Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Da Ariadne lærte Theseus at danse er 31 essays om litteratur, kunst og eksistens, der tilsammen udgør en moderne dannelsesbog. Det er et forsvarsskrift for dét, den frie kunst kan – når den ikke spændes for et prosaisk nytteprojekt, som den ofte er blevet det i moderne tid. Bogen rummer en tro og insisteren på individuel dannelse, på ytringsfrihed og på kunst. Som Stidsen skriver i forordet: ”På samme måde som Ariadnes garntråd får Theseus til på frimodig vis at bevæge sig ind i labyrinten, som var det en elegant ballet, han var i gang med, får kunsten os til at turde være i den kringlede eksistentielle labyrint, som livet er, med en sikkerhed og en ro og forankring, som gør, at vi ikke får lyst til at stikke af fra det hele eller lukke øjnene for det, der er foran eller nedenunder os”. Da Ariadne lærte Theseus at danse nærmer sig kunstens dannende potentiale gennem refleksioner over æstetik, eksistens, humanisme og litteratur, og gennem engagerede læsninger af forfattere fra 1800-tallet og frem. Samtidig er den også en advarsel om, at hvis både Gud er død og Kunsten er død, har vi et problem. Marianne Stidsen (f. 1962) er lektor emeritus, dr.phil. og medlem af Det Danske Akademi. Hun modtog Kulturministeriets faglitterære pris i 2018. Hun har siden sin debut i redigeret og udgivet en længere række bøger om litteratur, kunst og identitet, blandt andet Ankomster – til 90’erne, Den nordiske MeToo-revolution 2018 – og dens omkostninger, Hovedsporet. Dansk litteraturs historie (s.m. Knud Wentzel m.fl.), Rilkes engle. Eksistentialismen i går – i dag – i morgen og disputatsen Den ny mimesis. Virkelighedstolkningen i dansk og nordisk litteratur efter Anden Verdenskrig.
Den unge Jacob Bendixen er splittet mellem sin jødiske kultur og baggrund og sit ønske om at blive accepteret af danskerne som et ligeværdigt medlem af samfundet. Han forlover sig med den kristne pige Thora, men da hans jødiske aner i sidste ende gør, at han mister hende, falder hans verden sammen, og han ender som forhadt ågerkarl, der på alle måder lever op til de fordomme, han har forsøgt at gøre sig fri af hele sit liv.Romanen "En jøde", der udkom første gang i 1845, var Meïr Aron Goldschmidts debut som skønlitterær forfatter.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMeïr Aron Goldschmidt (1819-1887) var en dansk forfatter, satiriker, politisk iagttager og kommentator med jødisk baggrund. Meïr Aron Goldschmidt stod foruden en stor litterær produktion også bag det politiske satiretidsskrift "Corsaren".
Alrik Lundstedt er en genert og sky, ung mand, men han har en livlig fantasi og en sommerdag i 1859 drager han fra sin lille barndomsby til Stockholm for at studere ved musikkonservatoriet. Her forelsker han sig i en ung kvinde, som han øjner mellem publikum under en koncert og i sine drømme forelsker de sig og bliver forlovet. Men virkeligheden er ikke som i drømmene, og Alrik ender som urmager og skolelærer på den lille ø Rånø ud for hovedstaden. Den triste og grå tilværelse hindrer ikke Alrik i at fantasere videre om sin forelskelse og sin fiktive forlovelse, men under fantasierne ligger en tragisk barndomsoplevelse begravet. For hvad var det egentlig, der skete den dag for mange år siden da Alriks mor døde ?"Klokkeren på Rånø og andre skærgårdshistorier" er en gribende novellesamling om Alrik Lundstedt og andre karakterer af den svenske forfatter August Strindberg, som især er kendt for sine samfundskritiske satiriske skildringer af livet i Stockholm i tiden omkring det moderne gennembrud. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAugust Strindberg (1849-1912) var en svensk kunstner, digter og dramatiker, og han har især med dramaer som "Frøken Julie", "Dødsdansen" og "Et drømmespil" skrevet sig ind i verdenslitteraturen. Han fik sit gennembrud i 1879 med romanen "Det røde værelse" – en stærkt samfundssatirisk skildring af livet i Stockholm i 1870’erne. Strindberg blev af sin samtid både stemplet som blasfemiker og kvindehader, prædikater der udsprang af hans kønspolitiske holdninger – holdninger som dog i hans dramaer er alt andet end entydige. August Strindberg blev født og døde i Stockholm og nåede at være gift tre gange.
"Genbrugsoldefar" er underfundige iagttagelser og betragtninger fra hverdagen, blandet med erindringer og tilsnigelser."Der er det med et digt at det ligger et sted inde /i baghovedet og venter på at blive skrevet ned /på de tomme sider i notesblokken, mellem små og /store ord der hastigt er nedfældet for at man /ikke skal glemme dem i forbifarten, ord som /Opmarchfelt, Signaturbrød eller et frygteligt ord som /Buskrydder der ruller så forfærdeligt tungt på ens /tunge, eller andre ord der er vanskelige at forarbejde /som Organisatoriske Coranalæringskurver""Måske venter digtet i et udsagn overhørt i en tilfældig /skobutik der rimer på pops, et helt tilfældigt sted i/Nykøbing Mors, Vi har kun blå snørebånd i en længde, men /du kan få dem i sort i alle længder, kan du leve med det?/Det åbner for mange spekulationer omkring tilværelsen, hvad /er vigtigt og relevant at få med sig for at klare sig bare/sådan nogenlunde igennem livet, og hvor meget skal der til /for at overleve, og hvor lidt skal der til før end man/siger nej tak til den videre fortsættelse"Citat fra digtet "Der står et digt på hjørnet"
Krisernes krise, klima- og miljøsammenbruddet, er altafgørende for menneskehedens fremtid på jordenog det primære fokus i Samtidskritiske Refleksioner.Samtidskritiske Refleksioner udstiller tidens dobbeltmoralske holdning til den såkaldte "Grønne Omstilling".Samtidskritiske Refleksioner består af 61 mindre tekster, der hver især behandler aktuelle emner. Samtidskritiske Refleksioner kommer med skarpe bud på, og analyser af, dagen i dag, og dagen i morgen.
Stykker af Pil er en genrehybrid med en blanding af prosapartier og lyrik. Værket kredser om kvinden Pil, der en dag falder bevidstløs om på sin arbejdsplads. Læseren kommer herefter med på en rejse ind i Pils splittede indre, hvor fragmenter af fortrængt materiale, drømmelignende passager og gamle erindringer eksisterer side om side. Stykker af Pil kredser om forventningspres og identitetsdannelse og er en samfundskritik bog, der stiller krav til sin læser. Uddrag af bogenHun åbner øjnene: Silhuetterne bliver skarpere, men overdøves af blændende blålige lys. De skriger ind i hendes øjne, indtil hun kun ser rødt. Små stikkende knive af glas sidder fast i hendes øjenlåg. Trommehinderne er sprængt af sirenelignende lyde få millimeter fra hendes øregang. Resterne flagrer svagt i øregangen, hver gang biler kører forbi. En masse af knust knogle og halvstørknet blod ligger i en pøl omkring hendes højre ben. Underbenet er knust til atomer, mens lårbensskaftet har fået flere brud. Den elfenbensfarvede knogle titter frem gennem det, der engang var strømpebukser. De indre blødninger og de hævede muskler presser stædigt på nervetrådene, der er spændt til bristepunktet. Om forfatterenLouise Lyngø er underviser, iværksætter og cand.mag. i nordisk sprog og litteratur. I 2019 udgav hun sin første bog, FlongoLongoLand. Hun har desuden en forkærlighed for 1960’ernes særprægede universer, hvilket ikke er til at overse i nærværende værk.
Da Victor en dag skifter sæbemærke, viser det sig, at reklamerne talte sandt: Han bliver vitterligt et lykkeligere menneske.Pludselig vil alle kvinder i seng med ham. Folk begynder at fortælle ham deres historier, og Victor fortæller selv.Hans fjernsyn viser ham pludselig verden, sådan som den i virkeligheden er...Og den kvinde, der følger efter ham: Er det hende, der er forelsket i ham, eller er det omvendt?Alting bliver meget kompliceret.Mads Brenøe (f. 1968) er en dansk forfatter, der har udgivet en lang række romaner og novellesamlinger. Han er uddannet fra Forfatterskolen i 1991 og debuterede i 1993 med bogen "Fristeren." Hans historier kredser ofte om de skæve og anonyme eksistenser, der lever på kanten af samfundet.
"De nihilistiske digte" er et forsøg på et opgør med selvhøjtideligheden og en invitation til refleksion. De er en kritisk kommentar til det dysfunktionelle og præstationsprægede i vores samfund og en appel om at du tager stilling.SelvironiIronisk nok ved jeg ikke hvad ironi erJeg kan ikke tage pis på mig selvDet er jeg simpelthen alt for alvorlig tilAlt hvad jeg tænker siger og skriverEr så vigtigt ikke kun for mig selvDet er så vigtigt at hver gang jeg får en idéEr jeg ved at falde ned af stolenDet er så fantastiskOg helt sikkert aldrig set førNej selvironi har jeg ikkeFor den verden jeg eksisterer iEr så dejlig og rummeligMen egentlig er der kun plads til migIroni det er jo ikke sjovtMan kan jo overhovedet ikke stole på ironisterNej jeg ved hvad det rigtige erOg jeg har løsningenDen er lige her... Citat "De nihilistiske digte"
Mai Manniche og Vibeke Manniche har været nogle af de førende kritiske røster i Danmark i forhold til regeringens nedlukning af landet som følge af COVID-19. I samtalebogen får du et grundigt og ærligt indblik i deres tanker og spekulationer undervejs i hvad de selv har kaldt en frihedskamp. Fra start råbte Vibeke og Mai råbte op fra starten og efterlyste vedholdende proportioner i indsatsen. At sætte nedlukningen i forhold til de alvorlige konsekvenser en nedlukning ville medføre, og som vi nu står midt i. Det koster at råbe op og sige sin mening. I samtalebogen får man som læser et grundigt indblik i Vibekes og Mais spekulationer undervejs. På godt og ondt. Samtalebogen er deres subjektive gennemgang af The Manniches oplevelser og hvad det betyder at råbe vagt i gevær. Du vil med garanti blive både overrasket og oplyst af bogen. Måske ændrer du holdning. Måske ikke.
"Håbløse slægter" blev med sin seksuelle løssluppenhed og sit grå verdensbillede hurtigt erklæret en skandaleroman, der endda medførte en retssag mod forfatteren. Bogen følger den unge William Høg, som kommer fra en fin familie og har store forventninger til, hvad livet vil bringe ham. Verden er dog helt anderledes end de romantiske fortællinger, hans mor læste for ham, da han var barn. Mødet med den kvindelige seksualitet er skræmmende for den unge mand, og omkring sig ser han idealer og sæder forfalde side om side med hans håbløse slægt.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.I samarbejde med eReolen præsenterer Saga Egmont "Stærke stemmer" - en lydbogsserie af klassiske titler indlæst af de bedste stemmer. Her er det "Håbløse slægter" af Herman Bang indlæst af skuespiller og historiefortæller Vigga Bro.
Da kæresten går fra Emma, skal hun omstille sig til en ny tilværelse. En tilværelse, hvor lavt selvværd, alkohol og flygtige relationer til mænd dominerer. Presset fra et universitetsstudie forstærker behovet for at flygte fra virkeligheden, og Emma befinder sig på en glidebane. Facaden fungerer som et skjold, mens personen bag stille og roligt krakelerer sideløbende med, at der smiles til et virtuelt publikum. Kærligheden blomstrer på ny, men fortiden går ikke ustraffet hen, og livet bliver en daglig kamp om ikke at miste sig selv. SE MIG NU er en virkelighedsnær fortælling om at være uenig med et normsæt, som psyken ukritisk har indlejret.
Et essay om litteratur og læsning til enhver bog-elsker – og et opråb til oprør imod en opskruet, ukoncentreret, fragmenteret tidsånd!Den amerikanske kritiker David L. Ulin tager i bogen udgangspunkt i en samtale, han har med sin søn, der i skolen skal læse The Great Gatsby. Ulin beslutter sig for at genlæse den samtidig. Til sin egen overraskelse har han – et til fingerspidserne læsende menneske – svært ved at koncentrere sig. Og det er ikke bogens skyld. Dette munder ud i forestillingen om læsning som en decideret modstandshandling i en distraheret tid.Et opråb om en læsningens revolution.
Joanna May er blevet smidt ud af sin mand på grund af utroskab. Hun har altid troet, hun var noget enestående, indtil hun opdager – til sin skræk og rædsel – at hendes mand for mange år siden fik hende "mangfoldiggjort".Der findes fire andre Joanna’er opvokset under andre omstændigheder og på andre steder. Hvordan vil mødet mellem dem forløbe – identiske og dog forskellige? Og hvordan vil "originalen" reagere på mødet?Den engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk. Derudover har Weldon skrevet tv-dramatik, kulturjournalistik og en selvbiografi.
Jarvis lever et ordentligt liv med sin nye kone, Lily, og deres søde lille baby, Jonathon. Sølvtøjet er pudset, og der er friskpresset appelsinjuice til morgenmaden hver dag.Jarvis har også en halvdagssekretær Margot, som er gift med den stedlige læge, og som på trods af gammel uret passer Jarvis’ børn og virker god og føjelig i enhver henseende.Jarvis er tilfreds med tilværelsen eller tror, han er det – indtil hans ekskone Madeleine, som længe har ønsket hævn, begynder at forfølge ham. Selv efter, at hun er død.Den engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk. Derudover har Weldon skrevet tv-dramatik, kulturjournalistik og en selvbiografi.
"Af hoved er hun videnskabsmand, men af sind er hun kunstner, og det er en rig sammensætning. Hendes arrigskab har flere hestekræfter end nogen anden dansk skribents, og det er en glimrende drivkraft. Hun finder sig ikke i noget… Hun kan den kunst som er definitionen på al kunst: at lægge hovedvægten på det væsentlige og være ligeglad med det ligegyldige." Sådan beskrev Poul Henningsen Elsa Gress som debattør og som menneske. "Det professionelle menneske" er en samling af essays delt op i fire afsnit: ‘socialt‘, ‘kulturkritisk og kulturpolitisk‘, ‘amerikansk‘ og ‘litterært og kunstnerisk‘.Elsa Gress (1919-1988) debuterede dobbelt med essaybindet "Strejftog" (1945) og romanen "Mellemspil" (1947) om efterkrigsårenes rodløse eksistenser. Ud over de ofte selvbiografiske romaner skrev hun noveller, hørespil, journalistik og oversættelser, og et studieophold i 1952 i USA gjorde hende desuden til formidler af amerikansk kultur. Med sin intellektuelle nysgerrighed og sin livsform som "polymedium" blev Elsa Gress inkarnationen af den frie kunstner og kritiker, på én gang hudløs, hårdtslående og generøs.
"Marya" er en intens, virkelighedsnær skildring af en moderne kvinde, der konstant søger en dybere forståelse af sig selv for at opnå det ultimative mål, selvrealisering. Det er måske den mest personlige og mest fascinerende af Joyce Carol Oates‘ romaner.Vi følger Marya Knauer på forskellige trin i hendes udvikling, fra den tidligste barndom præget af vold og fattigdom til hun midt i trediverne som berømt kritiker og intellektuel kommentator tilsyneladende allerede har nået tinderne. Hele tiden betages man af hendes person, og hendes livsforløb synes lige så uforudsigeligt og – i tilbageblik – lige så uundgåeligt som livet selv.Joyce Carol Oates (f.1938) er en amerikansk forfatter, digter, dramatiker, litteraturanmelder og redaktør. Joyce Carol Oates har et stort og velrenommeret forfatterskab bag sig med over 100 titler i bagagen. Joyce Carol Oates er især kendt for sin skildring af det amerikanske samfund og den vold, der eksisterer mellem de forskellige sociale og etniske grupper og mellem kønnene. Hun er siden sin debut i 1963 blevet hædret med flere priser og nomineringer. Blandt andet har hun vundet The National Book Award og været nomineret til en Pulitzer Prize hele fem gange.
Blandt venner og bekendte er Ian og Glynnis McCullough et elsket og beundret par. Efter 26 års ægteskab kan de med rette betragte sig selv som højdepunktet af den amerikanske drøm om succes.Men nu, da Ian nærmer sig de 50, begynder ægteskabet så småt at krakelere – akkurat som den amerikanske drøm. Den succes, som før var målet, bliver nu selve problemet: alle planerne og drømmene er ført ud i livet og gået i opfyldelse – tilbage er ambitionerne, som imidlertid ikke længere har noget reelt indhold.Glynnis lever en tid i lykkelig uvidenhed om, hvad der er ved at ske. Hun taler stolt og selvsikkert om "mit ægteskab", "mit hjem", "min mand" og "mit liv". – Indtil situationen en dag eksploderer i blind vold – en katastrofe i det lille idylliske samfund, hvor kun gode ting kan ske.Skandale og tragedie, begær, jalousi og vold er hovedingredienserne i denne Joyce Carol Oates‘ hidtil mest provokerende roman.Joyce Carol Oates (f.1938) er en amerikansk forfatter, digter, dramatiker, litteraturanmelder og redaktør. Joyce Carol Oates har et stort og velrenommeret forfatterskab bag sig med over 100 titler i bagagen. Joyce Carol Oates er især kendt for sin skildring af det amerikanske samfund og den vold, der eksisterer mellem de forskellige sociale og etniske grupper og mellem kønnene. Hun er siden sin debut i 1963 blevet hædret med flere priser og nomineringer. Blandt andet har hun vundet The National Book Award og været nomineret til en Pulitzer Prize hele fem gange.
Danmark har brug for et videnssamfund. Vores største ressource er mennesket. Bogen viser, hvorledes vi skaber videnssamfundet i Danmark. Den indeholder både konstruktiv kritik og en vej til målet. Bogen viser klart, at videnssamfundet kan skabes med de midler, vi allerede har til rådighed.
Much in our society is wrong. This is mostly due to lack of knowledge. Or the abcense of using existing knowledge. So - we must have a Knowledge Society. I give you knowledge about some of the things, that are wrong. But I also give you some solution proposals and a road map to getting a Knowledge Society. Be ready for process of change.
Hvide dværge. Sorte huller er en sjældent ambitiøs debutroman som tager pulsen på vor egen tid og går så dybt i sin civilisationskritik at man skulle tro den var skrevet af en erfaren og anerkendt international forfatter som Rushdie, Naipaul og Pamuk. En moppedreng på 480 sider hvor der males på det store lærred og som rummer en encyklopædisk viden om alt fra litteratur og filosofi til kvantefysik og astronomi. Men vigtigst: romanen er gnistrende velskrevet, ubesværet og spændstig, og fortalt med både indsigt og humor.Hovedpersonen og jegfortælleren er en ung engelsk børsmægler, Gestas Hutting, der begår et større underslæb og rømmer over hals og hoved til Indien. Navnet Gestas stammer fra den af røverne på korset som valgte fortabelsen frem for frelsen, og Gestas Huttings rejse fra Madras til Calcutta og videre langs Ganges til den hellige by Varanesi kan nærmest sammenlignes med en nedstigning i Dantes Helvede. På flugt fra Scotland Yard, sin fars død og et forlist ægteskab er han en blind passager i tilværelsen og hans ubehag ved kulturen tvinger ham til at reflektere over civilisationens pris. Hans møde med Indien - med stanken og lidelsen, råddenskaben og fornedrelsen - fører til at hans verdensbillede ramler sammen og til det han kalder selvafvikling, en demontering af selvet eller egoet, og i sidste ende til en form for bevidst galskab.I skrivende stund befinder Gestas sig som patient på Magdalena Mentale Medlidenheds-hjem hvor han som en slags offerhandling sidder og nedfælder historien om de hvide dværge - de kolde stjerner der er holdt op med at lyse - og verdensrummets og tilværelsens sorte huller. Og parallelt med rejseberetningen løber to andre spor: scener fra et ægteskab og samtaler med præst og psykiater, samtaler som hver for sig bidrager til forståelsen af fortællerens historie.Sigmund Jensen, f. 1968, debuterede i 1995 med novellesamlingen Antikvarens datter og blev allerede dengang betragtet som et talent ud over det almindelige. Hvide dværge. Sorte huller er hans forbløffende romandebut, som ifølge en anmelder tyder på at vi her står over for en forfatter som fra nu af vil høre til "det ypperste inden for samtidslitteraturen".Uddrag af anmeldelser:"NORSK LITTERATUR HAR FÅET SIN EGEN PETER HØEG ... Sigmund Jensen er norsk litteraturs ny wunderkind ... Hvide dværge. Sorte huller er en frodig roman af et stort fortælletalent. Det er oven i købet en roman med en masse på hjerte ... nøjagtig lige så lovende som Peter Høegs afgørende gennembrud med frøken Smilla." Klaus Rothstein, WeekendavisenI EN AF DETTE FORÅRS BEDSTE BØGER BRAGER SIGMUND JENSEN IGENNEM - 5 *****Det ene ord, der på alle måder betegner den norske forfatter Sigmund Jensens uhyrlige romandebut, er format. Bogen er på 476 tætskrevne sider, hvilket ikke er én for meget. Samtidig er bogen skrevet med så kolossalt episk et schwung, at man dårligt ved, hvad man skal sammenligne det med. Det er som Jules Verne eller Arthur Conan Doyle, når de er mest drengede. Det er Bruce Chatwin på speed, hash og Murder One. Det er moderne amerikansk minimalisme-realisme a la Ellis, men drevet frem i Thomas Harris' krimitempo og iklædt diskrete postmoderne Peter Høeg-lignende allusioner. Det er indisk fabuleren, det er saga, myte, vits, lal og derudaf. Og så har jeg ikke nævnt plottet, persontegningen og al filosofien. Og al religion - kors! Og civilisationskritik og politisk oprør fra en forfatter, der vil noget - også ude i samfundet - med sin litteratur. (-) Alt dette mikses og blendes og omrystes og serveres i en så fejende elegant bevægelse, at man tror, det er løgn. Det hele samler sig og bliver STORT." Kristian Ditlev Jensen, Berlingske Tidende"FABULERENDE NEDTUR OG VIIS OPTUR - 4 ****Gad vidst, hvor længe de nordmænd kan blive ved med at sprøjte nye, gode forfattere ud? Snart sagt hver mindev
»Det går rigtigt godt i Danmark« og »Danskerne hører til de mest lykkelige i verden.« Sådan lyder den almindelige trosbekendelse. Næsten for godt til at være sandt - og det er det naturligvis heller ikke.Hvad de optimistiske udsagn derimod afspejler er, at de målestokke, som politikerne og deres eksperter bruger, er blinde redskaber der kun er i stand til at måle rent materielle fænomener.Der er ifølge Eskild Tjalve brug for en dybtgående omtænkning: Herom handler Eskild Tjalves bog Visdomssamfundet.»Vi må i vores samfund genprioritere de fælles menneskelige kvaliteter som hjertevarme og hensyn til hinanden. Der er derfor brug for en grundlæggende ny politisk og samfundsmæssig tænkning, nemlig en helhedstænkning, der rummer både intellektet og hjertets visdom.«(Udklip fra bogen)
Anne Blume leder efter sin forsvundne bror, William, der som journalist er ankommet til Ødelæggelsernes By.I denne Helvedes forgård dør indbyggerne, men erstattes lige så snart af nye folk, sultne og hjemløse, der strømmer ind fra landet blot for at tilslutte sig forskellige dødekulter som Springerne, Løberne eller Attentat-klubberne, hvor enhver kan dø på sin egen individuelle måde. I byens udkant stiger røgen fra krematorierne, kaldet Transformationscentre, mod himlen.I dette inferno, hvor størstedelen af indbyggerne lever på gaderne desperat lænkede til indkøbsvognene med deres få ejendele, møder Anna journalisten Samuel Farr, der ligeledes søger efter William. På trods af alt forelsker Anna og Samuel sig i hinanden.I det sidstes land er en mareridtsagtig fremtidsroman om Anna Blumes rejse til Ødelæggelsernes By, hvorfra ingen kommer tilbage, hvor døden hersker, og børn ikke lader sig føde. Et moderne forsøg på at beskrive helvede, der minder ikke så lidt om nogle af Vestens storbyer."Endnu en gang kan man om Paul Auster sige, at han har skrevet en af sin tids vigtigste amerikanske romaner."- Bo Green Jensen, Weekendavisen
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.