Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Sagnet om Holger Danske er et af Danmarks mest kendte. Det fortæller om den store kriger, der en dag vil vågne af sin søvn, når landet igen får brug for ham. Louis Pio fortæller om Holger Danske, fra han første gang dukker op under navnet Ogier le Danois i en fransk myte, til de gamle kæmpeviser, der blev sunget i forskellige versioner overalt i Danmark og over hundredvis af år, til B.S. Ingemanns digt "Holger Danskes Mærke".Bogen blev oprindeligt udgivet i 1869Louis Pio (1841-1894) var en dansk socialistisk pioner og forfatter. Han grundlagde den organiserede arbejderbevægelse i Danmark og var medstifter af Den Internationale Arbejderforening for Danmark, som senere blev til Socialdemokratiet. Han udgav en lang række bøger, herunder erindringer og politiske skrifter.
Sortebogspræstens Datter er en Lofoten-fortælling, som handler om Agnete, der som stor pige for at imponere sin far kommer til at røbe noget, som får hendes mor brændt på bålet. I første omgang skåner faren Agnete, men da hun nogle år senere kommer til at fremmane "Den Stygge" ved at læse højt fra Sortebogen, må Agnete forlade sit hjem. Hun ender på Værøy - fast besluttet på aldrig at fortælle nogen om, hvem hun er, eller hvad hun har lært af sin mor. Alligevel efterstræbes hun på liv og krop af både lundehunde og Monrad, Hr Olufs ældste søn, som har både onde hensigter og fine fornemmelser med sig hjem fra Bergen, hvor han arbejder. I luften over Værøy kredser havørnene, og i det lille fiskevær ved siden af Hr Olufs hus bor en mand med et særligt forhold til "dem på Utrøst", øen som sank i havet.
Hvor kommer varulve og vampyrer egentlig fra? Og er spøgelser virkelige? Disse og mange flere spørgsmål om det okkulte kan du få svar på i "Gæster fra mørket. Varulve, vampyrer, spøgelser og andre okkulte væsener". Gennem otte kapitler fortælles historier, myter og gamle sagn om spøgelser, varulve, hekse og satanister. Så sæt dig godt til rette og læs med ... hvis du tør.
Odsherred var i vikingetiden rigets centrum både magtmæssigt og geografisk.Her lå Isøre Ting, hvor rigets anliggender og tvister mellem stormændblev ordnet.Mennesker havde tidligt bosat sig omkring Lammefjordens livgivendemiddelhav, og herredet er blandt de områder i Danmark med flest fortidsminder fraoldtid og bronzealderDet var Odsherred, der gav næring til romantikkens forestillinger omet yndigt land, blandt andre med J.Th. Lundbye som fortolker af en ny forståelseaf det danske landskab.Kurt Sørensen har udgivet flere end 250 små ‘gule hæfter’ om emner iherredet, der i dette tobindsværk er samlet til et hele. Det er blevet til enkrønike om Odsherred fra de fjerneste tider og til i dag.
Der er sult og nød på bopladsen. Isen ligger tungt, fangstdyrene er væk og to par har ikke kunnet få børn. Aqipi og åndemaneren må rejse til nordlyset, hvor de møder åndemanerens bedstefar, som guider dem videre til Asiaq, Månemanden og ned mod Havets Moder. Men det er en lang og farefuld færd for en åndemaner og hans hjælpeånd ... Aqipi har før hjulpet sin åndemaner i to tidligere historier udgivet hos milik publishing: Aqipi – den lille hjælpeånd og Aqipi – til sommerfest.
"En dag går Mår på renjagt for at fordrive tiden. Han ser et dyr, kravler hen til det, og da han er på skudhold, sigter han og skyder; men vinden tager i hans pil, og den flyver over målet uden at ramme. Mår forstår ikke, at dette kan hænde ham, mesterskytten, og han rejser sig og løber alt, hvad han kan for at finde ud af, hvor hans pil er faldet. Og da opdager han, at han har skudt sin egen hellige indbyder, den mand, han på ørnesjælens vegne har sendt ud for at kalde en fremmed boplads til fest. De har jaget det samme dyr, og med så stor behændighed har de forstået at gøre sig til ét med tundraens terræn, at de ikke har lagt mærke til hinanden. Mår står rådvild ved den døde mand. En stor ulykke har ramt ham. Dyb fortvivlelse får det til at sortne for hans øjne. Ingen må vide, hvad der er sket, han kan ikke aflyse festen.""Festens gave" er et lille udvalg af folkesagn, som polarforskeren Knud Rasmussen samlede i Alaska under den 5. Thule-ekspedition (1921-24), og som han selv efterfølgende oversatte til dansk.Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.
"Asalooq lod sin fætter stille sig bag ved ham, idet han dækkede ham med sin krop, thi han havde en ganske særegen amulet. Han var født med sejrsskjorte, og den havde hans moder givet ham til amulet, fordi den gjorde ham usårlig. Forgæves skød eqqilik’erne nu alle deres pile, de prellede blot af mod hans pels og gjorde ham intet. En gang stak Kumallaasi uforsigtigt hovedet frem, men blev straks såret i kinden, og Asalooq skældte ham ordentligt. Men Asalooq selv lod roligt eqqilik’erne udskyde alle deres pile, og da de ikke havde flere, hav han sig til at beskyde dem og dræbte dem alle. Derpå vendte de tilbage til teltlejeren igen og myrdede alle kvinder og børn, og det var gjort roede de glade hjem." Fjerde og sidste del i serien af myter og sagn, som polarfosker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.