Bøger om Sæddonor

Karla ønsker sig en far handler om Karla, der er 6 år, går i børnehave og bor med sin mor. Karla har ingen far, for hendes mor har fået hende ved hjælp af en sæddonor. Karla ved en masse om, hvordan det er gået til, at mor har kunne få hende uden en mand. Men hun ved ikke ret meget om at have en far. Karla er begyndt at lægge mærke til de andre børns familier, og hun tænker over, hvad en familie er? Og om man overhovedet kan være en familie, når man ikke har en hund? "Karla ønsker sig en far" er den tredje bog i serien om Karla og hendes mor, som er en familie uden en far.

Karla leger "mor og børn" - en bog om en ny familietype. Hvordan laver man børn, når mor ikke har fundet en far? Det ved Karla godt, også selvom hun kun er 4 år. Karla er blevet til ved hjælp af en sæddonor. Hendes mor har fortalt, hvordan sædcellen og ægget bliver til en baby. Hun ved også nogenlunde hvad en sæddonor er. Men hun ved ikke så meget om, hvordan det er at have en far. Karla leger "mor og børn" er en ælle-bælle-bolle-bog for en ny type familie, der er blevet til ved hjælp af en sæddonor. Og så handler bogen om at vokse op i en familie uden en far. Bogen kan læses selvstændigt eller som efterfølger til Hvor er Karlas far? Bogen henvender sig til børn i alderen 3-6 år.

Hele sommeren har Karla glædet sig til at starte i 0.A. På første skoledag er det mor, mormor og morfar, der er med hende. Alt er anderledes i skolen. De voksne i skolen bestemmer over børnene på en helt anden måde end i børnehaven. Legene de leger er også anderledes. De går på bogstavjagt i skolens gange, de er kun udenfor i frikvarterene og nogle dage regner det med karameller. Karla går i klasse med Sebastian, som hun kender fra børnehaven. Sebastian bor to steder, fordi hans familie er skilt. Sebastian er sjov at lege med og god til at gribe karameller. Læreren skælder nogen gange Sebastian ud, når Karla synes, han er allersjovest. Karla oplever, at lærere godt kan finde på at gøre og sige ting, som man ikke helt forstår. En dag siger læreren for eksempel at Karla har en far. Det synes hun er mærkeligt, for mor siger, at hun er blevet til ved hjælp af en donor. Denne bog er den fjerde i serien om Karla, der er blevet til ved hjælp af sæddonor. Første gang vi møder Karla i ”Hvor er Karlas far?” går hun i vuggestue. I ”Karla leger mor og børn” er Karla startet i børnehave og i den tredje bog ”Karla ønsker sig en far” er Karla en skoleklar børnehavepige.

Karla har ingen far. Hun er blevet til ved hjælp af en sæddonor - det har hendes mor forklaret hende. Karla forstår ikke helt, hvad en sæddonor er, man han må være en flink mand, for han har hjulpet mor og Karla, så de kunne få hinanden. Og så morfar og mormor og Karla kunne få hinanden. Men sæddonoren kan ikke hjælpe Karla med at få en far. Det går nu heller ikke så meget, for Karla har travlt med at lege med alle sine venner.

Jeg vil gerne dele min historie om at være donorbarn. Jeg er sygeplejerske og under studiet gik det op for mig, at min og min families erfaringer måske kan komme andre til gode.I dag har mine forældre tre børn, der alle er kommet til verden ved hjælp af fertilitetsbehandlinger. Ligesom mange andre danske par havde de svært ved at få børn. Op mod hvert 10. barn kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandlinger.Jeg har inviteret førende danske læger og psykologer til at sætte min personlige historie i perspektiv med deres viden om fertilitetsbehandling, valg af donor, parforhold og familieliv.Læs bogen som et indspark i debatten om brug af donorer, og hvad det kan betyde for de børn, der kommer ud af fertilitetsbehandlinger med donor.