Bøger om Samfundsskildring

Forrest Gump skildrer sin livshistorie helt tilbage fra sin barndom, henover sine oplevelser både i hans ungdom og hans voksentilværelse. Det omfatter blandt andet Gumps deltagelse i Vietnamkrigen, hans talent for og succes som sportsudøver og hans forhold til sin smukke barndomskærlighed. Alt sammen set igennem Forrest Gumps god-til-kernen syn på tilværelsen. Følger Forrest Gump fra barnsben og senere hen i voksenalderen - den mindre kendte efterfølger (Gump & Co.) tager fat hvor etteren sluttede og følger blandt andet Gumps liv som enlig far.Winston Groom (f. 1943) er en amerikansk forfatter, mest kendt for sit værk "Forrest Gump" (1994), der blev filmatiseret allerede samme år som bogudgivelsen. Groom har endvidere udgivet en række fagbøger om blandt andet den amerikanske borgerkrig og første verdenskrig. Hans bog "Conversations with the Enemy" var en af finalisterne til at vinde en Pulitzer pris i 1984.

Dagbog, kærlighedsbrev og tilståelse. Den italienske bestseller "Følg dit hjerte" er en rørende roman om at tale og handle med hjertet, udformet som en mormors brev til sit barnebarn, en ung kvinde, der står ved begyndelsen af sit voksne liv. Den gamle kvinde gør op med hele sit liv og fortæller om mænd og børn, følelser, drømme og lidenskaber – alle de hemmeligheder, hun har ladet bo i sit inderste."En rørende skildring af kompliceret kærlighed mellem tre slægtled af kvinder ... ’Følg dit hjerte’ giver læseren sin drømme-bedstemor igen." – Marianne Rosen, Information"Bedstemoderen er en klog og sympatisk dame, og hendes historier er gode og fortalt med en følsomhed, hvor sentimentaliteten er doseret så præcist, at det som regel lykkes Susanna Tamaro at være rørende uden at blive kvalm ... Med ’Følg dit hjerte’ har Susanna Tamaro rykket sig frem i bogmarkedets allerforreste geled." – Thomas Harder, Weekendavisen"En klog og charmerende roman." – Birgit Brunsted, Det fri Aktueltidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen italienske forfatter Susanna Tamaro (f. 1957) slog for alvor sit navn fast med romanen "Følg dit hjerte", som blev solgt i mere end én million eksemplarer i hjemlandet og i mere end fem millioner eksemplarer, når man tæller hele verden med. Susanna Tamaro har modtaget flere priser, både italienske og internationale, for sit arbejde.

Den fattige Inger Johannes liv er hårdt. Hendes mand, Niels, er blevet arbejdsløs og tilbringer det meste af sin tid på byens værtshus i selskab med enken Laurine og da tragedien rammer familiens yngste, er Inger Johanne lige ved at give op. Men skæbnen har andre planer for Inger Johanne og Niels. En lotteriseddel og en uventet gevinst gør dem i stand til at flytte tilbage til landsbyen, de kom fra og pludseligt ser fremtiden lysere ud. Deres ældste datter, den kønne Ellen med den glade latter, bliver ansat som stuepige på godset Lindholm, hvor godsejerens søn har lukket sig inde, efter en sygdom har gjort ham lam i begge ben. Og Niels, der inderst inde altid har elsket sin kone, trækker sig selv ud af det mørke, han befandt sig i. Men også på godset og i nabovillaen har man set sin del af sorg, og det er nu op til Inger Johanne at bringe lys og glæde til sine naboer.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJohanne Sofie Korch (f. 1882 – d. 1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og efterfølgende romaner som "Den gamle gård" (1937), "Den rige enke" (1938) og "Når isen brister" (1944) opnåede meget høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin forfatterbror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.

Bolette er stadig på Pigehjemmet Hebron. Livet på hjemmet er næsten utåleligt, og Bolette beslutter sig for at flygte. Hun bliver hjulpet af en god familie, men retten er på pigehjemmets side, og politiet tvinger hende til at vende tilbage til Hebron. Som straf bliver hun sendt til en missionsfamilie i Hvide Mose. Manden tæver hende og konen sulter hende, og kun mødet med Peter Sabroe, redder hende fra en sikker død. I aviserne skriver Peter Sabroe om det forfærdelige kår, man udsætter børnene for, men en frygtelig togulykke koster ham hans liv. Hvem skal nu beskytte børnene?I starten af 1900-tallet var livet brutalt for de danske arbejdere. Historien om Bolette og hendes oplevelser på Pigehjemmet Hebron skildrer en tid, hvor børn ingen rettigheder havde, hvor børns liv ikke blev vægtet højt, men hvor socialisten Peter Sabroe kæmpede for børnenes ret.\"Børnenes ven\" er andet bind i serien om Bolette. Læs også det sidste bind i historien \"Heksen går igen\".Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Øen, der tårner sig op blandt de brusende bølger, er et ensomt sted. Dens stejle klippevægge skærmer øens beboere fra havets voldsomme rasen, men det afgrænser dem også fra omverdenen, for kun en modig mand tør bestige dens bjerge. I mange måneder har øens beboere desperat spejdet efter det skib, der skulle bruge provianter til øen, for høsten har slået fejl og dyrene på gårdene er syge. Kun i præstens gård findes der stadig forråd, og præstens datter Elsebeth med de gavmilde hænder deler ud til de svageste. Forårets komme bringer endeligt kongens skib til øen, og med sig bringer det også hr Clement, øens nye kapellan. Som skik byder dem, gifter Elsebeth sig med sin fars nye hjælper, men Clement, der har gjort tjeneste på kongens krigsskibe, er streng og hård. Han viser ingen barmhjertighed mod arme syndere, og Elsebeths gavmilde sind trues i hans nærvær. Det kommer til at kræve al hendes styrke at finde glimt af kærlighed i den kolde jord...idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJørgen Falk Rønne (1865-1939), dansk præst og forfatter. Han var udstationeret som sognepræst i Sandoy på Færøerne i seks år og blev så betaget af landet og dets folk, at han kastede sig ud i forfattergerningen, først med "Færøerne" fra 1900, en saglig skildring af befolkningen, og dernæst med novellesamlingen "En modig pige", der i dag regnes blandt hans bedste. Senere fulgte en lang række romaner og noveller ofte med motiver fra Færøerne. Hans bøger vandt stor popularitet på grund af deres underholdende fortællinger og gode humør, og næsten alle er trykt i flere oplag.

Lige før Stavnsbåndets løsnen vokser tre unge mennesker op i Jylland. Krigsrådens Hans Peter, bondedrengen Jeppe Højbjerg og provstens ældste datter, Susanne, er uløseligt forbundet i barndommens solskinsverden, men som årene går, bliver revnerne i deres standsmæssige forhold tydeligere. Den viltre Susanne er fanget mellem to verdener, og de to drenge er håbløst fangede af hende. Da Susanne er 17 år, stiller Jeppe hende et ultimatum: Enten gifter hun sig med ham eller slipper ham fri. Men da hun ikke svarer ham med det samme, forlader han hende i raseri, og den stolte Susanne lader Hans Peter følge hende hjem. Da hun finder ud af, at Jeppe har bedt hendes lillesøster Kirsten om at gifte sig med ham, gifter hun sig med Hans Peter. Årene går og Susanne, der nu er nådigfrue på herregården, finder pludselig sig selv i den politiske kamp for almuestanden. Længslen efter Jeppe er ikke dulmet med årene, men måske kan hun finde frihed i sit arbejde …Jørgen Falk Rønne (1865-1939), dansk præst og forfatter, som var udstationeret som sognepræst på Sandoy på Færøerne i seks år. Han blev så betaget af landet og dets folk, at han kastede sig ud i forfattergerningen, først med ”Færøerne” fra 1900, en saglig skildring af befolkningen, og dernæst med novellesamlingen ”En modig pige”, der i dag regnes blandt hans bedste. Senere fulgte en lang række romaner og noveller ofte med motiver fra Færøerne. Hans bøger vandt stor popularitet på grund af deres underholdende fortællinger og gode humør, og næsten alle er trykt i flere oplag.

Erling Kristensens roman "Stodderkongen" fortæller historien om et lille fattigt sogn et sted i Jylland, hvis sammenhold og medmenneskelighed bliver truet med ødelæggelse, da en dæmning skal opføres. Den splittelse og de psykologiske processer, som Erling Kristensen skildrer så forfærdeligt realistisk, rækker langt ud over bogens sider og Danmarks grænser og gør "Stodderkongen" til en vaskeægte klassiker.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter Erling Kristensen (1893-1961) debuterede som forfatter i 1927 med romanen "Støtten", som blev den første i en perlerække af romaner og novelle- og digtsamlinger. Erling Kristensen blev gennem sit liv bevilget flere prestigiøse legater, og hans mest kendte roman "Stodderkongen" fra 1929 er blevet oversat til russisk, svensk.

Hvordan overlever man som kvinde i en materialistisk forretningsverden uden selv at blive kynisk og egoistisk? Vibeke Grønfeldts roman fra 1992 er et portræt af tre generationer af karrierekvinder. I en nogle steder nærmest surrealistisk fortalt historie, beskrives en slægtslinje, bestående af datter, mor og bedstemor. Alle lever de et hurtigt storbyliv, som på forskellige måder er præget af forretningsverdenens kynisme og menneskelige udnyttelse. Romanens tematisering af business-verdenen og det moderne, kapitalistiske markedssamfunds påvirkning af livet er til stadighed relevant. Det overfladiske, hurtige liv i overhalingsbanen som beskrives i bogen, kan vække mindelser om Bret Easton Ellis’ American Psycho og andre sorte satirer om materialismens mennesker, som HBO-serien Succession fra 2018.Vibeke Grønfeldt (1947) er født og i sit voksne liv bosiddende på Samsø. Hun er kendt for sine stærke, samfundskritiske romaner og noveller, især om provinsmiljøer og om det moderne livs eksistentielle ensomhed. Grønfeldt er blevet sammenlignet med forfattere som Hans Otto Jørgensen, Jens Smærup Sørensen og Knud Sørensen. Hun har udgivet bøger kontinuerligt siden debuten i 1975, og er både kritikerrost og prisvindende. Blandt andet har hun vundet Det Danske Akademis Store Pris i 1996 og Montanas Litteraturpris i 2016. For læsere af moderne skønlitteratur.

”Den ene hændelse afløser den anden: Fru konsul Johnsen går en dag på gaden med sin datter, og de er begge tilfredse med sig selv og med andre, så ser de i en tværgade maleren som har malet fruens portræt, Sorenskriversønnen, de ser ham med en af konsul Olsens døtre under armen. Fru Johnsen er tyk og tung, hun kunne have villet sætte sig lige på stedet. Fia siger bare: Ja, de er blevet forlovet, hører jeg.””Konerne ved vandposten” er en satirisk roman om sladder og rygtespredning i en lille norsk by. Konerne, der mødes om vandposten flere gange om dagen, ved alt om alle, og de er ikke bange for at sladre om byens bedste og værste borgere.Denne udgave er fra 1920, og teksten er ikke blevet redigeret eller moderniseret.Knut Hamsun (1859-1952) var en af Norges største forfattere. Han skrev en lang række romaner og noveller inden for forskellige genrer og modtog i 1920 Nobelprisen i litteratur. Han fik sit litterære gennembrud i 1890 med romanen ”Sult”, som er en af periodens vigtigste værker inden for norsk litteratur. Knut Hamsun stod endvidere bag en perlerække af digtsamlinger og skuespil.

Oliver er en knækket mand, da han vender hjem fra en rejse til Italien. Han er faldet ned fra et bjerg og har brækket ribbenene og tillige mistet sit ene ben. Oliver er ikke typen, der nemt kommer sig over den slags. Tværtimod truer hans ulykke med at sende ham i en tidlig grav. Samtidig svirrer rygterne om, hvad der egentlig skete dernede i Italien. For hvor er mon Fia henne? De tog af sted sammen, og indtil videre er kun Oliver vendt hjem.”Konerne ved vandposten” er en satirisk roman om sladder og rygtespredning i en lille norsk by. Konerne, der mødes om vandposten flere gange om dagen, ved alt om alle, og de er ikke bange for at sladre om byens bedste og værste borgere. Denne udgave er fra 1920, og teksten er ikke blevet redigeret eller moderniseret.Knut Hamsun (1859-1952) var en af Norges største forfattere. Han skrev en lang række romaner og noveller inden for forskellige genrer og modtog i 1920 Nobelprisen i litteratur. Han fik sit litterære gennembrud i 1890 med romanen ”Sult”, som er en af periodens vigtigste værker inden for norsk litteratur. Knut Hamsun stod endvidere bag en perlerække af digtsamlinger og skuespil.

Den stilfærdige malersvend Edvard er en reserveret mand, som går mest op i at passe sit arbejde. Han lever alene, men ved mødet med en kvinde, der for ham fremstår som særligt god og tillidsvækkende, lukker han sig op og begynder at fortælle om sit liv. Imens han maler hendes lejlighed, tegner hans historie en skæbne, der aldrig rigtig foldede sig ud. Hele livet har Edvard suttet på den sten, han som barn tog i munden, og ved den fastholdt minder fra barndommen. Gennem Edvards naive blik, portrætterer hans lille, fortættede fortælling både ham selv og et provinsmiljøs udvikling i tiden før og efter den anden verdenskrig."Et godt menneske" udkom første gang i 1995.”Flot roman fra Grønfeldt” - Politiken”En fin lille roman (…) Fængslende især ved billedet af den barndom, som vi for altid er forvist fra, og som vi aldrig kan slippe.” - Berlingske”Sproget er en nydelse (…) Ingen af Grønfeldts læsere vil kunne skuffes, og hun bør vinde nye.” - Bibliotekernes lektørudtalelse"Vibeke Grønfeldts roman er den mest klare, hun har skrevet. Et rystende portræt af det gode menneske." - B.T.Vibeke Grønfeldt (1947) er født og i sit voksne liv bosiddende på Samsø. Hun er kendt for sine stærke, samfundskritiske romaner og noveller om provinsmiljøer og det moderne livs eksistentielle ensomhed. Grønfeldt er blevet sammenlignet med forfattere som Hans Otto Jørgensen, Jens Smærup Sørensen og Knud Sørensen. Hun har udgivet bøger kontinuerligt siden debuten i 1975, og er både kritikerrost og prisvindende. Blandt andet har hun vundet Det Danske Akademis Store Pris i 1996 og Montanas Litteraturpris i 2016.

Klassisk dansk underholdning fra 30'erne.Hørespillet "Familien Hansen" var en kæmpe radiosucces, og DR lægstvarende lystspil nogensinde, idet det blev sendt fast i radioen i tyve år, fra 1929 til 1949. Det var en utrolig populær serie, og over 65% af befolkningen fulgte med hver søndag, når den arketypiske kernefamilie gennemlevede hverdagens problemer og glæder. I forordet til denne udgave af hørespillet, som forfatteren selv sammen satte, hedder det at "... som man i Holbergs Komedier kan læse sig til Datidens København og Sjælland, vil senere Slægter i Lochers virkelig omfattende Hørespil-Serie engang kunne genfinde vore Dages Gennemsnitsdansker, saadan som han i al Skikkelighed lever fra Dag til Dag med sine Vaner og Uvaner, sit gode Humør og sine Særheder."Jens Locher (1889-1952) var en dansk forfatter, som udgav både romaner, humoristiske skrifter og børnebøger. Han var bror til billedhuggeren Axel Locher og søn af maleren Carl Locher. Ud over sit arbejde som forfatter var han ansat som journalist for bl.a. Berlingske Tidende og Nationaltidende, og i øvrigt ansat som kunstnerisk direktør i Nordisk Film i en kortere periode. Hans mest berømte værk er hørespillet "Familien Hansen", som blev sendt i en årrække fra 1929 til 1949. Hans bog "Fodboldpræsten" blev lavet til film i 1951.

13-årige Bolette arbejder hver dag i marken sammen med sine forældre. Det er et hårdt liv, og begge hendes forældre er nedslidte. Da en forfærdelig tragedie rammer familien, bliver Bolette sendt bort til Pigehjemmet Hebron. Fru Bransholm, der leder hjemmet, er en hæslig tyran, der tvinger pigerne til at arbejde fra morgen til aften og straffer dem grusomt for den mindste forseelse. Pigerne bliver slået med et ris, så de bløder, og selv ikke de mindste slipper for afstraffelserne. Og lille Monika dør, da fru Bransholm nægter at tilkalde lægen før det er for sent. Kun tanken om, at hun kan vende tilbage til sin far, holder Bolettes mod oppe.I starten af 1900-tallet var livet brutalt for de danske arbejdere. Historien om Bolette og hendes oplevelser på Pigehjemmet Hebron skildrer en tid, hvor børn ingen rettigheder havde, hvor børns liv ikke blev vægtet højt, men hvor socialisten Peter Sabroe kæmpede for børnenes ret."Den grå heks" er første bind i serien om Bolette. Læs også de to følgende bind i historien: "Børnenes ven" og "Heksen vender tilbage".Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Den 30. november 1967 krydsede den 17-årige Johanna Dufva Carlsdotter Øresund og gik fra borde med sine få ejendele i en bylt. Vel ankommet til København stod hun blandt de andre svenske indvandrere på Kvæsthusbroen og ventede spændt på, at der skulle komme én, som havde brug for en tjenestepige. Hun var ikke skåret over en helt almindelig læst, den stædige Johanna, som endte med at forsøge sig selv og sine tre børn i en tid, hvor enlige mødre måtte klare sig, som de bedst kunne. Tilmed fik alle børnene en uddannelse, så også på dette punkt gjorde hun sig fri af den sociale arv, hun havde med sig fra det fattige Pjätteryd i Småland. Selvom Johanna blev i København, bevarede hun kontakten med sin far, hvis breve altid startede med sætningen "Min älskade Dotter..."Ved hjælp af en god portion fantasi og sin 100-årige mors glimrende hukommelse har Hjørdis Varmer givet liv til sine tre stærke formødre: Johanna, Anna og Ågot, som har været modeller for romanens tre kvindelige hovedpersoner.Læs også den efterfølgende roman \"Tiden efter Johanna\"Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

"Tiden efter Johanna" er en selvstændig fortsættelse af "Johanna fra Småland".Den tyske besættelse har ikke brudt det familiesammenhold, Johanna i sin tid grundlagde, men trods alle gode intentioner føler Ågot, at der er et vildskud på stamtræet. Familien er ikke helt så konfliktfri, som den giver det udseende af."Ågot sad med halvt lukkede øjne i liggestolen og lyttede til solsortens sang og børnenes råben. Lågen blev åbnet, og hun så et par lange ben i hvide tennissko og det nederste af et par sorte Holmensbukser. Det var Svend. Hun trak vejret dybt, før hun rejste sig. "Kommer du her?" "Ja, som du ser." Kædernes knirken fra børnenes gynger standsede brat. "Max kommer først på lørdag." "Det er også dig, jeg vil besøge." Hun rejste sig, kaldte på Ole og Hjørdis. "Kom og hils på onkel Svend." Hjørdis stod bag Ole, som høfligt gav hånd og bukkede for den morbror, der aldrig blev talt om. Ole havde ingen anelse om, hvor onkel Svend havde været. Mor ville ikke tale om det.Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Den lille, forældreløse Victorias kæreste eje er en lille bog, hvori der gemmer sig et fotografi af hendes elskede mor. Så da hun hører, at hun skal på det frygtede børnehjem, pakker hun bogen i en bylt og begiver sig ud i verden. Hendes vej fører hende forbi Lavendelhuset, et yndigt lille dukkehjem, hvor de to ugifte frøkener Agathe og Agnes bor. Frøken Agnes er blid som dagen er lang og fatter straks medlidenhed med den rødhårede spilopmager. Frøken Agathe er noget mere stramtandet, men heller ikke hun kan stå for Victorias charme, og sammen beslutter de sig for at give barnet det hjem, hun så desperat trænger til.Ved siden af Lavendelhuset bor en ældre kaptajn, hvis hvasse tunge gemmer på et godt hjerte. Hans første møde med Victoria løber ikke stille af sig, men også han må snarligt overgive sig. Victorias fotografi gemmer dog på flere hemmeligheder, og da et værdifuldt smykke forsvinder, må Victoria og kaptajnen sammen opklare gåden...idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJohanne Sofie Korch (f. 1882 – d. 1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og efterfølgende romaner som "Den gamle gård" (1937), "Den rige enke" (1938) og "Når isen brister" (1944) opnåede meget høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin forfatterbror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.

Efter ni år i Amerika vender Jakob Ørli hjem til den lille søstad, han voksede op i. I mange år har han været forbitret på familien Holst, der tvang ham til at rejse, men da han opdager, at familien er ruineret økonomisk, kan han ikke lade være med at ynke dem. Også for hans ungdomskærlighed, Hanne Junge fra Strandmøllen, er det gået dårligt. Hendes far er død, og det ærgerrige par, Mette og Ludvig Heje, truer nu med at overtage godset. De hævder, at Hannes far, før sin død, havde dræbt Mettes bror, Jens, og stjålet en stor sum penge fra dem. Jakob må nu hjælpe Mette med at afsløre den virkelige forbryder og opklare, hvad der egentlig skete den nat, Jens blev dræbt.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMorten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Ludvig Bomann og hans kone Jane har kendt bedre dage, men på trods af fattigdom, er der både plads til hjerterum og varme hos de to gamle mennesker. Deres unge nevø, Hannibal, mister sin kone i barselssengen, og de to gamle tager beredvilligt imod den lille dreng, selvom de knap har råd til at betale for føden. Da de hører, at deres fætter i Sverige er død og har efterladt sig både formue og datter, beslutter de sig for at hjælpe skæbnen lidt på vej. Hannibal og hans lille dreng trænger til en god kvinde, og Dora, som ikke har andre slægtninge i verden end dem, fortjener en god mand. Men uforudsete vanskeligheder præsenterer sig med det samme. Den griske hr. Villesen kaster straks blikket på Doras formue, og også de unge viser sig at være mere stædige, end Ludvig og Jane havde forstillet sig. Men mon ikke liv og lykke sejrer alligevel?Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Efter ni år i Amerika vender Jakob Ørli hjem til den lille søstad, han voksede op i. I mange år har han været forbitret på familien Holst, der tvang ham til at rejse, men da han opdager, at familien er ruineret økonomisk, kan han ikke lade være med at ynke dem. Også for hans ungdomskærlighed, Hanne Junge fra Strandmøllen, er det gået dårligt. Hendes far er død, og det ærgerrige par, Mette og Ludvig Heje, truer nu med at overtage godset. De hævder, at Hannes far, før sin død, havde dræbt Mettes bror, Jens, og stjålet en stor sum penge fra dem. Jakob må nu hjælpe Mette med at afsløre den virkelige forbryder og opklare, hvad der egentlig skete den nat, Jens blev dræbt.Udgivelsen er en storskrift-udgave i to biind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

I en søvnig, dansk provinsby bor den selvoptagede og dovne smedemester Julius Nielsen. Intet passer ham så godt som at spejde veltilfreds ud over landsbyen med en øl i hånden. Hårdt arbejde passer hverken mester eller smedesvenden Ivar, så da den unge smedelærling Karl kommer til byen, er det lige som om forsynet smiler lunt til dem begge. For kommunen har bestilt et gitterværk, og så fint arbejde har man ikke forstand på i smedjen. Det har Karl til gengæld, da han er uddannet i Tyskland. Julius' datter, den kønne Lisbeth, er ikke meget for at lade sin far og hans kumpan udnytte Karl, for hun har selv fået et godt øje til den unge mand. Men hvad hun ikke ved, er at faderen står i stor gæld til Ivar, og Ivar er fast besluttet på at få fingre i både smedjen og den smukke pige. Nu er det op til Lisbeth, at få reddet kastanjerne ud af ilden for både sine forældre og Karl.Udgivelsen er en storskrift-udgave i et bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Slægten Trolle har gennem tre generationer ejet den papirmølle, hvor det berømte Troldpapir fremstilles. Da Ruth Trolles far testamenterer Troldemøllen og den hemmelige formel på papirfremstillingen til hende alene, og derved forbigår hendes stedmor og dennes søn, den skurkagtige Ludvig, kommer hun til at stå over for formidable fjender. Direktør Brink, sønnen af hendes fars gamle kompagnon, frier til Ruth, men hun har forelsket sig over hals og hoved i den unge ingeniør Frank Falle. Denne gengælder hendes kærlighed, men han bærer på en dyb hemmelighed, og da han endvidere indgår i et fantastisk væddemål om Troldmøllens fremtid, er det op til Ruth at redde både sin mand og sin arv.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

I 1840erne blussede missionsbevægelsen op på den jyske hede. Den 12-årige Jørgen, hvis far i mange år har været præst i en lille by i Jylland, ser pludseligt sig selv og hans familie udstødt, efter vækkelsesprædikanten Caspersen kommer til området. Caspersen tordner mod syndens torne, og forbyder både dans, musik og latter. Jørgens far, en mild og tålmodig mand, kæmper en fortvivlet kamp for sine sognebørn, mens nabo vender sig mod nabo og til sidst mod ham selv. Jørgen Falk Rønne har med ”Under præstegårdens tag” skildret den sociale og religiøse konflikt, missionsbevægelsen startede i Danmark; en konflikt der vækker genlyd hele vejen op gennem tiden til i dag.Jørgen Falk Rønne (1865-1939), dansk præst og forfatter. Han var udstationeret som sognepræst i Sandoy på Færøerne i seks år og blev så betaget af landet og dets folk, at han kastede sig ud i forfattergerningen, først med ”Færøerne” fra 1900, en saglig skildring af befolkningen, og dernæst med novellesamlingen ”En modig pige”, der i dag regnes blandt hans bedste. Senere fulgte en lang række romaner og noveller ofte med motiver fra Færøerne. Hans bøger vandt stor popularitet på grund af deres underholdende fortællinger og gode humør, og næsten alle er trykt i flere oplag.

Sommerferien er forbi og skoleåret starter. Men i år er det helt anderledes. I år er man ikke længere en dreng; man er næsten 17 år, lærerne vil sige "De" og man er endelig voksen. Lang, søn af grossisten på torvet, er nu et dannet menneske, og leder af "Junkerne", den selvbestaltede titel for de unge lapse. Mod dem står "Tampene", der foragter Lang og hans kammerater for deres fine manérer og ser sig selv som seriøse studenter med deres piber og morgensko. Ind i denne brogede flok ankommer tre unge mænd. Den tykke er søn af en provst, den tynde af en præst og den sidste af en degn. Hoved, hjerte og hånd kalder de sig. Lang, der ser sig selv som en vittig mand, omdøber dem til straks til Jabal, Jubal og Tubalkain. Der er ingen ende på de skarnsstreger, de tre bedste venner kommer ud i, men da de alle forelsker sig i den søde frøken Caroline Madsen, er det alligevel nær ved at bryde venskabet. Men da lærer Jespersen, kaldet Pille bag sin ryg, også begynder at gøre kur til den unge dame, slår de tre alligevel sig sammen for at skaffe sig af med deres rival...idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJørgen Falk Rønne (1865-1939), dansk præst og forfatter. Han var udstationeret som sognepræst i Sandoy på Færøerne i seks år og blev så betaget af landet og dets folk, at han kastede sig ud i forfattergerningen, først med "Færøerne" fra 1900, en saglig skildring af befolkningen, og dernæst med novellesamlingen "En modig pige", der i dag regnes blandt hans bedste. Senere fulgte en lang række romaner og noveller ofte med motiver fra Færøerne. Hans bøger vandt stor popularitet på grund af deres underholdende fortællinger og gode humør, og næsten alle er trykt i flere oplag.

Øen ligger langt ude i Nordhavet og er det mest ensomme sted på jorden. Med sine stejle stenvægge og forvitrede tinder ligger den dér i det øde hav, som havde Skaberen glemt den, da han byggede de større lande mod øst. Men i den lille verden udspiller der sig store dramaer.Da storbåden med alle mændene går under i stormvejret, bliver alle fra bygden med ét slag enke. Kun gamle Jacob, en kæmpe med hvidt skæg langt ned over brystet, er tilbage, og han må begive sig ud på en farlig færd over havet for at bringe bud til omverdenen om den frygtelige ulykke, der er hændt øen. Men Jacob forsvinder også blandt bølgerne, og nu er der kun kvinder og børn tilbage på Tågeøen. Men havet skyller mange mærkelige ting op på stranden, og en vinternat dukker en mand ud af tågerne...idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJørgen Falk Rønne (1865-1939), dansk præst og forfatter. Han var udstationeret som sognepræst i Sandoy på Færøerne i seks år og blev så betaget af landet og dets folk, at han kastede sig ud i forfattergerningen, først med "Færøerne" fra 1900, en saglig skildring af befolkningen, og dernæst med novellesamlingen "En modig pige", der i dag regnes blandt hans bedste. Senere fulgte en lang række romaner og noveller ofte med motiver fra Færøerne. Hans bøger vandt stor popularitet på grund af deres underholdende fortællinger og gode humør, og næsten alle er trykt i flere oplag.

Midt blandt bølgetoppene oppe på Færøerne ligger en ø, hvis navn har fortabt sig i erindringens tåger. Da en omrejsende præst lider skibbrud på øen, bliver han straks betaget af dens hemmelighedsfulde ånd, der synes at hvile over den. Storbonden på øen fortæller, at der for mange år siden udspillede sig en kærlighedshistorie så storslået og tragisk, at øen aldrig har glemt den. Og da han begynder at fortælle historien om pigen fra Hellnæs, må præsten gribe pennen. For aldrig har han hørt en historie magen til fortællingen om den stolte Ellen og hendes Olaus...Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJørgen Falk Rønne (1865-1939), dansk præst og forfatter. Han var udstationeret som sognepræst i Sandoy på Færøerne i seks år og blev så betaget af landet og dets folk, at han kastede sig ud i forfattergerningen, først med "Færøerne" fra 1900, en saglig skildring af befolkningen, og dernæst med novellesamlingen "En modig pige", der i dag regnes blandt hans bedste. Senere fulgte en lang række romaner og noveller ofte med motiver fra Færøerne. Hans bøger vandt stor popularitet på grund af deres underholdende fortællinger og gode humør, og næsten alle er trykt i flere oplag.

Den fattige dreng, Bernhard, er kun 11 år, da han bliver sendt ud for at arbejde og derved forsørge sin familie. Livet som børnarbejder i 1870'ernes København er uden nåde og fyldt med dårlig løn, drillerier og øretæver."Øretævens vej" er første bind i serien af samme navn.Gerd Rindel (f. 1941) er en dansk forfatter, der primært har skrevet romaner for børn og unge. Rindel debuterede i 1981 med romanen "Øretævens vej", der er første af fire bind om børns liv i 1870‘ernes Danmark. Rindel er kendt for ofte at hente sit materiale i historiske konflikter.

Der bliver ikke lagt fingre imellem, når Birgit Erup fortæller om egne og andre kvinders oplevelser og erfaringer med livet som 50-60 årige - ej heller bliver der censureret noget bort, når det kommer til fortællinger om omgivelsernes (både unge og mænd) holdninger til dem.Birgit Erup (f. 1941) er en dansk forfatter og journalist, der i en længere periode arbejdede for ugebladet SØNDAG, og er kendt for sine samfundsrelevante bogudgivelser. Erups bibliografi indeholder blandt andet bøger, der omhandler alderdommen og det at blive ældre, singletilværelsen, sex, familieliv og skilsmisse.