Bøger om Samfundsnormer

Mennesket drives fra tid til anden så stærkt af frygt, had eller begær … at vi fuldstændig overser, at vi er én stor familie. De grimme sider, vi ser hos andre, er også en del af os selv. Både det gode og det onde er en del af ethvert menneskes eksistens. ABEN FØLGER MED handler om, hvordan vores kød, blod, nerveceller og DNA interagerer med en moderne verden med forskellige kulturelle og sociale samfundsnormer. Den handler om vores skjulte evolutionære rødder – det biologiske grundlag for homo sapiens’ adfærd, nedarvet igennem millioner af års evolution fra primat til jægersamler til moderne menneske. ABEN FØLGER MED sætter fokus på emner, som både psykologiske grundbøger og mainstream ledelsesteori undgår, nemlig de sociale hierarkier og magtspil, der udspiller sig overalt, hvor mennesker samles. De kan være svære at se med det blotte øje, men ikke desto mindre er de evigt nærværende i beslutningstageres indre liv, i ledergrupper og i medarbejdergruppers interne samarbejde. ABEN FØLGER MED er skrevet til alle, der ønsker at forstå sig selv og sine medmennesker igennem menneskets evolutionspsykologiske udvikling fra primat til homo sapiens. Bogen er baseret på videnskabelige kilder fra øverste hylde, men formidlet populærvidenskabeligt, så alle kan læse med.

Henry Millers selvbiografiske roman "Krebsens vendekreds" fortæller om forfatterens tid i Paris i slutningen af 1920’erne og starten af 1930’erne, hvor han var en del af bohememiljøet. Han fortæller om ensomhed, sult efter både mad, sex og kærlighed, kampen for at slå igennem som forfatter, et indædt had til samfundets normer og et konstant forsøg på at bryde med dem.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHenry Miller (1891-1980) var en kontroversiel amerikansk forfatter, hvis erotiske romaner udfordrede samtidens pornografilove og medførte heftige diskussioner. Han er særligt kendt for sin selvbiografiske roman "Krebsens vendekreds" og trilogien "The Rosy Crucifixion" bestående af romanerne "Sexus", "Plexus" og "Nexus". Henry Millers mange romaner er oversat til flere forskellige sprog, og han er kendt verden over som en af pionererne inden for den erotiske litteratur.

Scarlett var ikke smuk. Sådan begynder den episke fortælling om Scarlett O’Hara og Rhett Butler. Den 16-årige Scarlett er datter af en rig plantageejer i Georgia. Hun fører en sorgløs tilværelse på Tara som den ældste af tre piger. Der er noget over Scarlett, som betager mændene, og verden ligger for hendes fødder. Hun er fast besluttet på at gifte sig med Ashley, den smukke søn på naboplantagen, men Ashley vil det anderledes. Da Ashley til et bal meddeler, at han skal giftes med sin kusine, bryder Scarletts verden sammen. Den mystiske og moralsk anløbne Rhett Butler overhører samtalen og ydmyger Scarlett. Hans ry som kvindebedårer og duellant frastøder hende, men der er alligevel noget sært dragende over ham. I trods over Ashleys afvisning gifter Scarlett sig med den forsigtige og usikre Charles, og selv om hun hurtigt bliver gravid med Charles, kan hun ikke slippe sin forelskelse i Ashley. Borgerkrigen bryder ud, og Scarlett får andet at tænke på, for både Charles og Ashley skal til fronten. Da Charles meldes død og Ashley savnet, smuldrer fundamentet under Scarlett. Tingene spidser yderligere til, da Nordstaterne får overtaget i krigen og jævner Atlanta med jorden. Det står klart, at fremtiden som Scarlett havde forestillet sig ikke længere er mulig. Scarlett tager skæbnen i egen hånd, og i de barske efterkrigsår går hun i gang med at genopbygge Tara. Omstændighederne er vanskelige, og Scarlett der før levede en privilegeret tilværelse må nu selv i marken og plukke bomuld. Men så møder hun Rhett Butler igen. Hans forretninger under krigen har været tvivlsomme, men yderst profitable. Og han er stadig frygtelig.

En af de største og mest elskede kærlighedsromaner foreligger nu i en ny, uforkortet og tidssvarende oversættelse. Med forord af Johanna Schreiber og Mette Rolan-Kjærsgaard. Borte med blæstens status som romantisk klassiker er hævet over enhver tvivl. Bogen udspiller sig i de amerikanske sydstater under og efter borgerkrigen, hvor slaveri og racisme er en del af baggrundstapetet. Borte med blæsten er en roman om stor kærlighed og om en kvinde, som mister alt og må bryde samfundets normer for at klare sig. Denne nye oversættelse er fuldstændig og moderniseret. Så vidt det har været muligt, undgår den nedsættende og racistisk sprogbrug. I bogens forord perspektiverer den svenske forfatter Johanna Schreiber bogen i forhold til MeToo, Black Lives Matter og kvindens position i samfundet, mens journalist og USA-kender Mette Rolan-Kjærsgaard belyser, hvordan borgerkrigens eftervirkning stadig kan ses i det amerikanske samfund. Margaret Mitchell blev født i Atlanta i 1890 og døde i samme by i 1949. Hun arbejdede som journalist og nåede kun at udgive én bog. Borte med blæsten udkom i 1936 og modtog Pulitzerprisen året efter. Den blev hurtigt en bestseller, og da filmen fik premiere i 1939, øgedes bogens popularitet og salgstal yderligere. Borte med blæsten står i dag som et uomgængeligt højdepunkt i den romantiske litteratur.