Bøger om Samfundsudvikling

Denne antologi samler en række kritiske analyser ud fra ønsket om at fremme en kritisk bevidsthed om og fælles diskussion af selvrealisering som vore dages universalværdi.

Det fleksible menneske - eller arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning er den fulde titel på Richard Sennetts bog. Hvordan er det muligt at realisere langsigtede mål og værdier, når det moderne samfund og arbejdslivet er helliget det korte sigt og de uendeligt små tidshorisonter? lyder det grundlæggende spørgsmål Sennett stiller.Omdrejningspunktet i Sennetts bog er sammenligningen af før og nu, af tiden før de store omvæltninger omkring 1968 og tiden efter. De to tidsepoker repræsenteres i bogen af Enrico, som er andengenerationsindvandrer fra Italien og hans søn Rico. Med udgangspunkt i Enrico og Ricos livshistorier fremlægger Sennett sine etisk-moralske refleksioner.»Sennetts nye bog redefinerer arbejdet i nutidens fleksible, moderniserede koncerner og viser hvorledes de ansattes tab af værdighed og selvforståelse er en konsekvens af rastløse, tilsyneladende evige forandringer... Værket er en rettesnor for vor epoke«.Daniel Bell, Harward University.»Sennetts til dato vægtigste bog. Et mesterværk«.Die Zeit.

Købmandssønnen Thorkild Brandt-Jensen vokser op i den østjyske landsby Hejlstrup. Trods besættelsen er Hejlstrup et fredeligt sted; tyskernes støvletramp når aldrig så langt - men det gør til gengæld manglen på kul og benzin, og Thorkild øjner straks muligheden for at iværksætte en større produktion af tørv og generatortræ. Egnen oplever et gigantisk økonomisk opsving, arbejdsløsheden er snart udryddet, og Thorkild tjener styrtende med penge. Det er virkelig et tørveeventyr, folk får penge mellem hænderne, og den pludselige pengerigelighed sætter en række begivenheder i gang, som kulminerer under Danmarks befrielse med pengeombytning, fordømmelse, svig og opportunisme.

En introduktion til den tyske sociolog Ulrich Becks (f. 1944) samfundsteori der fokuserer på hvad der sker med mennesker, fællesskaber, politik, arbejdsmarked mm. i den igangværende omstillingsproces fra industri- til risikosamfund

Uden livserindring bliver vi hjemløse. Jeg skildrer dele af min slægts historie fra 1600-tallet til 2018. Jeg fortæller om oplevelser under rejsen fra bondedreng til akademiker. Jeg skiftede sprog og identitet undervejs fra husmandshjemmet i Vestsalling over stationsbyen Durup i Nordsalling til gymnasiet i Nykøbing Mors og videre til studiet i biologi i København og Lyon. Jeg afslutter denne del med mit begyndende arbejdsliv som gymnasielærer på Nørrebro i København og som højskolelærer på Danebod Højskole på Als. Bogen er skrevet til mine børn, min familie og min slægt. I "Tag lyset med 2" fortæller jeg om livsformen som højskolelærer og seminarielærer 1978-2018.

"Forbilledligt mesterstykke" Jørgen Carlsen, Altinget"Skrevet med kløgt og hjerteblod" Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten"Velskrevne essayistiske angreb på pengenes dominans" Peter Nedergaard, BerlingskePengene eller livet er en bog om dødssynden, som blev til en dyd – om hvordan grådigheden og de frie markedskræfter blev et styrende princip i vores samfund. Om hvordan nihilismen blev salonfähig og et brutalt menneskesyn voksede frem. Om en kapitalisme, der fik for meget magt.Pengene eller livet er også en insisteren på muligheden af et andet samfund – et samfund som på et bagtæppe af historisk indsigt skaber rum for etisk tanke og handling.Mikkel Wold (f. 1958) cand. theol. fra Københavns Universitet 1992; eksamen samme år i psykoterapi fra Hamburger Institut für Integrative Logotherapie und Existenzanalyse; sognepræst ved Marmorkirken i København fra 1994. Tillige lektor på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter 2008-18; bidragyder og forfatter til flere bøger om teologi, psykologi og samfundsdebat; medlem af Det Etiske Råd; underviser, foredragsholder.

Hvad er samskabelse? Hvad sker der med samskabelse, når den møder virkeligheden og hverdagen? Kan samskabelse indfri de store ambitioner om fremtidens velfærdssamfund? I begrebet samskabelse ligger visionen om et velfærdssamfund, hvor borgere og lokalsamfund indtager en stærk og aktiv rolle. Et samfund, hvor offentlige organisationer, civilsamfundet og private virksomheder arbejder sammen på tværs og finder løsninger på genstridige samfundsproblemer som ensomhed, klimaudfordringer og integration. I disse år forsøger mange ledere, medarbejdere og folkevalgte at forme samskabelsesambitionerne og føre dem ud i livet. Men ambitionerne støder ofte på grund, når de rammer hverdagens forhindringer og paradokser. KORT & GODT OM SAMSKABELSE I PRAKSIS handler om, hvordan organisationerne bliver bedre gearet til at arbejde samskabende. Forfatterne har mange års erfaring inden for borgerinddragelse og samskabelse, og de sammenfatter her deres viden og fører læseren mod de vigtigste pejlemærker i det samskabende landskab.Om forfatterne:ANNE TORTZEN er cand. scient.pol., journalist og proceskonsulent. Hun er ph.d. fra RUC med afhandlingen Samskabelse i kommunale rammer. Grundlægger og leder af virksomheden Center for Borgerdialog (www.centerforborgerdialog), som rådgiver offentlige organisationer om borgerinddragelse og samskabelse og formidler forskningsmæssig viden om feltet. MANON DE JONGH er chefkonsulent i UKON A/S og arbejder med ledelses- og organisationsudvikling, især i offentlige organisationer. Hun er ph.d. i organisationspsykologi fra Utrecht Universitet i Holland og er systemisk og psykodynamisk efteruddannet.

Den industrielle revolution er en af de vigtigste begivenheder i Danmarks historie, og den ligger til grund for det overflodssamfund, vi har i dag. Industrialiseringen medførte en enorm samfundsændring i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor tusindvis af mennesker forlod deres hjem på landet for at finde arbejde på byens nye fabrikker. Det ændrede Danmark, som man kendte det, selvom livet som fabriksarbejder var hårdt og opslidende og sjældent sådan, som man havde håbet."Det industrielle Danmark 1840-1914" er skrevet som en undervisningsbog for gymnasiet og hf, men kan læses af alle, der interesserer sig for danmarkshistorie og samfundsudvikling.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlOle Hyldtoft (f. 1943) er en dansk historiker, der har skrevet en lang række bøger om Danmarks erhvers- og industrihistorie, industrialisering og kulturhistorie. Sammen med Helle Askgaard og Niels Finn Christiansen har han skrevet bogen "Det industrielle Danmark 1840-1914".

1978-2018 er den mest omvæltende periode i historien. Jeg fortæller om indvirkningen heraf på mit liv som højskolelærer. Jeg fortæller om Danebods økologiske gartneri og grønne køkken, Danebods 45 kW-vindmølle, natur- og miljøbeskyttelse, naturoplevelser, fjeldvandring, byggeri af norsk bjælkehytte og grønlandskajakker og om abduktiv undervisning på Danebod Højskole, Haderslev Seminarium og Midtals Friskole. Jeg fortæller om centrale familiære begivenheder og om livets begyndelse, mening og afslutning. "Tag lyset med" 1 & 2 er en krønike om mit liv fra 1949-2018 og om min slægts historie fra 1600-tallet. Den er skrevet til mine børn, min familie og min slægt, men andre må gerne læse med. Uden erindring bliver vi hjemløse.

Fra indledningen: "Egentlig havde jeg bare tænkt mig at nedskrive erindringen om min barndom i landsbyen Keldby på Møn. Men jeg opdagede, hvor dårligt den erindring passede ind i de politisk kor-rekte forestillinger, jeg havde mødt i løbet af mit arbejdsliv. Og at noget lignende gjaldt min erindring om den type landsbymiljø, jeg voksede op i. Desuden har jeg været ude for, at folk med rod i bysamfundet mener, at de ved meget bedre besked med livet på landet i gamle dage end jeg selv. Det gav mig en fornemmelse af, at hvis jeg ønskede den historiske ramme, min barndom og opvækst skal ses i, fortalt, så jeg kunne genkende mig selv i den og fortalt med loyalitet overfor de værdibegreber, i småt og i stort, som jeg blev opdraget til, så var det bedst at gøre det selv. Hver gang, jeg tog fat på en erindring, endte jeg et helt andet sted ved tanken på kontrasten med nutidige begreber. Jeg fik specielt behov for at give en anden vinkel på landbosamfundets historie end den etablerede. Og det hele førte til en række betragtninger om samfundsudviklingen op til vore dage, derunder den udvikling indenfor kulturpolitik og uddannelse, der kan føres tilbage til 1960'erne. Derfor blev bogen en ... blanding af forsøg på erindring og samtidshistorie, hvor det sidste ... tog overhånd. Således kan bogen måske ... give idéer til at imødegå de politisk korrekte attituder, vi af og til møder. Bogen er henvendt til dem, der har vanskeligt ved at genkende sig selv i den etablerede historieopfattelse. De bør også skrive historien selv." En pensioneret landmand i Østjylland skrev om første udgaven: "Det er fantastisk som du kommer omkring en masse emner, og lige akkurat kommer med de tanker og meninger, som jeg, og jeg ved mange andre, har gået med i mange år, uden at have haft evnen til at udtrykke dem."

Samfundet er i disse år under dobbelt belejring. Udefra af globaliseringen. Indefra af en udvikling, hvor stabilitet, kontinuitet og kontrol afløses af rastløshed, permanent forandring og løse forbindelser på kryds og tværs. Familie, forældreskab, klassetilhørsforhold og nationale fællesskaber, der før udgjorde en genkendelig ramme om den enkeltes eksistens, er afløst af individualistisk nyttetænkning og kortsigtet kalkulation. Fordybelse, politisk bevidsthed, substans og forpligtende engagement viger for overfladisk underholdning, exhibitionisme og en grasserende købmands- og forbrugsmentalitet, der trænger ind på stadig flere af livets områder.Det belejrede samfund er en skarp, kritisk og sine steder dyster analyse af den flydende modernitet, hvor national- og velfærdsstaterne er kommet under pres. Bauman slår til lyd for en genoplivelse af politikken med borgeren – ikke forbrugeren – i centrum. Den teknologiske og økonomiske udvikling lader sig ikke standse, og problemerne kan ikke løses lokalt. Udfordringen er derfor at fastholde og insistere på værdien af demokrati, solidaritet, retfærdighed, politisk medborgerskab og respekt for de svage også i en globaliseret verden.Zygmunt Bauman (1925-2017), var professor ved Warszawas Universitet indtil 1968, hvor han som følge af antisemitisk pres måtte forlade Polen. Efter tre år i Israel, hvor han var tilknyttet universitetet i Tel Aviv, flyttede han i 1971 til Leeds i England, hvor han frem til 1990 var professor i sociologi.

Det amerikanske samfund er ? sådan groft sagt ? kendetegnet ved at være et multikulturelt, civilt, forbrugs- og rettighedsbaseret samfund. I modsætning hertil har det danske samfund været karakteriseret ved en homogen befolkning, en stor offentlig sektor og en svag rettighedstradition. Der er imidlertid noget, der tyder på, at den danske velfærdsstat er ved at udvikle sig til et velfærdssamfund, hvori vi begynder at gebærde os lidt ligesom amerikanerne. Vi er ikke ved at få ?amerikanske tilstande?. Men i forsøget på at bearbejde de problemer, som naturligt opstår, fordi vi bliver mere multikulturelle og globalt orienterede, synes vi at vælge løsningsmodeller, der er bekendte fra en amerikansk kontekst.

Trommedansen forstummedebreak dancen holdt sit indtogfortællekunsten afgik ved dødenflimmerkassen blev familiens hellige alterhusbukser blev erstattet af joggingtøjkogt sælkød erstattet af pizzakildevand erstattet af coca colastærke tænder erstattet af kridhvidt gebishårtoppen erstattet af afrohårvi er sandelig kommet viderevi inuitterGlæden ved den grønlandske natur og den krasse og morsomme kritik af samfundsudviklingen går som en rød tråd gennem Mariane Petersens nye digtsamling. Mariane Petersen er født i 1937 i Maniitsoq. Hun er uddannet translatør og har arbejdet i mange år som museumsinspektør på Grønlands Nationalmuseum i Nuuk. Hun har tidligere udgivet tre digtsamlinger på grønlandsk.Digtene er illustreret med tusch- og akvareltegninger af kunstneren Niels Motzfeldt.

»Det går rigtigt godt i Danmark« og »Danskerne hører til de mest lykkelige i verden.« Sådan lyder den almindelige trosbekendelse. Næsten for godt til at være sandt - og det er det naturligvis heller ikke.Hvad de optimistiske udsagn derimod afspejler er, at de målestokke, som politikerne og deres eksperter bruger, er blinde redskaber der kun er i stand til at måle rent materielle fænomener.Der er ifølge Eskild Tjalve brug for en dybtgående omtænkning: Herom handler Eskild Tjalves bog Visdomssamfundet.»Vi må i vores samfund genprioritere de fælles menneskelige kvaliteter som hjertevarme og hensyn til hinanden. Der er derfor brug for en grundlæggende ny politisk og samfundsmæssig tænkning, nemlig en helhedstænkning, der rummer både intellektet og hjertets visdom.«(Udklip fra bogen)

Sociologen Richard Sennett kortlægger de vigtigste forskelle mellem tidligere tiders industrikapitalisme og den mere globale og foranderlige form for kapitalisme, der er ved at indtage industrikapitalismens plads. Den nye kapitalismes kultur forudsætter en personlighed, som orienterer sig kortsigtet, fokuserer på potentielle muligheder, snarere end på allerede skabte resultater, og som er villig til at nedskrive eller helt forkaste tidligere erfaringer. Richard Sennett ser som alternativ en mere integreret og konsistent form for personlighed og undersøger, hvilke praktiske initiativer, der kan sættes ind imod "reformernes" skadelige virkninger.