndommens oplevelser på både godt og ondt, om livet i Strandgade. En gade med mange værtshuse og en folklore, som mange af os ældre mindes med stor glæde i hjertet.De mange nostalgiske gamle baggårde havde næsten alle en trappesten ude på selve gaden, der mødtes beboerne, og der sad man og udvekslede dagens nyheder, mens vi små unger rendte og legede på enten selve gaden eller nærmeste jordstykke. Jeg er dybt taknemmelig over at kunne huske og fortælle så meget om tiden i 40’erne.

EN SPIEGEL-BESTSELLERMAX HELLERS ANDEN SAGDresden 1947: To år efter krigens afslutning hører byen under den sovjetiske besættelseszone og er stadig en ørken af murbrokker. I den isnende kolde vinter er livet domineret af boligmangel, sult og sygdom. Overkommissær Max Heller kaldes af det nyoprettede Folkets Politi til et gerningssted i Dresdens Neustadt. Men inden han kan begynde efterforskningen, bliver soldaten fra Den Røde Hær, der er fundet død, fjernet af militærpolitiet. Tilbage er en frossen blodpøl og en herreløs rygsæk, i hvilken Heller gør en frygtelig opdagelse: en mands afskårne hoved. Uddrag af bogenHeller så grundigt på rygsækken, mens han forsigtigt løftede den op. Intet friskt blod var sivet ind i stoffet selv om hovedet ikke var pakket ind. Han lagde rygsækken fra sig. Hvorfor skulle en russisk officer være ude på gaderne om natten, bærende et afskåret hoved i sin rygsæk? Og hvorfor var han blevet dræbt? Og hvorfor havde morderen efterladt rygsækken der? Kunne han have vidst, hvad der var i den? Eller kunne de to ting være endt på det samme sted ved et tilfælde? En død, russisk officer og en rygsæk med et afskåret hoved? Det var svært at acceptere. Om forfatterenFrank Goldammer, født 1975 i Dresden, er uddannet malermester, men begyndte at skrive romaner, da han var i begyndelsen af tyverne. Hans foreløbig fem bøger om kriminalinspektør Max Heller har solgt mere end 150.000 eksemplarer alene i Tyskland.