Bøger om Samer

En medrivende læseoplevelse om vildmarkens skønhed og menneskenes skrøbelighed i Lapland – fortalt af en usædvanlig og stærk ung heltinde. Årets Bog i Sverige går lige i maven og hjertet. En morgen går niårige Elsa for første gang alene ud til familiens rensdyrfold. Men da hun kommer frem til gærdet, venter der hende et frygteligt syn. Hendes egen rensdyrkalv, Nástegallu, ligger død på jorden. En mand fra en nærliggende by står bøjet over kalven, han har dens øre i munden og en blodig kniv i hånden. Da manden opdager Elsa, skræmmer han hende til tavshed. Det ville heller ikke nytte noget at anmelde det til politiet. De er ligeglade. De har hundredvis af anmeldelser om mishandlede rener, der rubriceres som ’ulovlig jagt’, ikke ’hadforbrydelser. Men når man angriber og mishandler de forsvarsløse, tavse rensdyr, angriber man selve livsnerven i den samiske kultur. Truslerne forandrer Elsas liv, og som en konstant påmindelse om overgrebet bærer hun det afskårne øre på sig. Mens familien og slægten kæmper for retfærdighed, fortsætter forbrydelserne i Grænselandet år efter år, og desperationen breder sig. ”Det er imponerende at holde dampen oppe over 400 sider i en skarp, samfundskritisk roman. Bytte har et usædvanligt drive og en intensitet, der gør, den føles helstøbt og stærk... Gå ikke glip af denne bog." Dagens Nyheter "En af årets store romaner, om vold, identitet og kampen for retfærdighed. En utrolig rig fortælling. Brutal og lavmælt intens, vibrerende af vrede. Slutningen er åndeløst spændende." Skånska Dagbladet ANN-HELEN LAESSTADIUS (f. 1971) er svensk forfatter fra Kiruna i Nordsverige. Hun er af samisk og tornedalsk afstamning, to af de nationale minoriteter i Sverige. Hun har skrevet en række ungdomsbøger og modtog i 2016 den prestigefulde August-pris. Bytte er hendes første roman for voksne. Den har taget læsere og kritikere med storm i hjemlandet og er solgt til 19 lande verden over. Ann-Helén Laestadius bor i dag med sin familie i Solna lidt uden for Stockholm.

Lapland – Sápmi – udgør et areal, der er næsten ti gange så stort som Danmark. Størstedelen er vild og urørt natur. Befolkningstallet overstiger næppe 100.000 mennesker. I denne enorme og tyndtbefolkede vildmark fylder naturen absolut alt og menneskene meget lidt. Naturen har i høj grad præget samernes liv. Samisk førkristen religion var animistisk. Planter, dyr, bjerge, søer, klipper og andre dele af naturen var befolkede af ånder og naturmagter. Naturen var hellig. Samerne havde ikke behov for templer eller gudehuse, de fandt deres helligsteder og kultpladser i naturen. Mennesker var ikke hævet over naturen men var en del af den. Det var altid magterne i naturen, som havde det sidste ord. Samerne kommunikerede med naturen og naturen med dem. Man havde ikke præster, men benyttede shamaner, som havde særlige evner til at skabe forbindelse mellem mennesker, guder, naturånder og forfædrene i underverdenen. Men samisk religion var også lavpraktisk. Man ofrede til guderne for at de skulle hjælpe med jagt, fiskeri, rendrift og andre af dagliglivets gøremål. Derfor levede man i et ydmygt og taknemmeligt forhold til naturen og dens magter.SAMERNES GAMLE RELIGION giver i ni tematiske kapitler et bredt indblik i de forskellige sider af samernes førkristne religion, som den er beskrevet i de ældste kilder og fortolket af den seneste forskning.

Den nordiske Missionshistorie i Nordlandene, Finmarken og Trondhiems amt er fortællingen om, hvorledes den norske præst og missionær Thomas von Westen drev mission blandt de norske samer i begyndelsen af 1700-tallet. Bogen er et vigtigt kildeskrift ikke blot til missionen og dens historie men også til kulturmødet mellem samer og nordmænd, ligesom den indeholder nogle af de første skildringer af samernes gamle religion, som den kom til udtryk i det nordlige Norge i 1700-tallet.